BioNyt - Videnskabens Verden
Emne: Palæontologi/Fugl.
Fundet af et krybdyr med tilsyneladende fjer, som levede før fugle udvikledes, har fået nogle til at stille spørgsmålstegn ved om fugle udvikledes fra dinosaurerne. Imidlertid har en forsker fra Burke Museum of Natural History and Culture ved University of Washington sammen med en japansk kollega fundet ligheder i knoglestruktur, som faktisk tyder på, at fugle nedstammer fra en gruppe af dinosaurer, coelurosaurerne.Nature 10.aug.2000.
Knoglen canaliculi har mikroskopiske kanaler, som forbinder blodlegemerne og blodkarrene inden i knoglen, danner et tilfældigt forgrenet netværk. Disse canaliculi tager slyngede forløb når de danner forbindelser mellem knoglecellerne og næringskilderne (blodet). Det samme mønster findes i knogler hos nutidens fugle. I en anden gruppe dinosaurer, som kaldes ornithischianerne, hvortil de hornbeklædte Triceratops hører, er organiseringen af disse canaliculi derimod efter et meget mere regelmæssigt mønster, med meget direkte og parallelle veje. Dette er en struktur, som findes i de moderne pattedyr.
Et andet diskussionspunkt er, om dinosaurerne havde et højt stofskifte, som nutidens fugle. Forskerne fandt bevis på, at bundter af fibre af kollagenproteiner, som binder knoglemineralerne sammen, har en uregelmæssig struktur i både fugle og coelurosaurer. Lagene er tykkere nogle steder, og meget tyndere andre steder, og forsvinder ofte fuldstændig inden de gendannes. I moderne hvirveldyr findes denne strukturtype kun i knogler, som dannes meget hurtigt, som det sker i fugle. I pattedyr sker en sådan knogledannelse kun i meget ung alder eller i knogler, som heler efter et brud. dvs. på tidspunkter, hvor knoglevæksten er allerhøjest. Hos andre hvirveldyr end fugle viser kollagenfibrene et meget mere ensartet mønster med ringe variation i tykkelsenl fra en del af et lag til et andet, fordi lagene har vokset mere langsomt.
Med hensyn til dette forhold er det, som er tættest på, hvad man kender fra fugle, netop i knoglerne hos coelurosaurerne, siger John Rensberger, der er professor og kurator ved Burke museum.
Japanske forskere har studeret dinosaurfossiler fra Gobi-ørkenen i Kina. De undersøgte omkring 550 tværsnit af knogler, der var udskåret til en tykkelse på kun nogle få tusindedele millimeter. Dette arbejde blev udført af 35 udvalgte studenter på kurser gennem 3 år. For hver knogle blev der undersøgt mindst 10 snit. Snittene blev undersøgt i mikroskop, og det store antal snit gjorde det muligt at se forskelle på de forskellige arter af dinosaurer. Det gør det også muligt at drage konklusioner om de fine kanaler i knoglerne.
I juni 2000 hævdede en amerikansk og russisk gruppe forskere, at fossilet af en lille flyvende øgle med fjer, Longisquama, var 225 million år gammel. Det er omkring det tidspunkt, hvor dinosaurerne først optrådte, men 75 millioner år før de første fugle. Longisquama var en archosaur, dvs. en del af en gruppe af øgler, hvorfra dinosaurerne, fuglene og krokodillerne (fuglenes nærmeste slægtninge i dag) stammer fra.
Rensberger tlf. 206-543-7036, 206-616-1581, rensb@u.washington.edu
Aug. 10 2000 Nature..
