|
BioNyt Post Nr. 1, 9. februar 2001 | |
| Tilbage til BioNyt Post | Send artiklen med e-mail! | Første gensplejsede abe Af Gorm Palmgren, www.palmgren.dk Copyright 2001 BioNyt & Gorm Palmgren Verdens første gensplejsede abe er blevet døbt 'ANDi', som står for 'i(ndsat) DNA' - læst bagfra. Navnet dækker over, at det godt nok er lykkedes at indsætte et gen, men af ukendte årsager fungerer genet ikke efter hensigten. Forskerne håber dog på, at genet kommer igang af sig selv, når aben vokser op, eller at det måske aktiveres i de følgende generationer. Genet var til gengæld aktivt i to tvillinger fra samme forsøg. Det indsatte gen, GFP, stammer fra en vandmand og får de gensplejsede celler til at lyse grønt, når de bestråles med UV-lys. Tvillingernes hår og negle lyste grønt, men abeungerne var desværre døde ved fødslen. Forskerne kan ikke udelukke, at deres død skyldtes selve gensplejsningen, men tvilillingefødsler forekommer yderst sjældent hos rhesusaber, og tvillingerne er ofte dødfødte. For at lave ANDi benyttede forskerholdet fra Oregon, USA, sig af en virus som på forhånd var gensplejset så den indeholdt GFP genet. Virus blev så sprøjtet ind i nogle ubefrugtede æg der bagefter blev kunstigt befrugtet og sat op i livmoderen på en abehun. Ud af ialt 224 behandlede æg førte forsøget til tre velskabte unger hvoraf kun den ene - ANDi - indeholdt det nye gen. Forskerne bag gennembruddet håber på, at det vil bane vejen for en bedre forståelse for mange menneskelige sygdomme. Lægevidenskaben har i flere år benyttet sig af gensplejsede mus, men en række alvorlige sygdomme som f.eks. er knyttet til menneskets komplicerede immunforsvar og centralnervesystem kan ikke studeres i mus. ANDi er en rhesusabe der ligesom mennesket hører til primaterne, og den er derfor langt bedre egnet til at udforske menneskelige sygdomme. Kilde: Science bd. 291, s. 309-312 og 226, 12 januar 2001 (Chan m.fl.) Forsker: G. Schatten Email: schatten@ohsu.edu |