Sted: Natur- og Sundhedsvidenskabelige biblioteks undervisningslokale, Nørre Alle 49.ANBEFALING:
Mit navn er Jan Ivan Hansen. Jeg arbejder som gymnasielærer, og har gjort det siden 1991. Mine fag er biologi og kemi. Jeg er elev i Ole Terneys ”on-line-skole” for hukommelsesteknik, og det er jeg meget tilfreds med. Hvorfor? Ole er dygtig og meget iderig. Jeg får et utal af mails fra Ole med praktiske råd og tips angående mnemotekniske problemstillinger, og når det ikke rækker, tager han sig tid til at klare ting over telefonen. Jeg får næsten altid svar fra Ole med det samme, og jeg har tit været helt flov over, at jeg kun giver syv tusind kr. for at tage en uddannelse i hukommelsesteknik, når jeg tænker på den store mængde af kvalificeret hjælp, jeg får fra Ole.
Oles bog om hukommelsesteknik er den mest grundige, jeg har læst, og den jeg oftest bruger af de 7 bøger, jeg har læst om husketeknik.
Hvorfor lære husketeknik som gymnasielærer? Det er der flere årsager til. Både private og arbejdsmæssige:
* Jeg har oplevet, hvordan alderen er begyndt at ”trykke på” min egen hukommelse, og det irriterer mig, at jeg har svært ved at huske mit skoleskema, private aftaler m.m., uden at skrive alt ned i min mobilkalender. Jeg er begyndt at arbejde med mnemotekniske kalendersystemer, og er ret sikker på, at det vil hjælpe mig med at huske mine aftaler, så jeg ikke er så irriterende afhængig af min telefon.
* Jeg havde svært ved at huske navnene på alle de nye elever, jeg får i starten af hvert skoleår, og var tvunget til at repetere navnene igen og igen. Først ved juletid, 5 mdr. senere, var jeg sikker i navnene, men det havde også kostet meget arbejde. Efter at jeg har lært husketeknikker til at forbinde navne med ansigter, har jeg stort set ingen problemer med elevnavne mere, og indlæringen går forbavsende hurtigt.
* Jeg har ind imellem været usikker på faglige ting, i fx kemi, som kræver meget af min hukommelse, og det er ikke rart som gymnasielærer, hvor eleverne har en forestilling om, at man er et omvandrende leksikon. Nu har jeg en helt anden tro på min hukommelse, idet jeg kan nu huske ”kemiting”, som jeg aldrig havde forestillet mig, jeg ville være i stand til, alene pga. hukommelsesteknik, og det giver mig en tryghed, når jeg skal undervise i hukommelsesmæssigt svært ”kemistof”.
* Jeg er tit frustreret over, at mange af mine elever ikke kan huske ret meget af det faglige stof, vi har arbejdet med i timerne. Der er mange årsager til elevernes ringe faglige viden; fx ”ungdomssløvsind”, manglende motivation for at gøre nok ud af skolearbejdet osv., men nok også manglende tro på, at de kan huske tingene. Desuden er hukommelsens betydning for indlæring og forståelse af fagligt stof overset i det danske skolesystem. (Ja, også forståelse! Du kan ikke forstå noget fagligt uden en grundviden om fagets begreber og symboler, og den viden ligger i hukommelsen). Jeg er sikker på, at hukommelsesteknik kan hjælpe eleverne til at huske stoffet, hvis de er motiveret for det. Derfor arbejder Ole og jeg på at lave nemme husketeknikker, som eleverne kan bruge i fx kemi.
Jeg har oprettet en studiegruppe om husketeknik for lærere på mit gymnasium, fordi jeg synes, at andre undervisere skulle have chancen for at opleve nogle af de positive effekter af mnemoteknik, jeg selv har oplevet, og på den måde måske få blod på tanden til selv at gå i gang med at lære husketeknik og anvende husketeknikkerne i deres fag til glæde for eleverne. Vi har i studiegruppen brugt Ole som oplægsholder og underviser 2 gange a 2 timer. Jeg synes det har været spændende og udbytterigt, selv om jeg kender til de grundlæggende husketeknikker. Mine kollegaer har selvfølgelig fået endnu mere ud af det, da de næsten ikke vidste noget, inden Ole kom. Tag fx disse udsagn fra kollegaerne:
• Jon Saabye, matematik- og fysiklærer; "Timerne med i studiekredsen har været en god introduktion til hukommelsesteknikker og jeg forventer at kunne bruge det personligt og fagligt på længere sigt"
Georg Polke, samfundsfag- og tysklærer; "Meget inspirerende kursusholder og suveræn indsigt i hukommelsesteknikkens teori og praksis, en mnemomester deler generøst ud af sin store viden på området og igangsætter spændende øvelser, meget mindeværdigt".
Kursus om husketeknik med Ole Terney
afholdt på Folkeuniversitetet, København
Hukommelseshjælp er en gammel opfindelse, idet man allerede i den græske oldtid arbejdede meget med hukommelsesteknikker. Hukommelsens muse hed Mnemosyne, og husketeknik kaldes derfor mnemoteknik.
Grækerne og senere romerne satte stor pris på en god hukommelse. Foredrag blev holdt uden manuskript. Eleverne lærte timelange taler. De brugte tankebilleder fra et kendt sted. Under forberedelsen af talen gik de f.eks. en fast rute rundt i et tempel, og undervejs omdannede de deres tanker til billeder, som de i tankerne hængte på søjlerne, fliserne og portalerne. Når de senere holdt talen, gik de i tankerne den samme rute i templet.
Disse teknikker bliver brugt til fantastiske ting, såsom at huske rækkefølgen af tusindvis af tal, spillekort, ord, stavelser, formler, dansebevægelser osv. Forsøg har vist, at helt tilfældige mennesker ved denne enkle metode kan huske utrolige ting, f.eks. et tal med 1000 decimaler eller navne og nummer på alle grundstoffer.
Studieværtinden Puk Elgård - kendt fra TV-serien “Hokus krokus”, hvor folk overraskedes med en ny have - fik instruktion i 2 dage af den norske hukommelsesmand Oddbjørn By, hvorefter hun kunne huske 50 genstande efter at have hørt dem læst op bare én gang og hun indlærte alle lande og hovedstæder i hele verden.
Ole Terney, der som redaktør af tidsskriftet BioNyt - Videnskabens Verden er forfatter til bogen "Husketeknik - mnemoteknik", mener, at man burde undervise systematisk i husketeknik i skolen og på universitetet og andre læreanstalter.
Hukommelsesteknikker kan noget, som der er ekstremt meget brug for i skolerne. Børn i dag er vant til at få visuel understøttelse af budskaber. Drengene har mistet lysten til skolen. De overhales af pigerne og gider ikke. Drenge har brug for mål, konkurrence, udfordring, perspektiv, succes på gyngende grund, selvrealisering. Det kan hukommelsesteknikkerne give! Lad drengene finde ud af, at de efter en vis træning i løbet af et øjeblik kan lære grundstoffernes navne, fagordene i biologi, de geografiske navne i skolebogen, årstallene i historie, matematikbogens regler, de kemiske stoffer i lærebogen, skolebøgernes gloser i engelsk, tysk, fransk, spansk, holde lange foredrag ud fra hukommelsen samt huske spillekort og være god i huskelege, indlære morsealfabetet på 15 min og lære grebene i guitar-akkorderne. Det er især drenge, som er aktive i de nationale og internationale hukommelseskonkurrencer, så her er måske et redskab, som særlig vil tiltale drenge.
De fleste mennesker ved ikke, at hukommelsen kan udvides ved hjælp af teknikker, som alle kan lære at beherske. Mange tror, at rutemetoden bare betyder, at man skal huske mere. Men sådan er det faktisk ikke, fordi du allerede har hundredvis af ruteplaner i din hukommelse, og da denne viden allerede ligger i din langtidshukommelse, virker det tværtimod som klister for hukommelsen, at du kobler den nye viden sammen med den gammelkendte viden. Hukommelsestræning kræver træning, men træningen behøver ikke at tage meget tid og vil ofte være sjov.
Ved at visualisere viden i en ruteplan arkiveres den nye viden så at sige direkte ind i langtidshukommelsen - i modsætning til ved almindelig repetition, hvor den nye viden flagrer frit i luften. Udfordringen er dog, at du i starten skal bruge tid på at definere og nedskrive dine ruter. Du kan ikke bruge rutemetoden uden i tankerne først at “gå gennem templet”, som de gamle grækere gjorde. Bogen "Husketeknik - Mnemoteknik" hjælper dig til at danne associationerne, så du hurtigere når frem til målet: At kunne huske.
En forsker, Hunter, skrev i 1964: “Hvis eleverne lærer at mestre nogle simple hukommelsesteknikker, vil de måske for første gang i deres liv opdage, at de kan styre og påvirke deres egen mentale aktivitet”.
I 1967 skrev en forsker, Adams: “Når vi giver elever stof, som de skal lære, overlader vi dem til deres egne hukommelsesmetoder. Hvor ville det dog være meget bedre, hvis læreren fortalte eleverne om de beviseligt brugbare hukommelsesmetoder, og sikrede sig, at eleverne brugte dem!”.
Endnu en forsker, Loftus, skrev i 1976, at eleverne vil få større kontrol over deres mentale evner og også vil lære hurtigere og bedre.
Man kunne forestille sig en skole-lærebog, hvor hver side er opdelt i to spalter: I den venstre spalte er den tekst, som man skal læse og lære. I den højre spalte kunne man bringe den samme tekst, men omdannet til billedforestillinger eller anvisninger til hukommelsesteknik.
Foreløbig er bogen "Husketeknik - Mnemoteknik" det bedste bud på en bog, som giver praktiske anvisninger på husketeknik. Bogen kan købes hos BioNyt - Videnskabens Verden for 325 kr. (www.bionyt.dk, Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C. 21729908, bionyt@gmail.com).
Boginfo's omtale:
[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]
Husketeknik - Mnemoteknik. Af Ole Terney. 120 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 345 fotos (290 i farver), 6 tegninger (4 i farver), 4 figurer, 5 kort. Pris kr 325,00. BioNyt / Videnskabens verden. Udgivet 2008.
Hvordan man kan huske bedre ved at benytte hukommelsesteknikker. "De fleste mennesker ved ikke, at hukommelsen kan udvides ved hjælp af teknikker, som alle kan lære at beherske." Udgivelsen belyser nytten ved at bruge husketeknikker, og indeholder udførlig vejledning i fremgangsmåder. Instruktionerne er detaljerede og eksempelmaterialet omfatter bl.a. daglige indkøb, personnavne, tal, bilers parkering, datoer, kortspil, historiske årstal, indlæring af fremmedsprog, foredrag. Desuden bringes mere generelle råd og oplysninger - fx: "vi glemmer på grund af uopmærksomhed, for sen repetition og for svage huskebilleder."
Hukommelsesteknikker bygger på fantasifuld association og forankring: Fantasien skal omdanne ny information til en historie eller til billeder, som vi kan opbevare i hjernen som en association, der forbinder disse fantasibilleder til det, vi allerede ved. Forankring skal lokalisere disse associationer i hjernen efter samme metode som oldtidens grækere fæstnede erindringer til forskellige steder. Anvendelsen af en sådan rutemetode medfører, at det indlærte kan lokaliseres et bestemt sted i hukommelsen. "Dette er rutemetodens 4 grundpiller: 1) Vi bemærker noget nyt; 2) vi forbinder dette nye med noget velkendt; 3) vi danner os en billedforestilling om denne forbindelse mellem det nye og det kendte; og 4) vi placerer denne billedforestilling på et personligt velkendt rutepunkt."
Med visuelle husketeknikker gør man det lettere at huske ved dels at bruge mentale stikord, dels ved at gøre dem visuelle, så de bare skal genkendes. Da det visuelle billede dannes så hurtigt, kan man med en vis øvelse gøre det samtidig med, at man f.eks. holder en tale og formulerer sig.
"Visualisering betyder, at det er lettere at huske noget, når man har set det visuelt for sig. Dette er en stærk teknik for at kunne huske. Hvis man associerer tal med et billede, vil man have langt lettere ved at huske tallet." Ligeledes kan abstrakte ord huskes ved at visualisere dem som konkrete.
I Husketeknik - Mnemoteknik anvises detaljerede metoder til at huske navne, tal, gloser og andet.
Der indledes med en metode til at huske en liste over indkøb, og således kunne slippe for indkøbssedler. Dernæst gennemgås rutemetoden udførligt. Endvidere vises rutemetodens anvendelse til at lære de første 50 grundstoffer i det periodiske system, ligesom tilsvarende anvendelser inden for blandt andet anatomi, biologi, fysik, astronomi og psykologi omtales. Så følger en række meget udførlige gennemgange af metoder til at huske navne, tal, datoer, mv. Og der fortælles om huskemetoder til brug i forbindelse med spil, skak, kortspil, guitargreb, mv. Til sidst gennemgås husketeknikker ved sprogindlæring, bl.a. tyske navneords køn, tysk grammatik, besværlige svenske gloser, abstrakte engelske gloser, fremmedord.
"Erfaringerne med brug af husketeknik har vist mig, at det rummer meget store potentialer, men at det kræver lidt gå-på-mod. Det kræver også en hel del repetition at huske associationerne for tal. Men fordelene ved at kunne husketeknik er meget store, og når det bliver en vane, tager det kun et splitsekund"(fra forord).UDDRAG AF INDHOLD: Husketeknik - mnemoteknik. Eksempel på husketeknik. Husketeknikkerne bør læres i skolen. Myter om hukommelse. Husketeknikkerne gemmer på et stort potentiale. Mange anvendelsesområder. Rutemetoden er effektiv. Grundlaget for hukommelsesteknik. Observation, fokusering og koncentration. Nøgleord - stikord. Association - oversættelse af nøgleord til tankebillede. Visualisering - at se for sit indre blik. Her er rutemetoden i korte træk. Indendørs ruter. Udendørs ruter. Kroppen som rute. Ting som ruter. Repetition. Eksamenslæsning. Glemselskurven kan styres. Hukommelsesteknik for ældre. Hjernetræningsprogrammer. Hukommelsesteknik mod stress. Hukommelsesteknik til eksamen. Biokemi. Kemi. Anatomi og sundhedsvidenskab. Geografi. Historie. Veje, vejvisning, kørselsvejledning. Paratviden ved journalistaspirantprøve. Hukommelsens grænser. Navne. Eksempler på navne-visualisering. Brug oplysninger om personen til visualiseringer. Brug rutemetoden til at huske personerne. Beskæft dig med navnets bestanddele. Hukommelseskunstneres evne til at huske navne. Indlæring af videnskabelige navne. Sydamerikanske lande og præsidenter. Associationer for stavelser. Tal. Forslag til tankebilleder for tal. Huske tal med rutemetoden. Huskeregler for tallene 1-100. Oddbjørn-systemet. Huske tal ud fra særlige interesser. Forslag til personassociationer for tallene 00-99. Datoer. Ugedage, måneder, fødselsdage, jubilæer. Huskemetode. Skak. Kortspil. Sprog. Nøgleordsmetoden til gloser. At huske talord-gloser ved hjælp af rutemetoden. Kønnet af tyske navneord. Huske ved at oversætte bogstaveligt. Huske ved hjælp af stedmetoden. Besværlige svenske gloser. Abstrakte gloser. Foredrag.
UDGIVER:
BioNyt - Videnskabens verden
Falkonergårdsvej 4, 1959 Frederiksberg C
Tlf: 35 37 64 08
E-post: bionyt@gmail.com
Internet: www.bionyt.dk[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]
Kilde
Eksempler på huskeregler
Flere eksempler på huskeregler
BioNyt - Videnskabens Verden er det ældste populærvidenskabelige tidsskrift i Danmark for almen naturvidenskab.
Emner i bladet, bl.a. klimaændringer, nanoteknologi, kloning, stamceller, fedme, livets opståen og udvikling, fugleinfluenza, hjernen mv.
Læsere skrev:
"...enestående tidsskrift. Jeg bliver altid glad, når det dumper ind ad døren. Der er altid artikler i, der fanger min interesse. Lækkert at emnerne bliver behandlet i dybden, men stadig er letfordøjelige."
"...et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med..."
"...udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet".
"...kræver læserens fulde opmærksomhed"
ca. 4 nr / år + artikler på www.bionyt.dk.
Pris: Abonnement 2008: Institutioner: 525 kr, private: 425 kr, studerende 299 kr. Abonnenter har adgang til mange artikler på www.bionyt.dk
Abonnement kan købes på her eller ved bestilling på tlf. 21729908 eller send en email til Ole Terney her: bionyt@gmail.com )
Se eksempler på bladet her
SEO