BLODVÆVSKULTUR
Mens man i snart lang tid har kunnet dyrke cellekulturer i laboratorier, har det ikke været muligt at dyrke komplicerede menneskelige væv kunstigt. Nu er det lykkedes for Judah Folkman og Christian Haudenschild ved Harvard Medical School og Mallory Inst. of Pathology, Boston, at dyrke et netværk af kapillær-blodkar fra mennesket. Kapillærerne, der også kaldes hårkar, er de tyndeste dele af blodkarsystemet. Deres vægge er meget tynde og består kun af en endotelcelle på en basalmembran. Ved forsøget benyttede man endotelceller, hvortil man tilførte stoffer fra menneskekræftceller, og som har den evne, at de stimulerer bygningen af hårkarnettet. Man ved ikke hvilke vækstfremkaldende stoffer kræftcellerne udskiller, men det er velkendt, at kræfttumorer sørger for dannelsen af en god blodforsyning (ellers ville de nemlig dø). De første tegn på dannelsen af kapillærer viste sig efter 20 dage. Forløbet blev derefter filmet med et filmkamera over en uge. Det viste sig, at en vakuole (et hulrum) kom til syne inden i en endoteicelle, og i løbet af 2 døgn kom lignende vakuoler tilsyne i flere celler, som rørte hinanden. Der blev på den måde dannet et langt rør med cellerne siddende som en perlekæde på snor.Når 4-5 endotelceller på den måde var kædet sammen, blev der dannet sidegrene, som alle startede fra en enkelt endotelcelle. i løbet af 10 dage var et tæt 3-dimensionalt netværk af kapillærrør dannet. Med den nye metode skulle det være muligt at studere dannelsen af hårkarnet i detaljer. og eventuelt udvikle medikamenter, som hæmmer dannelsen af hårkarnet, hvor det ikke er ønsket. Således danner 10% af sukkersygepatienter over en alder af 20 år for mange blodkar i øjet, hvilket resulterer i blindhed. Ligeledes er stive led ved ledsygdomme er resultat af invasion af bindevævsceller og kapillærrør. New Scientist 25.dec.1980 s.772-73 (ref.fra: Nature 11. dec. bd.288 s.551)
Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 2
| Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!  |