BioNyt - Videnskabens Verden
Emne: Malatonin.
Melatonin hæmmer brystkræftcellerHormonet melatonin har en hæmmende effekt på udviklingen af brystkræftceller. Dette blev rapporteret på American Association for Cancer Research - det amerikanske selskab for kræftforsknings - årsmøde i juli 2003. Det var David E. Blask fra Bassett Research Institute i Cooperstown i staten New York, som kunne give meddelelsen om, at behandling med melatonin kraftigt nedsætter væksten af brystkræftceller. David E. Blask havde implanteret humane kræftceller i mus, som han efterfølgende behandlede med melatonin. Hormonet fik så at sige kræftcellerne til at falde "i søvn" med stærkt nedsat stofskifte og en tilsvarende nedsat vækstrate, kunne han oplyse på årsmødet.
David E. Blask kunne samtidig berette, at hvis mus med brystkræftceller blev udsat for konstant lyspåvirkning døgnet rundt, voksede kræftcellerne med en hastighed på flere gange i forhold til mus med kræftceller, der var blevet udsat for en normal døgnrytme med afvekslende lys og mørke. Dette kan være forklaringen på, at kvinder der ofte arbejder i kunstlys om natten - eksempelvis sygeplejersker og stewardesser - har en højere cancerrate end andre jobgrupper, mener David E. Blask.
En stor amerikansk undersøgelse, hvori der deltog 78.562 kvinder, som i 30 år eller mere har arbejdet mindst tre gange om natten hver måned, har vist, at disse kvinder havde en 40 procent højere risiko for at udvikle brystkræft end kvinder, der udelukkende arbejdede i dagtimerne. En af teorierne for denne øgede kræftrisiko er, at melatonin hæmmer kvindernes østrogenniveau, som kan have en fremmende virkning på cancercellernes vækst. Men ved at arbejde om natten i kunstlys (hvilket hæmmer udskillelsen af melatonin) har kvinderne ikke på samme måde opnået denne beskyttende effekt fra melatonin, som de kvinder, der udelukkende har arbejdet i dagtimerne.
En anden amerikansk kræftforsker, Richard Stevens fra University of Connecticut, har tidligere gjort opmærksom på, at påvirkning af kunstigt lys i det hele taget, ser ud til at fremme udviklingen af brystkræft. I den industrialiserede verden har kvinder generelt en 20 procent større risiko for at udvikle brystkræft end kvinder i udviklingslande, og Richard Stevens mener, at det kan hænge sammen med, at man i den industrialiserede verden generelt bliver udsat for mere kunstigt lys end i udviklingslandene.
Melatonin og det indre ur
Det er først inden for de seneste år, at man er begyndt at finde forklaringer på flere af de spørgsmål, som melatoninforskningen har været stillet over. Et af gennembrudddene kom, da det i 1998 lykkedes for den amerikanske forsker Joseph Takhashi sammen med kolleger fra Northwestern University i delstaten Illinois at påvise, at der findes et særligt "ur-gen" eller "klokke-gen" hos pattedyr. Det viste sig i øvrigt, at genet har en forbløffende molekylær lighed med tilsvarende gener hos mere primitive organismer.
Alle processer i levende organismer har et rytmisk forløb, hvor det hyppigste er, at de er synkroniseret med døgnets rytme. Hos pattedyrene er det en samling nerveceller i hjernens hypothalamus-region, der fungerer som det indre ur. Nerveimpulser herfra regulerer de andre dele af organismen, hvor de døgnrytmiske processer finder sted.. Pattedyrenes indre ur går dog en smule langsommere end 24 timer i døgnet - nærmere bestemt 24½ time i døgnet - men lyspåvirkninger via øjet, som viderebringes af særlige nervebaner i synsnerven, regulerer det indre ur, og af samme grund har blinde mennesker derfor ret ofte problemer med deres døgnrytme.
En af de døgnrytmer, som påvirkes af det indre ur, er melatoninproduktionen, som finder sted i den såkaldte koglekirtel (epifysen, corpus pinale), som sidder på oversiden af hjernestam-men i nærheden af lillehjernen. Det indre ur styrer melatoninproduktionen, så den er høj om natten og lav om dagen. Lyspåvirkning af øjet har imidlertid også gennem særlige nerveforbindelser en direkte indflydelse på melatoninproduktionen, så den fortsætter på et højere niveau end ellers, hvis lyspåvirkningen ikke er kraftig nok, og da melatoninniveauet under normale døgnrytmer udøver en feedback-mekanisme på det indre ur, kan der ske en faseforskydning i døgnrytmen, - noget mange har oplevet i form af "jet-lag". Man kan ikke falde i søvn, hvis det indre urs døgnrytme ikke er i overensstemmelse med den aktuelle døgnrytme på det sted, hvor man opholder sig efter en langvarig flyvning. Det har i praksis vist sig, at man faktisk i vid udstrækning kan undgå problemer med jetlag ved at indtage melatonin i nogle dage før og efter flyrejsen. I USA og en række andre lande sælges melatoninpræparater i håndkøb.
Forskningen omkring melatonin er i det hele taget ved at blive meget omfattende, fordi det ser ud til, at et meget stort antal af organismens kemiske og biologiske processer ikke fungerer optimalt, hvis organismens døgnrytme bliver forstyrret. Amerikanske autismeforskere har således en mistanke om, at lav melatoninproduktion kan være en årsag til de søvnforstyrrelser, som autistiske børn lider af. Melatonin dannes på grundlag af neurotransmitteren serotonin, som igen dannes af aminosyren tryptophan.
(2995)"" ".
