NanoNyt
- et nyhedsblad om nanoteknologi
Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. tlf. 35376408 Email: bio@forskning.dk www.bionyt.dk
Baggrund for Nanonyt
Nanoteknologi er en ny teknologi, som kan være vanskelig at forklare for den almene offentlighed. Der er derfor behov for at nyhedsbrev, som populariserer denne nye, lovende teknologi.
Målsætning
Nyhedsbrevet skal følge udviklingen inden for nanoteknologi, både hvad angår den danske forskning og internationale landvindinger.
Behov
Der er i dag en spirende forskning i nanoteknologi i Danmark. Desuden tilbyder flere universiteter mulighed for en speciel uddannelse i nanoteknologi. Der er behov for at gøre unge mennesker opmærksomme på disse nye uddannelsestilbud.
Aktører
Nanoteknologien vil i fremtiden i høj grad også blive anvendt i private virksomheder og industrier. Der er behov for at følge denne udvikling, herunder hvilke danske og udenlandske virksomheder som efterhånden tager nanoteknologien i anvendelse i deres forskning og udvikling samt i deres produktion.
Målgruppe
Nyhedsbrevet henvender sig til studerende, forskere, industrifolk, journalister, politikere og personer, som har interesse for naturvidenskab.
Organisation
Nyhedsbrevet er etableret af tidsskriftet BioNyt (se Internettet: www.bionyt.dk). Ansvarshavende redaktør er cand.scient. Ole Terney, der har været redaktør af BioNyt i 23 år. Bladet laves i samarbejde med en personkreds, som har tilknytning til nanoteknologi i universitetsregi og i industrien.
Produktet
Nyhedsbrevet udgives som en pdf-udgave på Internettet, og udsendes som email. Papirudgaver vil som supplement kunne udgives efter behov.
Navn
Nyhedsbrevet har navnet Nanonyt - nyheder og information om nanoteknologi
i samarbejde med forskere og erhvervsfolk inden for nanoteknologien.
Bestilling
Interesserede vil, når projektet er igangsat, kunne bestille et gratis prøvenummer på E-mail: bio@forskning.dk.
Yderligere information om nanoteknologi
BioNyt har udgivet et temanummer om nanoteknologi (nr.123) og vil udgive en bog om nanoteknologi i 2004.
ATV's Faggruppe for Elektro- og IT afholdt 5. maj 2004
møde "Kan nanoteknologien brødføde Danmark?" på Danmarks Tekniske Universitet, DTU, Anker Engelunds Vej, Bygning 101, mødelokale 1, 2800 Kgs. Lyngby. Tilmelding fax. 4588 1351 eller telefon 4588 1311.
Mødet gav eksempler på, at nanoteknologi kan omsættes til konkrete produkter og bud på:
Hvorvidt samfundet skal investere så mange ressourcer i nanoteknologi.
Hvordan processen fra "ren" forskning til indtjening kan foregå.
Hvilke vækstmuligheder nanoteknologien giver dansk erhvervsliv.
Hvor vi skal satse - og hvad vi skal holde os fra.
(www.atv.dk/a/Tema-leve-af.html).
Mødet var sponsoreret af Siemensfonden, Fabrikant Mads Clausens Fond og EUROSENS under EUREKA.
Foredragsholdere: Professor Frede Blaabjerg, Institut for Energiteknik, Aalborg Universitet, og formand for ATV's Faggruppe for Elektro- og IT
Vicedirektør Hans Müller Pedersen, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
(om tanker, fra politisk og ministerielt hold, om nanoteknologiens muligheder i Danmark).
Business Development Manager Del Stark, The Institute of Nanotechnology (IoN), Scotland
IoN er brobygger mellem forskning og industri.
Professor Thomas Bjørnholm, Nano-Science Centret, Københavns Universitet
Om udviklingen af verdens mindste transistor, - Hvad kan vi forvente os af disse investeringer? ud fra et forskningssynspunkt de største barrierer for, at de offentlige investeringer kan vende tilbage til samfundet
Afdelingsleder, adj. professor Henrik Topsøe, Haldor Topsøe A/S
Firmaet har udviklet mange produkter baseret på nanoteknologi.
Adm. direktør Bonni Kryger, Wise Venture, Investeringsselskabet Wise Venture, der i 2001 gav et anseeligt millionbeløb i udviklingsselskabet Micro Managed Photons A/S (MMP) . Investeringsstrategier.
Direktør Lars Lading, Sensor Technology Center A/SHvad skal vi fokusere på, og hvad skal vi holde os fra?
Rundvisning på DANCHIP v. Direktør Mogens Rysholt Poulsen.
DANCHIP er en renrumsfacilitet på DTU, som blev taget i brug i 2003.
Nano-DTU er navnet på Danmarks største forskningscenter for nanoteknologi, som DTU åbnede i tirsdags. Over 100 danske og udenlandske forskere samt 40 ph.d.-ere bliver tilknyttet stedet, der bliver et af Europas største forsknings- og uddannelsescentre inden for feltet. Ingeniøren 30-04-2004 (1. sektion, side 6)
Nanoforskningen er udpeget til at være den næste teknologiske revolution. Men flere forskere advarer imod, at forventningerne skrues for højt op - der er fare for, at boblen brister om fire til fem år, som det skete for dotcom og telecom, siger leder af Institut for Mikro- og Nanoteknologi (MIC) på DTU, professor Pieter Tellemann. Han fremhæver dog nanoforskningens samarbejde med industrien som værende meget succesfuld. Weekendavisen 05-03-2004 (Kultur, side 9)
Nordsøfondens etablering er en rigtig beslutning skriver DTU's bestyrelsesformand og rektor, Mogens Bundgaard Nielsen og Lars Pallesen. Der bør fokuseres på områder, hvor vi allerede står stærkt. Nanoteknologi nævnes som eksempel på et sådant område. Men der bør ikke etableres nye institutioner, så midlerne anvendes til mursten og bureaukrati. De bør anvendes i de eksisterende institutioner og miljøer. Berlingske Tidende 26-02-2004 (Magasin, side 15)
Nanoteknologiens uhyre potentiale skaber frygt. Skrækvisionerne er mange og omfatter blandt andet menneskehedens undergang. Debatten om nanoteknologien bør indledes nu. - Teknologien handler - groft sagt - om at kunne manipulere med molekyler og atomer. Og netop mulighederne for at kunne manipulere med stof fra bunden er noget, der kan forurolige folk, anfører leder af Institut for Mikro- og Nanoteknologi på DTU Pieter Tellemann. Information 02-02-2004 (Side 3)
Virksomhederne Nanonord og Atomistix satser begge på nanoteknologi. Sidstnævnte virksomhed arbejder tæt sammen med DTU's Mikroelektonikcenter og Københavns Universitets Nano-Science Center. Atomistix er i fuld gang med at sælge sit første produkt - en softwarepakke, der gør det muligt at simulere, hvordan en nanoteknologisk løsning vil fungere i praksis. Dette produkt har både NASA og it-koncernen HP vist interesse for. ErhvervsBladet 29-01-2004 (1. sektion, side 17)
Forskere fra Haldor Topsøe og DTU har gjort en banebrydende opdagelse inden for nanoteknologi. Med et specialkonstrueret mikroskop har forskerne fået ny indsigt i dannelsen af de såkaldte kulstofnanofibre, der måler en milliontedel af en millimeter. Resultatet, der i dag offentliggøres i Nature, ventes at få stor betydning for udviklingen i fremtiden, fordi nanofibre bliver fremtidens byggesten i transistorer og computere. - Når vi ved, hvordan fibrene dannes, kan vi lettere kontrollere fibrene, og det åbner for en ny epoke i nanoteknologien, siger fysiker Stig Helweg fra Haldor TopsøeDR Radioavisen 29-01-2004 (Klokken 12.00, midt i program, 1 min.)
Nanoteknologi bliver omdrejningspunktet for fremtidens industrielle revolution. - Problemet i Danmark er, hvordan vi går fra nanoscience til egentlige nanoteknologiske produkter. Det bliver den store udfordring, mener lederen af det tværvidenskabelige Nano-center ved Århus Universitet, professor Flemming Besenbacher. I Danmark forskes der tillige i nanoteknologi på DTU, Københavns, Odense og Aalborg Universiteter samt forskningscenter Risø. Berlingske Tidende 28-01-2004 (Business, side 14-15) ( Øvrige kilder: Information 30-01-2004)
Statsministeren har afsat 16 milliarder kroner blandt andet til forskning i nanoteknologi. Vicedirektør Jon Wulff Petersen fra Risø mener, at nanoteknologien rejser en etisk diskussion, idet man med teknologien forsøger at bygge en form for virkelighed, der er bedre end den, der er i forvejen. DR2 Deadline 28-01-2004. (Klokken 22.30, sidst i program, 7'/30')
Regeringens nye forskningsfond bør anvendes til projekter, der kan gavne menneskers sundhed og helbred. Således lyder meldingen fra flere forskningsinstitutioner. Direktør på MIC på DTU, professor Pieter Tellemann finder således, at nanoteknologiens største anvendelsesområder ligger inden for bio- og medikoteknologi. Han forventer at begynde forskning inden for fremstilling af overfladestrukturer på implantater, således at implantater kan forbedres så meget, at immunforsvaret ikke søger at nedbryde dem. Ingeniøren 23-01-2004 (1. sektion, side 7)
Carlsbergs Kemipris på 100.000 kroner gives i år til professor dr.scient. Jens Ulstrup fra DTU. Professoren får prisen som en anerkendelse for sin grundforskning inden for biouorganisk kemi og nanoteknologi. MetroXpress 26-09-2003 (Side 29) (Øvrige kilder: Politiken 29-09-03, Information 29-09-03)
"Folk vil se tilbage på nutiden på samme måde, som vi ser tilbage på middelalderen, da teknologi var primitiv, og næsten alle levede i fattigdom og døde i en ung alder." Således lyder visionen om en fremtid med nanoteknologi ifølge professor, doktor Pieter Telleman, som er direktør for Mikroelektronik Centret på DTU. Misbrug af teknologien kan bedst undgås ved en så bred og åben debat i samfundet som muligt, og han opfordrer danskerne til at holde sig orienteret om den seneste udvikling inden for videnskab og teknologi. Politiken Lørdag 02-08-2003 (Debat, side 1 og 4)
DTU, Københavns Universitet og universiteterne i Aalborg og Århus har tilsammen fået tildelt 60 millioner kroner fra Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd. Pengene skal bruges til forskning i nanoteknologi. DTU modtog 10 millioner kroner, mens Københavns Universitet og det nye forskningscenter i nanoteknologi, som Århus Univeristet har oprettet i samarbejde med Aalborg Universitet, fik tildelt hver 25 millioner kroner. (Børsen 23-05-2003 KarriereJob, side 15)
Dansk industri og forskning ruster sig til en fremtid med Danmark på nanoteknologi-landkortet. Der oprettes store centre for nanoteknologi i såvel Aalborg som på DTU. Her skal "DANCHIP", som centret kaldes, skabe bro mellem forskning, uddannelse og erhvervsvirksomheder. Forskningsfirmaet Capres, der udspringer af forskning på Mikroelektronik Centret (MIC) på DTU, har allerede succes med nanoteknologien. Således underskrev Capres sidst i marts en licensaftale med IBM om salg af måleudstyr med IBM's software til kvalitetssikring af chipproduktion. (Ingeniøren 25-04-2003 3. sektion, side 1-3)
DTU får konkurrence, når det gælder forskning i nanoteknologi. Denne forskning har hidtil været koncentreret omkring DTU og Odense, men nu indleder den nordjyske mangemillionær Ole Jensen og Aalborg Universitet et samarbejde. Ole Jensens nye virksomhed, NanoNord, samfinansieres således med Aalborg Universitet for 25 millioner kroner. De to parter skal dele lokaler, og samarbejdet er ifølge Ole Jensen et unikt eksempel på, hvordan det private erhvervsliv og universitetsmiljøet kan hjælpe hinanden. Børsen 08-04-2003 (1. sektion, side 9)
Nanoteknologi-firmaet Capres har fået et kapitalindskud på 14 millioner kroner fra to af sine tre investorer, nemlig Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Dansk Erhvervsinvestering. Den tredje investor, forskerparken CAT, har ikke skudt yderligere kapital i selskabet. Capres blev etableret på DTU i 1999 og er siden vokset fra 3 til 18 ansatte. Pengene skal bruges til at markedsføre sig over for halvleder-industrien i USA. ErhvervsBladet 26-02-2003 (1. sektion, side 9)
Haldor Topsøe etablerede for over 60 år siden virksomheden af samme navn. Virksomheden, der i høj grad beskæftiger sig med katalysatorer, tilhører også eliten af nanoteknologiske virksomheder og er kendt for at bruge mange penge på forskning og for sit samarbejde med offentlige institutioner som Forskningscenter Risø og DTU. 89-årige Haldor Topsøe er endnu ikke gået på pension, og professor på DTU Ib Chorkendorff siger, at han er et levende eksempel på, at man ikke behøver at føle sig gammel, selvom man er oppe i årene. Også administrerende direktør for Forskningscenter Risø Jørgen Kjems bekræfter, at Haldor Topsøe er lige så engageret i dag som for 30 år siden. DR1 Pengemagasinet 13-02-03 klokken 21.25, hele udsendelsen, cirka 25 minutter
Et nyt hus med navnet MINC, der står for Malmö Incubator, skal være centrum for folk fra Øresundsregionen, der med ideer inden for nanoteknologi, digitale medier og it skal medvirke til en højteknologisk udvikling i regionen. MINC vil som koordinator rådgive helt unge virksomheder ved at hjælpe dem med at skabe bestyrelser, skaffe penge og opbygge en organisation. Bag MINC står direktøren Eva Engquist, der har erfaring fra både forskerledelse og forskermiljøer i Lund. JP København 02-01-2003 Side 5; MILC på havnen i Malmø skal være et nyt centrum for folk fra begge sider af Øresund med nye ideer inden for nanoteknologi, it og digitale medier. Det nye ved centeret i Malmø er, at det har øresundsperspektivet med, og det ville være rart, hvis de svenske initiativtagere tog direkte kontakt til danske aktører på området, mener Jacob Klingemann. Nyhedsradioen 24-7 02-01-03 klokken 7.22, først i program, 4 minutter
DTU bygger et nyt "rentrums-proces-laboratorium" til forskning og udvikling inden for mikro- og nanoteknologi i Danmark. De samlede udgifter til nybyggeriet forventes at blive 76,6 millioner kroner eksklusive moms. I tilknytning til det det nye laboratorium skal DTU anskaffe udstyr for cirka 65 millioner kroner i de næste fire år - og dette forventer institutionen finansieret med tilskud fra private og offentlige fonde og puljer. Licitationen 03-12-2002 (1. sektion, side 1); Finansudvalget har bevilliget 76,7 millioner kroner til nyt laboratorium for mikro- og nanoteknologi på DTU. Det nye laboratorium, der skal være klar i september 2003, bliver på 3.300 kvadratmeter og skal blandt andet sikre vækst i forskningen inden for mikro- og nanoteknologi.www.biotechdenmark.dk 09-12-2002
Nanoteknologien står over for sit gennembrud. Med teknologien kan ingeniørerne flytte rundt på atomer og molekyler og skabe materialer med hidtil ukendte egenskaber. I Danmark er Topsøe, Danfoss, Grundfoss og NKT allerede langt fremme. Tim Harper direktør for CMP Cientifica, en analyse-enhed, som organiserer nanotek-konferencer i Europa, vurderer, at vi vil se en del virksomheder i fremtiden, der vil lave instrumenter til måling af fænomener og processer på nanoskalaen. En af disse er Capres, der udspringer af DTU's Mikroelektronik Centret. Firmaet har i dag 16 ansatte og lever af venturekapital på 20 millioner kroner. Berlingske Tidende 02-12-2002
I går på DTU præsenteredes ny nanoteknologi i forbindelse med en europæisk pressedag. Nanoteknologien lover renere og sikrere produktion samt smartere og mere holdbare produkter. Takket være avancerede mikroskoper er det muligt at arbejde med materialer helt ned på atomniveau og dermed skræddersy materialer til bestemte formål. På EU-plan ønskes det, at europæisk forskning kommer med helt i front på området. Nyhedsradioen 24-7 08-10-2002 klokken 8.21, midt i program, cirka 1 minut
I anledning af, at EU's 6. rammeprogram satser på nanoteknologi, inviterer Institut for Produktion og Ledelse, IPL, på DTU industrien til at samarbejde om udvikling af mikro- og nanoteknologier. Rammeprogrammet stiller over 12 milliarder kroner euro til rådighed til fremme af viden og teknologisk udvikling inden for syv felter, hvor nanoteknologi er et af dem. Fra IPL's side er det tanken, at et kommende samarbejde med industrien skal udmøntes i en række tværgående projekter og projektansøgninger. Både interessetilkendegivelser såvel som forslag fra industrien til konkret samarbejde om nano- og mikroteknologiske processer er velkomne, understreger professor Hans Nørgaard Hansen, Institut for Produktion og Ledelse, IPL. Han tilføjer, at også produktion af større emner, hvor dele af emnet indeholder detaljer i mikrometerområdet, falder ind under rammeprogrammet og den heraf følgende satsning fra instituttets side. Jern- og Maskinindustrien 10-09-2002 (side 8)
Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd, STFV, har taget en utraditionel metode i anvendelse ved præsentationen af den nye strategiplan for 2003-2007, der lanceres under overskriften "Fundamentet for velfærd og vækst". Strategiplanen præsenteres således ved en række små videoklip på forskningsrådets hjemmeside, dels med en kort præsentation af strategiplanen af formand professor Frede Blåbjerg, dels ved kommentarer fra blandt andet forskningsdirektør Jens Rostrup-Nielsen, Haldor Topsøe, professor Thomas Sinkjær, Aalborg Universitet, og professor Kristian Stubkjær, DTU. STVF lægger i strategiplanen ikke overraskende op til, at der skal flere penge til den tekniske forskning, hvor bioteknologi og kemi, energi, miljø, nanoteknologi, produktions- og materialeteknologi, informationssystemer og simulering er udpeget som fokusområder. www.ing.dk 19-08-2002
Copenhagen Capacity, Øresund IT Academy og Region Skåne Inward Investment vil i fællesskab markedsføre Øresundsregionen som Skandinaviens it-centrum. Målet er at tiltrække både forskere, virksomheder og investorer til området, som i forvejen omfatter 14.000 it-virksomheder, 96.000 it-ansatte og 400 offentligt ansatte forskere. De tre organisationer satser først og fremmest på at gøre Øresundsregionen til et center inden for forskellige teknologier. De nævner optisk kommunikation og nanoteknologi, hvor DTU i forvejen er omdrejningspunktet, samt softwareudvikling og mobilteknologi, som Aalborg, Stockholm og Helsinki i dag er mere kendt for. www.computerworld.dk 16-08-2002
Nanoteknologi vurderes af flere førende forskere til at blive en afgørende teknologi i fremtiden. Kommercialisering er dog ikke lige om hjørnet, vurderer både administrerende direktør i Symbion Elisabeth Grüner og Jakob Steen Jensen fra DTU-Innovation. - Der bliver praktisk taget ikke lavet nogen nanotekprojekter i kommercielt regi endnu. Det er endnu for lidt forretningsrettet til det, og derfor behøver man offentlige støttemidler som for eksempel EU-midlerne, siger Jakob Steen Jensen. Teknologien er i øjeblikket i sin første fase, og eksperterne vurderer, at den vil være fuldt udviklet om 10 til 15 år. Økonomisk Ugebrev 12-08-2002 (side 3)
Vicepræsident i Landbrugsrådet Bent Claudi Lassen skriver i et debatindlæg, at den stigende søgning til de naturvidenskabelige uddannelser i år dækker over meget store variationer. De dækker også over, at de nye uddannelser inden for for eksempel bioteknologi og nanoteknologi langt hen ad vejen reelt blot tager pladser fra de etablerede uddannelser. Eksempelvis er søgningen til Levnedsmiddeluddannelserne på DTU og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i år reelt halveret, mens begge universiteter har stor succes med at udbyde nye bioteknologiske uddannelser. Ifølge Bent Claudi Lassen vil halveringen af søgningen om få år medføre store problemer i fødevarerhvervet og hos myndighederne Berlingske Tidende 30-07-2002 (Magasin, side 5)
Folketingets energipolitiske udvalg blev inviteret til et arrangement om DTU's muligheder vedrørende forskning i energiteknologier, fortæller Alfred Heller, ph.d., BYG på DTU. Mødet viste, at der er en god overensstemmelse mellem DTU's ønske om "frontforskning" og regeringens behov for "potens i forskningen". Således satses der nu på højteknologiske, forskningstunge emner som it-, bio- og nanoteknologi i stedet for traditionelle energiteknologier som eksempelvis solenergi Ingeniøren 05-07-2002 . (1. sektion, side 14)
DTU vil over en årrække bruge over 100 millioner kroner på at bygge et "rent rum", som fremover skal blive til et center for fremtidens mikro- og nanoteknologi. "Rent rummet" er i praksis på størrelse med en mindre boligblok, og rummer en række laboratorier, hvor luften er renset for selv de mindste partikler. Studerende og forskere får dermed muligheden for at producere chips med uhyre stor præcision. Institutleder på DTU Kristian Stubkjær forklarer, at DTU fremover vil forsøge at kombinere både industri og forskning på området. Nyhedsradioen 24-7 28-06-2002 klokken.7.04, først i program, cirka 15 sekunder ; Børsen 28-06-2002 (1. sektion, side 12)
På en international konference om nanoteknologi, der afholdes i Malmø den 24. juni 2002, vil en gruppe forskere præsentere en ny plan om at gøre nanoteknologien til Øresundsregionens tredje forskningsben efter bioteknologi og it. Den nye satsning går under navnet ODIN, Oresund Distributed Initiative for Nanotechnology. En af personerne bag ODIN er professor Francois Grey fra MikroelektronikCenteret på DTU. Han fortæller, at det er nødvendigt at slå sig sammen, hvis man vil skabe "et nano-hold med VM-ambitioner". Fra dansk side indgår Aarhus Universitet, Københavns Universitet, DTU og Risø i samarbejdet, mens det i Sverige bliver Lunds Universitet og Chalmers universitet i Göteborg. Fra Tyskland deltager blandt andre Hamburgs universitet. Ingeniøren 31-05-2002 (1. sektion, side 8)
Fem arkitektstuderende har fået en specialpris for at tænke bæredygtigt byggeri. Konkurrencen var udskrevet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og By og Byg om fremtidens byggekomponenter. De fem studerendes projekt havde fokus på genforbrug. I projektet tænkes i små komponenter, der kan sættes sammen til et byggeri og skilles ad igen i de samme komponenter, så disse kan genbruges. De fem studerende vil bruge de teknologiske landvindinger til at skabe bæredygtigt byggeri. Således har de allieret sig med nanoforsker, ph.d. Emmanuelle Boubour fra Microelektronikcenteret på DTU, idet man med nanoteknologien kan skabe helt nye materialer. Information 22-06-2002 (side 6)
Ifølge Dansk Industri skal 5% af verdensmarkedet for mikrosystemer i 2010 tilhøre danske virksomheder. Det svarer til en værdi på mellem 10 og 15 milliarder kroner. Hvis denne drøm skal gå i opfyldelse, forudsætter det dog megen forskning og udvikling, idet de elektroniske fænomener opfører sig anderledes inden for nanoteknologien end inden for den traditionelle produktion. Både Per Møller, professor i materiale- og procesteknologi ved Institutt for Produktion og Ledelse, DTU, og Klaus Bechgaard , leder af Polymercenteret på Risø/DTU, mener, at tidshorisonten for, hvornår nanoteknologi bliver kommercielt interessant har længere udsigter end de fem til ti år, som Dansk Industi forestiller sig. Nanoteknologi vil i højere grad gøre det nødvendigt at samarbejde på tværs af faggrænser såsom kemi, fysik, metallurgi og elektronik, hvilket Francois Grey, vicedirektør på Mikro Elektronik Centeret på DTU, for nyligt understregede i Ingeniøren. Ingeniøren 31-05-2002 (Trends 2002, side 22)
Fagbladet Ingeniøren har samlet 10 eksperter inden for materiale- og produktionsteknologien - heriblandt institutleder på Institut for Produktion og Ledelse (IPL), DTU, Leo Alting, Per Møller, professor ved IPL, Francois Grey professor på Mikro Elektronik Centreret (MIC) på DTU og Marcel Somers, professor på IPL - og bedt dem give deres bud på fremtidens teknologier. Samlet set indtager integration af computere, pervasive computing, førstepladsen på panelets top 5-liste over produktionsteknologier, efterfulgt af produktudvikling, robot/automatisering, organisering af produktionen og laser. For materialeteknologiers vedkommende indtager mikro-/nanoteknologi førstepladsen, efterfulgt af polymerer, overflader, intelligente materialer og kompositionsmaterialer. - Der er ingen diskussion om, at materialeteknologi er det vigtigste element overhovedet for, at menneskeheden fortsat kan udvikle sig og gøre fremskridt. Materialeteknologiens betydning for den kulturelle udvikling ses ved, at oldtiden deles op i stenalder, bronzealder og jernalder, udtaler Per Møller for at illustrere den direkte sammenhæng mellem et samfunds materialeteknologiske udvikling og dets rigdom. Ingeniøren 31-05-2002 (Trends 2002, side 10)
To forskningsområder, som kommer til at ændre vores hverdag i fremtiden, er bio- og nanoteknologi. Allerede i dag smelter nano-, mikro- og bioteknologi sammen med computerteknologi, og om nogle hundrede år vil mennesket kunne have lige så meget styr på at sætte atomer og molekyler sammen til større strukturer, som naturen har i dag. Peter Tellemann, der er professor og forskningschef på Mikroelektronik Centret på DTU, og arbejder med nanoteknologi anvendt indenfor bioteknologi og kemi, tror, at nano- og mikroelektronik kommer til at mærkes tydeligt i vores liv allerede om få år DR P1 Harddisken 28-04-2002 17.00, midt i program, cirka 17 minutter
GCM ApS - Centre for Geometrical Metrology - på Institut for Produktion og Ledelse på DTU, har fejret 10-års jubilæum. I den anledning afholdt centeret et seminar hvor festforelæseren var professor Horst Kunzmann fra Physikalisch-Technishe Bundesanstalt. Han understregede, at det er vigtigt at kunne måle på nanoteknologi. Jern- og Maskinindustrien 10-04-2002 (side 27)
Center for Geometrisk Metrologi (CGM) på DTU fejrer 10 års jubilæum den 22. marts 2002. CGM er både et forskningscenter og akkrediteret til at udføre prøvning og kalibrering inden for industrien. På dagen afholdes en konference om metrologiens rolle inden for nanoteknologi og om centerets rolle i fremtiden. Ingeniøren 15-03-2002 (3. sektion, side 4)
Administrerende direktør for Nordic Nanotech Morten Bøgdal mener, at det er med rette, at regeringen har sat 400 millioner kroner af til forskning inden for IT og det nye område nanoteknologi. Morten Bøgdal mener dog, at det er farligt, at man i Danmark lader Århus og Københavns Universitet samt DTU stå for hele området af forskning inden for nanoteknologi, da området er blevet udråbt som et af det 21. århundredes vigtigste teknologiske områder. Han mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at have tre enkeltstående enheder i Danmark uden en overordnet strategi og koordinering. Han mener, at Danmark i stedet skulle satse på, at danne strategiske kraftcentre med en tydlig strategi både på grundforskningsniveau, og med henblik på at sikre forskning målrettet mod erhvervslivet. Ingeniøren 08-03-2002 (1. sektion, side 4).
Francois Grey blev i går udnævnt til professor i nanoteknologi på Mikroelektronik Center på DTU. Det er det første sted i Danmark, at man har en professor inden for det område. Francois Grey er fransk-canadier og har en Master's uddannelse i fysik fra Imperial Collage i London. I 1984 var Francois Grey i Danmark for at gennemføre et PH.D.-studium på Københavns Universitet og Risø. Senere tog han til Japan og var med til at starte den japanske nanoteknologiforskning. I 1994 lykkedes det Mikroelektronik Centret på DTU at få fat på Fransk-canadieren til at være gruppeleder for centrets nye nanoteknologiafdeling. Francois Grey har siden 1996 været vicedirektør på Mikroelektronik Center. Berlingske Tidende 28-02-2002 (1. sektion, side 15) Fransk-canadieren François Grey har siden 1996 fungeret som vicedirektør på MIC på DTU Aktuel Elektronik 11-03-2002 (side 15). Ingeniøren bragte et portræt af professoren, hvis ambitiøse plan er at samle al forskningen inden for nanoteknologi i Danmark, Sydsverige og Nordtyskland i en slagkraftig organisation kaldet Odin. Forkortelsen står for Oresund Distributed Initiative for Nanotechnology.
Ingeniøren 31-05-2002 (Trends 2002, side 40)
Onsdag den 16. januar 2002 afholdt DTU den årlige Levnedsmiddelkongres for 300 deltagere fra hele verden. Temaet var "Fremtidens mad - et videnskabeligt perspektiv", og deltagerne diskuterede på kongressen blandt andet genforskning i forhold til madproduktion og udviklingen inden for sensor- og nanoteknologi, der har gjort det muligt at indbygge "sensorer" i emballagen, der sladrer, hvis maden er inficeret med sygdomsfremkaldende bakterier. Andelsbladet 01-02-2002 (side 40)
De naturvidenskabelige uddannelser rammes hårdt af regeringens finanslovsforslag, hvor sparekravet til landets universiteter er på 743 millioner kroner. På landets største naturvidenskabelige uddannelsesinstitution DTU skal der i alt spares 2,2 porcent af hele universitetets budget, svarende til 21,8 millioner kroner. Det betyder ifølge rektor Lars Pallesen, at der skal afskediges et tocifret antal medarbejdere og kan tillige føre til, at nogle områder på universitetet lukkes helt. DTU agter ikke at skære ned på de forskningsområder, hvor man har ambitioner om at være internationalt førende, det vil sige områder som biotek, telekommunikation og nanoteknologi. Også den nye rektor for Københavns Universitet, Linda Nielsen, understreger, at nedskæringerne vil komme til "at gøre rigtigt ondt på de naturvidenskabelige fag" og forudser en forskerflugt fra universiteterne. Forskningsminister Helge Sander (V) forstår ikke bekymringerne på universiteterne og bemærker, at universiteterne har mulighed for at søge midler fra en ny forskningspulje på 400 millioner kroner. Politiken 31-01-2002 (1. sektion, side 4)
Som en af de første i verden indvier Danmark tværfaglige kandidatuddannelser i nanoteknologi. Grundtanken er at uddanne kandidater i hele den palet af fag som nanoteknologien opererer med. Rammerne om uddannelsen er Århus Universitet og DTU og selv om uddannelsen placeres på landets to største universiteter, vil der være et tæt samarbejde med eksempelvis Mikroelektronik Centret på DTU og Risøs aktiviteter inden for storskala nautron- og røntgenspredning. Desuden samarbejder DTU allerede med Københavns og Lunds Universiteter. Ingeniøren 25-01-2002 (1. sektion, side 9)
En af Danmarks få nanovirksomheder, Capres, huserer på DTU i Lyngby. Virksomheden, der har tre ejere og Troels Gert Nielsen som direktør, blev stiftet i 1999 og har for nylig afsat sin mikroprobe med dimensioner i nanometerskala til test hos amerikanske og japanske selskaber, herunder IBM og JEOL. Proben, en MFPP, Microscopic Four-Point Probe, kan aflæse elektriske egenskaber i overfladen af ledende materialer på atomart plan og dermed give udviklingsafdelinger helt ny viden om deres råvarer. Princippet i proben er en kopi af de traditionelle prober til industrielt formål, den er blot tusind gange mindre. Proben blev til i et samarbejde mellem MIC, Mikroelektronik Centret på DTU og University of Tokyo som et led i Capres udviklingschef, Christian Leth Petersens ph.d.-afhandling på MIC. Samarbejdet mellem MIC og universitetet i Tokyo er siden fortsat, hvilket Capres nyder godt af. Capres fik i foråret tilført 20 millioner kroner fra Lønmodtagernes Dyrtidfond og Dansk ERhvervsinvestering, men ledelsen vil ikke sætte tal på markedspotentialet. Ingeniøren 25-01-2002 (Elektronik og tele, side 3)
I en rapport ønsker Forskningsstyrelsen, at penge fordeles til de eksisterende nanocentre, men den anbefaling er blandt andre Danmarks Forskningsråd samt vicedirektør Francois Grey ved Mikroelektronik Centeret uenig i. - Vi er som land oppe mod nanocentre som Minatech i Grenoble, der er i færd med at samle 3.000 fagfolk, og en industripark inden for mikro- og nanoteknologi omkring sig. Danmark kan vinde meget ved at satse på nano til bioteknologi. Ingeniøren 25-01-2002
På Mikroelektronik Center (MIC) ved DTU forsker studerende i nanoteknologi i clean rooms, hvor luften udskiftes hundrede gange om dagen. Ifølge nanoteknolog Francois Grey danner koblingen mellem vores verden og nanoverdenen et mentalt kvantespring og en ny tankegang". Den breder sig over områder som sundhed, terapi og elektronik, med størst betydning på elektronikområdet, hvor markedet allerede eksisterer, investeringerne er massive og alting kører, siger Francois Grey - men vil også få betydelig indflydelse på sundhedsområdet, f.eks. til meget hurtigere og mere præcise målinger, som kan sortere og identificere DNA og proteiner til forskning og sygdomsdiagnostik Weekend Avisen 18-01-2002 (Kultur, side 7)