GINSING-RODEN

Den koreanske Ginsing-rod, der er blevet spist i årtusinder i østen, og stadig anvendes af millioner af mennesker, er blevet genstand for forskerinteresse i Vesten. Maudsley Hospital, London, har konstateret, at Ginsing var i stand til at øge sygeplejerskernes arbejdspræstationer under stressende arbejdsbetingelser. Den engelske biokemiker John Fulder har skrevet et digert værk om sin overbevisning om, at Ginsing er i besiddelse af værdifulde egenskaber. Russiske astronauter får Ginsing med i rummet og på Universitätklinikum Eppendorf, Hamburg, vil man forsøge at erstatte Valium med Ginsing i visse tilfælde. Planten dyrkes nu industrielt, mens den sjældne vilde plante sælges for op imod 25.000 dollar pr. rod. Ginsing indeholder saponiner, der hævdes at kunne indvirke på produktionen af stresshormoner, så de automatisk begynder at virke, når organismen udsættes for en belastning. Imidlertid har man i den naturmedicinske bølge gennem de seneste år tillagt Ginsing kurative egenskaber, som den ikke kan honorere. Man har Ikke kunnet påvise egentlige helbredende egenskaber. Berl.Tid.19.dec. 1980 2.sekt., s.2.

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 1




Du kan tegne abonnement på
BioNyt: Videnskabens verden
her!


Forsiden af BioNyt nr. 128