Emne: Cannabis-baseret medicin.
Verdens første cannabis-baserede medicin bliver nu tilgængeligt på recept i England. I kliniske forsøg med multipel sklerose har man fundet, at cannabis er ekstremt godt til at lindre smerter og muskelkramper. De første produkter vil være mundspray, som er udviklet af firmaet GW Pharmaceuticals i Salibury. Fire fase-3 forsøg, som firmaet har udført med 350 patienter, har vist, at produktet er langt bedre end placebo. Dette produkt indeholder to cannabinoider, og det er lavet, så det medfører så lidt rusvirkning som muligt. Cannabis indeholder mindst 60 forskellige, aktive cannabinoider. Firmaet dyrker 40.000 cannabisplanter årligt på et hemmeligt sted i England. Medical Research Council i England har udført andre cannabisforsøg, som har involveret 660 patienter. Det antages at 10% af sklerosepatienterne i England allerede bruger cannabis. De medicinske undersøgelser, som ligger forud for markedsføringen, er de mest omfattende, som er blevet udført med cannabis. Men firmaet mener, at cannabis forretningsmæssigt har "enormt potentiale". I en undersøgelse fik 28 ud af 34 sklerosepatienter det bedre med cannabis, - og for alle disse patienter gjaldt, at den gængse smertemedicin var blevet uvirksom. Cannabis i form af urter er godkendt til medicinsk brug i nogle amerikanske stater (bl.a. California og Arizona), men de føderale myndigheder i USA har forsøgt at forhindre patienter i at bruge stoffet ("det sender det forkerte signal"), og truet de læger, som gav cannabis til patienterne, med at fratage lægerne mulighed for at virke som læge i USA. I England og Australien har lægefaglige kommiteer anbefalet at cannabis bruges medicinsk, men regeringerne har ikke accepteret disse anbefalinger. I Canada har regeringen undtaget cannabis som kriminelt stof, når det bruges til registrerede patienter, men dette er ikke sat i system endnu. For at omgå problemerne med et stof, som er et ulovligt (og undertiden skadeligt) rusmiddel, forsøger man i stedet at finde aktive stoffer, som virker uden at have de psykiske virkninger. THC til mund-indgivelse (dronabinol) og det syntetiske cannabinoid, nabilone, er blevet registreret til medicinsk brug i England og USA, men patienterne har fundet stofferne vanskelige at dosere (2825)."" New Scientist 29. marts2003 s .9 og http://www.gwpharm.com/ (britisk firma, der laver cannabis-medicin) Fresh Evidence That Cannabis Reduces Painhttp://cannabisnews.com/news/thread14322.shtml Cannabis Kills Pain in Medical Trialshttp://cannabisnews.com/news/thread14299.shtml Nevada Conference Examines Medical Marijuana http://cannabisnews.com/news/thread14282.shtml ".