BioNyt - Videnskabens Verden

Emne: Manisk adfærd.

Mani er en af de psykiske tilstande, der kraftigt kan påvirke forholdet til omgivelserne. Den pågældende kendetegens i svære tilfælde ved, i den maniske fase, at være i overstadigt godt humør, urealistisk optmistisk, sexuelt opstemt, har megen energi og sover kun lidt. Vedkommende har nedsatte hæmninger, situationsfornemmelse og er ofte uden sygdomsindsigt. Den pæne stille person kan pludseligt blive helt personlighedsændret. Det må dog præciseres, at mani findes i mange grader. I de letter grader opdager man næppe at et medmennekse er mansik. De er blot i lidt bedre humør end sædvanligt. I de mest udprægede tilfælde, der kræver indlæggelse, er forholdet dog et andet. Det er tilsyneladende det, der kan være tale om her. Ved selskaber kan den svært maniske maniske patient f.eks. underholde bordet med, hvad vedkommende synes om hver enkelt af festens deltagere. I ægteskabet kan den pågældende ligeledes give kraftigt luft for sine følelser og eventuelt have sexuelle forbindelser udenfor ægteskabet. Økonomisk kan patienten pludseligt købe hus, bil eller gennemføre urealistiske forretninger. På arbejdet gør dissse forhold sig også gældende. Vedkommende kan komme i klammeri med kolleger, overordnede og kunder. Kan gøre sexuelle tilnærmelser til andre ansatte. Udeblive fra arbejdet, fordi han får lyst til andre ting. Dette vil i udprægede tilfælde kunne være en belastning for omgivelserne. Men igen må det poineters, at i de fleste tilfælde har den maniske fase dog et langt roligere forløb og det vil kun være de nærmeste der opdager, at patienten er i en manisk fase.
Ovenpå en udpræget mani vil patienten ofte "vågne op med psykiske tømmermænd". Patienten kan nu i sin normale tilstand se, hvad han eller hun har foretaget sig. Evt. såret de mennesker vedkommende holder af, skadet sin økonomi og blameret sig på arbejde. Der kan være meget der skal forklares og repareres.
Hvordan man på den enkelte arbejdsplads klarer sådanne problemer er forskelligt. Det handler om flere forhold. Hvor tolerant og forstående er man det pågældende sted ? Hvorlænge har vedkommende været ansat ? Hvilket omdømme har den ansatte i forvejen ? Hvilke handlinger har patienten foretaget sig og er det sket flere gange ?
Mit indtryk med hensyn til manio-depressive patienter er, at familierne og omgivelserne kan ofte klare depressionerne. De har ondt af patienterne og prøver at hjælpe. Det er sværere at klare de svært maniske episoder, specielt hvis der har været flere. De pårørende kan være såret, der kan have været udenomsægteskabelige forhold og økonomien kan være blevet dårligere.
Omgivelserne (familie, gode kolleger, kammerater) må hjælpe patienten. Ved de første tegn på mani skal patienten opfordres til at henvende sig til sin egen læge eller psykiater. I de fleste tilfælde er der gode behandlingsmuligheder for den aktuelle maniske fase og også gode muligheder for at forebygge fremtidige maniske faser
Patienten selv må i sin habituelle tilstand overholde den medicin der ordineres af lægen / psykiateren. Ligeledes bør patienten undgå forhold der for ham eller hende fremprovokerer manien. Dette kan for nogle f.eks. være skifteholdsarbejde med uregelmæssig søvn.
Med venlig hilsen
Henrik Dam
http://home7.inet.tele.dk/dep/laesbrev.htm(Henrik Dam, Rigshospitalet)".

Søg artikel