ORMEDRÆBENDE BLODLEGEME
Funktionen af de såkaldte "eosinofile blodlegemer" har længe været et mysterium. Det har nu vist sig, at disse blodlegemer har en speciel funktion som ormedræbere. F.eks. skyldes sygdommen bilharziose orme, schistosomuler, der bl.a. lever i patientens blod. Det er blevet vist, at de eosinofile blodlegemer klæber sig til ormene og udskiller et protein, som ødelægger ormen (A. E. Butterworth m.fl. Journal of Immunology 122, 221 - 229). Mekanismen gælder ikke kun for denne ormetype, og det er muligt, at de eosinofile blodlegemers funktion netop er at beskytte imod ormeangreb. Ormesygdomme er stadig en almindelig sygdom i troperne, og har naturligvis også tidligere været en udbredt sygdomsfremkalder, som legemet måtte beskytte sig mod. De stoffer, som de eosinofile blodlegemer udskiller, dræber ikke kun orme, men er skadelig for alle celler - således også menneskets egne celler. Der sker imidlertid ikke skade på det menneskelige væv, fordi stoffet kun udskilles ind mod den side, hvor blodlegemet sidder fast på ormen.Når blodlegemet overhovedet kan sætte sig fast på ormen, er det fordi ormen dækkes af antistoffer, som legemet producerer mod netop den pågældende ormetype på et bestemt larvestadie. Det eosinofile blodlegeme har altså evnen til at sætte sig fast på de pågældende antistofdækkede fremmedlegemer. De eosinofile blodlegemer optræder også med forøget hyppighed ved visse allergier og visse leukæmi-sygdomme.
Legemets forsvarsmekanisme mod ormeangreb er noget ufuldstændigt udviklet, idet det ofte kun er larverne og ikke de voksne orm, der dræbes. Et sygdomsforløb ved ormeinfektion kan* se ud på følgende måde: Når ormelarverne er kommet ind i legemet begynder de at vokse, og efter en længere periode når de at blive kønsmodne. De begynder nu at producere mængder af larver (mikrofilarier) og disse kan ses i stort antal i blodet. Herved aktiveres legemets immunapparat, og der dannes antistoffer mod larverne. Antistofferne sætter sig fast på larverne, og derved bliver det muligt for de eosinofile blodlegemer at fæstne sig til larverne. Blodlegemerne udskiller stoffer, som dræber larverne. Legemets produktion af eosinofile blodlegemer stiger voldsomt. Efter nogen tid kan man ikke mere påvise larver i blodet. De voksne orme findes dog stadig i kroppen, og kan f.eks. give anledning til deformerende væskeansamlinger, som man kender det fra "hydrocøle" (abnorm forstørrelse af den mandlige pung) og "elefantiasis" (abnormt fortykkede ben).
Oplyst af Paul Erik Simonsen, p.t. Department of Parasitology, Univ. of Dar Es Salaam, Tanzania, på møde i Dansk Selskab for Parasitologi 31. jan.1981. (se: "The Eosinophil in Tropical Disease" 1: Transactions of the Royal Society of Tropical Medicine and Hygiene bd.74 suppl. 1980, s. 1-63, 22.maj 1980).
Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 3
| Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!  |