Forgiftning med Snehvid Fluesvamp
... Vi gik i seng, men vågnede midt om natten. Så var den helt gal, ganske pludselig.
Voldsomme opkastninger og diarré. Vi var meget syge begge to. Der var ingen tvivl, det måtte
være svampene. Heldigvis boede vi ikke langt fra Rigshospitalet ...
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
...På denne afdeling af Rigshospitalet frygter
man efteråret, og der er ingen, som
har svampe som hobby. Det var da også det helt store apparat, som blev sat i gang, da
vi ankom. Svampegiften virker så sent, at maveudtømning ikke mere var aktuel, da vi
ankom til hospitalet. Giften er for længe siden passeret over i blodet, og er ved
at nedbryde leveren.
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
... De fyldte os med aktivt kul. Vi havde
en slange gennem mund og hals, ned i maven. Derigennem hældte de ½ liter vælling af
aktivt kul på os hver time. De fortsatte i 32 timer på den måde. Giften cirkulerer i
kroppen, fra tarmen til leveren, og tilbage til tarmen osv. Derfor skal man hele tiden
afgiftes. Det var virkelig ubehageligt. Når vi kom til at kaste op, røg slangen med op,
og alt det sorte pulverstads kom også med. Vi blev stadig mere syge, og det værste var
omkring 3.-4. døgn. Levertallene var helt forkerte.
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
...På hospitalet hældte de også modgift i os. Det er
et præparat fra planten Marietidsel. Rigshospitalet har det på lager, og køber det i Tyskland.
Desuden fik vi nogle ordentlige skud penicillin, ikke mindre end 25 millioner
penicillin-enheder dagligt. Leveren var så dårlig, at den ikke kunne nedbryde
glycogen til glucose. Vi kom til at mangle sukker i blodet, og på bestemte tider
af døgnet måtte vi spise chokolade og kager, for at få blodsukkeret op igen.
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
... På hospitalet tog de blodprøver hver time.
Glucosetesten skulle udføres straks, og personalet havde travlt med at tage blodprøver
og lave test. Desuden målte de hele tiden for leverenzymer. Britta husker det som om tallene
svingede helt vildt, så lægerne det ene øjeblik var overbevist om, at nu skulle leveren
udskiftes - for næste øjeblik at udskyde det. Men faktisk følger tallene en jævn kurve.
Det er de såkaldte PP-tal - kombineret med almentilstanden - som afgør, hvornår man
transplanterer. Det endte med, at levertransplantationen ikke blev til noget. Tallene
stabiliseredes, og de fik det gradvis bedre. Men der havde heller ikke været en lever
til begge ...
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
...Hospitalet gjorde klar til levertransplantation,
men der var kun én lever til rådighed. Jeg fik at vide, at det ville være min kæreste, som
ville få leveren. Jeg er nogle år ældre, havde forhøjet blodtryk og jeg var blevet opereret
for en diskusprolaps. Derfor var jeg et dårligere liv. Det var for så vidt korrekt. Jeg var
længere tid om at blive rask.
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
...På et tidspunkt fortalte lægerne os, at der var
stor risiko for, at vi ville dø. Faktisk var vi bevidstløse meget af tiden. En avis på Fyn
opsnappede historien og skrev, at to mennesker var døende af svampeforgiftning på
Rigshospitalet.
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
... På hospitalet har de beholdt små blodprøver fra
de mange blodtagninger. De bad om lov til at beholde dem med henblik på eventuelt engang at
lave forskning på tallene. Det kunne være interessant at studere, hvorfor enzymtallene kunne
være så forskellige hos to personer.
Læs hele beretningen, herunder også den medicinske behandling
... Leveren var svag i ½-1 år derefter, men
normaliseredes, og er nu, 7 år efter, normal ifølge målingerne. De var meget professionelle og
dygtige på hospitalet, syntes vi. Lægerne sagde, at vi kun overlevede, fordi vi kom så relativt
hurtigt, og til det rigtige sted med det samme.
Da vi var ved at komme os, sagde personalet til os: “Hva’søren, er
du her stadig - dig havde vi ellers afskrevet”. Sort humor
hjælper, når man skal være sådan et sted.
Læs mere her!
Tegn abonnement
Tilbage til BioNyt
Nr. 107 koster 48.75 kr plus forsendelse.
Abonnement på BioNyt koster 289 kr. pr. år (349 kr for institutioner).