Denne side er et specielt supplement til BioNyt - Videnskabens Verden nr.119 og nr.134/135

DEBAT OM EVOLUTION OG SKABELSES-TRO




Køb bladet om livets opståen og udvikling.

Køb bladet om debatten om evolution.

Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!




KRITIK AF SKABELSES-ARTIKLEN:

"Darwinisterne er på vildspor på flere punkter" af Søren Harslund, forsikringsmægler og folketingskandidat for Kristendemokraterne i Gentofte-kredsen.

Link: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/311773:Debat--Darwinisterne-er-paa-vildspor-paa-flere-punkter

Det er aldrig påvist, at selektionen kan fremme dannelsen af nye arter[KOMMENTAR (1): En direkte påvisning er jo umulig, da vi ikke kan gå tilbage i tiden rent fysisk, men videnskab bruger sandsynlighedsberegninger til at efterprøve de teorier, vi har, og hvis man bruger dette til at vurdere for en evolution eller imod en evolution kan skabelseshistorien ikke klare sig mod videnskaben i sidste ende]


Forskningsresultaterne viser, at de fleste arter ganske vist optræder med en større eller mindre grad af variation (racer, underarter), men der er aldrig påvist mellemformer, hverken i den levende natur eller i fossilmaterialet, som understøtter teorien om, at arter over lange tidsforløb (millioner af år) kan omdannes til andre arter
[KOMMENTAR (2): Mange mellemformer findes faktisk stadig på Jorden. For planter er der påvist mange mellemformer i den fri natur. Inden for f.eks. Rhododendron-slægten er der f.eks. virkelig mange mellemformer. Dette har i den grad gjort det svært for taxonomer at lave et system, hvor man kan putte hver art ned i en kasse, uden der så er nogle planter til overs. Desværre er der ikke-videnskabsfolk (lægfolk), der så kalder disse såkaldte mellemformer for hybrider, men da de optræder i store populationer som ret ensartede planter, og de foreslåede forældre ikke er til stede, er det let at afvise hybridteorien.
Også blandt dyr er der nulevende mellemformer. F.eks. findes der en mågeform, som har spredt sig hele vejen rundt om Jorden, og hvor den gamle form møder den nye form er de to former så forskellige, at de ikke kan få unger sammen (dvs. at der er dannet en artsbarriere mod blanding)].

Går det, som darwinisterne forventer, bliver 2009 et jubelår, hvor evolutionsteorien endnu en gang proklameres som den eneste troværdige forklaring på livsformernes mangfoldighed. Darwinisterne har imidlertid to alvorlige troværdighedsproblemer: [KOMMENTAR (3): Nej, der er ikke noget troværdighedsproblem. Evolutionen er en kendsgerning ligesom tyngdekraften.]

1) De har altid været gode til at undertrykke kritik af teorien i form af ignorering af kritikerne, udelukkelse af kritikerne fra fagtidsskrifter og usaglige angreb på kritikerne. Derved har de tilranet sig et meningsmonopol inden for forskning og uddannelse, som er i strid med god forsknings- og undervisningsetik. [KOMMENTAR (4): Nej, det er noget vrøvl. I starten var der mange, som ikke troede på, at årtusinders opfattelse kunne være forkert. I dag er der ingen diskussion om hvorvidt evolutionen findes, men kun diskussion om hvordan den foregår i detaljerne. At der er sket og stadig sker evolution er lige så velunderbygget som solsystemets opbygning].


2) Med vor seneste viden om de biologiske processer, som er bestemmende for livsformernes (arternes) karakteristika, er der stadig flere forskere, som erkender, at forskningsresultaterne ikke understøtter evolutionsteorien [KOMMENTAR (5): Nej, det er ikke korrekt, se kommentar (13).] . Det gælder især resultaterne af forskningen inden for biologiske specialdiscipliner som biokemi, cellebiologi, genetik, molekylærbiologi og zoologi[KOMMENTAR: Nej, det er ikke korrekt - tværtimod bekræfter alle disse fagdiscipliner hver for sig og samlet evolutionen]
. Men heller ikke resultaterne af fossilforskningen (palæontologien), århundreders plante- og dyreavl (forædling) og forsøg på at omdanne visse arter af bakterier og insekter med ekstremt høje reproduktionshastigheder til andre arter i laboratoriet understøtter teorien [KOMMENTAR (6): Nej, det er ikke korrekt - tværtimod bekræfter alle disse fagdiscipliner hver for sig og samlet evolutionen] .

Forskningsresultaterne viser, at de fleste arter ganske vist optræder med en større eller mindre grad af variation (racer, underarter), men der er aldrig påvist mellemformer, hverken i den levende natur eller i fossilmaterialet, som understøtter teorien om, at arter over lange tidsforløb (millioner af år) kan omdannes til andre arter, for eksempel krybdyr til fugle og fisk til padder som påstået af darwinisterne. Arterne er tværtimod bemærkelsesværdigt stabile. [KOMMENTAR (7): ”Arterne er bemærkelsesværdigt stabile”. Ja inden for 10.000 år eller inden for ??? år. Men her kommer religionen jo ind og siger, at Jorden kun er 6000 år gammel, og så er folk jo ikke til at tale med!!! Livet på Jorden er ca. 4 milliarder år gammelt, hvilket er 4000 millioner år og altså meget lang tid. Tidsmålinger af Jorden, solsystemet og universet er foretaget på mange måder, som bl.a. bygger på radioaktive stoffers tidsbestemte henfald. Kreationister kan ikke tillade sig at holde en Geigertæller i hånden, som måler radioaktivitet, for det modbeviser deres forkerte tidsangivelser. ]

Den centrale tese i den moderne udgave af evolutionsteorien går ud på, at arter kan omdannes til andre arter i kraft af naturlig selektion (udvælgelse), som virker på tilfældige mutationer. [KOMMENTAR (8): Ja, det er rigtigt forstået]

Mutationer er fejl i DNA-molekylerne i forbindelse med celledelingen, og DNA-molekylerne indeholder de ”koder” , som styrer det enkelte individs udvikling. Genernes DNA-koder er således unikke, ikke kun for det enkelte individ, men også for den enkelte art. [KOMMENTAR (9): DNA-koderne er ikke unikke inden for en art. Den fremtrædende genetiker, som jeg har kontaktet for at få kommentarer til påstandene her, har lige kikket på de 500.000 enkeltbasemutationer hos mennesket, der varierer mest (og dette er kun en brøkdel af dem, der findes), og det viser sig, at der især er forskel mellem racerne.]

Forskningen viser, at sådanne mutationer enten er uden betydning (neutrale) eller skadelige (sygdomsfremkaldende). [KOMMENTAR (10): Ikke alle mutationer er skadelige. F.eks. har evnen til at tåle mælk som voksen vist sig at være meget nyttig, og den mutation, der giver lys hud, er også nyttig, da mennesket så kan leve på steder, der er solfattig. Det er helt forkert, at mutationer altid enten er skadelige eller uden betydning.]

Der er aldrig fundet eksempler på mutationer, som er gunstige i den forstand, darwinisterne har brug for i deres argumentation. [KOMMENTAR (11): se kommentarerne ovenover, f.eks. kommentar (10): Der kendes bestemt eksempler på mutationer, som er gavnlige for individernes overlevelse og derfor for den evolutionære udvikling. F.eks. er evnen til at tåle mælk som voksen opstået mindst 4 gange uafhængig af hinanden hos mennesket, heraf mindst én gang i Europa og mindst tre gange i Afrika, og egenskaben har vist sig at være meget nyttig fordi voksne så kunne leve af mælk under perioder, når der var dårligt med føde. Det er helt forkert, at mutationer altid enten er skadelige eller uden betydning.]

At naturlig selektion er en kendsgerning har man altid vidst: Syge eller utilpasningsdygtige eller uheldige individer kan dø, før de når at formere sig.

Det kritiske punkt for evolutionsteoriens troværdighed i denne sammenhæng er, at den naturlige selektion ganske vist kan indebære, at individer og arter forsvinder af forskellige grunde, men det er aldrig påvist, at selektionen kan fremme dannelsen af nye arter på grundlag af gunstige mutationer.[KOMMENTAR (12): se kommentarerne ovenover, f.eks. kommentar (10). De forskellige finkearter på Galapagos-øerne, hvor øerne har forskellig alder, viser at finkearterne er udviklet ud fra samme grundform. Da fuglene fandt forskellige betingelser på de forskellige øer udviklede deres næb sig helt forskelligt, nogle fik kernebidernæb, andre rødhalsnæb osv.]

Darwinisterne har viklet sig ind i en lang række forklaringsproblemer, når de konfronteres med forskningsresultaterne på de omtalte områder. Derfor bøjer stadig flere uhildede forskere sig for kendsgerningerne og tager afstand fra evolutionsteorien. [KOMMENTAR (13): Der er ikke "en lang række forklaringsproblemer" og det er blot en ikke-underbygget påstand, at "stadig flere forskere tager afstand fra...", - sådanne ting kan man måske se i visse lande, som er stærkt religiøse og hvor der derfor er et meget stort gruppepres fra fundamentalister, men det er helt forkert, at det er en tendens i lande med fri forskning].
At Darwin tog fejl på flere afgørende punkter i sin teori om arternes oprindelse, er én ting. Det uheldige er, at hans teori hurtigt fik monopol på meningsdannelsen i mange forskerkredse, men i dag kan vi sige med stor sikkerhed, at darwinisterne er på vildspor, og at den relativt nye teori om intelligent design i naturen ser ud til at være et mere troværdigt bud på en forklaring på livsformernes mangfoldighed. [KOMMENTAR (14): Nej, der er absolut intet som tyder på, at evolutionen er et vildspor. Der er ikke tale om nogen monopoldiskussion, men kun at videnskab skal bygge på facts, og ikke drømmerier. Såkaldt "Intelligent design" er fra en tid, som er over 150 år gammel, og selv nutidens forfægtere af "intelligent design" tilbyder ingen forklaringer, der er troværdige rent videnskabeligt. Tværtimod er de argumenter, som "Intelligent design" folkene er kommet med, blevet skudt ned lige så hurtigt, som de er blevet opfundet].


Gå til hjemmesiden for BioNyt - Videnskabens Verden