PLANTER KAN SKIFTE KØN
De fleste planter er hermafroditter, dvs. de indeholder både hanlige og hunlige kønsorganer i samme blomst (henholdsvis støvdragere og frugtknude). Nogle få planter er tvebo og har enkønnede blomster. Man har tidligere antaget, at kønsbestemmelsen skyldtes arvelige forhold. Nu er D.C.Freeman, K.T. Harper og E.Charnov kommet til en anden konklusion efter at have læst litteraturen om emnet gennem de sidste ca.70 år. De fandt, at over 50 tvebo plantearter kan skifte køn. Det gælder f.eks. planter som den dyrkede asparges, spinat osv. Ændringerne i kønnet kan skyldes lysintensiteten, fugtigheden i jorden, næringsindholdet i jorden, daglængden eller sygdomme i planten. Generelt vil en stress-situation for planten gøre planten mere hanlig. F.eks. vil høje temperaturer gøre spinat hanlig. Man har også konstateret, at tvekønnede blomster af eg, løn, enebær og hvede har tendens til at blive mere hanlige på tør jord. Hanplanter forekommer mere almindeligt i dårlige, barske miljøer. Hunplanter findes derimod oftest på gunstige voksesteder. Ændringerne i kønnene skyldes, at miljøet har indflydelse på planternes hormoner. Man har eksperimentelt kunnet vise, at f.eks. vandmangel øger mængden af cytokinin-hormoner i planten, som bl.a. kan gøre planten mere hanlig. Man har fremsat den teori, at udviklingen har begunstiget planter, som kan skifte køn afhængig af miljøet, idet hunlige planter vil klare sig bedre i fugtige omgivelser (fordi der kræves mere vand til frøsætning end til produktion af pollen), og samtidig kan de dårligere miljøer blive udnyttet af hanplanterne. New Scientist 5.feb.1981, s.339. (ref.fra Oecologia bd.47, s.222)Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 4
| Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!  |