VANDREFALKE-REDNINGSAKTION
Svenske vandrefalke får deres æg udruget i en rugemaskine hos den 36-årige vildtopdrætter Allan Pedersen, der bor nord for Ålborg. Det svenske vandrefalkeprojekt, der ledes af ornithologen Peter Lindberg, omfatter bevogtning sæsonen igennem af en halv snes vilde vandrefalkeynglepar, hvis bopladser er kendt. I 1980 ynglede 6 par, men de fik gennemsnitlig kun 1, 1 unge på vingerne. Man prøver at forbedre yngleresultaterne, f.eks. ved hjælp af ægbytning, idet man fra reder, hvor æggene har et lavt giftindhold, fjerner det første kuld og overfører det til reder, hvor der lægges æg med højt giftindhold. Hunnen erstatter hurtigt det fjernede 1. kuld æg med et nyt kuld.De giftbelastede æg udruges derimod i en rugemaskine og de eventuelle unger indgår i avlsprojektet eller sættes tilbage i rederne. Målet er at producere 25-40 unger årligt til udsætning, idet projektet også omfatter norske og finske fugle. Imidlertid er det svært at maskinudruge æg fra rovfugle - Især når æggene er giftbelastede. Det skyldes, at skallen på æggene kan variere i struktur og tykkelse, og der skal under udrugningen ske en bestemt fordampning af vand fra ægget. Hvis vandfordampningen er for lille, hæmmes fosterets bevægelsesfrihed, og den færdigudviklede unge kan ikke hakke sig fri. Hvis vandfordampningen omvendt er for stor, vil ungen tørre fast til hinderne i ægget og dø. Allan Pedersen har lært sig at styre processen ved at regulere fugtigheden i rugemaskinen. Han har udviklet metoden ved at udruge mange kuld æg af Lannerfalke fra Middelhavsområdet. På den baggrund tilbød han svenskerne hjælp og begyndte samarbejdet i 1979.
Transporten af æggene sker i en speciel selvkonstrueret rugetaske med termostatstyret varmelegeme. I foråret 1980 hentede Allan Pedersen et kuld på 4 æg fra en rede i sydsverige. 3 af æggene var befrugtede, og der kom 2 unger. Da de var 14 dage gamle, kørte han dem tilbage til reden. Her var der i mellemtiden lagt et nyt kuld på 4 æg. De viste sig dog at være befrugtede. Ungerne blev anbragt i reden, og efter 1 time sad hunnen hos dem, og 1 time senere fodrede hun dem med en død due, der var blevet lagt ved siden af. Begge unger kom på vingerne. I Sverige og Finland er der i dag henholdsvis 8-10 og 20-30 vandrefalkeynglepar. Begge lande har tidligere haft omkring 1000 ynglepar. Imidlertid synes det på det sidste at være gået lidt frem for vandrefalkene, så situationen synes ikke håbløs.
Gifttrykket fra de sejlivede miljøgifte er aftaget. Vandrefalken befinder sig øverst i fødekæden, der starter med havets mikroorganismer og via små og større fisk ender med den havfugl som vandrefalken "slår". Miljøgiftene ophobes gennem alle kædens led og lammer formeringsevnen og gør æggene tyndskallede, så -°de let går itu. Amerikanerne har haft succes med produktion af vandrefalkeunger i fangenskab. Prof. i ornithologi ved Cornell universitetet, Tom Cade, har til dato sat 461 unger ud på en snes lokaliteter i 9 østlige stater i USA. Politiken 111 jan. 1981 "PPS" s.4
Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 2
| Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!  |