|
TAMPONFORGIFTNING I DANMARK
En 17-årig kvinde blev i begyndelsen af december indbragt på Bispebjerg Hospital med typiske symptomer på "Toxic Shock Syndromet" (TSS), som skyldes de superabsorberende tamponer. Lægen antog i første omgang, at der var tale om en mave-tarmkatar, men blev ved læsning af et udenlandsk lægetidsskrift opmærksom på, at symptomerne passede på TSS. Der er tale om høj feber, lavt blodtryk, rødt udslæt overalt efterfulgt af hudafskalning på hænder og fødder, rødme i svælget og øjenbetændelse, desuden opkastning, diaree, uklarhed (kvinden kunne således ikke give oplysninger om sig selv). i maj sidste år rapporterede de amerikanske sundhedsmyndigheder om 55 tilfælde. 7 døde af sygdommen, og der er således tale om en meget alvorlig sygdom. Sygdommen skyldes, at de superabsorberende tamponer giver gode muligheder for vækst af stafylokok-bakterier, som man regner med findes hos 15% af kvinderne. Læge Birgit Petersson, som deltager i bladet Kvinders lægegruppe, fraråder brug af superabsorberende tamponer fordi de frister til at undlade hyppige skift af tamponerne under menstruationen. Hun anbefaler i øvrigt skift af tamponerne 3-4 gange om dagen og brug af bind om natten, samt at tamponer ikke bruges de sidste dage af perioden. Nu da sygdommen er konstateret herhjemme er det sandsynligt, at man bliver opmærk- som på flere tilfælde. I Sverige blev der rapporteret om 20 tilfælde på 2 måneder, efter at der første gang var skrevet om sygdommen. Politiken 3. og 6. feb .1981.
Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 4
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
| |