Denne side er et supplement til BioNyt nr.145.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyts Internetside her!
Vores Weblog - Nanonyt


Influenza A (H1N1) i april 2009 kaldet Svineinfluenza



BioNyt's engelsksprogede side om svineinfluenza SWINE FLU

Søg på internettet om svineinfluenza

Søg på internettet om svineinfluenza PÅ ENGELSK

Følg udviklingen via CDC (USA)

Følg udviklingen via ProMed (Et globalt electronisk rapportsystem for udbrud af infektiøse sygdomme). Følg udviklingen via email

A/H1N1 A-influenza eller "Svineinfluenza"-udbrud i foråret 2009

Influenza A (H1N1)Sundhedsstyrelsen vurderer, at influenza A er et nyt virus, der aktuelt ikke er særlig smitsomt, og som ikke synes at fremkalde symptomer, der er alvorligere end almindelig sæsoninfluenza. Det har også vist sig, at Influenza A (H1N1) kan behandles med antiviral medicin, som vi har i beredskab i Danmark. [7028]

A/H1N1 influenzaen fra april-2009 er konstateret i bekræftet form i bl.a. USA, Argentina, Brasilien, Østrig, Canada, Colombia, Norge, Kina, Hong Kong, Costa Rica, Danmark, El Salvador, Frankrig, Tyskland, Irland, Israel, Italien, Holland, New Zealand, Panama, SydKorea, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien.

En dansker blev smittet på en ferierejse til New York, og bragte 7. maj 2009 infektionen med tilbage til Danmark. Hun havde kun milde symptomer.

Hvis du er et sted, hvor der er infektionsfare for denne nye sygdom: Undgå kys eller anden kontakt. Hold afstand til andre. Forbliv indendørs så vidt muligt. Bær maske. Hold hænderne væk fra alt i det offentlige rum. Vask hænder meget ofte. Undgå steder med risiko for tæt kontakt til andre mennesker, såsom busser, stormagasiner osv.


Brug ikke håndtørremaskiner på toiletter - de spreder virus. Ifølge en undersøgelse havde folk 3 gange flere bakterier på hænderne efter brugen end uden brugen. Og det hvirvler virus op.

Den svineinfluenza, som blev opdaget i 2009 i Mexico, er et hidtil uset genetisk kludetæppe, sammenstykket af gener fra svin-, fugle- og menneskevirus og fra typer, som findes i N-amerika, Europa og Asien. Dette kan måske gøre den mere ustabil, og jo mere den spredes verden over, jo større vil risikoen være for at den samles med resistensgener, smitsomhedsgener eller mere patogene gener.

Svineinfluenza er en åndedrætssygdom hos svin forårsaget af type A influenza. Denne virustype forårsager jævnligt udbrud af influenza blandt svin. Normalt inficerer svineinfluenza ikke mennesker. Men infektioner hos mennesker med svineinfluenza kan ske, og der er dokumenteret tilfælde af smitte fra menneske til menneske af den nye type svineinfluenza.

Siden marts 2009 har man påvist en række bekræftede tilfælde hos mennesker af den nye stamme af svineinfluenza A (H1N1-virus) i Mexico, Californien og Texas. Den 26. april 2009 havde sygdommen spredt sig til New York. Den blev 27. april 2009 konstateret hos en mand i Spanien og hos to personer i Skotland, alle havde lige været i Mexico. Siden har den spredt sig til mange lande. Den danske kvinde, som bragte smitten til Danmark 7. maj 2009, var den første europæer, som var blevet smittet i USA. Omkring dette tidspunkt overhalede USA Mexico i antallet af smittede.

Den nye stamme fra svineinfluenza blev i starten antaget at være årsag til ca. 150 menneskers død i Mexico, men dette tal blev kraftigt nedjusteret ved senere test; dog var mange døde, som man ikke havde prøver fra. Nogle dødsfald kunne altså ikke bekræftes som forårsagen af den nye influenza, fordi man manglede prøver fra de døde. Det var 20 bekræftede tilfælde af den nye svineinfluenza 26 apr. 2009. Alle dødsfald er sket i Mexico, bortset fra at et lille barn fra Mexico døde på et hospital i Houston og en kvinde med kronisk sygdom døde senere i USA.

Eksperter er især bekymret over, at de fleste omkomne var i alderen 25 til 45 år, da det normalt primært er ældre eller helt unge, der dør under influenzaepidemier. Gennemsnitsalderen af smittede er 17 år i Mexico og 15 år i USA.

Myndighederne i Mexico havde indtil 6. maj 2009 lukket skoler, museer, biblioteker og teatre, kirker og mange arrangementer.

Denne altså potentielt dødelige influenza for raske yngre mennesker og i hvert fald smitsomme influenza er ikke udryddet. Forholdsregler på steder, hvor der er risiko for smitte: Undgå kys eller anden kontakt. Hold afstand til andre. Forbliv indendørs så vidt muligt. Bær maske. Hold hænderne væk fra alt i det offentlige rum. Vask hænder meget ofte. Undgå steder med risiko for tæt kontakt til andre mennesker, såsom busser, stormagasiner osv.

Brug ikke håndtørremaskiner på toiletter - de spreder virus. Ifølge en undersøgelse havde folk 3 gange flere bakterier på hænderne efter brugen end uden brugen. Og det hvirvler virus op.


Den nye virus kombinerer genetisk materiale fra svin, fugle og mennesker på en måde, som forskerne ikke har set før.




Symptomer på smitsom svineinfluenza

Symptomer på den nye stamme af smitsom svineinfluenza ligner almindelige influenzasymptomer: feber, hoste og ondt i halsen.

Den nye virusstamme give mere opkastning og diarré end almindelig influenza.


Man skal altså være opmærksom på følgende: Pludselig feber over 38 grader, hoste, hovedpine, ledsmerter, generel træthed og mangel på appetit. Nogle mennesker, der har været smittet med sygdommen, klager desuden over løbende næse, ondt i halsen, kvalme, opkastning og diarré. I tidligere sager har svineinfluenza forårsaget lungebetændelse og åndedrætsbesvær samt forværret kroniske medicinske tilstande.

Smittede mennesker får symptomer i løbet af 5-9 dage eller deromkring. De er smittebærer fra dagen før de første symptomer og frem til ca. 7 dage efter symptomernes fremkomst. Små børn kan være smittebærere i længere tid.

Dag 1 Infektion! - men ingen symptomer!
Dag 2 ingen symptomer!
Dag 3 ingen symptomer!
Dag 4 ingen symptomer!
Dag 5 ingen symptomer! Men smittebærer!! (eventuelt varer den symptomfri periode 9 dage)
Dag 6 influenzasymptomer - Smittebærer!!
Dag 7 influenzasymptomer - Smittebærer!!
Dag 8 influenzasymptomer - Smittebærer!!
Dag 9 influenzasymptomer - Smittebærer!!
Dag 10 influenzasymptomer - Smittebærer!!
Dag 11 influenzasymptomer - Smittebærer!!
Dag 12- influenzasymptomer - Smittebærer!!

Denne oversigt gælder voksne. Små børn kan være smittebærere i længere tid end voksne.

Ovenstående gælder for sygdommen i almindelighed - men kan variere. Typisk antages inkubationstiden at være 5-10 dage.

Denne virus ikke kan spredes ved at man spiser tilberedt svinekød, pølser osv.






Behandling af smitsom svineinfluenza

Den nye smitsomme svineinfluenza har vist sig resistent over for virusmidlerne amantadine og rimantadine.

Men den er modtagelig for oseltamivir (= Tamiflu) og zanamivir (= Relenza), der er nyere viruslægemidler for influenza.


Hvis influenzasmitten H1N1 breder sig så meget, at verden rammes af en egentlig pandemi, er det rimeligt at antage, at en tredjedel af verdens befolkning på omkring seks milliarder mennesker får smitten. Det vurderer Verdenssundhedsorganisationen WHO. Det betyder 2 milliarder smittede, siger Keiji Fukuda - han er vicegeneraldirektør i WHO. Da WHO skulle håndtere situationen, var organisationen nødt til at tage risikoen for en pandemi med i beregningerne, selv om kun et lille antal mennesker udviklede alvorlig sygdom. Vurderingen af, at en tredjedel af verdens befolkning kan rammes af en pandemi, er baseret på tidligere pandemier. Men det er stadig "meget for tidligt" at vurdere, hvor mange der vil dø under en pandemi. Man ved endnu ikke, hvor mange der i givet fald bliver alvorligt syge. "Situationen udvikler sig fortsat," siger Fukuda.[7015]

På et centralt lager i København ligger 300.000 kapsler Tamiflu klar, så 30.000 danskere, som myndighederne frygter kan være smittet, kan få behandling med det samme. Og i en fryser ligger der derudover et helt ton pulver klar, som kan omdannes medicin til en million danskere.

[7025]


Influenza er en virussygdom, som giver ømhed i muskler og led, hovedpine og feber mellem 38 og 40 grader. [7025]

• Influenza varer normalt tre til fem dage, men man kan godt være træt efterfølgende. [7025]

• Influenza skyldes en virus, og kan derfor ikke helbredes med penicillin. [7025]


Influenzavirus spredes gennem luften ved menneskeligt samvær. Sygdommen smitter via næse, hals eller lunger. [7025]

• Sygdommen kan ofte udvikle sig til en epidemi, der kan spredes fra by til by og fra land til land. [7025]

• Et område kan have epidemiske tilstande i typisk fire til seks uger, inden det aftager. [7025]


Findes der forskellige typer influenza? Der findes tre slags influenza: [7025]

• Type A er den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller tredje år. [7025]

• Type B har de samme symptomer, men ikke så kraftige. Dukker op hvert fjerde eller femte år. [7025]

• Type C er den milde udgave med symptomer tættere på forkølelse. [7025]

Influenza varer som regel tre til fem dage. Hvis den varer over en uge, eller symptomerne er særligt kraftige, bør man kontakte sin læge. Influenza, der varer over en uge, kan være et tegn på, at sygdommen kan udvikle sig til alvorligere sygdomme, såsom lungebetændelse, mellemørebetændelse eller bihulebetændelse. [7025]

Både forkølelse og influenza er udløst af virus, men influenza-symptomerne er sædvanligvis kraftigere. [7025]

Fugtig luft eller kulde kan ikke udløse influenza, som myten siger. Men pludselige temperaturændringer kan få symptomerne til at vise sig hurtigere. [7025]

Man får sjældent den samme influenza-variant to gange, fordi man to til fire uger efter sygdommen udvikler modstandsdygtighed mod den. [7025]

Men influenzaen udvikler sig hele tiden til nye varianter. Dette sker ved mutationer (springvise ændringer) i virus eller ved at influenzavirus fra fugle eller svin blandes med influenzavirus fra mennesker. I sådanne tilfælde er der ikke immunitet (modstandsdygtighed) i befolkningen mod det nye influenzavirus, hvorfor større epidemier kan opstå. [7025]

Hvert år søger man ved internationalt samarbejde (WHO) at fremstille vaccine mod nyopståede influenzavirus. [7025]

Siden slutningen af 1990’erne har en ny variant af influenza A (fugleinfluenzaen H5N1) forårsaget store epidemier blandt hønse- og andefugle især i Asien (Kina, Thailand, Vietnam, Indonesien), hvorfra mennesker i et mindre antal tilfælde er blevet smittet og nogle er døde. Smitten har spredt sig med trækfugle til lokale hønse- og andefugle i flere andre lande også i Europa og Afrika, hvorfor WHO har taget forholdsregler for at forebygge en ny verdensomspændende epidemi. Disse forholdsregler følges også i Danmark. [7025]

• Man kan bære smitten videre til andre allerede dagen før, man selv får symptomerne. [7025]

• Man viderefører smitten, indtil ens egen feber er forsvundet. [7025]

• Mindre børn kan smitte flere dage efter at de er blevet raske. [7025]

Hvad er tegnene på influenza? [7025]

• hovedpine [7025]

• feber omkring 38 til 40 grader [7025]

• ømme muskler og led, samt brystsmerter [7025]

• mangel på appetit [7025]

• træthed og svaghedsfølelse [7025]

• løbende næse og øm hals og svælg [7025]

• eventuelt tør hoste og urolig søvn [7025]

• man fryser og har kuldegysninger. [7025]

Hvad kan man selv gøre? [7025]


• Drik mest muligt, da man taber væske under feber. [7025]

• Hold dig i ro, gerne i sengen. [7025]

• Sov meget. [7025]

• Undgå at ryge og drikke alkohol, da dette kan forlænge sygdomsperioden. [7025]

• Tag eventuelt hostemedicin. Man sover bedst, hvis søvnen er uforstyrret af hoste. [7025]

• Tag eventuelt febernedsættende og smertestillende medicin. Husk dog at holde dig i ro, selvom du føler dig bedre tilpas. [7025]

• Bliv inden døre og forkæl dig selv, indtil sygdommen er overstået. [7025]

• Søg læge, hvis symptomerne ikke aftager efter en uge. [7025]

• Influenza kan udvikle sig til lungebetændelse og andre bakterielle infektioner, derfor skal man passe på sig selv, mens sygdommen står på. [7025]

Hvem er særligt udsatte? [7025]

• Influenza kan være farlig for ældre mennesker. [7025]

• Især ældre på plejehjem og folk med lunge- og kredsløbs-sygdomme bør lade sig vaccinere én gang årligt mod influenza for at undgå, at influenzaen kan blive starten på en ond cirkel af andre sygdomme. [7025]

• Personale på sygehuse og plejehjem, da de let kan blive smittet af influenzapatienter og så videreføre smitten til andre patienter inden de selv bliver sygemeldt. [7025]

• Da influenzatyperne hele tiden ændres, er det nødvendigt at gøre det til et fast årligt ritual at få vaccinen. Hvis man er i tvivl, kan man søge sin læge. [7025]

Skal man lade sig vaccinere?
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination til grupper, som er særligt udsatte for at få alvorlige følgesygdomme til influenza: [7025]

• Alle personer over 65 år [7025]

• personer med kronisk sygdomme som lungesygdomme, hjerte- og kredsløbs-sygdomme eller diabetes. [7025]

• personer med medfødte eller erhvervede defekter af immunsystemet. [7025]

• personer der bor på plejehjem eller lignende institutioner [7025]

• personer med andre svækkelsestilstande, hvor lægen vurderer, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko [7025]

• ansatte i sundhedssektioren blandt andet hospitalspersonale. [7025]

• vaccinationen skal foretages hvert år i oktober eller november, da influenzatyperne hele tiden ændres sig. [7025]

Hvor godt beskytter vaccinen? [7025]

Beskyttelsen indtræder cirka en uge efter, at man er blevet vaccineret. Yngre raske mennesker kan regne med at være beskyttet i 70-90 procent af de tilfælde, hvor de bliver udsat for smitte. Ældre er kun beskyttet i cirka 60 procent af tilfældene, men beskyttelsen mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald er noget højere. [7025]

Hvilken medicin kan man tage?
Type A og B kan behandles med lægemidlet Tamiflu (oseltamivir), som hæmmer influenzavirus. Det helbreder ikke influenza, men lindrer symptomerne og nedsætter sygdomstiden, hvis de tages inden for de to første døgn af sygdommen. [7025]



Om almindelig influenza:
Den syge kan smitte allerede før, symptomerne er begyndt og i de første 3-4 dage af sygdommen. Børn kan smitte i op til 10 dage. [7026]

Som regel varer en influenza i op til 5 dage, men influenza efterfølges ofte af 1-2 uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. [7026]

Influenzaepidemier af 4-6 ugers varighed optræder normalt i Danmark i perioden november til marts og forekommer 5-7 gange i løbet af en 10-års periode. [7026]

Under en almindelig epidemi rammes op til 20 procent af befolkningen, og man ser tydelige stigninger i antallet af hospitalsindlæggelser og i antallet af dødsfald. [7026]

Under en gennemsnitsepidemi i Danmark forekommer mellem 1000 og 3000 ekstra influenzabetingende dødsfald. Omkring 90 procent af disse dødsfald rammer personer over 65 år. [7026]

En influenzaepidemi er normalt domineret af influenza A virus.
Influenza A giver et mere kompliceret sygdomsforløb end influenza B. [7026]

Både influenza A og B kan bane vej for følgesygdomme som lungebetændelse, bronkitis, bihulebetændelse og mellemørebetændelse - især børn er plaget af mellemørebetændelse. [7026]

Inden for både influenza A og B findes der forskellige influenza typer, - og de ændrer sig en smule fra år til år. Ofte får typerne navne som "New Caledonia", "California" eller "Shanghai". Navnet kendetegner det første sted, influenzatypen opstår. [7026]

Influenza A inddeles i forskellige subtyper. Nogle få af disse influenza A subtyper smitter blandt mennesker og kan medføre epidemier. De resterende subtyper smitter blandt dyr herunder især fugle. En af disse subtyper H5N1 betegnes fugleinfluenza. [7026]

Om smitsom svineinfluenza

Virussets spredning: I månederne på overgangen 2007-2008 er H1N1 en af de to almindelige influenzaformer, der rammer Europa i influenzasæsonen. Midt i 2008 optræder den "almindelige" H1N1 i den sydafrikanske influenzasæson. På overgangen 2008-2009 er den en af de mest udbredte influenzavirus i USA (den kan ikke vende tilbage til Europa, hvor befolkningen er immun fra forrige influenzasæson). I de første måneder af 2009 bliver formentlig en svineavler i Mexico syg af almindelig H1N1 og smitter en gris, som i forvejen har en almindelig svineinfluenza (der muligvis er blandet op med noget fugleinfluenza). De to virus mødes i en celle, formentlig i den maxikanske gris. Her bytter de gener. Den nye svineinfluenza kan smitte mennesker, og smittede mennesker kan smitte andre mennesker. Man har aldrig fundet en gris med smitten. [Politiken sønd. 3.maj2009 PS s.6]

Svineinfluenza henviser til influenza-tilfælde, der er forårsaget af orthomyxovira. Disse vira er endemiske for populationer af svin.

Virussygdommen betegnes svineinfluenzavirus, engelsk: Swine influenza viruses (SIV).

De isolerede SIV-virusstammer er blevet klassificeret som influenzavirus A; betegnet A(H1N1).

Svineinfluenzavirus udvikler sig først i svin og kan overføres til mennesker.

Genetisk er svineinfluenzavirusset en kombination af gener fra europæiske svin og nordamerikanske svin, men med komponenter fra fugle og mennesket. Den mangler de karakteristika, som kendetegnede Den Spanske Syge.

Den normale lokale influenzasæson i Mexico plejer at stoppe i februar-marts, og det skete ikke - hvilket var årsagen til, at man opdagede den nye svineinfluenza.



En 5 cm chip til 100 kroner kan hurtigt afsløre hvilken virus-type en person er smittet med En influenzachip kaldet FluChip er udviklet af firmaet InDevR Inc. Og skelner mellem menneskeinfluenza og svineinfluenza, men kan også afgøre om der er tale om et miks. Samtidig kan chippen pege på, om sygdommen stammer fra eksempelvis svin i Europa eller Nordamerika, siger Gary Heil til Scientific American. Gary Heil er forsker på 'University of Iowa's Center for Emerging Infectious Diseases' og har testet InDevR's teknologi i det seneste år. InDevR kan afsløre den præcise type virus, fordi den kan give et fingeraftryk fra den nye måske ukendte virus, som den holder op mod fingeraftryk for kendte vira. Metoden kan genkende H1N1-virussen. I et forsøg fik forskerne udleveret seks prøver af H1N1 fra U.S. Centers for Disease Control and Prevention (CDC) som de afprøvede ved metoden InDevR. FluChip-metoden opdagede alle seks H1N1-vira, siger Erica Dawson, InDevR's førende forsker på projektet og medopfinder af FluChip teknologien. Metoden virker ved, at den lille chip på to gange fem centimeter på overfladen har nogle små brønde med stykker af influenza-genomer, altså influenza-arvemasse i. Forskerne drypper en dråbe RNA-opløsning fra det virus, som de studerer, ned på chippen. RNA bruger virusset til at lave proteiner med. Når brøndene reagerer med opløsningen, placeres chippen i en IntelliChip-læser, som scanner den og producerer et digitalt billede, så forskeren kan identificere virussen helt ned til undertype. Processen tager omkring syv timer, og er derved ikke hurtigere, end den metode som for eksempel Statens Serum Institut bruger til at diagnosticere H1N1 med, kaldet PCR. Denne metode tager kun et par timer, men kan derimod ikke vise præcis hvilken undertype der er tale om. Prisen per chip afhænger af hvor mange man bestiller, men vil i starten ligge på omkring $20, det vil sige små 100 kroner Det amerikanske firma vil producere 2000 chip i løbet af nogle måneder. [6. maj 2009; http://ing.dk/artikel/98442-chip-til-100-kroner-afsloerer-smittekilder-til-svineinfluenza?utm_medium=rss&utm_campaign=nyheder]

Indbygget ventilationssystem i hvert flysæde, der udsender frisk luft kan forhindre, at flypassagerer smitter hinanden: Et forskerteam på Aalborg Universitet med professor Peter V. Nielsen i spidsen har arbejdet med en særlig pude, som placeres øverst i flysædet, og udblæser en søjle af luft omkring hver passager, så hver person sidder i sin egen friske, tilførte luft og bliver ikke påvirket af de personer, der sidder tæt ved, Skrækeksemplet på udbredning af smitte var, da en passager med den berygtede sygdom SARS om bord på et et fly fra Beijing til Hong Kong nåede at smitte 19 medpassagerer. Forskerteamet har brugt avancerede computermodeller til at gennemskue luftstrømmene i et fly og mannequindukker med samme kropstemperatur som et menneske og kunstige lunger til at simulere menneskelig vejrtrækning. Systemet kan udvikles på 2-3 år, hvis nogen vil investere i det. Et universitet i Hong Kong samarbejder om at teste systemet. [7016: http://jp.dk/nyviden/article1684799.ece]

Emneord (key words)
Følgende emneord ses på Google HotTrends:
swine flu symptoms
swine flu more condition symptoms
cdc.gov
pig flu
swine flu san diego
pandemic
swine virus
center for disease control
swine flu mexico
swine influenza virus
swine flu in mexico
pig influenza
schweinepest
pig flu mexico
Pig flu sparks epidemic fears


Læs MEGET mere
på BioNyt's engelske side: Swine influenza

Søg på internettet om svineinfluenza

Søg på internettet om svineinfluenza PÅ ENGELSK

Følg udviklingen via CDC (USA)

Følg udviklingen via ProMed (Et globalt electronisk rapportsystem for udbrud af infektiøse sygdomme). Følg udviklingen via email

Reference 7025: her

Reference 7026: her

Video-film om influenzavirus: her

Reference 7028 (Sundhedsstyrelsen): her

Denne side er et supplement til BioNyt nr.145.
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her! eller gå til BioNyt's Internetside her!



OVERSÆTTELSE AF DEN ENGELSKE TEKST:
BioNyt - Videnskabens Verden (Kommentarer: bionyt@gmail.com)

Svineinfluenza - mexicansk A/H1N1 influenza - nordamerikansk influenza A/H1N1 virus

Udbrud i foråret 2009

Epidemiens historie; vurdering af sværhedsgraden af en influenzapandemi; Bakteriefremkaldte co-infektioner? Information for laboratoriepersonale; baggrund for epidemien; Generelle informationer; Symptomer på svineinfluenza; Helbredelse for svineinfluenza; Litteratur og henvisninger; Nøgleord og forkortelser; Svineinfluenza-gener i Kina - og diagnostiske midler; Andre influenza-epidemier; Links; AVAAZ-initiativet mod de store uregulerede svinebedrifter.

Influenza A (H1N1) er det officielle navn på sygdommen, idet den breder sig fra menneske til menneske og ikke fra svin til menneske, som navnet "svineinfluenza" kunne få folk til at tro.

Influenza A (H1N1)-epidemien er ikke alarmerende, fordi:
• Det er ikke en god dræber (Dette vidste man ikke i begyndelsen af epidemien)

Influenza A (H1N1)-epidemien kan blive alarmerende, fordi:
• Virusset kan ændre sig til at blive en bedre dræber.

• Den kan blive en bedre dræber i næste virussæson (Det er ikke ualmindeligt, at den næste bølge af epidemien et halvt år senere er mere aggressiv)

• Den kan spredes i lande, som går ind i deres influenzasæson(Argentina mv, Sydafrika, New Zealand)

Influenza A (H1N1)-epidemien er alarmerende, fordi:
• Den kan dræbe unge, raske mennesker ligesom influenza i 1918 (den spanske syge").
• Det er en ny influenza-virus fra dyr - og derfor ukendt for det menneskelige immunsystem.
• Den spredes globalt
• Den kan inficere fra menneske til menneske
• Den inficerer unge og midaldrende mennesker
• Man kan ændre sig til en mere dødeligt type - spontant eller hvis et individ (svin eller menneske) får to forskellige virustyper samtidig i dets celler.
• Vi ved af erfaring, at influenzavirus - hvis den er dødelig og smitsom - kan dræbe millioner af mennesker. Den spanske syge i 1918-1919 dræbte flere mennesker end der døde under første verdenskrig.
• En vaccine vil det tage over 6 måneder at producere.
• Den nye influenza kom i begyndelsen af influenzasæsonen for lande med dårlige ressourcer.

• Jo flere mennesker, der smittes med den nye influenza, jo større er risikoen for, at virusset vil inficere en celle, som allerede er inficeret med en anden influenzavirus (måske et fugleinfluenza-virus). Derefter kan en ny rekombineret virus opstå, som kan være mere dødeligt, mere smitsom eller både mere dræbende og mere smitsom. (Imidlertid har det fugleinfluenza-virus, som har smittet en hel del mennesker i løbet af de sidste 13 år og som er meget dødeligt, endnu ikke rekombineret med en menneskeinfluenzavirus)
• To milliarder mennesker vil sandsynligvis blive smittet, hvis influenzaen bliver en pandemi (nemlig omkring en trediedel af verdens 6 milliarder mennesker - hvis man skal vurdere ud fra erfaringer fra tidligere pandemier). Man kan derimod ikke vide hvor mange, som vil dø. Heldigvis er det nye virus ikke meget dødeligt. Det ligner snarere almindelig influenza. Men dette kan ændre sig og selv en ikke særlig dødelig virus kan forårsage stor skade, hvis den er meget smitsom.
[7015]

Svineinfluenza har symptomer, der er næsten identiske med almindelig influenza - feber, hoste og ondt i halsen - og den spreder sig som almindelig influenza - gennem bittesmå partikler i luften, når folk hoster eller nyser, eller ved at man rører ved noget, som virus er blevet afsat på for nylig.

Grunden til, at nogle mennesker dør af denne nye influenza kunne måske tænkes at være et resultat af immunsystemets overreaktion, som medfører væskeudtrædning i lungerne og blokering af iltoptagelsen til blodet.

Det forhold, at nogle mennesker dør, giver hurtigt et ressourceproblem for sygehuse mv. - idet der meget hurtigt vil være for få åndedrætsapparater og for lidt personel til at håndtere mange syge mennesker.

Omkring 4. maj 2009 blev det klart, at den svine-relaterede H1N1-influenza fra april 2009 ikke var så farlig, hvis de blev behandlet. Grunden til, at mennesker døde i Mexico, men ikke i andre lande, var formentlig manglende behandling. De mennesker, der døde, var ofte for fattige til at bruge tid til at gå hen på hospitalet (de havde ikke råd til at være syge), eller de blev ikke behandlet, selv om de kom til læge.

På et tidspunkt i starten af maj 2009 fik folk opfattelsen "influenzaepidemi-faren er forsvundet". Men det kan være for tidligt at konkludere dette. De fattige lande på den sydlige halvkugle - lande uden lægemidler til rådighed og uden planer for at undgå sådanne epidemier - går i løbet af 2009 ind i influenzasæsonen (vinter). Den omstændighed, at denne influenza ikke vil kunne inddæmmes, og faktisk stadig er farlig for ellers raske mennesker, er en grund til bekymring.

Ved 1918-pandemien var der en 4-måneders afstand mellem den første, milde infektionsbølge, og det store angreb, der havde en dødelighed som - hvis det omsættes til i dag - ville betyde 170 millioner dødsfald på verdensplan [6978]. En pandemi i dag vil måske tage færre liv - eller måske flere liv. Kun få lande har egen vaccineproduktion, og vaccinefabrikkerne ligger især i europæiske lande. Man kan forestille sig, at disse lande i en kaotisk, livstruende situation vil være mere eller mindre villige til at eksportere deres produkter. Smitsomme sygdomme er trods alt den største fjende for menneskeheden, selv i forhold til krig, jordskælv og tsunamier [6978].

Risikoen for globale, dødelige virusinfektioner burde tages mere alvorligt. Forskning i svinerelateret H1N1-influenzavirus er blevet forsømt. Den nye virustype bygger på virus, som er opstået i svin i USA i 1998, og som der altså i 2009 havde været 11 år til at studere og bekæmpe.

Denne 1998-svineinfluenzavirus blev efterhånden endemisk på svinefarme i hele Nordamerika.

Den nye mexicanske A/H1N1 svinerelateret H1N1-influenzavirus er særlig bekymrende, fordi overfladeproteinerne ikke vil blive genkendt og nedkæmpet af det menneskelige immunsystem, idet alle virussets overfladeproteiner er fra svineinfluenzavirus.

Virusset indeholder to gener fra fugleinfluenza-virus, som menes at gøre det lettere for virusset at spredes [6978]. H1N1-influenzavirusset fra 2009 spredes ret let fra mennesker til mennesker. Virusset indeholder også et humant influenza-gen - og fem svineinfluenzagener.

Jo mere virussen spreder sig (f.eks. blev en person fra Sydkorea smittet i april 2009), jo større er risikoen for, at virusset vil blandes ("reassort"), med andre influenza-virus og blive mere dødelig. "Der er betydelig risiko for at der vil ske ændringer i virusset og dette er foruroligende," lyder en advarsel fra virologen Kennedy Shortridge, der er professor emeritus ved University of Hong Kong, hvor han var leder af efterforskningen under de indledende faser af H5N1-fugleinfluenza i 1997, som dræbte seks af de 18 smittede mennesker. Byen kvalte virusudbruddet ved at slagte alle 1,4 millioner høns og ænder i Hong Kong området. Der kom et nyt H5N1-udbrud i 2003 og dette har siden kostet 257 menneskeliv under dets ødelæggende spredning gennem fjerkræflokke over hele Asien og dele af Afrika. Kennedy Shortridge var også blandt de første til at foreslå, at svin kan fungere som blandeapparater for nye kombinationer af virus. Han har længe slået til lyd for et globalt samarbejde i forbindelse med overvågningen af cirkulerende influenzavirus for at opdage nye virusstammer, således at sundhedsmyndighederne bedre kan planlægge et forsvar og så lægemiddelproducenter kunne få et forspring til at fremstille vacciner [Science, 6971]

Kennedy Shortridge er bekymret over, at den nye sammenstykkede virus fra 2009 - med gener, som formodes at komme fra N-Amerika, Europa og Asien - måske er ustabil. Virusset kan let rekombinere (reassort) med andre vira, såsom H5N1-virus i Asien og humane H1N1-virusstammer, som er resistente over for Tamiflu - sådanne resistente stammer cirkulerer mange steder i verden. Han forestiller sig, at udveksling af et eller flere gener med almindeligt forekommende vira kan resultere i et virus, der er mere sygdomsfremkaldende, mere smittefarlig fra menneske til menneske, og mere modstandsdygtig mod virusmidler [Science, 6971]

Forholdsregler på steder, hvor der er risiko for smitte:

Undgå kys eller fysisk kontakt. (I visse lande, bl.a. i Mexico, er kys en almindelig hilsen). Hold afstand. Ophold dig indendørs. Bær en maske for næse og mund. (Maskerne gør kun lidt for at forhindre spredning af virus - men får dig til at holde hænderne væk fra dit ansigt - og husker dig på at beskytte dig selv). Hold dig så vidt muligt væk fra steder med mange mennesker, såsom busser, stormagasiner osv. Hold hænderne så vidt muligt væk fra alting på offentlige steder. Vask dine hænder meget ofte. (Håndvask er en af de nemmeste og mest vigtige ting, du kan gøre for at stoppe spredningen af viruspartikler).



Vask altid hænder efter hostning, nys eller når du har pudset næse,

Efter brug af toilet,

Før og efter at have haft med fødevarer at gøre

Før du spiser,

Før og efter du har skiftet en ble på et barn,

Efter at du har rørt et dyr eller dets efterladenskaber,

Efter at have håndteret affald eller lavet havearbejde,

Før og efter pleje af en person, der er syg.




Husk at vaske hænderne i mindst tyve sekunder. Hvis du har brug for at måle tiden, kan du forestille dig, at du synger "Happy Birthday to you" sangen to gange igennem. Hvis du ikke har sæbe og vand i nærheden, så brug i stedet en alkohol-baseret håndrens-gel (med mindst 60% alkohol i).

Det kan hjælpe med at holde overflader rene for smitte, hvis man desinficerer ting, der deles af flere, og desinficerer ting, mange berører på fællesrealer. For eksempel kan man holde rent på vandrette flader såsom borde, i vasken, på dørhåndtag, telefoner, elevatorknappen og andet, som folk ofte rører ved.

Undgå at deles om personlige ting, dom har været i nærheden af en persons mund, næse eller øjne, såsom:
tandbørster
drikkekrus eller sugerør
makeup
spiseredskaber
håndklæder og vaskeklude

Hold etikette vedrørende host og nys:
Forsøg at holde dig mindst 3 meter væk fra andre mennesker

Dæk din mund og næse med et papirslommetørklæde, som du straks smider væk

Host eller nys ned i dit ærme, hvis du har et papirslommetørklæde (host og nys ikke ned i din hånd).
Vask altid dine hænder straks efter, at du har hostet eller nyst.

Hold afstand fra familiemedlemmer og parteren, indtil du er rask igen. Hvis du har børn, der er syge, er det en god idé at holde dem hjemme fra skole.




Brug aldrig håndtørreren på toilettet. Den spreder virus. Ifølge en britisk undersøgelse har mennesker 3 gange flere bakterier på hænderne efter brug af håndtørrermaskinen, end hvis de anvender papir til at tørre deres hænder. Luftstrømningen får også viruspartikler til at flyve rundt omkring dig.



Svineinfluenza er en åndedrætssygdom hos svin forårsaget af type A-influenza. Denne virustype forårsager regelmæssigt udbrud af influenza blandt svin.

Normalt inficerer svineinfluenzavirus ikke mennesker, men infektioner med svineinfluenza kan forekomme hos mennesker.

Den nye type svineinfluenzavirus fra marts/april 2009 smitter fra menneske til menneske.

Den nye undertype af A/H1N1 fra 2009 var ikke tidligere påvist - hverken hos svin eller mennesker.

Siden marts 2009 har der været en række bekræftede tilfælde hos mennesker af en ny stamme af svineinfluenza A (H1N1). Virusset er blevet påvist hos mennesker i Mexico, og (oftest efter en udlandsrejse) i El Salvador, Costa Rica, USA, Canada, Spanien, Portugal, Østrig, Schweiz, England/Skotland, Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Israel, Sydkorea, Peru, Brasilien, Argentina, Astralien, New Zealand m.fl.

2009-stammen af svineinfluenza blev indtil udgangen af april 2009 anset for at have slået 150 mennesker ihjel i Mexico, men ved en revision af disse data blev kun 20 af disse bekræftet at være blevet smittet med den nye virusstamme. En del var dog døde uden at smitteårsagen kunne hverken bekræftes eller afkræftes. Senere kom flere dødsfald efter bekræftede virusinfektioner til.

De fleste af de døde var kun 25-45 år gamle. Normalt er det kun svækkede ældre og meget unge, der dør under influenzaepidemier. Under den spanske syge i 1918 døde mennesker, der kun var 15-45 år gamle.

Myndighederne i Mexico lukkede skoler, museer, biblioteker, teatre mv. i hovedstaden og bad folk om ikke at gå i kirke og til andre forsamlinger.

Myndighederne i Mexico forsøgte at indeslutte udbruddet, blandt andet med anbefalinger om håndvask, at undgå kys og nærkontakt osv.

Blive hjemme, hvis du bliver syg. Bliv hjemme fra arbejde eller skole og begræns kontakten med andre for at undgå at inficere dem.

Hav en beredskabsplan klar for familien som en sikkerhedsforanstaltning. Dette bør omfatte et lager af mad, medicin, ansigtsmasker, alkoholbaseret håndgel og andre vigtige forsyninger.

Brug aldrig håndtørrermaskinen på toilettet. Den spreder virus. Ifølge en britisk undersøgelse har mennesker tre gange flere bakterier på hænderne efter brug af håndtørrermaskinen, end hvis de anvender papir til at tørre deres hænder. Faktisk øger håndtørrermaskinen antallet af bakterier på hænderne med 254%, mens brugen af papir til tørring af hænderne reducerer (!) bakterietallet med 77%. Luftstrømningen får viruspartiklerne til at flyve omkring dig. Noro-virus er f.eks. kendt for at kunne spredes af håndtørrermaskinen. Brug ikke disse maskiner.

Den nye 2009-virus kombinerer genetisk materiale fra svin, fugle og mennesker på en måde, som forskerne ikke har set før. En genetisk test har påvist, at den nye svinerelaterede influenza bl.a. er en kombination af europæiske svinegener og nordamerikanske svinegener.

-------------------------------------------------- ------------------------------


Symptomer på svineinfluenza

Symptomerne på den nye virusstamme ligner almindelige influenzasymptomer: feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine, løbende næse, og muskelømhed.

Den nye stamme give mere opkastning og diarré end almindelig influenza.

Smittede mennesker får symptomer inden for ca. 5-9 dage eller deromkring, og kan være smittebærere fra en dag før symptomerne og op til 7 dage eller mere efter at symptomerne startede.

Dag 1 Infektion
Dag 2 ingen symptomer!
Dag 3 ingen symptomer!
Dag 4 ingen symptomer!
Dag 5 ingen symptomer! Men smitsom!! (inkubationstiden kan være op til 10 dage)
Dag 6 influenzasymptomer - og smittende!
Dag 7 influenzasymptomer - og smittende!
Dag 8 influenzasymptomer - og smittende!
Dag 9 influenzasymptomer - og smittende!
Dag 10 influenzasymptomer - og smittende!
Dag 11 influenzasymptomer - og smittende!
Dag 12-13-14-15 - influenzasymptomer - og smittende!

Små børn kan smitte i længere tid.

Ovenstående er sygdommen generelt for voksne.

Virusset kan ikke smitte ved at spise svinekød.



-------------------------------------------------- ------------------------------


Vurdering af hvor alvorlig en influenzapandemi er.

Den vigtigste faktor for sværhedsgraden af en influenzapandemi, målt som antallet af de tilfælde af alvorlig sygdom og dødsfald, som den forårsager, er virussets iboende farlighed (virulensen). Men mange andre faktorer har indflydelse på den overordnede sværhedsgrad af pandemiens virkninger [7036]

Selv en pandemisk virus, som oprindeligt kun forårsager milde symptomer hos i øvrigt raske mennesker, kan skabe store ødelæggelser, især i de meget mobile og indbyrdes tæt afhængige samfund, vi har i dag. Desuden kan et virus, som kun forårsager mild sygdom i ét land, medføre langt højere sygelighed og dødelighed i et andet land.

Hertil kommer, at den iboende virulens af virus kan ændre sig over tid efterhånden som pandemien går igennem efterfølgende bølger af national spredning og international spredning [7036]

Influenzavirussets egenskaber
En influenzapandemi er forårsaget af et virus, som enten er helt nyt eller som ikke har cirkuleret for nylig og ikke har udbredt sig i befolkningen. Dette medfører en næsten universel sårbarhed over for infektion. Selv om ikke alle mennesker bliver smittet under en pandemi, er næsten alle mennesker modtagelige for smitte [7036]

Det forhold, at et stort antal mennesker blive syge omkring samme tidspunkt under en pandemi, er en af grundene til, at pandemier er socialt og økonomisk ødelæggende. Meget hurtig spredning kan underminere kapacitetsevnen hos regeringer og deres sundhedstjenester [7036]

Smitsomheden af virusset påvirker også graden af en pandemis ødelæggende virkninger, da høj smitsomhed kan øge antallet af personer, som bliver syge, og som har behov for pleje inden for en kort tidsramme på et bestemt geografisk område. På den positive side er det ikke alle dele af verden, eller alle dele af et land, der berøres samtidigt [7036]

Pandemier har normalt en koncentreret påvirkning af bestemte aldersgrupper. Koncentreret forekomst af sygdomme og dødsfald i den unge, økonomisk produktive aldersgruppe vil være mere forstyrrende for et samfund end hvis det er de meget unge eller meget ældre som bliver hårdest ramt [7036]

Befolkningens sårbarhed
Befolkningens samlede sårbarhed kan spille en stor rolle. For eksempel er mennesker med kroniske tilstande, såsom hjerte/kar-sygdomme, forhøjet blodtryk, astma, diabetes, leddegigt, og flere andre kroniske tilstande mere tilbøjelige til at opleve alvorlige eller dødelige infektioner. Udbredelsen af disse tilstande, kombineret med andre faktorer såsom ernæringsmæssige status, kan have indflydelse på graden af en pandemi på væsentlig måde [7036]

Senere bølger af smittespredning
Det overordnede sværhedsgrad af en pandemi er desuden påvirket af tendensen hos pandemier til at cirkulere om kloden i mindst 2, sommetider 3, bølger. Af mange årsager kan sværhedsgraden af de efterfølgende bølger variere dramatisk i nogle eller endog i de fleste lande [7036]

Et særligt kendetegn ved influenza-vira er, at mutationer forekommer hyppigt og uforudsigeligt i 8 gen-segmenter, og især i hemagglutinin-genet. Fremkomsten af en mere virulent virus i løbet af en pandemi kan aldrig udelukkes [7036]

Forskellige mønstre for spredning kan også påvirke sværhedsgraden af de efterfølgende infektionsbølger. For eksempel, hvis hovedsageligt skolebørn er smittet i 1. runde, kan det være de ældre, som må bære byrden under 2. runde, med en højere dødelighed på grund af større sårbarhed hos de ældre [7036]

1918-pandemien "den spanske syge" begyndte mildt og returnerede inden for 6 måneder som en langt mere dødelig form. Pandemien, der begyndte i 1957, var i begyndelsen mild, og vendte tilbage i en noget mere alvorlig form, men betydeligt mindre ødelæggende end i 1918. 1968-pandemien begyndte relativt mild, med sporadiske tilfælde allerede forud for den 1. runde, og forblev mild i den 2. runde i de fleste lande, men ikke i alle lande [7036]

Kapacitet til at reagere
Endelig påvirker kvaliteten af sundhedsydelserne virkningen af enhver pandemi. Det samme virus, som kun giver milde symptomer i lande med stærke sundhedsvæsener, kan være ødelæggende i andre lande, hvor sundhedssystemerne er svage, hvor leverancer af medicin, herunder antibiotika, er begrænsede eller ofte afbrydes, og hvor hospitalerne er overfyldte, dårligt udstyrede og underbemandede [7036] .

Vurdering af den Aktuelle situation
Observationerne, som er specifikke for H1N1, er vil være foreløbige i en længere periode så længde der kun er begrænsede data fra nogle få lande. Den H1N1-virusstamme, der forårsager de aktuelle udbrud, er en ny virusstamme, der er ikke sat tidligere i hverken mennesker eller dyr. Selv om sikre konklusioner ikke kan opnås på nuværende tidspunkt, forudser forskerne, at den eksisterende immunitet for virusset vil være lav eller ikke-eksisterende, eller måske stort sæt begrænset til ældre befolkningsgrupper [7036]

H1N1 synes at være mere smitsom end sæsonbestemt influenza. Det sekundære angrebsomfang (attack rate) af sæsonbestemt influenza ligger fra 5 pct til 15 pct. Nuværende skøn over den sekundære angrebsomfang af H1N1 spænder fra 22 pct til 33 pct [7036]

Med undtagelse af udbruddet i Mexico, som stadig ikke er helt forstået, har H1N1-virus tilbøjelig til at forårsage meget mild sygdom hos i øvrigt raske mennesker. Uden for Mexico er næsten alle tilfælde af sygdom, og alle dødsfald, blevet påvist hos mennesker med underliggende kroniske lidelser [7036]

I de til største og bedst dokumenterede udbrud til dato, i Mexico og i USA, er en yngre aldersgruppe blevet smittet end det ses ved sæsonbetingede epidemier af influenza. Selv om der er påvist smittede i alle aldersgrupper, fra spædbørn til ældre, er unge patienter med alvorlige eller dødelige infektioner, et slående træk ved disse tidlige udbrud [7036]

Tendensen hos H1N1-virus til at forårsage mere alvorlige og dødelige infektioner hos mennesker med underliggende sygdomsmæssige betingelser er grund til særlig bekymring [7036]

Prævalensen af kroniske sygdomme er steget voldsomt siden 1968, hvor den sidste pandemi i det forrige århundrede opstod. Den geografiske fordeling af disse sygdomme, som tidligere blev anset for at være tætte følgesvende til velhavende samfund, har også skiftet dramatisk. I dag skønner WHO, at 85%af byrden af kroniske sygdomme er koncentreret i lav-og mellemindkomstlande. I disse lande opstår kroniske sygdomme ved en yngre gennemsnitsalder end det ses i mere velstående dele af verden [7036]

Nogle forskere spekulerer på om ikke det fulde kliniske spektrum af sygdom forårsaget af H1N1 først vil blive synlig, når virusset er mere udbredt. Også dette vil kunne ændre det nuværende sygdomsbillede, som endnu i maj 2009 var overvældende mild uden for Mexico [7036]

Bortset fra den iboende omskiftelighed hos influenzavirus kan andre faktorer ændre sværhedsgraden af nuværende sygdomsmønstre, men på helt ukendte måder, hvis virusset fortsætter med at sprede sig [7036]

Forskere er bekymret for eventuelle ændringer, der kunne finde sted, efterhånden som virusset spreder sig til den sydlige halvkugle og der møder de i øjeblikket cirkulerede menneske-vira, som forekommer når den almindelige influenzasæson på den sydlige halvkugle begynder [7036]

Den omstændighed, at H5N1 fugleinfluenza-virus er fast etableret i fjerkræ i visse dele af verden er en anden årsag til bekymring. Ingen kan forudsige, hvordan H5N1-fugleinfluenzavirus vil opføre sig under pres af en pandemi. På nuværende tidspunkt er H5N1 et dyrevirus, som ikke let spredes til mennesker, og kun meget sjældent overføres det direkte fra en person til en anden [7036] .


-------------------------

Hvordan overvindes svineinfluenza?

Det nye svineinfluenzavirus har vist sig at være resistent overfor virusmidlerne amantadine og rimantadine.

Det nye virus er modtagelig (dag -1 til +2 dag med symptomer) overfor oseltamivir (= Tamiflu) og zanamivir (= Relenza), der begge er nyere antivirale midler mod influenza. De skal gives inden for 48 timer.

--------------------------------------------------

Om svineassocieret H1N1-nfluenza

Svineinfluenza henviser til influenza-tilfælde, der er forårsaget af orthomyxovira. Disse vira er endemiske for populationer af svin.

Disse virus betegnes svineinfluenzavirus (SIV).

Sondringen er ikke baseret på slægtsskab (fylogeni). De isolerede SIV-stammer i svin er blevet klassificeret som enten influenzavirus C eller en af de forskellige undertyper af influenzavirus A.

Svineinfluenzavirus udvikles første i svin og kan derfra overføres til mennesker. I 2009-epidemien smittede mennesker derefter andre mennesker med virus.

Smittespredningen kan forsinkes ved at vaske hænder og tøj, annullere små og store offentlige arrangementer. Ved at hæmme spredningen af virusset, vinder man tid, men sådanne ting vil ikke stoppe virusset. Antivirusmidler findes kun i begrænse lagre, og virker kun efter hensigten, hvis der indtages tidligt nok og helst inden der er gået 2 døgn. Hvis diagnosticeringen ikke er korrekt eller tager for lang tid, er der risiko for, at antivirus-medicin vil blive spilt på de bekymrede, men som blot er inficeret med en uskyldig virus - eller omvendt at lagrene bliver kontrolleret så strengt, at antivirusmidlerne anvendes for sent [6978].

Vaccine er svaret på virusinfektioner. Men vaccinefremstilling dikteres af nogle få selskabers kommercielle interesser. Hvis et selskab stopper med at fremstille vaccine mod sæsoninfluenzaen og går over til at fremstille en vaccine mod den nye influenza, risikerer virksomheden at miste indtægter fra den normale sæsonvaccination, og på den nye vaccine aldrig bliver solgt, fordi den frygtede pandemi faktisk aldrig sker [6978].

Ifølge én undersøgelse vil man kunne have 340 millioner doser af vaccine i løbet af fire måneder, hvis vaccineproducenterne fokuserer på dette. Hvis det viser sig let at fremstille vaccinen kan vi kan få tre gange flere vaccinedoser - men stadig ikke nok til alle se næsten 7 milliarder mennesker i verden [6978]. På langt sigt (ved politisk engagement i virusforskning) vil vi kunne samle alle vores ressourcer - fremstille vacciner som fokuserer på de dele af virusset, der ikke ændrer sig (og som derfor ville være aktive mod nye virustyper) - og vi kunne udvikle nye antiinflammatoriske behandlinger (for at hindre den dødelige immun-overreaktion i kroppen) - vi kunne fremstille nye DNA-vacciner og protein-vacciner - eller vi kunne basere antistofbehandlingen på serum af de, der har overlevet virusinfektionen [6978].

Den globale beredskab for en pandemi er meget ujævnt. Mere fattige lande er de mindst forberedte, men selv i de rigere dele af verden er der alvorlige mangler: Ved en undersøgelse i 2007 af situationen i 30 europæiske nationer fandt man, at landene kun havde etableret halvdelen af de foranstaltninger, der forventes af WHO [6991]. Den største forskel var i beredskabet for at holde samfundet fungerende efter ud over dets sundhedssystem, - f.eks. at sikre fortsat levering af elektricitet, transportmuligheder, bankvæsen, fødevareproduktion og politisk arbejde. Kun 12 af 30 nationer havde etableret multisektor-planlægning. I Afrika kun 35 ud af 53 lande har pandemiplaner. Udviklingslandene kæmper allerede med malaria, hiv og tuberkulose, og en dødelig influenza under influenzasæsonen ville udgøre en stor udfordring [6991].

-------------------------------------------------- ------------------------------
Discussion: Levende eller inaktiveret vaccine?
Med de nuværende fremstillingskapaciteter, der vil kun være vaccine nok til en brøkdel af verdens befolkning, og ikke før efter seks måneder. Og det meste vil gå til rige lande. [7040, 12. maj 2009 (Natur)]

En kontroversiel idé er at bruge en levende, svækket vaccine, som ville kunne øge antallet af doserne, der er til rådighed, med 50 til 100 gange. Fabrikanterne er lunkne over for idéen. Men nogle eksperter siger, at ideen om levende virus bør overvejes. David Fedson, en ekspert om pandemivaccine og pensioneret medicinsk direktør for den franske vaccineproducent Aventis-Pasteur, nu kendt som Sanofi Pasteur, hævder, at anvendelsen af levende virus er den rigtige vej at gå nu med H1N1. [7040]

Inaktiveret virus i sæsonbestemt influenza
Den almindelige sæsonbestemte influenzavaccine bruger inaktiveret virus. Der er strenge regulatoriske hindringer for at anvende en levende virusvaccine. Det vil indebære "ganske betydelige vanskeligheder" at påvise effekten og få myndighedsgodkendelse i tide , siger George Kemble, næstformand for vaccineforskning og udvikling på MedImmune i Gaithersburg, Maryland, som fremstiller levende influenza-virusvaccine. [7040]

Hvor lang tid vil fremstilling af en ny vaccine tage?
To faktorer afgør i vid udstrækning, om en vaccine kan beskytte et stort antal mennesker under en pandemi. Dyrkning af vacciner i hønseæg er den vigtigste tidsforsinkelse i produktionen af en ny vaccine. Forsinkelsen før betydelige mængder af vaccine blevet tilgængelig er normalt omkring seks måneder på grund af den tid, der kræves for at dyrke virusset i hønseæg. (Cellekultur og andre teknologier ville kunne være hurtigere, men disse er endnu ikke klar til brug.) [7040]

Den anden begrænsende faktor er produktionskapaciteten, der i øjeblikket er på omkring 700 millioner til 900 millioner doser af sæsonbestemt influenzavaccine årligt. [7040]

Vaccineproduktionskapacitet
Selv om den stadig er begrænset, er produktionskapaciteten nu i 2009 langt bedre end fem år i 2004 (i øjeblikket er kapaciteten 700 - 900 millioner doser af sæsonbestemt influenzavaccine årligt - men omkring 2004 var det omkring 300 millioner). Kapacitetsforøgelsen skyldes hovedsagelig foranstaltninger truffet af regeringer til at forberede sig på en pandemitrussel. [7040]

Indholdet af den sæsonbestemte vaccine
Den sæsonprægede vaccine indeholder antigener mod tre cirkulerende influenzastammer. [7040]

Et skift til at producere en enkelt vaccine mod kun den nye H1N1-virus kan i princippet medføre, at de eksisterende vaccineproducenter ville kunne fremstille tre gange så mange doser. [7040]

Men selv om verdens vaccineproducenter skiftede helt til at producere en inaktiveret H1N1-vaccine, kan højst ca. 1 milliard doser forventes at foreligge ved udgangen af året 2009, omkring tidspunktet for den nordlige halvkugle influenzasæson. [7040]

Efterson befolkningen har meget lidt elle ingen eksisterende immunitet må vaccinen sandsynligvis gives i to doser - hvilket reducerer det faktiske antal af vacciner til 500 millioner [7040]

Levende virusvacciner vil reelt øge produktionskapaciteten - virus i en sådan vaccine er i stand til at formere sig i mennesker, så meget lavere doser kan gives. [7040]

Levende virusvacciner kræver heller ikke adjuvanser (hjælpestoffer) til at styrke deres effektivitet, kan administreres nasalt (ved forstøvning i næsen) - undgår behovet for sprøjter - og menes at fremprovokere et bredere og stærkere immunrespons end inaktiveret vaccine. [7040]

Ét æg kan give én dosis af inaktiv vaccine - men for en levende vaccine giver et æg et sted mellem 50 og 100 doser. [7040]

Produktionskapaciteten vil også afhænge af, hvor godt den nye H1N1 virus kan dyrkes. Nyhederne om dette synes at være gode. [7040]

Doris Bucher, en immunolog på New York Medical College, blev af US Centers for Disease Control and Prevention i Atlanta, Georgia, bedt om at hjælpe med at dyrke de første referencestammer, som kunne sendes til producenterne. "Vi har lavet 7 cyklusser, hver på 42 timer, og det går meget godt," siger hun. [7040]

Det immunrespons, der frembringes af den resulterende vacciner, skal så afprøves i kliniske forsøg. Hvis der for eksempel kræves tre gange så meget antigen som ved sæsonbestemt influenza til at frembringe et tilstrækkeligt immunrespons, vil det reducerede den teoretiske produktionskapacitet til en tredjedel. [7040]

For at dyrke levende, svækkede vacciner, vil forskere rekombinere (reassort) det nye influenza-stamme med en 25° C kulde-tilpasset stamme, som vil formere sig i næsen, men som ikke kan vokse ved de højere temperaturer i de nedre luftveje. [7040]

Kun to forskergrupper har teknologien til at producere levende, svækket influenzavaccine: MedImmune og Nobilon, et datterselskab af Schering-Plough, som har fået licens på en teknologi, som er udviklet på Institute of Experimental Medicine i St. Petersborg, Rusland. [7040]

MedImmune's FluMist er godkendt til brug i USA for aldersgruppen 2-49 år, idet ældre mennesker har været udsat for tidligere pandemisk virus, og deres immunforsvar dræber derfor den levende vaccine for de virusstammer, som i øjeblikket cirkulerer. [7040]

WHO har opnået en licens fra Nobilon til at give producenterne i udviklingslandene lov til at bruge den russiske teknologi. [7040]

Producenter af inaktiveret vaccine synes skeptiske over for at bruge levende, svækkede vacciner mere bredt, selv i en pandemisk situation. [7040]

At gå over til en levende vaccine ville betyde indførelse af nye produktionsmetoder og muligvis kræve at firmaet måtte købe licens på speciel teknologi, f.eks. MedImmune's teknologi. [7040]

Der er også spørgsmål om sikkerhed og ansvar, fordi det vil være svært at organisere kliniske forsøg med en uafprøvede vaccine hurtigt nok. [7040]

Jesse Goodman, der er ledende forsker i den amerikanske Food and Drug Administration, bemærker, at levende, svækket vaccine er godkendt i USA for børn og unge voksne, der "kan er særlig udsat for smitte" under det aktuelle H1N1 udbrud i 2009. Sikkerhed er imidlertid afgørende, tilføjer han: "Det er også vigtigt at huske på, selv i lyset af en pandemitrussel, at det var vigtigt at gøre alt, hvad der er hensigtsmæssigt og muligt for at sikre høj vaccinekvalitet og sikkerhed, især når det overvejes at tage nye metoder og produkter i brug " [7040]

Mange husker stadig levende fiaskoen med 1976 influenzavaccinationen. Det år dukkede en ny svineinfluenza op ved en militærkaserne i New Jersey, og dræbte en person, men virusset spredte sig ikke yderligere. En massevaccination blev anbefalet til præsident Gerald Ford, som godkendte den, men massevaccinationen forårsagede neurologiske bivirkninger i nogle mennesker og dræbte 25 personer. [7040]

Foreløbige oplysninger tyder på, at vaccineproducenterne er godt på vej med fremstillingen af de sæsonbestemte H1N1 og H3N2 stammer for den nordlige halvkugle, men har problemer med at dyrke den tredje influenza-B-stamme. [7040]

En mulighed kan derfor være at udelade influenza-B ved næste års vaccine. Den nordlige halvkugles vaccineproduktion ville derved være fri til hurtigere at arbejde på udvikling af en svineinfluenzavaccine. [7040]

Den sydlige halvkugles vaccinefremstilling begynder typisk omkring november og fortsætter til slutningen af marts. [7040]

Mængderne af vaccine, som indkøbes af lande på den sydlige halvkugle, er langt mindre end indkøbene af lande på den nordlige halvkugle, hvilket betyder, at fabrikanterne ville have ekstra tid til at arbejde på en svineinfluenzavaccine til de nordlige lande. [7040]

Et scenario er, at fuld-skala produktion af svineinfluenzavaccine tidligst kan begynde i juli 2009. [7040]

Den nye H1N1 stamme er stadig modtagelig for virusmidlerne oseltamivir (Tamiflu) og zanamivir (Relenza). Billigere og mere bredt tilgængelige antibiotika og anti-inflammatoriske midler, såsom statiner, kunne også tænkes at ville begrænse dødeligheden under en svær pandemi. [7040]



Baggrund
I mange år har forskere antaget, at nye influenzastamme kan opstå, når et fugleinfluenzavirus inficerer svin, der samtidig er inficeret med menneskeinfluenzavirus. Denne dobbeltinfektion i den samme vært, sammen med en eventuel 3. saminfektion af et svineinfluenza-virus giver mulighed for rekombination (reassortment) af virussets genetiske materiale hvorved der kan opstå et virus, som er nyt for mennesker, og som kan inficere mennesker og overføres mellem mennesker [6955]

Fugle og mennesker får sjældent influenza-vira, der er tilpasset til en anden værtsart. Men sådanne vira kan overføre influenza til svin. Svin har også deres egne virusstamme. Hvis et svin smittes af to typer af influenza samtidig kan svinet virke som et blandekar. Hybrid-vira kan opstå med gener fra begge virus. Det er formentlig, hvad der skete.
Svin er modtagelige for de samme influenza A virussubtyper som mennesker: nemlig H1N1, H3N2 og H1N2.

Mange svineinfluenzavirus er resultatet af rekombination (reassortment), idet deres gener er sammensat af menneske- og fuglevirusgener og / eller svinevirusgener.

Det er kendt, at både menneske- og fugleinfluenzavira undertiden smitter svin, og at svin kan fungere som "blandekar" for disse vira. Dermed kan vira udveksle genetisk materiale og fremstå som en ny "hybrid"-virus.

Pandemisk virus kan vise sig efter reassortment hos svin.

Influenza er en væsentlig årsag til akut luftvejssygdom hos svin. Subkliniske infektioner er også almindelige hos svin.

Symptomerne og sygdomsvirkningerne af influenza hos svin viser bemærkelsesværdige ligheder med de sæsonbetingede influenza hos mennesker. Men epidemiologien er anderledes på grund af den ekstremt hurtige omsætning af svinepopulationen med konstant indførelsen af immunologisk naive dyr i svinebesætninger.

Ved udgangen af den seks måneder lange opfedningsperiode har mange svin haft infektioner med to eller endda tre svineinfluenza-subtyper.

Virus i Europa afviger signifikant i deres antigene og genetiske opbygning fra de virus, der cirkulerer i Nordamerika, selv om de består af de samme H og N subtyper.

Mennesker, der er i kontakt med svin, bliver undertiden smittet med svineinfluenzavirus. Men menneske-til-menneske smitte af svineinfluenza synes at være sjælden.

Mennesker, der arbejder med svin i Europa og Nordamerika, er langt mere tilbøjelige end andre til at blive smittet med potentielt dødelige patogener, såsom MRSA (methicillin-resistente Staphylococcus aureus), resistente E. coli og Salmonella, og selvfølgelig infektion med svineinfluenza. Mange forskere antager også, at mennesker, der arbejder i store "svinefabrikker" (CAFOs) er mere udsatte for at kontakte og sprede disse og andre "zoonotiske" sygdomme, udgangen mennesker, der arbejder på mindre svinefarme, med udendørs folde eller græsarealer, hvor svinene går langt mindre tæt.

Eksempel: En midaldrende kvinde i Spanien fik en så mild influenza-lignende sygdom, som få læger ville have taget en virusprøve for. Men den alment praktiserende læge, som hun kontaktede, deltog tilfældigvis i et aktivt influenzaovervågningsprogram og en virusprøve blev taget og påvist at være influenza A (H1N1) fylogenetisk tæt paa europæiske H1N1 svineinfluenzavirus. Dette var før 2009-epidemien med svineassocieret influenza A/H1N1.

Indtil marts-april 2009 har mennesker, der arbejder med svin, sjældent inficeret andre mennesker med svineinfluenza, med undtagelse af nære familiemedlemmer. Og det er grunden til, at den nye 2009-stamme svinerelateret H1N1-influenzavirus er så forvirrende - og alarmerende. Den synes at spredes meget nemt ved tilfældig menneskelig kontakt.

Den fortsatte cirkulering af svineinfluenzavirus og andre infektioner i store dyrebesætninger eller dyreflokke giver øget mulighed for dannelse af nye virustyper ved mutationer eller rekombinationer, som kan resultere i mere vírus, der er mere effektive til at spredes mellem mennesker. Hertil kommer, at landarbejdere danner en bro mellem dyrene i kæmpestore dyrefarme og lokalsamfundet. Denne broeffekt øger risikoen for dannelse af nye virustyper ved at menneskevirus kan komme ind i dyrebesætningen og her tilpasse sig til forholdene i dyrene [6989, PEW Kommission for Industrielle husdyrgenetiske Produktion, http://ncifap.org/]


Rekombinerede influenzavirus (reassortant influenzavira) med humane komponenter har hærget den moderne svineindustri. Sådanne nye vira øger potentielt risikoen for zoonotisk sygdomsspredning i de lokalsamfund, hvor de ansatte på svinefarmene bor.

64% af 63 personer, der var tæt på mennesker, som var smittet med H7N7 fugleinfluenzavirus, udviste serologisk bevis på, at de havde haft en H7N7-infektion efter fugleinfluenzaudbruddet blandt fjerkræ i Holland i 2003. Ægtefællerne til arbejdere på svinefarme, der ikke havde nogen direkte kontakt med svin, indeholdt hyppigere antistoffer mod svineinfluenzavirus. I lokalsamfund, hvor der boede et stort antal mennesker, som arbejdede i industrielle dyrefarme, er der et stort potentiale for, at disse arbejdere øger smitte med pandemisk influenzavirus. Officielt betegnes de "confined animal feeding operations," eller "CAFOs" [udtalt KAY-fohs], medens de fleste mennesker kender dem "factory farms." (animalske fabrikker). I de sidste mange år, har amerikanske storfirmaer inden for svineavl kæmpestore industrifarme for svin i Mexico, herunder snesevis omkring Mexico City og i de mexicanske delstater Puebla og Veracruz [6989]

Gregory Gray, en professor i international epidemiologi ved University of Iowa og ekspert i zoonotiske infektioner, advarede om, at landbrugsmedhjælpere på industrifarme kunne tjene som bro for virus til lokalbefolkningen. Industrilandbrug kunne føre til en ny 1918-pandemi. Måske smittede fugle svin i USA med en ny tytpe fugle/svine-supervirus, som hurtigt smittede landbrugsarbejdere, måske i Iowa, som tog til militærlejre for at træne til 1. verdenskrig, og derfra spredte 1918-virusset verden over [6989]

Industrilandbrug er ikke hermetisk lukkede miljøer. Patogener kan komme ind og ud via arbejdere på svinefarme eller fluer, via gyllepøle og genbrugt vand i stalde (svindende grundvandreserver er et særlig problem i dele af Mexico). Vilde fugle lander i laguner og kan medbringe influenzavirus til vandet. Industrilandbrug har meget ventilation, idet et stort antal af dyrene ville dø af varmestress medmindre bygningen blev ventileret. Forskerne har målt bakterier og vira i miljøet omkring fjerkræ- og svineanlæg [6989]

Intensiv drift af kyllingeavl og svineavl i industrilandbrug bidrager til at fremskynde virusudviklingen [6989]. Under en igangværende epidemi er det ikke så vigtigt at vide, hvor virusset udviklede sig, som at lokalisere virusset, og standse dets spredning [6989]

• Sikre at fugle ikke kan få adgang - Alle døråbninger, vinduer og lugtventilationskanaler i svinebygninger bør være tilstrækkeligt forseglet for at forhindre indtrængen af fugle.

• Vandbehandlingsanlæg - Der bør ikke anvendes ubehandlet overfladevand som enten drikkevand eller vand til rengøring i svinefarme. Ligeledes kan det være fornuftigt at forsøge at minimere vandfugles brug af gårdens affaldslaguner.

• Adskillelse af svine-og fjerkræproduktion. Der bør ikke avles svin og høns på det samme landbrug.

• Sikkerhed vedrørende foderet. Svinefoderet bør opbevares i lukkede beholdere til at undgå forurening med ekstrementer fra overflyvende vandfugle.

• Arbejderes biosikkerhedspraksis. Der bør være støvler, som kun bruges inden for svineanlægget.

Svin flyver ikke, men hvert år flyver mere end to millioner vilde vandfugle op til 1.500 miles eller mere mod øst hele polarhavet fra Asien til Nordamerika og møder her nordamerikanske arter. I oktober 2008 offentliggjorde US Geological Survey en undersøgelse i Molecular Ecology, hvor de beskrev fund af genetiske beviser for (ikke-H5N1) influenzavirus i spidsænder i Alaska, hvis gener var mere tæt forbundet med asiatiske fugleinfluenzastammer end ved virusstammerne i Amerika. (Spidsand lever i moser og strandenge i Nordeuropa, Asien og Nordamerika) [6989]

Vilde fugle kan bære virus med svineviruskomponenter. Mange fugleinfluenzavira indeholder elementer fra svinevirus. En asiatisk fugleinfluenzavirus kan indeholde svineinfluenza-komponenter fra eurasiske svin. Et svin, der er inficeret med en fugleinfluenzavirus, kan komme i kontakt med svineinfluenzavirus, som derefter kunne rekombinere og smitte en fugl igen [6989]

Grise flyver ikke, men svinekød gør. Der er en aktiv international overførsel af alle former for animalske produkter - nogle af dem er importeret fra Asien eller Europa til Nordamerika. "[6989]

Og mennesker flyver. Menneskers rejse er den mest sandsynlige måde, hvorpå eurasiske svineinfluenzavirus-komponenter kom til Mexico. En turist fra Kina kunne have rejst til Mexico City, og den asiatiske virusstamme kan være blevet samlet op af en anden person, som arbejdede på en svinefarm [6989]

En bekymring er, at nye stammer af fugleinfluenza, der er rekombineret med svineinfluenza, kan gøre svineinfluenza mere dødelig, og fordi virus passerer så let mellem svin og mennesker, kan en sådan ny fugleinfluenzakomponent gøre svineinfluenza mere virulent [6989]

Når mennesker bliver syge af svineinfluenza ligner symptomerne sygdom forårsaget af infektioner med human influenzavirus. Lungebetændelse og død er undertiden blevet rapporteret i litteraturen hos i øvrigt raske voksne. Men infektioner hos mennesker med svineinfluenzavirus er normalt langt mildere end dem, der ses ved infektion med fugleinfluenza A (H5N1).



I 1976 blev et udbrud af svineinfluenzavirusinfektioner hos mennesker opdaget hos rekrutter i en militærlejr i Fort Dix, New Jersey i USA. Den formodede link til svin blev aldrig opdaget, men der var omfattende menneske til menneske smitte, med over 200 infektioner resulterende i 12 indlæggelser og et dødsfald. Det var mennesket til mennesker smitte af en ny influenza-virus, som kan beskrives som WHO Pandemi Fase 4.

Den sande incidens af svineinfluenza hos mennesker er ukendt. Dvs.: Det er ukendt hvor mange mennesker som smittes med svineinfluenza pr. år.

Det er kendt fra USA, at de få rapporterede tilfælde af svineinfluenza hos mennesker repræsenterer et større antal upåviste infektioner blandt mennesker, der har kontakt med svin. Men to faktorer begrænser sandsynligvis smitte af mennesker: Virusset har formentlig begrænset fitness i en anden værtsart, og måske beskytter immunitet for menneskets H1 eller H3 influenza-virus mod infektion med svineinfluenzavirus.

Nogle forskere har anbefalet sæsonbestemt influenzavaccination til personer, der arbejder med grise til at reducere deres risiko for at blive smittet. Men erfaringerne med mennesker, som arbejder med fjerkræ, opfordrer ikke til at man vaccinerer. I en vurdering af et sådant vaccinetilbud i Europa var konklusionen at vaccinen blev optaget dårligt, og at de, der blev tilbudt vaccination, var forvirret over, hvad de blev tilbudt beskyttelse imod.

I 1998 hybridiserede svine-H1N1 med menneskeinfluenzavirus og fugleinfluenzavirus, hvilket resulterede i svin-menneske-fugl triple-rekombinationer "reassortants". Virusset dukkede op i Minnesota, Iowa og Texas. Denne tredobbelte rekombination (reassortant) hos svin synes at være en forløber for den mexicanske influenza i 2009. Virusset havde oprindeligt menneskevirus-overfladeproteiner og indre svinevirusproteiner, med undtagelse af tre gener, der laver RNA-polymerase (enzymet for virusreplikation). To af disse tre afgørende gener var fra fugleinfluenza-virus, og en var fra menneskeinfluenzavirus. Forskere mener, at fuglepolymeraseenzymet tillader virus at kopiere sig selv hurtigere end virus med menneskevirus- eller svinevirus-versioner, - hvilket i så fald vil gøre virusset mere virulent [6978]

Svinevirus-versionerne med disse hurtigere kopierende fugleviruspolymerase-enzymer udkonkurrerer let de vira, som ikke har disse hurtige polymerase-enzymer, således at disse nye vira i 1999 udgjorde de dominerende influenzastammer i nordamerikanske svin. I modsætning til de svineinfluenzavirus, som de erstattede, udviklede de sig hurtigt, og i 2009 var der mange udgaver med forskellige svinevirus-overfladeproteiner eller menneskevirus-overfladeproteiner - herunder en med H1 og N1 fra den oprindelige svineinfluenzavirus. Dette er præcis som den mexicanske influenza fra marts-april 2009 [6978]

Alle disse vira indeholdt stadig samme "kassette" af interne gener, herunder fuglevirus- og menneskevirus-polymerasegenerne. Men virusserne havde udskiftet deres overfladeproteiner for derved at undgå svinenes immunsystem. Polymerasegensekvenserne var af fuglevirus- og menneskevirus-type, men alligevel blev disse virus i mange år kun rapporteret hos svin [6978]

Der var i 2009 så mange slags svineinfluenzatyper, at svineinfluenza ikke længere var sæsonbetinget. En ud af fem svineproducenter i USA producerede deres egne vacciner, fordi vaccineproducenterne ikke kunne holde trit med virusændringerne [6978]

Denne hurtige udvikling udgør et potentiale for pandemisk influenza. Forskere, der fokuserede på svineinfluenza, kunne se truslen udvikler sig, hvorimod de medicinske forskere, der fokuserer på menneskeinfluenzavirus, syntes at have været uvidende om denne trussel. [6978]

Omkring 2004 advarede flere forskere om, at svin i USA var blevet et stadig vigtigere reservoir af virus med human pandemisk potentiale. Hver femte svinearbejdere i USA har vist sig at have antistoffer mod svineinfluenza i kroppen, hvilket viser, at de er blevet smittet, men de fleste mennesker har ikke havde nogen immunitet over for disse vira. Også den amerikanske sygdomsvarslingsinstitution CDC advarede i 2008 om, at svine-H1N1 vil udgøre en pandemisk trussel, hvis virusset begyndte at cirkulere blandt mennesker [6978]

Immunresponset i kroppen gør hele forskellen mellem en mild sygdom og en dødelig sygdom. Vores immunrespons skyldes hovedsagelig virussets H-overfladeprotein. Den mexicanske virus fra 2009 bærer svinevirusversionens overfladeprotein. Derfor vil de antistoffer, som vi mennesker bærer mod menneskevirus-H1N1, ikke genkende virusset, der har svinevirustypen af H-proteiner på overfladen af viruspartiklen [6978].

Fuglevirus-polymerasegener er særligt bekymrende, da lignende gener er det, som gør H5N1-fugleinfluenza meget dødelig for pattedyr og altså mennesket, og som gjorde det pandemiske 1918-virus så dødeligt i mennesker [6978].

En russisk videnskabsmand forudsagde den dødelige svineinfluenzapandemi tilbage i 2004, da han forudsagde, at den dødelige fugleinfluenza ville kunne blande sig med menneskeinfluenzavirusset i kroppen af en gris. Professor Dmitry Lvov fra virusinstituttet på det russiske videnskabsakademi sagde på en konference, at op til en milliard mennesker kan blive dræbt inden for seks måneder, og at en sådan pandemi var muligt i 2005 eller senere. Pandemien ville kunne skyldes en mutation af H3N2-fugleinfluenzavirus, sagde han. Fugleinfluenzaen dræbte millioner af fugle i Sydasien. Ud af 45 mennesker, der blev smittet af fugleinfluenza, døde de 30. Det værste var, at virusset kom ind i en population af svin. Fugleinfluenzavirusset er ikke meget smitsomt for mennesker, men svin er ideelle "væksthuse" til at avle en ny stamme af virus, langt dødeligere end H5N1 eller H3N2 [6995]

The Veratect Corporation baseret i Kirkland, Washington, overvåger verdenspressen og regeringsrapporter for at give tidlige sygdomsadvarsler for deres klienter. Deres første fornemmelse af det mexicanske svineinfluenza A/H1N1 var en rapport fra 2. april 2009 om en stigning i luftvejssygdomme i byen La Gloria (Perote Kommune, Veracruz stat, Mexico), øst for Mexico City, som medførte dødsfald af tre småbørn [6978]. Omkring 3000 indbyggere, de fleste af indbyggerne i La Gloria, havde influenzasymptomer. 1300 blev undersøgt, og 450 af disse behandledes, skrev nyhedsmedierne senere. Svin blev dræbt som en forebyggelse, selv om influenza ikke blev fundet i svinene [7008, video fra La Gloria].

Først den 16. april 2009 - efter påskeugen, når millioner af mexicanere rejste for at besøge slægtninge - kom der rapporter om andre infektionssteder i Mexico [6978]

Lokale rapporter i La Gloria lagde skylden på svinebedrifternes ca. 8 km fra byen i det nærliggende Perote. Svinefarmene her ejes af Granjas Carroll, et datterselskab af den amerikanske gigantiske svineindustrikoncern Smithfield Foods. Bedrifterne producerer næsten en million svin om året. Smithfield Foods fastholder i en erklæring, at der var "ingen kliniske tegn eller symptomer" af svineinfluenza i deres svin eller i deres arbejdere i Mexico - men det var ikke overraskende, da selskabet også sagde, at det "rutinemæssigt vaccinerer svinebesætningerne mod influenzavirus". (Men selskabet ville ikke fortælle nærmere til New Scientist om de seneste test). Desuden forhindrer vaccination svin i at blive syge, men blokerer ikke for infektion eller smittespredning af virus [6978]

A "pandemi" er en epidemi, der bliver global. Teknisk er der en influenzapandemi hvert år, men udtrykket er normalt forbeholdt alvorlige udbrud. Influenzavirus udvikler sig konstant. Pandemier ske med nogle få årtiers mellemrum, når influenzavirusset får nye overfladeproteiner, som mennesker har meget lidt immunitet overfor, oftest fordi virusoverfladeproteinerne kommer fra en dyrevirusstamme [6978]

Den manglende immunitet betyder, at virusset påvirker flere mennesker mere alvorligt. H5N1-fugleinfluenza er meget farlig, fordi dens H5-overfladeprotein er helt nyt for mennesker - og fordi H5N1-fugleinfluenzavirus har dræbt mere end halvdelen af de mennesker, den har inficeret [6978]

Fugleinfluenzavirus fra H5, H7 eller H9 virusfamilier, som er ukendte for vores krop, behøver kun at blive meget smittefarlige for at medføre en pandemi [6978]

H1N1 har fået mindre opmærksomhed, tildels fordi en H1N1-stamme allerede cirkulerer i mennesker. Men den mexicanske stamme bærer forskellige versioner af H1-overfladeproteiner [6978]

Den nye stamme fra Mexico pakker en hurtigere virusmotor end tidligere H1N1-stammer. Med sit fugleinfluenzavirusgen er det blevet dominerende i svin - ingen ved, om dette vil gøre det farligt for mennesker [6978]



--------------------------------------------------



Svineinfluenzagener i Kina - og diagnostiske midler.

HA-segmentet og 5 andre gen-segmenter er ifølge søgninger i gendatabanker fra det foregående h1.3.2 "klassiske" svineinfluenzavirus. De andre 2 gen-segmenter i virusset (NA og M) menes at være fra h1.1.3 ( "fugle-lignende") svineinfluenzavirus [6994].

De 3 klynger af H1 subtyper kan afsløres ved et RT-PCR-testsystem (ved hjælp af en øvre primer og 2 differentierede nedre primere med sekvenserne:

H1S-3: 5'-TAAGCAAAAGCAGGGGAAAATAAAA-3 '
H1R-1143: 5'-TGGTGATAACC (G / A) TACCATCCATCT-3 '
H1Rm-610: 5'-CACGAGGACTTCTTTCCCTTTATCAT-3 ' [6994].

Det er vigtigt at opdage det virale NA gen for at afklare, om virusset er magen til den nuværende A (H1N1) svineinfluenzavirus, som spreder sig i mennesker [6994].

Hvis mistænkelige prøver findes ved den ovennævnte påvisning af det virale HA-gen, kan følgende primer anvendes til at opformere og sekvensbestemme det virale NA gen [6994].

NAS-5A 5'-GCAAAAGCAGGAGTTTAAAATGAA-3 '
NAR-1108A 5'-GTTCTCCCTATCCAAACACCAT-3 '[6994].

Endnu et kit til påvisning af alle H1 subtype-svineinfluenzavirus er:

H1-762U: 5'-TATCAACAATAAGAA-3 '
H1-762L: 5'-CAAACATCCAGAAGA-3 '

Den øvre primer H1-762U er placeret på et meget variabelt område i målgenet, så specificiteten af primerne kan ikke garanteres [6994].

Endnu et kit til påvisning af det nuværende A (H1N1) svineinfluenzavirus, der er cirkulerer blandt mennesker, er [6994].

H1-292U: 5'-CATTAATGATAAAGG-3 '
H1-292 L: 5'-TCCAGCATTTCTTTC-3 '[6994].

Da primerne er for korte kan specificiteten af primerne og den effektive kombination af primerne til de tilsvarende regioner ikke garanteres [6994].

De fleste af de influenza-virus, der cirkulerer blandt svin i Kina, har været H1N1 (klynge: h1.3.2 "klassiske") og H3N2 (klynge: h3.1.5) svineinfluenzavirus [6994].

De pågældende virus inden for klynge h1.1.3 ( "fugle-lignende") blev isoleret udelukkende fra svin i 2007 i Kina [6994].

H9N2 subtype fugleinfluenzavira er blevet isoleret fra svin i Kina siden 2003 [6994].

H5N1 subtype fugleinfluenzavirus blev kun én gang isoleret fra svin i 2005 og (indtil 2009) aldrig efter, at Kina har gennemført obligatoriske H5-vaccinationer af fjerkræ [6994].

Et par humane H3N2 og H1N1 undertyper af influenzavirus er også blevet isoleret fra svin i Kina [6994]

Desuden så det ud til, at rekombination (reassortment) af gensegmenterne af influenzavirus fra forskellige oprindelser var temmelig hyppige hos svin i Kina [6994]

En rekombineret (reassortment) subtype af H1N2-svineinfluenzavirus er blevet påvist siden 2004 [6994].

I marts-april 2009-versionen af A (H1N1) svineinfluenzavirus, som spreder sig i mennesker, er aldrig blevet isoleret i Kina trods overvågning af flere forsknings-grupper igennem det sidste årti i Kina. Men med erfaringerne fra de seneste fremkomst af et farligt menneskeinfluenzavirus, formodentlig direkte fra svin i Nordamerika, er det af stor betydning at foretage grundig overvågning af influenza-virus, der i lang tid er cirkuleret blandt svin i Kina. Den A (H1N1) influenzavirus, som marts-april 2009 spredtes hos mennesker, er meget farlige for Kina, som har en meget stor befolkning og begrænsede hygiejneressourcer [6994].

Epidemiens sygelighed og dødelighed kan, hvis den udbredes i Kina, være lige så høj som i Mexico, da begge lande er udviklingslande, og dermed kan tusindvis af unge mennesker i Kina dø på grund af infektionen. Derfor er det rationelt for Kina til at træffe nogle strenge foranstaltninger til at forhindre sygdommen i at sprede sig til Kina, i overensstemmelse med forskrifterne af World Organisation for Animal Health (OIE) [6994].




-------------------------------------------------- ------------------------------

Bakterielle co-infektioner?

De dødsfald, der ses fra influenzaen i Mexico, kan skyldes en kombination af virus- og bakterieinfektioner. Tre observationer gør det meget sandsynligt, at den influenzadødsfaldene i virkeligheden skyldes tilstødende bakterieinfektioner.

1. I en undersøgelse (Ramilio m.fl.., Blood, 2007) af mennesker med influenza-symptomer konstaterede man, at mere end 30 procent af dødsfaldene var mennesker med bakterie/influenza co-infektioner. Da man ved, at der er utilstrækkelighed diagnosemuligheder kan antallet af co-infektioner være langt højere end 30 procent, måske endda 90 procent ved dødsfaldene [6994].

2. "Tilfælde nul" (the index case) i Mexico var en lille dreng, der blev alvorligt syg, men hans læge gav ham et antibiotikum (hvilket er normalt for bakterielle infektioner), og drengen overlevede. Den omstændighed, at han fik det bedre 2 dage efter at have fået antibiotikum kan indikere, at han havde en bakteriel infektion som supplement til influenza-infektionen [6994].

3. En af de tidligste mexicanske dødsfald var en kvinde i 40'erne, som var diabetiker. En lungebiopsi indeholdt influenzavirus. Adskillige mennesker omkring hende havde respiratoriske sygdomme, men ingen af dem var positive for influenzavirus! Det betyder, at det er muligt, at hun også havde både influenza og bakterielle infektioner, der førte til hendes død [6994].

Det er velkendt, at influenzavirus-infektioner kan medføre, at bakterielle infektioner i luftvejene lettere opretholdes - og omvendt at bakterieinfektioner gør personen mere følsom for virusangreb [6994].

For at sikre sig mod influenza-relaterede dødsfald kan læger ordinere mere antibiotika. Men da udgifterne til antibiotika er høj, og da over-ordinering af antibiotika er farligt på grund af resistensrisiko, bør der foretages diagnostik, der kan diskriminere mellem virale og bakterielle infektioner. Der er allerede en FDA-godkendt graviditet-test [produceret af Rapid Pathogen Screening (RPS), Inc.], der kan afgøre, om tårer fra en person med øjenbetændelse har en bakteriel eller en viral infektion (ved testen bruges antistoffer mod MxA- og C-reaktive proteiner, som er tidlige værtssvar mod enten virale eller bakterielle infektioner). Molekylærbiologer har fundet ændringer i cirkulerende H3N2-virus samt H1N1-virus, og da diagnosen er dårlig, kan meget af det, der blev beskyldt for H1N1-infektion, have været H3N2 (eller en anden virus eller bakterie eller en co-infektion). Langt mere burde sættes ind på udvikling af værtreaktion-diagnostik, da der er omkring 100 kendte værtsproteiner, der kan skelne mellem akutte bakterieinfektioner og akutte virusinfektioner. Ekspressionen af disse proteiner i plasma skulle gøre det muligt at forskelsbehandle de alvorlige tilfælde fra de milde tilfælde. Men antibiotika bør kun anvendes med sandsynlige bakterieinfektioner - og hvad der også er vigtigt er at benytte passende antibiotika, f.eks anti-stafylokok midler, hvis der mistænkes en stafylokok-lungebetændelse snarere end en pneumokok-lungebetændelse. Ved 1957-pandemien var S. aureus den næstvigtigste (efter pneumococcus) som en årsag til sekundær bakteriel lungebetændelse, men mange andre organismer kan forårsage sekundær bakteriel lungebetændelse. Et andet spørgsmål til diskussion er behovet for at have et tilstrækkeligt udbud af antibakterielle stoffer til rådighed samt antivirale midler ved tilstedeværelse af en pandemi. Den bekymring, som mange infektionssygdomeksperter i USA har, er at vi ikke har en sådan leveringssikkerhed, og at der er utilstrækkeligt med nye antibiotika i støbeskeen for at håndtere nye tilfælde af bakterieresistens [6994].

--------------------------------------------------
Information til laboratoriepersonale:
CDC's vejledning til laboratoriepersonale: diagnostiske test for mistanke om svineinfluenza A (H1N1) bør udføres på et BSL2 laboratorie, prøvetagning bør ske inde i et biosafety-cabinet, og isolering af virus i et BSL2 laboratorium med BSL3-praksis (forøgede BSL2-betingelser) [6955, fredag den 24. april 2009]
Yderligere forholdsregler omfatter:
* Personlige værnemidler (baseret på stedspecifik risikovurdering)
* Åndedrætsværn - fit-testet N95-maske eller højere beskyttelsesniveau.
* Dække til sko
* Kittel (closed-front gown)
* Dobbelte handsker
* Øjenbeskyttelse (beskyttelsesbriller eller ansigtsskjold) [6955]

Passende desinfektionsmidler
* 70 procent ethanol
* 5 pct Lysol
* 10 pct blegemiddel [6955]

For personale, der har været udsat for ubeskyttet eksponering eller en kendt brist med hensyn til de personlige værnemidler til klinisk materiale eller levende virus fra et bekræftet tilfælde af svineinfluenza A (H1N1), skal antiviral forebyggende behandling med zanamivir (= Relenza) eller oseltamivir (= Tamiflu) i 7 dage efter eksponeringen overvejes [6955]

Oseltamivir (varenavn Tamiflu ®, fremstillet af Roche AG), er godkendt til både at behandle og forebygge influenza A- og B-virusinfektion hos mennesker fra 1 års alderen og ældre [6958]

Zanamivir (varenavn Relenza ® fra GlaxoSmithKline) er godkendt til behandling af influenza A-og B-virus-infektion hos mennesker fra 7-årsalderen eller ældre og til at forebygge influenza A og B virusinfektion hos mennesker fra 5-årsalderen og ældre [6958]

Oseltamivir (= Tamiflu, produceret af Roche AG)
reducerede sygdommen med en dag, fra omkring 5 dage til omkring 4 dage [TV DR1 27 Apr.2009 aften]

Oseltamivir (= Tamiflu, produceret af Roche AG) og Zanamivir (varenavn Relenza ® fra GlaxoSmithKline) er begge neuraminidasehæmmere.



--------------------------------------------------

Påvisning af virus
Virus kan påvises med flere midler. InDevR (www.indevr.com) er en lille biotekvirksomhed i Boulder, Colorado, grundlagt 2003, som har købt licens til FluChip teknologien fra University of Colorado og CDC. M-gen versionen af FluChip kan afsløre svineoprindelig H1N1 influenza A virus og kan klart skelne dem fra sæsonbestemt influenza-vira (A/H1N1 og A/H3N2) samt dødelig A/H5N1 fuglevirus. M-gen udgave af FluChip er mere robust, fordi det diagnostiske mål er et stabilt, indre gen, som koder for virussets matrixproteiner. De nuværende qRT-PCR subtypebestemmelseprøver er målrettet mod et mere højtmuteret gen
, som koder for et protein, hemagglutinin (HA), som er underlagt antigen drift. Som det er sket i fortiden, hvis HA genet ændres i en kritisk retning, vil qRT-PCR mislykkes og forskeren ikke vil vide hvorfor, før genet er igen sekvensbestemmes [7020; http://www.eurekalert.org/pub_releases/2009-05/uoca-ifd050509.php]



--------------------------------------------------
Fremstilling af vacciner
6 maj 2009: Efter at H1N1-virusset var blevet fundet i en canadisk svinebesætning udviklede en forsker fra Iowa State University en H1N1 influenzavaccine til svin.

Hank Harris, professor i veterinær diagnostik og produktion af medicinn til dyr har etableret en virksomhed på ISU Research Park, Harrisvaccines, Inc., hvor man bruger en teknologi, der er meget hurtigere til at producere vacciner end de traditionelle metoder.

Teknikken kaldes "RNA Backbone" og blev udviklet til mennesker med en North Carolina selskab kaldet Alphavax. Harrisvaccines har tilpasset metoden til svin. Teknikken bruger elektrisk strøm for at kombinere RNA Backbone materiale med de relevante genetiske oplysninger fra det aktive influenzavirus ved en proces, der kaldes elektroporation. Harris konstaterer, at hans nye vacciner, der bruger RNA Backbone metoden, i øjeblikket er på vej til godkendelse og kan måske forventes at have en godkendelse fra United States Department of Agriculture i 2011. For nylig blev Harris' nye, hurtigere metode til fremstilling af vacciner anvendt under et udbrud af sygdommen Porcine Reproductive Respiratory Syndrome virus. Harris' Backbone metode gjorde det muligt at have vaccinen klar til brug inden for to måneder efter udbruddet. Denne forskning er blevet støttet af USA's Department of Agriculture's Small Business Innovation Research Program. Traditionelle produktionsmetoder kræver fem til seks måneder for at udvikle vacciner til mennesker og 11 til 12 måneder for svinevacciner. "Lige nu må man, for at fremstille menneske- eller dyrevacciner anvende levende virus og dyrke dem i æg eller cellekultur og derefter inaktivere det," sagde Harris. "Vi behøver ikke at gøre det." "Det er det, der virkelig smart ved denne teknologi, - du behøver virkelig ikke det levende virus," siger han. "Vi skal bare have generne fra den oprindelige virus, som kan fremstilles syntetisk." Harris har kun behov for virussets genetiske information, som er let tilgængelig. Den nye H1N1-virus er for eksempel allerede blevet genetisk kortlagt og er allerede offentlig tilgængelig på internettet [7021; http://www.eurekalert.org/pub_releases/2009-05/isu-isu050609.php]

Tjek disse hjemmesider for yderligere oplysninger og opdateringer:
www.cdc.gov/swineflu og www.cdc.gov/swineflu/investigation.htm.
The Association of Public Health Laboratories (APHL)'s internetside om svineinfluenza kan findes www.aphl.org/aphlprograms/infectious/outbreak/ Pages/swineflu.aspx [6955]



-------------------------------------------------- ------------------------------

2009-svineinfluenzaens historie
Februar 2009 - til begyndelsen af marts 2009: I februar døde en syv måneder gammel baby af lungebetændelse i landsbyen La Gloria i Veracruz delstaten i det sydlige Mexico. I begyndelsen af marts 2009 døde en to-måneder gammel baby i La Gloria. Forældrene fik at vide, at begge børn var døde af bakteriel lungebetændelse [6964]

18 marts 2009: Federal District of Mexico begynder at konstatere tilfælde af svineinfluenza [6966]

21 Marts 2009: Omkring 21 marts 2009 begyndte snesevis af mennesker i La Gloria at få lidelser med høj feber, voldsomme smerter og ondt i halsen, der førte til problemer med vejrtrækningen [6964]

Bertha Crisostomo, en kvinde, som var en leder i lokalsamfundet, tilkaldte myndighederne i byen Perote. Læger blev sendt ind med antibiotika og smertestillende midler [6964]

I Veracruz delstaten i det sydlige Mexico er svineproduktion en vigtig industri i småbyer i bjergene. På hver side af den lange lige vej til La Gloria trækker skrøbelige heste plove gennem de flade, sandede marker, og sende skyer af støv i vejret. Disse steder er små klinikker den eneste sundhedspleje [6964,6963]

Indbyggerne i La Gloria siger, at den fremherskende vindretning altid blæser den ildelugtende luft i deres retning, hvor lugten bliver hængende i luften på grund af bakkerne, som rejser sig lige bag landsbyen [6964]

28 marts 2009: Den tidligste startdato for svineinfluenza i USA, i henhold til CDC [6965]

2 april 2009: Edgar Hernández Hernández, en kær fireårig drenjg med et genert smil, som bor i et lille hvidt hus i La Gloria, havde en sygdom, der holdt ham i sengen i en uge: "Mit hoved gør meget ondt... Jeg kunne ikke ånde", fortalte han senere journalister, da han var blevet rask igen [6964]

3 april 2009: Lokale sygeplejersker tog en prøve fra Edgar's hals den 3. april 2009 og to uger senere blev denne prøve sammen med et parti andre prøver sendt til Centres for Disease Control and Prevention in Atlanta, Georgia.

Prøven blev testet positiv for en ny stamme af svineinfluenza. Edgar's var den tidligste prøve. (Edgar Hernández Hernández var en af en gruppe beboere, der blev syg af, hvad der var på det tidspunkt blev betegnet som en særlig slem influenza. Det blev senere reporteret, at kun én prøve fra denne gruppe, - den som kom fra drengen, var blevet bevaret) [6964] [6988]

9 april 2009: En dør til dør-skattekontrollør, Maria Adela Gutierrez, blev indlagt den 9 april 2009 med akut åndedrætsbesvær i nabostaten Oaxaca, og smittede 16 hospitalsansatte, før hun blev Mexico's første bekræftede dødsfald. Hun havde sukkersyge, og hun døde den 13 april 2009, fire dage efter at være blevet indlagt på det lokale hospital. Hun følte sig syg efter et møde med en vikar fra Veracruz, som syntes at have en meget slem forkølelse. Hun var en 39-årig kvinde ansat i skattevæsenet i Oaxaca og kan have haft kontakt med mange mennesker. Hun boede i den sydlige by Oaxaca, hovedstaden i staten af samme navn. Martin Vazquez Villanueva, der er den regional sundhedsminister i Oaxaca, benægtede lokale mediereportager, der sagde, at hun havde smittet 20 mennesker, såvel som hendes mand og børn [6963] [6988]

"Efterhånden begyndte vi at få det bedre, men det var virkelig forfærdeligt, mens det varede," fortalte Bertha Crisostomo fra landsbyen La Gloria senere journalister. "Lægerne fortalte os, at det kun var en atypisk forkølelse og intet at bekymre sig om, - og at det sandsynligvis var forårsaget af fluer fra svinefarveme, så de sendte hold af desinfektører til området for at gasse fluerne". Bertha Crisostomo blev selv syg i over en uge [6964]

"Vi så, hvad der foregik i Mexico City, og vi sagde til hinanden, at det var præcis, hvad der skete for os," sagde Rosa Jimenez senere til journalister. Mange familier i La Gloria har slægtninge, der arbejder i Mexico City, men der kom tilbage til landsbyen for påskeugens festligheder omkring 3-5 april 2009. "Kunne det være på den måde, smitten spredte sig til hovedstaden i Mexico City?" spurgte hun [6964]. Også folk fra La Gloria blev ved med at gå på arbejde i Mexico City på trods af sygdom, og kan have smittet mennesker i hovedstaden [6963].

Beboerne i La Gloria mener, at de fik sygdommen, før den 4-5 årige dreng Edgar. De bebrejder de enorme svinefarme i området, der tilhører den multinationale koncern Smithfield Foods. Svinene bor i modulstalde omkring dalen - i lange metalbygninger med store rektangulære gylletanke ved. Den nærmeste til La Gloria er nogle få kilometer nede ad en asfalteret vej og et par mere finde nede ad et vejspor med kaktur langs siderne. Gylletankene står åbne, tilsyneladende uden opsyn, og en ram lugt udsendes fra dem. Virksomheden har på det kraftigste benægtet, at dens svin havde noget at gøre med udbruddet [6964]

Der er stor frygt i La Gloria for, at selskabet vil blive vred over antagelserne om, at de kan have haft noget at gøre med infektionen. Mange mennesker ville kun tale med journalister på betingelse af anonymitet, bl.a. en mand, der gik og ryddede op uden for sit hjem: "Jeg var syg, min kone blev syg, mine børn, min tante. Vi var alle i seng med nøjagtig de samme symptomer, som vi nu får fortalt er svineinfluenza, "sagde han. "Men jeg ønsker ikke at udtale sig, fordi jeg er bange for det. Dette er en virksomhed med masser af magt og masser af dollars. De har altid været beskyttet af regeringen, og der er ikke meget, vi kan gøre ved det". Den mexicanske sundhedsminister, José Ángel Cordova (Angel Cordoba Villalobos), insisterede på, at Edgar, den 4-5-årige dreng, var det eneste tilfælde af svineinfluenza i La Gloria - skønt byens indbyggere siger, at hans sygdom kom flere uger efter, at de fleste i landsbyen havde været syge [6964]


Lokale sundhedsmyndigheder i Mexico gav en anden forklareing på infektionskilden: Infektionen kan have startet med en vandrende landbrugarbejder, der vendte hjem fra arbejde i USA og gav sygdommen til sin kone, som så igen viderebragte den det videre til andre kvinder i lokalsamfundet [6988]

Mandag den 8. april 2009: En 2-års barn (23 måneder) fra Mexico fik den nye svineinfluenza. Han døde mandag den 27. april 2009 (på et hospital i Houston, Texas). Han havde underliggende helbredsproblemer.

3-12 April2009 Semana Santa (~ 3-12 april, Palmesøndag til Påskedag), som er Mexicos næststørste ferietidspunkt. Mexico's befolkning er ca 90% katolske, hvilket resulterer i at talrige mennesker rejser i denne periode. I Ixtapalapa (i Mexico City) kommer en million mennesker på besøg under Semana Santa festlighederne. Andre velkendte lokaliteter for ferie omfatter Pátzcuaro, San Cristobal de las Casas (Chiapas) og Taxco.

Søndag 12 april 2009 (Påskedag): Menneske smitter svin: En svinefarm i Canada med 2200 svin (220 søer og deres smågrise i 2 stalde og 1800 opfedningssvin i 4 stalde) blev smittet af et menneske med A/H1N1. 450 svin blev smittet (23%). De døde så vidt vides ikke, eller dødeligheden var ikke tydeligt hævet.

[6993]. En tømrer, der var lejet af en canadisk gårdejer i Alberta (ALB-001), rejste til Mexico og vendte tilbage til Canada den 12. april 2009. Tømreren, svineavleren og hans familie blev syge med influenza-lignende symptomer omkring 14 - 29 april 2009 [6983]

Et team fra Canadian Food Inspection Agency (CFIA) undersøgte senere stedet den 28. april 2009 og indsamlede prøver fra svin for influenzavirus på CFIA National Centre for Foreign Animal Diseases (NCFAD) i Winnipeg. Prøverne blev kørt igennem konventionel RT-PCR for Matrixgenet og H1-genet. Disse resultater viste, at 19 ud af 24 prøver var positive for M-genet og 15 ud af 24 prøver var positive for H1-genet [6983]

Dette blev straks fulgt op af sekvensbestemmelse af disse PCR-produkter (6 prøver for Matrix-genet og 5 for H1-genet). Sekvenserne af et segment på cirka 244 nukleotider i Matrix-genet fra 6 prøver viste, at denne sekvens var 100 procent identisk med sekvenser, der stammer fra den nye A/H1N1 influenzavirus fra USA og Mexico og lignende resultater (99-100 procent identitet) fandtes for omkring 500 nucleotider i H1 genet fra 5 prøver [6983]

Sekvenserne, der er udvundet fra svine-prøver, var identiske med hinanden og for M-genet var lignede de mest det eurasiske linie, hvorimod H1-genet mere mindede om den nordamerikanske linie, som man ville kunne forvente for denne nye virus [6983]

Yderligere sekvensbestemmelse af en del af N-genet viste klart, at dette var et N1 virus og sekvensen af det ca. 1400 nukleotider lange fragment var meget beslægtet til nye A/H1N1 influenzavirus [6983]

Det blev således bekræftet, at dette var den nye A/H1N1 influenza-virus at den var meget tæt beslægtet med de humane virusstammer af den nye mexicanske svineinfluenza baseret på de gener, der hidtil var blevet sekvesbestemt [6983]

Man kan forestille sig, at lignende situationer er opstået i andre lande, hvor H1N1-inficerede mennesker har haft kontakt med tamsvin. Dette er særlig relevant for Mexico, hvor udbredelsen af den nye virus hos mennesker kan være stor. "Overvågning i svinefarme i Mexico forventes snart iværksat", sagde FAO senere, den 4. maj 2009 [6983]

De, der er involveret i overvågning af svinefarme, samt personalet på svinebestande, der mistænkes for at være smittede, bør vaccineres mod sæsonbetinget influenzavirus for at undgå eventuelle blandingsinfektioner [6983]

Efter afsløringen af A/H1N1 virus i svin i Canada overført af et menneske, the opfordrede FN's Food and Agriculture Organization (FAO) de nationale myndigheder og landmænd til at holde nøje øje med, om svinene har influenza-lignende symptomer [6983]

Det er ikke overraskende, at influenza-virus er i stand til at overføre smitte fra mennesker til dyr, som det ses i Canada [6983]

Alle tilfælde af lungesymptomerne hos svin blev anbefalet straks at blive indberette til veterinærmyndighederne [6983]

Når A/H1N1 influenza bekræftes bør der indføres restriktioner i 7 dage efter, at det sidste dyr er blevet rask [6983]

Personer, der arbejder direkte med svin, bør tilskyndes til ikke at gå på arbejde, hvis de har nogen tegn på luftvejssygdom, feber eller en influenzalignende sygdom [6983]

Mennesker, der håndterer dyr, og dyrlæger bør bære beskyttelsestøj for at minimere risikoen for at blive smittet [6983]

FAO understregede ([6984] 4. maj 2009, www.fao.org/news/story/en/item/19365/icode/), at der absolut ikke er grund til at slagte dyr med henblik på at forhindre udbredelsen af det nye A/H1N1 virus [6983]

FAO understreger, at A/H1N1 virus ikke kan overføres til mennesker af svinekød og svinekødsprodukter [6983]

ProMED [6993] skrev om dette: Historien om menneske-inficerer-svin viser tydeligt, hvordan den zoonotiske bro mellem dyr og mennesker er en 2-sporet motorvej. Mennesker og dyr kan mødes og overfører sygdomssmitte via mange uforudsigelige scenarier, som illustreret ved denne historie. Historien fremhæver også behovet for overvågning af svinefarme - især dem, hvor usædvanlige, tilfældige kontakter mellem et sygt menneske og svin kan være sket i begyndelsen af dette udbrud, før man fik kendskab til denne virus. Det understreger også betydningen af at holde syge mennesker borte fra svinefarme - dette bør være klart for alle [6993]

Svinefarme i Mexico, Texas og Californien i nærheden af stedet for starten på af de tidlige tilfælde af smittede mennesker bør på intensiv måde vurdere alle luftvejssygdomme og inddrage den nye influenza A (H1N1) i overvejelserne[6993]

En omfattende overvågning af svinepopulationer bør være en klar prioritet på dette tidspunkt i smitteudbruddet [6993]

Beslutningen om ikke at slå svinene ned kan meget vel skyldes, at svinene allerede var kommet sig efter tegn på luftvejssygdomme [6993].

Det er muligt, at virusset stammer fra svinepopulationer et sted i Nordamerika. Det er også muligt, at virusset stadig findes i nogle svinepopulationer et eller andet sted i Nordamerika, ukendt nøjagtig hvor. Da variationen af H1 subtyperne af influenzavira er meget kompliceret i svin, er det meget vanskeligt at foretage en test for de faktisk forekommende H1-undertyper af A/H1N1 i svin [6994].

Der er 3 hovedgrupper af H1 subtyper af svineinfluenzavirus, som cirkulerer i svin i verden. De kaldes h1.3.2 "klassiske", h1.2.5 "human-lignende" og h1.1.3 "fugle-lignende" [= "eurasiske", fordi næsten alle vira inden for denne gruppe er blevet isoleret fra Europa og Asien]. En anden klynge, h1.3.1 "gammel klassisk", svarer til klassisk svineinfluenza-virus, der var i omløb i verden i 1930'erne og 1940'erne, men som stort set er forsvundet fra verden [6994].

Det A (H1N1) svineinfluenzavirus, der spredte sig blandt mennesker fra marts-april 2009, tilhører klyngen af h1.3.2 "klassiske". Det er meget homogent til nogle nordamerikanske stammer, der er blevet isoleret efter år 1999 [6994].

Der er 2 hovedgrupper af N1 subtype svineinfluenzavirus, som cirkulerer i svin i verden. De kaldes n1.3.2 "klassiske" og n1.1.7. "fugle-lignende" ("eurasiske") [6994].

A (H1N1) influenzaen fra 2009 hører til den klynge, der kaldes n1.1.7 ("fugle-lignende") - og er meget homogen med mange eurasiske stammer, og med mindst 2 nordamerikanske stammer, der er isoleret i det seneste årti [6994].

xxxxxxxxxxxxxxx

Omkring 15 april 2009: Virus blev sekvensbestemt i fuldt omfang. Virussets genetik: 14 kilobaser langt, omfattede otte gener, som koder for overfladeproteinerne hemagglutinin (H) og neuraminidase (N), matrix'en, der omgiver kernen, nukleoproteinet selv, og tre polymerase-enzymer kaldet PA, PB1, og PB2. Det havde ligheder på omkring 94% af hemagglutinin [H] genet til nærmeste kendte stamme - og var næsten lige så langt fra svineinfluenzavirus fra USA og fra Eurasien. Neuraminidase-genet og matrix-genet var nære slægtninge til svineinfluenzavirus-gener fra Asien. PA (fugleinfluenza), PB1 (human-influenza), og PB2 (fugleinfluenza). Menneskevirus-influenzagenet har været kendt i svineinfluenzavirus siden 1998. Neuraminidase- og matrix-generne er ikke set i nordamerikanske svineinfluenzavira før.

De var to nye spillere fra Asien. Virus fra det amerikanske midtvesten blev eksporteret til Asien, da Korea og mange andre lande importerede svin fra USA Så i virkeligheden kunne virus komme fra Asien eller fra Europa - fra en person. Det kunne tyde på, at blandingen ikke skete i Mexico. Hemagglutinin-genet er specielt, og det er ukendt, hvor det har udviklet sig [6974]

Virusset vokser ikke særlig godt i æg. Forskerne håber, at virusset vil forbedre dets evne til at vokse i æg, så det bliver lettere at fremstille en vaccine meget hurtigt. Men nogle lande har næppe en så god overvågning, at de gøre korrekt brug af sådanne vacciner [6974]

Tirsdag den 21 april 2009: CDC laboratorier bekræftede to tilfælde i Californien [6965]

Onsdag den 22. april 2009: I sag efter sag har patienter i Mexico klaget over at blive fejldiagnosticeret, afvist af læger eller nægtet adgang til lægemidler.

En 32-årig lastbilchauffør, Alejandro, havde en svær hoste, da han vendte tilbage til Mexico City fra Veracruz og snart efter udviklede han feber og hævede mandler. Han blev sendt til en række læger og til sidst til et stort hospital. På det tidspunkt havde han havde feber på 102 Fahrenheit og kunne knap nok stå oprejst. De sendte ham væk og sagde, at det var bare halsbetændelse. Hans kone, Monica Gonzalez, tog ham til Mexico City's bedste hospital for lungesygdomme", og han var så syg, at det var som om han var ved at dø i taxaen." Lægerne diagnosticerede lungebetændelse hos ham, men det kan have været for sent: Han havde fået etn sammenklappet lunge og var bevidstløs. Dette var den 22 april 2009 - og på dette tidspunkt var det medicinske samfund i Mexico City klar over, at der var en foruroligende udvikling i lungeinfektioner og Veracruz var blevet udpeget som et sted for bekymring [6963]

Torsdag den 23. april 2009: Mexico bebudede epidemien 23 april 2009 [6967]. Dette tidspunkt af året var meget sent for sæsonbestemt influenza. (Det var faktisk en lille smule lettere, at epidemien først kom ved slutningen af influenzasæsonen, fordi der så ikke var så meget støj med baggrundsinfluenza at kigge igennem for de læger, som forsøgte at følge sygdommens spredning). I de kommende dage blev militært personel set på gaden, hvor de distribuerede millioner af masker til folk og ledte efter mennesker med tegn på influenza. Sundhedsmyndighederne fik bemyndigelse til at isolere folk og til at foretage eftersøgninger i deres huse efter syge mennesker. Via TV fik folk med influenza besked på at kontakte lokale læger og hospitaler, hvilket resulterede i lange køer uden for lægehuse og hospitaler.

Fredag den 24. april 2009: I Danmark blev Else Smith, direktør for Center for sygdomsforebyggelse under Sundhedsstyrelsen, underrettet første gang om den nye sygdom d. 24. apr. 2009. I løbet af den følgende uge måtte hun give omkring 50 interviews til journalister og informere sundhedsministeren fem gange.

Lørdag den 25 april 2009: WHO's Emergency Committee sammenkaldtes for første gang siden det blev oprettet i 2007. Udvalget trækker på eksperter fra hele verden. Udvalget var enige om, at situationen udgjorde en krisesituation af internationalt omfang på folkesundheden.

Lørdag den 25 april 2009: The Centers for Disease Control and Prevention (CDC) i USA: Der var nu 11 bekræftede tilfælde i USA med 7 i Californien, 2 i Texas og 2 i Kansas.

Lørdag den 25 april 2009: To 16-årige drenge i Texas nær San Antonio blev bekræftet smittet. Det var indlysende, at der nu skete smitte mellem mennesker, da der ikke havde været nogen kontakt med svin. Virusset indeholdt genetiske segmenter fra fire forskellige viruskilder: Nogle genetiske segmenter fra nordamerikanske svineinfluenzavirus, nogle gen-segmenter fra nordamerikanske fugleinfluenzavirus. Et gen-segment fra en menneskeinfluenzavirus og to gen-segmenter, der normalt findes i svineinfluenzavira i Asien og Europa. Genetiske rekombinationer (reassortment) af et svineinfluenzavirus fra Amerika med et svineinfluenzavirus fra Eurasien ikke var blevet opdaget tidligere. Genetisk sekvensbestemmelse af influenzavirus, der var isoleret fra et ti-årigt og et ni-årigt barn (San Diego County og Imperial County, begge Californien) viste, at virussene var meget ens, men ikke identiske med hinanden [6967]

Sekvensen af virus blev offentliggjort på internettet: http://www.gisaid.org.

Lørdag den 25 april 2009: Den amerikanske regering erklærede en "public health emergency", da antallet af identificerede tilfælde af svineinfluenza i USA steg til 20. I New York City blev otte studerende på St. Francis Preparatory School i Queens testet positive for svineinfluenza.

Lørdag den 25 april 2009: 81 døde i Mexico var på dette tidspunkt blevet anset for "sandsynligvis forbundet" til svineinfluenza. 20 af disse var den 25, april 2009 blevet bekræftet for at have været bærere af den nye virusstamme.

Lørdag den 25 april 2009: Canada bekræftede sit første tilfælde af svineinfluenza med fire mennesker i den østlige provins Nova Scotia. Detr var tale om studerende, der for nylig havde rejst til Mexico. Disse smittede personer blev kun mildt syge.

Lørdag den 25 april 2009: Alle 8 personer, der var smittet med svineinfluenza i Californien og Texas, var blevet raske.

Lørdag den 25 april 2009: I New Zealand mistænkte man, at 22 elever og tre lærere fra Auckland's Rangitoto College, der var hjemme efter en tre-uger lang sprogrejse til Mexico, var blevet smittet med svineinfluenzavirus. Fjorten af gruppen havde haft influenzalignende symptomer. 10 af de studerende blev testet positive for influenza A af en eller anden type. Prøverne blev efterfølgende sendt til WHO for at afgøre, om det var H1N1 svineinfluenza.

Lørdag den 25 april 2009: Gregory Hartl for Verdenssundhedsorganisationen WHO sagde, at virusstammen i Mexico er bekymrende, fordi det har muteret fra ældre stammer. "Hver gang, at der er et virus, som ændrer sig, betyder det, at den immunitet, der er opbygget i den menneskelige krop til at behandle influenza, ikke er justeret godt nok til at håndtere den nye virus", sagde Gregory Hartl.

Lørdag den 25 april 2009: Rusland forbød import af kød fra Mexico, visse stater i USA og 9 latinamerikanske lande.

Søndag den 26. april 2009: I alt var der nu i Canada seks bekræftede tilfælde, heraf fire i Nova Scotia, - alle kun med milde symptomer og ingen indlæggelser. Det var den samme type A, H1N1 svineinfluenzavirus, der tidligere havde optrådt i Californien og i Mexico.

Søndag den 26. april 2009: En speciallæge i luftvejssygdomme og intensiv pleje på Mexican National Institute of Health beskrev en alvorlig nødsituation i løbet af svineinfluenzaen der: "Flere og flere patienter bliver indlagt på intensivafdelingen. Trods den heroiske indsats, som læger, sygeplejersker, specialister mv gør, fortsætter patienterne uundgåeligt med at dø. Sandheden er, at de antivirale behandlinger ikke kan forventes at have nogen virkning, selv ved høje doser. Det er en stor frygt blandt de ansatte. Smitterisikoen er meget høj blandt læger og sundhedspersonale " [6954]

Søndag den 26. april 2009: USA havde nu rapporteret om 20 bekræftede tilfælde (8 i New York, 7 i Californien, 2 i Texas, 2 i Kansas og 1 i Ohio). Alle havde mild influenzalignende sygdom. Kun én krævede kortvarig hospitalsindlæggelse [6955]

Søndag den 26. april 2009: I Mexico var der nu over 1400 rapporterede tilfælde i 19 af 32 stater, med 81 (eller 86 afhængigt af kilden) rapporterede dødsfald [6954]

Søndag den 26. april 2009: En talsmand for WHO, Fukuda, sagde: "Lige nu har vi infektioner, der sker i forskellige lande og flere forskellige steder - men vi ved også, at i den moderne verden kan smittede personer simpelthen flytte rundt fra ét sted til et andet."

Søndag den 26. april 2009: Indtil dette tidspunkt havde WHO kun opfordret regeringerne til at optrappe deres overvågning af mistænkelige sygdomsudbrud. Men WHO's generaldirektør Margaret Chan kaldte udbruddet en krisesituation ("public health emergency") på folkesundhedsområdet af "pandemisk potentiale". WHO overvejede at udstede ikke-bindende anbefalinger om rejser og handelsbegrænsninger, og om man skulle anbefale at lukke landegrænser. Det ville i så fald være op til regeringerne selv til at beslutte, om de ville følge rådet fra WHO.

Søndag den 26. april 2009: Kina sagde, at enhver som fik influenzalignende symptomer inden for 2 uger efter ankomsten fra et berørt område, skulle rapportere det til de kinesiske myndigheder.

Søndag den 26. april 2009: En russisk sundhedmyndighed sagde, at passagerer fra Nordamerika, der havde feber, ville blive sat i karantæne indtil årsagen til feberen kunne bestemmes.

Søndag den 26. april 2009: Tokyos Narita lufthavn installerede et apparat til at teste kroopstemperaturen hos passagerer, der ankom fra Mexico.

Søndag den 26. april 2009: Janet Napolitano fra Department Homeland Security i USA erklærede en krisesituation (public health emergency) på folkesundhedsområdet i USA for at give mulighed for, at der kunne bruges økonomiske midler til forebyggelse af smittespredning.

Søndag den 26. april 2009: Et e-mail-kort om håndvask blev fremstillet i USA, så folk kunne sende kortet til hinanden.

Søndag den 26. april 2009: Fem mennesker døde af svineinfluenza i løbet af 24 timer i Mexico City, hvilket bringer det samlede antal af dræbte op på 15 i hovedstaden, sagde Mexico City's borgmester, Marcelo Ebrard.

Søndag den 26. april 2009: En skolegruppe fra New Zealands største by Auckland blev sat i karantæne, efter at være vendt hjem fra Mexico

Mandag den 27. april 2009: Første bekræftede tilfælde fundet i Europa: Spanien.

Mandag den 27. april 2009: Det første dødsfald som følge af udbruddet uden Mexico var et 2 års barn fra Mexico City, som var rejst til Texas med familien. Barnet døde mandag den 27. april 2009 på et hospital i Houston. Barnet havde været syg siden den 8. april 2009 og havde underliggende helbredsproblemer.

Mandag den 27. april 2009: To bekræftede tilfælde fundet i Storbritannien (Skotland). Begge patienter, en mand og en kvinde, var i god bedring. 7 andre mennesker, som havde været i kontakt med dem, fik milde symptomer. Begge skotske patienter var fra Forth Valley området i det centrale Skotland. Det par, som havde været på rejse sammen, vendte tilbage fra Mexico den 21. april 2009.

Mandag den 27. april 2009: WHO's advarselsniveau 3 af 6 bør sættes til 6 (maksimalt niveau), sagde Guan Yi, professoren i Hongkong, der fandt SARS-virus i et kattellignende dyr i 2003 og som startede initiativet, som medførte, at man forbød salg af sådanne dyr på markederne. Som altid er WHO for langsom og for tilbageholdende med at hæve sit advarselsniveau, sagde professor Guan Yi.

Mandag den 27. april 2009: Flyselskabers aktier faldt 5-17% på grund af svineinfluenza. Lægemiddelselskaber som Roche, som laver vacciner, steg.

Mandag den 27. april 2009: Myndighederne i Hongkong opfordrede indbyggerne til ikke at rejse til Mexico. De gav ordre om omgående tilbageholdelse på et hospital af enhver, der ankom med feber og symptomer på en luftvejssygdom efter rejser inden for de foregående syv dage gennem en by med et laboratorie-bekræftet udbrud af den nye influenza. Thomas Tsang, der er ansvarlig for Hongkong-regeringens Center for Sundhedsbeskyttelse, sagde, at indtil testen havde vist sig negativ, skulle en sådan person ikke have lov at komme ud af hospitalet. Grænsen for at have feber ville være 100,4 grader Fahrenheit. Det ville tage to eller tre dage at opnå testresultatet.

Mandag den 27. april 2009: Der var oplysninger i pressen om, at 145 mennesker måske er døde i Mexico efter sygdommen. De fleste tilfælde var ikke blevet bekræftet. Der var ikke rapporteret om dødelige tilfælde uden for Mexico [TV DR1 Danmark]

Mandag den 27. april 2009: Alle skoler i Mexico blev beordret lukket indtil den 6. maj. Dagplejecentre, universiteter, museer, pyramider og de 35.000 restauranter i Mexico City blev lukket for at udelukke, at forsamlinger af mennesker kunne sprede smitte. Kirker blev lukket - en stor ting i et katolsk land, hvilket fortalte folk, at situationen var alvorlig. Sociale og kulturelle aktiviteter blev suspenderet. Offentlige festligheder som Cinco de Mayo blev forbudt. For første gang i årtier annulerede Mexico den populære fest tikl fejring af 5. maj 1862 sejren over de invaderende franske tropper i den centrale delstat Puebla. Omkring 2.000 mennesker kan være blevet smittet. Folk på gaden fik uddelt masker. Enhver havde fyldt deres køkken med mad og blev hjemme.

Den hollandske regering's Institut for Folkesundhed og Miljø rådgav alle rejsende, der vendte tilbage fra Mexico efter april 17 og som udviklede feber over 101,3 grader Fahrenheit (38,5 Celsius) inden fire dage efter ankomsten til Holland om at blive hjemme.

Hongkong brugte infrarøde scannere i lufthavnen for at afsløre folk med feber: Lige siden 2003-udbruddet af SARS-infektionen har Hongkong brugt infrarøde scannere til at måle ansigtstemperaturen på alle ankommende i lufthavnen og ved grænseovergangene til det kinesiske fastland.

Hong Kong er måske bedre forberedt på en influenzapandemi end alle andre steder i verden. Frygten for, at SARS skal gentages, dukker op hver vinter, og byen har engageret sig i et byggeprogram for at udvide sin kapacitet til at isolere og behandle dem, der bliver inficeret med sådanne luftvejssygdomme.

Hong Kong har også udvidet sin influenzaforskning. Hongkongs viruslaboratorier var allerede blandt de bedste i verden og førende i at spore H5N1-fugleinfluenzavirusset, som dræber en usædvanlig stor andel af sine ofre. Dette har regelmæssigt udløst frygt for en eventuel pandemi, ligesom svineinfluenzaen gjorde i foråret 2009.

Mandag den 27. april 2009: Mindst 20 sager i USA var nu blevet bekræftet i New York, Ohio, Californien, Kansas og Texas.

Mandag den 27. april 2009: På nuværende tidspunkt var dødeligheden (case fatality rate , CFR) stadig usikker. Hvis antallet af smittede i Mexico var betydeligt højere end de rapporterede cirka 1.500 tilfælde på dette tidspunkt, ville det sænke den beregnede dødelighed af sygdommen (CFR-tallet) [6955]

Mandag den 27. april 2009: I USA var der nu 40 bekræftede tilfælde: New York City 28 tilfælde, Californien 7 sager, Kansas 2 tilfælde, Texas 2 sager og Ohio 1 tilfælde [http://bit.ly/KO5pA].

CDC's Division for Strategiske Nationale Lagre (Strategic National Stockpile, SNS) i USA frigav en fjerdedel af sine antivirale lægemidler, personlige værnemidler og åndedrætsværnsudstyr for at hjælpe staterne i USA til at kunne reagere på udbruddet.

Mandag den 27. april 2009: WHO øgede omfanget af influenzapandemi-alarmen fra fase 3 til fase 4, hvilket indikerer, at sandsynligheden for en pandemi var steget. WHO's fase 4 "er karakteriseret ved verificeret smitte fra menneske til menne af et dyrevirus eller menneske/dyr-influenza rekombinant (reassortant) virus, der er i stand til at forårsage udbrud på samfundsniveau. " ... Fase 4 viser en betydelig stigning i risikoen for en pandemi, men betyder ikke nødvendigvis, at en pandemi vil ske med sikkerhed. "

I betragtning af den udbredte forekomst af virus, mente WHO nu, at indeslutningen af udbruddet ikke mere ville være mulig. Det nuværende fokus bør i stedet være på afbødningsforanstaltninger. WHO anbefalede ikke at lukke grænserne og ikke at begrænse den internationale rejsetrafik. Det blev anset fornuftigt for syge at udskyde deres internationale rejser.

Mandag den 27. april 2009: Mexico havde nu indberettet 26 bekræftede tilfælde af infektion af mennesker med samme virus, herunder 7 dødsfald (det samlede formodede antal dødsfald i Mexico var 149 mennesker blandt 1.995 mennesker, som var blevet indlagt med alvorlige tilfælde af lungebetændelse siden begyndelsen af epidemien). Kun 2 laboratorier i landet Mexico, en i Mexico City og én i delstaten Veracruz, var i stand til at bekræfte denne nye virusstamme. Denne dag skete i øvrigt et jordskælv i Mexico.

Mandag den 27. april 2009: Canada havde nu rapporteret om 6 sager. Stadig ingen dødsfald uden for Mexico.

Mandag den 27. april 2009: Israels sundhedsminister opdaterede en nervøs offentligheden om svineinfluenzaepidemien - og omdøbte den til den mexicanske influenza.

Mandag den 27. april 2009: Schweizisk politi sagde, at en beholder med animalske svineinfluenzaprøver eksploderede, da den blev sendt med et tog fra Zürich til Genève, og sårede en kvinde. Myndighederne sagde, at tøris, som holdt prøver kolde, forårsaget eksplosionen, men at hændelsen ikke udgjorde nogen trussel mod mennesker.

Tirsdag 28 april 2009: Det var nu klart, at infektionen ikke kunne indesluttes, sagde WHO's influenzaekspert Keiji Fukuda. "Indeslutning er ikke en anvendelig mulighed". Keiji Fukuda sagde dog, at det ikke var uundgåeligt, at udbruddet ville udvikle sig til en global epidemi - eller pandemi - men at landene skulle "benytte lejligheden til at forberede sig herpå". WHO-talsmanden Gregory Hartl sagde, at eksperter arbejdede på at udvikle en vaccine, men sagde, at det ville kunne tage fem eller seks måneder at udvikle en sådan vaccine.

Tirsdag 28 april 2009: Siden slutningen af marts 2009 havde Mexico observeret et usædvanligt mønster af akut respiratorisk infektion (SARI), som steg endnu mere i de første uger af april 2009. Fra den 17. til den 28. april 2009 blev der rapporteret om 1551 mistænkte tilfælde af influenza med svær lungebetændelse, herunder 84 dødsfald. Disse tal var mindre end de, der var blevet rapporteret dagen før - på grund af det igangværende undersøgelsesarbejde med at rense dataene for usikkerheder og fejl. De mistænkte tilfælde var blevet registreret i 31 af de 32 delstater i Mexico [6970]

Onsdag den 29. april 2009: World Health Organization rejste nu sin pandemialarm for svineinfluenza til det næsthøjeste niveau, "fase 5", hvilket betyder, at man mener, et et globalt udbrud af sygdommen er overhængende. Det var første gang, WHO havde erklæret et fase 5 udbrud. (Erklæringen af fase 4 var også første gang). En fase 5 alarm betyder, at der sker vedvarende spredning blandt mennesker i mindst to lande. Når virusset viser effektiv smitte i to forskellige regioner i verden, vil et fuldstændigt pandemiudbrud - fase 6 - blive erklæret, hvilket betyder en global epidemi af en ny sygdom, der er dødelig i et vist omfang [6963]



Onsdag den 29. april 2009: Der var nu 3 lande (USA, Canada og Mexico), der havde rapportering om spredning af virusset fra menneske til mennesker [6970]

Onsdag den 29. april 2009: I Canada havde der indtil denne dato været 13. humane tilfælde af svineinfluenza A/H1N1 i bekræftet form (2 i Alberta, 4 i provinsen New Scotland, 3 i British Columbia og 4 i Ontario), nogle af dem efter en nylig rejse til Cancun, Mexico. Ingen krævede hospitalsindlæggelse [6970]

Onsdag den 29. april 2009: Der var nu bekræftede tilfælde i følgende lande uden for Mexico og USA: Østrig (1), Canada (13), Tyskland (3), Israel (2), New Zealand (3), Spanien (4) og Storbritannien (5 ) [6970]

Onsdag den 29. april 2009: Den mexicanske sundhedsminister, José Ángel Córdova, reducerede pludselig det officielle antal bekræftede døde af infektionen fra 20 til 7 på et kaotisk pressemøde i Mexico City, hvor han modsagde sig selv flere gange. På pressemødet bar mange journalister og fotografer masker som beskyttelse mod sygdommen. Stemningen var til tider fjendtlig, og journalister råbte flere spørgsmål end embedsmændene syntes villige til at svare på. Men han indrømmede, at det mexicanske sundhedssystem ikke kunne håndtere situationen. Kun 10 af de 31 delstater i Mexico har et viruslaboratorium. Prøverne skal sendes til Mexico City, og det tager tid. Fra alle hjørner af landet er der beretninger om kaos og panik på hospitalerne, hvor patienterne venter i dagevis for medicinsk overvågning og ender med at gå hjem uden at have mødt en læge. Hygiejnen på hospitalet i Obregon i Mexico City er katastrofal, skrev en blogger. Sygehusene er på nippet til at give op. Statens Institut for luftvejssygdomme (The National Institute for Respiratory Diseases) har behov for masker, kirurgibriller og hvide kitler og advarer om, at de vil stoppe behandlingerne, hvis de ikke får sådanne leverancer. Den antivirale medicin er blevet en mangelvare, og mange hospitaler har ikke mere. Korruption er grunden til det - medicinen er blevet stjålet og sælges til højere priser, før det når frem til hospitalerne. 2009 er et valgår i Mexico. Den mexicanske sundhedsminister, Jose Angel Córdova, har sagt, at landets forsyning af medicin var tilstrækkelig [6963]

Onsdag den 29. april 2009: Tysklands største rejsearrangør suspenderede rejser til Mexico [6968]

Onsdag den 29. april 2009: USA's præsident Barack Obama bad Kongressen om 1.5 milliarder dollar for at hjælpe med at forberede landet på et eventuelt sygdomsudbrud. Han foreslog, at alle skoler burde være lukket, hvis eleverne havde nogen risiko for at blive smittet. USA har 132.000 skoler. USA havde nu 91 bekræftede smittede i 10 stater. Med 13 tilfælde i Californien erklærede guvernør Arnold Schwarzenegger Californien i undtagelsestilstand (state of emergency) på grund af truslen.

Onsdag den 29. april 2009: I det muslimske Egypten besluttede regeringen at dræbe alle svin i landet, ca. 300.000 - 350.000. Egypten beordrede svinene slagtet, selv om der ikke havde været et eneste tilfælde af svineinfluenza i Egypten - og selv om A/H1N1 "Svineinfluenza" infektion ikke breder sig fra svin til mennesker, men fra mennesker til mennesker (og derfor ikke burde bedde svineinfluenza, uanset at det oprindelig må stamme fra et ukendt svin). Svineejerne i Egyptne ikke er muslimske, men kristne. På grund af dårlig information tror folk i Egypten, at svinekød er inficeret - 98% af svinekødsalget i landet kollapsede. Det vil tage et halvt år til at dræbe alle svin i Egypten, men regeringen vil købe 3 maskiner med en kapacitet til at dræbe 3000 svin dagligt for at det kan ske hurtigere. Den 5. maj 2009 var omkring 1.821 svin blevet dræbt i svineaflivningskampagnen i landet. For at stille sagen i perspektiv er Egypten på dette tidspunkt smittet med fugleinfluenza (H5N1). 68 personer i Egypten er blevet smittet med dette influenzavirus og ikke mindre end 23 af disse 68 inficerede mennesker er døde af infektionen. Men ingen taler om at dræbe alt fjerkræ i landet (fjerkræ er en vigtig fødevare i Egypten) [6992]

Mens epidemiologer bliver ved med at understrege, at det er mennesker, ikke svin, der spreder sygdommen, faldt salget af svineproducenter i hele verden. WHO udtalte, at det er sikkert at spise svinekød, men f.eks. mexicanerne har endda skåret ned på forbruget af deres elskede svine-tacos. Svinekødproducenterne forsøgte at få folk til at holde op med at kalde sygdommen svineinfluenza, og den amerikanske præsident Barack Obama omtalte kun sygdommen ved dens videnskabelige navn, H1N1. En dyresundhedsekspert Juan Lubroth fra FN bemærkede, at nogle forskere kalder sygdommen den "mexicanske influenza", og at det ville være en mere præcis betegnelse - et forslag som optændte lidenskaberne i Mexico [6963]

Onsdag den 29. april 2009: Libanon anbefalede folk at undgå de traditionelle arabiske kindkyshilsener, selv om ingen på dette tidspunkt endnu var blevet smittet med virus i landet [6963]

Onsdag den 29. april 2009: Peru og Ecuador fulgte Cuba og Argentina i at forbyde rejser såvel til og fra Mexico.

Onsdag den 29. april 2009: I England bestilte sundhedsministeren 32 millioner ansigtsmasker.

Onsdag den 29. april 2009: Det Europæiske Center for Disease Control frarådede unødvendige rejser til Mexico. WHO ville stadig ikke fraråde rejser til Mexico.

Onsdag den 29. april 2009: Den danske sundhedsminister bestilte 40.000 doser af Relenza antivirus-medicin i tilfælde af, at virusset bliver resistent over for Tamiflu, som Danmark har på lager. På et centralt lager i København ligger 300.000 piller af Tamiflu klar til 30.000 danskere for straks-behandling. I en fryser ligger 1.000.000 kg pulver af Tamiflu, som kan laves til antiviral medicin for en million danskere [7014].

Onsdag den 29. april 2009: Bekræftede sager var indtil nu blevet fundet i Mexico, USA, Canada, Storbritannien, Israel, New Zealand, Spanien, Sydkorea, Peru, Tyskland og Østrig, hvilket bragte antallet af ramte lande op på 11 [6963]

Onsdag den 29. april 2009: Spanien rapporterede det første tilfælde i Europa af svineinfluenza i en person, som ikke havde været i Mexico, hvilket illustrerede faren for person-til-person smitte [6963]

Onsdag den 29. april 2009: mistænkte tilfælde blev rapporteret fra mange lande, herunder latinamerika (Argentina, Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia, Costa Rica, Ecuador, Guatemala, Uruguay): Colombia - 42 tilfælde af mistanke efter rejse til Mexico; Chile - 24 mistænkte tilfælde, Brasilien - 11 mistænkte tilfælde, Bolivia - 2 mistænkte tilfælde efter rejse til Mexico, Uruguay - 2 mistænkte tilfælde, Costa Rica - et "bekræftet tilfælde" efter rejse til Mexico rapporteret i medierne den 28. april 2009, men ikke bekræftet ifølge WHO; Guatemala - et mistænkt tilfælde efter rejse til Mexico.
Europa: Slovakiet - et mistænkt tilfælde efter rejse til Mexico; Belgien - 7 mistænkte tilfælde efter rejse til Mexico eller USA, Frankrig - 32 mistænkte tilfælde, hvoraf 2 anses for sandsynlige (efter rejse til Mexico); Polen - 3 mistænkte tilfælde efter rejse til Mexico.
Australien - 91 mistænkte tilfælde

Onsdag den 29. april 2009: En dansk ung kvinde bragte denne dags morgen Influenza A H1N1 smitte med på et Continental Airlines fly CO122N, der fløj direkte fra Newark (New York) til Kastrup (København), og landede i Københavns Lufthavn om morgenen den 29 april kl. 7.35 efter en ferierejse. Hun kontaktede Hvidovre Hospital samme aften med influenzasymptomer i svælget og musklerne, men hun havde ikke feber. En prøve blev taget, og hun blev bedt om at blive hjemme. Hun boede alene og havde kun begrænset kontakt med andre mennesker. Infektionen blev bekræftet den 1. maj 2009. Alle passagerer på flyet blev derefter kontaktet. Passagerne, der havde siddet op til 2 rækker foran eller bag den inficerede kvinde modtog forebyggende antiviral behandling. Efter at infektionen var blevet bekræftet ved en hurtigtest blev kvinden behandlet i isolation på et hospital indtil den 6. maj 2009. Pressen kunne ikke få oplysninger om, hvilket hospital hun var indlagt på [7013]. Virusset var lig med den type, der findes i New York, bortset fra en mutation. Det var følsomt over for Tamiflu. Denne dansker var den første europæiske person, der var blevet smittet i USA [7012]

Et dansk hold universitetsforskere har vist, at et flysæde, som sender luft op omkring hver passager i flyet, kan hindre infektion. Systemet ville kunne være i produktion i løbet af 2-3 år, hvis nogen ville investere i det. Systemet ville også kunne anvendes til busser, koncertbygninger og endda hospitalssenge. Avancerede computermodeller og forsøg med dukker med kunstige lunger har vist, at systemet fungerer godt. Under SARS-epidemien blev 19 passagerer smittet i løbet af en enkelt flyrejse. Kontakt bionyt@gmail.com for adresse til de danske opfindere.

25-29 april 2009: BBC bad folk i de berørte områder med svineinfluenza om at sende deres beretninger til BBC, der derefter offentliggjorde dem på http://news.bbc.co.uk/2/hi/talking_point/8018428.stm. Her er nogle eksempler fra 25-29 april 2009:

"To fodboldskampe er blevet annulleret ved det olympiske stadion. En udsolgt forboldskamp med 70.000 tilskuere blev spillet for lukkede døre. En anden fodboldskamp på det berømte Azteca Stadion, der forventeligt ville have haft 50.000 tilskuere blev også spillet for lukkede døre." [Juan Carlos Leon Calderon, Mexico City]

"To af mine venner på arbejdspladsen blev syge i et par dage. De gik på hospitalet, som dog sendte dem tilbage på arbejde. Lægen fortalte dem, at det bare var en influenza - indtil fredag, hvor alarmen blev spredt, - derefter fik de lov til at gå hjem. Jeg arbejder i et call center, og jeg er bekymret, fordi der ikke er vinduer i bygningen, så der kan ikke luftes ud og der er omkring 400 mennesker, som arbejder der. - Vi har alle talt med vores vejleder, men ingen har gjort noget - ikke engang at sterilisere eller desinficere området." [Adriana, Mexico City]

"Jeg arbejder som turnuslæge i en af de største hospitaler i Mexico City og desværre er situationen langt fra "under kontrol". Som læge er jeg klar over, at medierne ikke beretter sandheden. Myndigheder distribuerede vacciner blandt alle sundhedspersonalet uden resultater, idet to af mine partnere, der arbejdede på dette hospital blev dræbt ved dette nye virus på mindre end seks dage, selv om de var blevet vaccineret [(?) - vaccine findes ikke], som vi alle var. Det officielle antal dræbte er 20, ikke desto mindre er det sande antal ofre mere end 200. Jeg kan forstå, at vi skal undgå at gå i panik, men at sige sandheden nu kan det være bedre til at forhindre flere dødsfald. " [Yeny Gregorio Dávila, Mexico City]

"De siger i nyhedsmedierne, at de tilfælde, der er mest kritiske, omfatter folk i alderen fra 20 til 50" [Nallely T, State of Mexico]

"I hovedstaden i min delstat, Oaxaca, er der et hospital, som er lukket på grund af et dødsfald i forbindelse med svineinfluenza. Mange af mine venner, der arbejder på hospitaler eller sundhedsområdet iøvrigt, siger, at situationen er virkelig dårlig, - de taler om 19 mennesker døde i Oaxaca, herunder en læge og en sygeplejerske. I aftes var det lokale baseball-stadion fuldt, primært med unge. Hvad foregår der egentlig? Jeg ved, at den økonomiske situation er ikke den bedste, og at det bliver værre med panik. Men panik stammer fra mangelfulde oplysninger. Mange mennesker rejser for deres fornøjelse eller uden reelt behov. Ved at stoppe disse unødvendige rejser kan man afhjælpe meget på situationen. Vi må gøre noget! " [Alvaro Ricardez, Oaxaca City, Oaxaca, Mexico]

"Jeg har forsøgt at købe ansigtsmasker til mig selv og min familie - min kone og to børn - men har ikke kunnet få en nogetsteds. Jeg har besøgt seks apoteker i området, og alle har udsolgt." [Jorge, Mexico City, Mexico]

"Jeg er en læge, der er ansvarlig for forvaltningen af vacciner i den nordlige mexicanske stat Nuevo León. I søndags havde vi vores første dødsfald i området. Det var en, der kom fra Mexico City. Men vi har ikke midlerne til at bekræfte, hvorvidt det faktisk var som resultat af svineinfluenza. Vi er nødt til at have midlerne til at diagnosticere mennesker. Mere end noget andet mangler vi udstyr og laboratoriekits. Det eneste, vi kan gøre, er at se på symptomerne og foretage en klinisk diagnose. I de apoteker er der ingen Tamiflu til rådighed. Folk her er ikke klar over, at dette influenzaudbrud kan dræbe mennesker. " [Dr Vicente Torres, Monterrey, Nuevo Leon, Mexico]

"Jeg bor i Mexico City ... Jeg studerer faktisk her! Mexico City er ikke et af de reneste steder og folks holdning gør det værre. Næsten halvdelen af de 20 millioner mennesker bærer ikke deres masker og nogle handler, som om det er normalt at have denne influenza med deres »Jeg er ligeglad" attitude. " [Rachael, Mexico City]

Torsdag, den 30. april 2009: På et møde mellem EU's 27 medlemsstater foreslog den franske sundhedsminister, Roselyne Bachelot, at alle flyvninger til Mexico fra Europa stoppes. Der blev ikke vedtaget sådanne rejsebegrænsninger til Mexico. Et argument var, at det stadig vil være muligt at rejse til et andet land og derefter ind i Mexico.

USA, EU og andre lande har anbefalet, at man undlader unødvendige rejser til Mexico. Nogle lande har opfordret deres borgere til også at undgå USA og Canada. Sundhedsmyndigheder sagde, at sådanne forbud ikke vil gøre ret meget for at stoppe virusset. WHO anbefalede ikke totalt forbud mod at rejse til Mexico, idet virkningen var tvivlsom, fordi virusset allerede var temmelig udbredt. "WHO anbefaler ikke lukning af grænser og anbefaler ikke restriktioner for rejser," sagde Dr. Keiji Fukuda, som er WHO's influenzatalsmand. "Fra et internationalt perspektiv vil lukning af grænser eller begrænsning af rejser have meget ringe effekt, om nogen virkning overhovedet, for at standse spredningen af denne virus." [6963]

Torsdag, den 30. april 2009: Danske turister i Mexico evakueres frivilligt til Danmark.

Torsdag, den 30. april 2009: Bekræftede tilfælde blev fundet i Schweiz (19 årig mand), Portugal og Holland (3 årig dreng).

Torsdag, den 30. april 2009: På dette tidspunkt var der 109 bekræftede tilfælde i USA, 1 død (mexicansk dreng der behandledes i Texas): New York 50, Texas 26, California 14, South Carolina 10, Kansas 2, Massachusetts 2, Michigan 1, Indiana 1, Nevada 1, Ohio 1, Arizona 1.

Torsdag, den 30. april 2009: Antallet af laboratoriebekræftede tilfælde var denne dag kommet op på 236 - et spring fra 148 dagen før [6972]

Torsdag, den 30. april 2009: Et medlem af den amerikanske præsident Barack Obama's sikkerhedsteam var under mistanke for at være blevet smittet med svineinfluenza under et besøg for nylig i Mexico med præsidenten [6972]

Torsdag, den 30. april 2009: Takket være en række yderligere test, er antallet af konstaterede tilfælde i Mexico faldet fra 97 fra 26. Antallet af dødsfald er forblevet på 7 [6972]

Torsdag, den 30. april 2009: Senior-embedsmænd fra forskellige landes sundhedsmyndigheder forsøgte at koordinere sygdomsovervågningen og reaktionen på truslen med hinanden, og måtte bruge timer på tværnationale telefonkonferencer, selv om de skulle bruge tid til at gruble over detaljer, såsom rejserestriktioner (der på det tidspunkt betragtedes nytteløs af CDC og WHO, men anbefaledes af nogle lande), og betydningen af antivirale lægemidler. Identifikationen af hvert enkelt sygdomstilfælde var også en prioritet, såvel om spørgsmålet om, hvornår man skulle begrænse sociale sammenkomster af mange mennesker, som Mexico havde gjort det, og overveje, hvilke offentlige tjenester, som skulle stoppes midlertidigt, såsom domstole, og hvilke som fortsat skulle fungere, sådan transport og håndtering af fødevarer [6972]

Torsdag, den 30. april 2009: Den amerikanske vicepræsident Joseph Biden skabte opmærksomhed, da han sagde, at han ikke ønskede at rejse med fly eller metro, og dermed modsagde sin chef's rådgivning [6972]

Torsdag, den 30. april 2009: Eksperter og myndigheder diskuterede, om vaccinefabrikanterne burdee skifte til at fremstille en vaccine mod den svinerelaterede H1N1 i stedet for at producere den sæsonbetingede influenzavaccine [6972]

Torsdag, den 30. april 2009: På dette tidspunkt var der også drøftelser om nytten af fritter (Mustela furo) til influenzasforskning. I oktober 2008 rapporterede forskere fra Iowa State University om et udbrud af en tidligere H1N1-svineinfluenzastamme i en frittekoloni på en farm i Iowa 400 m fra en svinefarm. 8% af de omkring 1000 af minklignende dyr blev smittet. Denne fritte-infektion ikke var forbundet med den senere "Mexico-influenza" hos mennesker eftersom H1N1-stammen var anderledes.

Torsdag, den 30. april 2009: Indtil udbruddet i april 2009 var smitte med svineinfluenza fra mennesker til mennesker praktisk talt aldrig set. CDC's laboratorier i USA modtog 300 prøver fra Mexico for månederne februar, marts og april 2009. Alle disse prøve var med menneske-influenzavirus indtil udgangen af marts 2009. Der er to eller tre tilfælde inden for de sidste dage af marts 2009, der er svineinfluenza. Så i april 2009 eksploderede antallet. Svineinfluenzavirusset smittede virkelig meget effektivt hos mennesker [6974]

Torsdag, den 30. april 2009: Den epidemiske svineinfluenza vil måske dø ud på den nordlige halvkugle, såsom i USA, som på det tidspunkt var på vej ud af influenzasæsonen, men landene på den sydlige halvkugle var op tidspunkt på vej ind i vinteren og influenzasæsonen.

Fredag 1 maj 2009: Det første bekræftede tilfælde i Danmark. En dansker fra Sjælland blev smittet med influenza A H1N1 i USA og medbragte det på en fly CO122N fra New York i København.

Lørdag den 2. maj 2009: Canada rapporterede identifikationen af A (H1N1) virus i en svinebesætning i Alberta. Det er meget sandsynligt, at svinene blev udsat for virus fra en canadisk medhjælper, som kort forinden var vendt tilbage fra Mexico, hvor der florerede influenzalignende symptomer og han havde haft kontakt med svinene. (Se 12 april 2009 for en beskrivelse af denne begivenhed).

De mennesker, der bor på svinbedriften i Alberta, hvor svinene blev anset for at være blevet inficeret med svineinfluenza, blev senere testet negative for virus. En række mennesker, der boede på svinefarvemn, oplevede influenzalignende symptomer efter at svinene var blevet syge. Disse mennesker blev testet for at se, om de også var smittet, men testene tydede ikke på, at de var smittet med H1N1 svineinfluenzavirus. Men der blev blodprøver fra disse mennesker for at teste for antistoffer som definitivt svar på, om de var blevet smittet. Den pågældende tømrer blev også testet negativ for virus, men man mente, at det var fordi, at han var for langt fremme i sin helbredelse til, at han stadig indeholdt virus. Et næseskrab fra manden blev først indsamlet, efter at svinene var begyndt at blive syge, og det var mere end 10 dage efter hans hjemkomst fra Mexico. Man tog også en blodprøve fra ham for at lede efter antistoffer mod den nye H1N1 svineinfluenzavirus. Antistoftesten blev udviklet ved Canada's National Microbiology Laboratory, som spillede en central rolle i forbindelse med undersøgelsen i denne nye influenzavirus. Det var Winnipeg-laboratoriet, som fastslog, at der var et usædvanligt udbrud af alvorlig luftvejssygdom i Mexico forårsaget af en ny svineinfluenzavirus, som amerikanske forskere havde fundet inficerede mennesker i USA. Det var betryggende at erfare, at det virus, der forårsagede sygdom hos svinene på svinefarmen i Alberta sandsynligvis ikke er blevet videregivet til de mennesker, der bor på gården. Svineinfluenzavirussets manglende smitte tilbage til mennesker tyder på, at det nye H1N1 virus, der forårsager sygdom hos mennesker, ikke kom ind i menneskepopulationen direkte fra svin [7003]



[Rapport om denne sag; 6 maj 2009]:

I Canada blev en svinebestand i Alberta inficeret af et menneske. Kliniske tegn blev observeret i 450 af de over 2000 svin. 19 ud af 24 prøver var positive for influenza A's matrixgen og 15 ud af 24 prøver var positive for H1-genet. Delvis sekvensbestemmelse tydede på 100 pct lighed med matrixgenet, og 99-100 % lighed H1-genet hos virusisolater fra mennesker inficeret i USA og Mexico med den nye influenza fra april 2009. [7041]
Dette var et isoleret tilfælde af fra-menneske-til-svine-smitte fordi en medhjælper vendte hjem fra ferie i Mexico. [7041]
Arbejderen var vendt tilbage fra Mexico den 12. april 2009, hvorefter han udviklede influenzalignende symptomer. Han vendte tilbage til arbejdet den 14. april og mellem d. 14. og d. 29. april viste arbejderen, svineavleren og hans familie alle symptomer. [7041] Den 24. april 2009 havde arbejderen overvundet sygdommen, og han testede negativt for influenza-virus. Efter denne dato udviste svinene imidlertid tegn på appetitløshed, feber og åndedrætssymptomer. [7041]

FLERE INFORMATIONER VIL BLIVE TILFØJET HER