FOSTERUNDERSØELSE

Fostre producerer normalt alt alfa-foetoprotein (AFP) indtil kort efter fødslen. Stoffet kan bruges til at indicere defekter i hjerne og rygmarvsorganerne, for hvis neuralkanalen i fosteret er defekt vil proteinet lække ud i unormale mængder, fordi rygmarven er åben. Sådanne forhøjede niveauer af AFP kan måles i moderens blod mellem 15. og 22. uge under graviditeten. En for høj AFP-koncentration vil derfor indicere en mulig defekt i rygmarven. Falske positive prøver er desværre ret almindelige. Der kan f.eks. være mere end 1 foster tilstede, fosteret kan være dødt eller tidspunktet i graviditeten kan være forkert vurderet. Det er derfor bl.a. nødvendigt at undersøge fosteret med ultrasonisk udstyr samt i positive tilfælde at tage en prøve fra den væske, der omgiver fosteret. U.S.A.'s Food and Drug Administration (FDA) har hidtil ikke villet give tilladelse til, at metoden benyttes som en rutineprøve p.g.a. usikkerheden som følge af falske positive samt metodens omkostninger. Defekter i neuralkanalen forekommer i gennemsnit hos 1-2 pr. 1000 fødsler i U.S.A. Næsten alle defekterne skyldes "spina bifida" (=spaltning af rygraden) og "anencefali" ( = delvis mangel på hjerne). For hver 1000 kvinder, der undersøges, findes 1-2 positive og 50 falske positive. Det er derfor vigtigt at nedbringe antallet af falske positive. New Scientist 27.nov. 1980 s.559

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 1




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128