Supplement til blad nr. 162





Køb af bladet (det trykte blad): her

Køb e-bog (hele bladet, 64 sider A4, tætskrevet) om spiselige insekter og helbredelse for fobi mod dyr. Kan downloades straks som PDF-fil ved købet).
Buy now

---

Denne side er et supplement til BioNyt - Videnskabens Verden nr.162
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Hvis du har kommentarer til denne side, så send en email til: bionyt@gmail.com

---

SVAR OM insekter

Fobi/Forekomst · Fobi/Terapi · Fremtidens mad/Alger · Fremtidens mad/Kunstigt kød · Fremtidens mad/Landbrug · Fremtidens mad/Methangas · Fremtidens mad/Olie · Insekter · Insekter/Gavnlige · Insekter/Produkter · Madspild · Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion · Protein-behovet i fremtiden · Spiselige insekter/Afsky · Spiselige insekter/Forskning · Spiselige insekter/Gavnlige · Spiselige insekter/Insektavl/Fordele · Spiselige insekter/Konsum · Spiselige insekter/Konsum/Kogebøger · Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

---

Fobi/Forekomst

Hvordan behandles fobi?

Fobi forekommer hyppigere hos kvinder end hos mænd, og fobi for krybende eller kravlende dyr er højere end for andre dyr - eksempler herpå er edderkopper, slanger, mus, kakerlakker (6,63% af kvinder og 2,44% hos mænd) (Curtis et al., 1998). Tallene for hunde/katte/fugle samlet er 1,42% for kvinder og 0,33% for mænd (Bourdon et al. 1988).
### 70-80% af mennesker med fobi er kvinder. Der kan være flere forklaringer. En vigtig starter på fobi-udvikling er at iagttage andre menneskers reaktion på dyr. I vestlig kultur er kvinder mere rollemodel for at reagere frygtsomt. Det typiske i film er, at kvinden er bange, og at manden beskytter hende. Det modsatte er sandeligt sjældent set. I tegneserier er det aldrig en mand, der står på en stol, fordi der er en mus på gulvet. Desuden er det i mange kulturer mere acceptabelt for kvinder at udtrykke frygt, end det er acceptabelt for mænd. Mænd har større tendens til at nedspille deres frygt. Men det er meget sandsynligt, at der også er en biologisk forklaring.
### I forhold til andre typer af fobi begynder fobi mod dyr i en tidligere alder. Ifølge nogle studier begynder det typisk i 4-5 års alderen. Andre studier har dog fundet, at det i gennemsnit hyppigst indtræder midt i teenage-årene(Antony og Barlow 2002). Almindeligvis har en person en frygt for dyr igennem flere år, inden det udvikler sig til noget, som påvirker personens hverdagsliv(Antony, Brown og Barlow 1997).
### Ofte trivialiserer folk fobier, f.eks. ved at tænke "Hvad er problemet? Hvis hun er bange for hunde, kan hun jo bare lade være at få en hund". Men fobier kan i alvorlig grad indvirke på folks liv. En mand måtte aflyse en tur til Grand Canyon, da han læste, at der lever store edderkopper i Arizona. En 32-årig sagfører måtte flytte hjem til sine forældre, da der var to kakerlakker i spisestuen i det nykøbte hus. En kvinde ville ikke komme på besøg hos sine svigerforældre, fordi de havde hund - selv om de lukkede den inde på et værelse. En skolelærer opgav sit job dagen efter, at et barn havde medbragt sin slange, for at den kunne blive vist frem. En person kunne ikke gå ud af sit hus i en time, hvis der havde været et egern uden for vinduet. En kvinde med fobi mod fugle kunne ikke gå langs stranden, spise i udendørs cafeer eller gå i parker af frygt for at se fugle, og det gjorde det især vanskeligt for hende, fordi hun var ejendomsmægler. En person med fobi mod edderkopper brugte to timer på at tjekke soveværelset for edderkopper, og måtte have lyset tændt hele natten. Alligevel var der ofte edderkopper med i drømmene, som derfor typisk var mareridt.
### Fobier mod dyr er de mest almindelige typer af fobier, men disse fobier er samtidig også de letteste at behandle - nemlig simpelthen ved kontrolleret, forlænget konfrontation med dyret. Dette skal dog være en gradvis øget konfrontation. F.eks. ved at personen i starten ser dyret på lang afstand, og selv bestemmer i hvilket tempo afstanden skal mindskes - f.eks. ved simpelthen at gå hen mod dyret. Ved kraftige fobier kan man starte med at se på et sort/hvidt billede, eller blot sige "edderkop", "fugl", "frø", "slange" eller f.eks. "kravlende edderkop", "baskende fugl", "hoppende frø", "bugtende slange". Blot det at sige dette mange gange dæmper frygten. Efterhånden kan man gå over til farvebilleder, derefter videoer og film, legetøjsdyr købt i en legetøjsforretning (f.eks. en slange af gummi) og til sidst opsøge en dyrehandel, måske røre en slanges hale osv. indtil man tør være alene i forretningen eller endog tør holde en slange.
### Terapien skal være forudsigelig for personen, og det skal være tilladt at afbryde og f.eks. fortsætte to dage efter. Personen skal forblive i situationen indtil frygten er faldet. Øvelserne skal helst foregå på forskellige lokaliteter og situationer. Personen skal lære at undgå at bruge undgåelses-strategier, såsom overbeskyttende adfærd, eller forsøg på distraktion og bør undgå at have sikkerhedsforholdsregler - andet end at kunne afbryde konfrontationen - fordi sikkerhedsforholdsregler vil indvirke uhensigtsmæssigt på fordelene ved konfrontationen.
### Ofte er det en fordel, hvis personen har en hjælper. En person, der har fobi overfor mus, vil næppe selv købe en mus at øve sig på. I nogle tilfælde må den fobi-ramte opsøge en erfaren terapeut.
###
### Gå til toppen af siden

Fobi/Forekomst

Hvad er årsagerne til udvikling af en fobi?

Der er tre hyppige årsager til udvikling af en fobi:
### 1) Personlig oplevelse: Man har oplevet, at et dyr forskrækkede en eller angreb en. (Bidt af en kat, jaget af en hund osv.). Men det kan også igangsættes af en kraftig forskrækkelse - f.eks. da man opdagede en edderkop på sin arm. Hvis oplevelsen får personen til at undgå edderkopper, kan der efterhånden udvikles en egentlig fobi.
### 2) Observation: Man har set nogen blive bange for dyret. (Hvis man har set nogen blive bange for bier - måske faktisk begrundet i, at personen var allergisk for bistik), eller hvis man har set nogen blive bidt af en hund.
### 3) Information: Man har fået at vide, at dyret er farligt. (Hvis man f.eks. har fået at vide, at slanger er farlige). Efter at have set filmen Jaws blev mange mennesker fobisk bange for hajer. I året 2001 var der mange avisartikler om hajangreb, og folk blev bange for hajer, selv om antallet af hajangreb var mindre end året før (76 hajangreb ved USA's kyster i 2001, men 86 i 2000). Desuden var de fleste hajangreb ikke livstruende, men medierne fokuserede på de få, der havde været det. (10 gange flere mennesker dør af faldende kokosnødder end af hajangreb) UniSci International Science news 2002).
### Øvelse 1: Beskriv de eventuelle hændelser, som kan have fremkaldt din fobi. Mange husker dog ikke starten. Der er formentlig i øvrigt en genetisk faktor, for det er ikke sådan, at der blandt folk med fobi er flere, som har været udsat for en udløser-hændelse, såsom at være blevet bidt af en hund. Formentlig er vi i forskellig grad ­forud-disponeret til at lære forskellige ting, såsom om noget er farligt. Hvis man stikker sig, bliver man bange, hvis det, der stak, var en slange, men ikke hvis det, der stak, var en kaktus. Det forklarer så bare ikke fobi overfor sommerfugle. Studier har vurderet, at genetik kan forklare 47% af sandsynligheden for at udvikle en fobi (Kendler, Karkowski og Prescott 1999). Hvis man har en forælder, bror eller søster med en fobi mod dyr, er der større risiko for, at man selv udvikler en fobi mod et dyr. Typisk gælder fobien et andet dyr, dog ofte af den samme generelle type - f.eks. er din far bange for slanger, hvorimod du er bange for fisk. Personer med en nær slægtning med en specifik fobi har 31% risiko for at have samme specifikke fobi, sammenlignet med 11% hos personer uden tilsvarende familiehistorie (Fyer et al 1990).
### Sådan noget som ens egen tro på, hvor meget kontrol, man kan have over en situation, kan betyder noget for, om man udvikler en fobi eller ej. Det er opfattelsen af at have kontrol, og ikke om man faktisk har kontrol.
### Tidligere eksponering for et dyr kan beskytte mod, at man udvikler en fobi. Hvis du voksede op med hunde er det mindre sandsynligt, at du udvikler en fobi mod hunde efter at du bliver bidt af en hund, end hvis du ikke havde vokset op med hunde.
### Det er vigtigt, hvad der sker, lige efter at du har haft en negativ oplevelse med et dyr. Hvis du falder af hesten skal man komme op på hesten så hurtigt som muligt. Hvis man bliver bidt af en hund, skal man eksponeres for hunde efterfølgende, hvis der er risiko for at man ellers vil kunne udvikle en hundefobi.
###
### Gå til toppen af siden

Fobi/Forekomst

Hvordan udvikles en fobi?

En bagved-liggende forklaring på, hvordan man kan komme til at tro, at et ufarligt dyr er farligt, er at vi har tendens til at lægge særlig mærke til ting, som synes at bekræfte, hvad vi allerede er overbeviste om, og samtidig ignorere informationer, der modsiger vores overbevisning. Desuden er folk ofte ikke bevidste om deres specifikke tanker og antagelser, som lægger til grund for deres frygt og fobi. Kognitiv behandling af fobi mod dyr går ud på at gøre personen mere bevidst om egne tanker om dyret. Man har især studeret frygten for edderkopper. Med deres otte ben og rov-levevis virker de meget anderledes, end vi er vant til, og folk med edderkoppefobi har også en overdreven opfattelse af sandsynligheden for, at de kan blive bidt og skadet af en edderkop (Jones, Whitmont og Menzies 1996). De har også en overdreven tro på, hvor meget den bevæger sig rundt, og de tror i højere grad, at den har retning mod dem, end mod andre personer i nærheden; de husker bedre end andre mennesker detaljer i billeder af edderkopper og er mere opmærksomme på information, de hører om edderkopper, end andre mennesker er.
### Nogle studier viser, at personer, der har fået behandling for edderkoppefobi, også får en mere normal hukommelse og opmærksomhed vedrørende edderkopper.
### Alt i alt viser forskning, at folk med fobi mod et dyr tænker anderledes om dyret, end andre mennesker gør. En hjerne, der har edderkopfobi, tænker på den nærmeste dør, når øjnene ser en edderkop. En person, der har hundefobi, husker informationer om hunde anderledes end andre.
### Det er meget vigtigt, at man er tryg ved den terapeut, som skal behandle fobien, og man kan forespørge om terapeutens uddannelse, erfaring med denne type behandling, metode og hvor mange vedkommende har behandlet.
### På nettet kan man se siden:
### www.bionyt.dk/fobi
###
### Mange mennesker overraskes over, at de på 2-3 timer kan overvinde deres fobi ved et intensivt konfrontationsforløb. Det skyldes, at de aldrig har givet dette en chance, og hver gang de har veget uden om, ved en lejlighed for konfrontation, har de i virkeligheden forstærket deres frygt, fordi undvigelsen blev opfattet som en slags "jeg slap væk", der på grund af den lettelse, der så føles, i virkeligheden bliver til noget, som føles som en belønning. Når man sådan belønner sig selv hver gang, man flygter fra et dyr, så øges chancen for, at man også vil flygte og undvige næste gang - hvor man alternativt kunne få lejlighed til at konfrontere sig med dyret. Det bliver en selvforstærkende proces, der kan ende med en fobi, der gør livet besværligt, eller indskrænkende for, hvad man gør, hvor man rejser hen, og hvem man kan være sammen med - og altså i virkeligheden kan begrænse venskaber, jobmuligheder og familieforhold.
###
### Gå til toppen af siden

Fobi/Terapi

Hvordan kan fobi og afsky behandles?

Udnyttelsen af insekter til føde vil blive hæmmet af mange menneskers afsky og fobi overfor insekter. I et studie af over 8000 mennesker i USA fandt man, at 22,2% rapporterede, at de havde en intens frygt for et eller andet dyr, og 5,7% havde en frygt, som var alvorlig nok til at kunne kaldes en fobi, og som dermed er kraftig nok til at indvirke på folks liv (Bog: Overcoming animal and insect phobias, Martin M. Antony og Randi E. McCabe, New Harbinger Publ. 2005: ref.: Curtis et al 1998).
### En sådan person, der var bange for katte, så sig konstant om efter katte i omgivelserne, og turde ikke se film, fordi der kunne tænkes at være en kat i filmen.
### Studier viser, at nogle mennesker kan helbrede sig selv for frygten for dyr. Andre skal som støtte have en hjælper eller en terapeut.
### 30-60% kan opnå væsentlige forbedringer ved hjælp af en 30 siders selvhjælpsmanual. 90% var ifølge nogle studier i stand til at overvinde deres frygt for dyr i løbet af en enkelt behandlingssession, der varede under 3 timer (Ôst 1989).
### Et panikanfald er en følelse af angst, som kommer pludselig, og som ledsages af fire eller flere af følgende symptomer: Galopperende hjerte, sveddannelse, rysten, hurtig vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, brystsmerte, kvalme, svimmelhed, uvirkelig fornemmelse, følelsesløshed eller prikkende fornemmelser, kuldegysning eller varmefølelse, dødsfrygt, følelse af at miste kontrollen eller blive skør. De fleste mennesker med fobi mod dyr oplever et panikanfald, når de ser det dyr, de reagerer på. I selve situationen er det altså ikke noget, personen kan håndtere. Det skal forebygges.
### I visse situationer kan det være ubelejligt at være bange for et dyr, i andre situationer kan det være pinligt, og i nogle situationer kan det være farligt. En kvinde, der var bange for edderkopper, oplevede en edderkop i sin bil. Hun var ved at bakke ud af sin carport, da hun så edderkoppen. Hun blev så skrækslagen, at hun straks åbnede døren og steg ud af bilen, som fortsatte med at køre ud mod vejen. Heldigvis sad der en passager i bilen, som fik stoppet den, og dermed forhindrede en ulykke.
###
### Andre tilfælde kan være:
### En person med fobi for insekter og kryb kan finde på at afslå en invitation til en picnic eller en svampetur eller anden naturtur. (Jeg har på svampeguide-ture oplevet, at nogen på en tur ikke kunne håndtere svampe og vende den for at se svampens lameller, for der kom ofte små dyr frem. Jeg har to gange oplevet nogen, som var bange for frøer, og når jeg har spurgt nogen, møder jeg hurtigt eksempler på slangefobi og edderkopfobi).
### Folk, der har hunde-fobi, krydser over på den anden side af gaden, hvis de ser en person gå med en løs hund.
### Nogle mennesker, der har fugle-fobi, tør ikke gå i en park af frygt for at se en fugl. En ung mand med denne lidelse havde fået en kæreste, og de skulle på en tur til Venedig. Da han læste om byen opdagede han, at der var masser af duer på Marcuspladsen, som alle turister naturligvis skal se. Det fik ham til at melde sig til en fobi-terapeut, for ellers måtte han aflyse rejsen med kæresten.
### Folk med angst for fisk kan være bange for at svømme i en sø eller i havet af frygt for, at der er fisk.
### Mennesker med edderkoppe-fobi kan være bange for at tage på rejser til troperne af frygt for at se en stor edderkop.
### Nogle med slange-fobi ser ikke naturfilm af frygt for at se en slange.
### Hos nogle mennesker er deres fobi så ekstrem, at de end ikke kan udtale ordet "edderkop" eller "slange". I et andet ekstremt tilfælde kunne en person ikke tage bad i et badekar af frygt for fisk. Hun vidste godt, at det var usandsynligt at se en fisk i sit badekar, men selve situationen mindede hende så meget om situationen at svømme i en sø, hvor hun ville kunne risikere at se en fisk. I et andet ekstremt tilfælde kunne en person ikke gå på gulvet i sin egen lejlighed af frygt for at møde en edderkop. Hun måtte hoppe fra møbel til møbel, når hun skulle i seng, for at undgå at røre gulvet.
### Nogle personer med fobi medbringer sikkerhedsudstyr for det tilfælde, at de møder de dyr, som de er bange for. En person, der var bange for hunde, tog altid nogle hundekiks med. Planen var så at smide kiksene til hunden, og selv løbe den anden vej. Metoden er næppe god, for hundene vil netop opsøge ham næste gang, de ser ham - for at se, om han ikke skulle have nogle flere hundekiks.
### Nogle med edderkoppe-fobi kan finde på at gå med lange strømper for at edderkopper ikke skal kravle på deres ben. Folk med fobi mod slanger lukker øjnene under en filmscene, hvor der optræder en slange. En person med fobi mod katte kan finde på at ­aftale med en bekendt om at tjekke nabolaget for, om der er nogen katte ude. Nogle bærer rundt på peber­spray som forsvar mod hunde, eller ­insekt­s­pray som forsvar mod kryb.
### Disse forholdsregler på at undgå at møde det dyr, personen har angst for, kan være med til at forstærke fobien. Ofte kan personen være på ubevidst, evig vagt - sådan, at hvis der er en lille sort plet på et gulv eller på jorden, bliver det straks opfattet som det dyr, som personen har udviklet en fobi overfor. Eller en bevægelse i en busk osv. kan udløse en sådan reaktion. Ved indtræden i et nyt rum vil personen måske hurtigt scanne rummet for tilstedeværelse af eventuelle edderkopper.
### Det centrale problem er, at personen ved at undgå det dyr, som angsten er rettet imod, aldrig lærer, at situationen i virkeligheden er fuldstændig ufarlig og ganske sikker. Personen bliver angst for sin egen frygt, og den eneste behandling som virker mod det er faktisk, at personen netop konfronterer sig med det, som fremkalder angsten, i stedet for at undgå konfrontationen.
### En person med fobi vil ofte have antagelser om dyret, som er usande eller overdrevne. Hvis man er bange for fugle kan man f.eks. tro, at fuglene kan mærke, at man er bange, og måske netop derfor vil flyve imod en, eller måske endog angribe.
### Folk med fobi overfor dyr vil ofte huske information om tidligere hændelser på en måde, som underbygger deres frygt. De husker en hund som større end den var, og hvis en hvalp skubbede til personen som barn, bliver det måske i erindringen til, at den angreb. (Situationen opstår ret ofte, hvor forældre unødigt hurtigt trækker deres barn væk fra en hund, i stedet for at give barnet tid til at være tæt på hunden). Personer, som er bange for hunde, kan have en tendens til hovedsagelig at huske de hunde, der viser noget aggressivt, og ignorere alle de hunde, der ikke er aggressive. Eller en person, der er bange for slanger, kan fejltolke en slanges normale bevægelser som et begyndende angreb.
### Hvis man mistolker og i øvrigt kun husker visse aspekter af situationer, bekræfter man sin frygt og vedligeholder sin fobi. Ved behandlingen af en fobi er det derfor vigtigt at lære at tænke om dyret på en balanceret og realistisk måde. At lade sig konfrontere med dyret er en måde at opnå en mere realistisk opfattelse. Men det kan også hjælpe at lære noget om det dyr, man frygter, og direkte undersøge, om det passer, som man tror om dyret.
### En række studier har vist, at mennesker, der har en fobi mod et dyr, ofte også har en afsky for dyret (Woody & Teachman 2000). Det gælder især for dyr som slanger, rotter og edderkopper. I nogle situationer går fobi og afsky hånd i hånd. Den terapeutiske behandling mod fobi er den samme behandling, som kan bruges til fjernelse af følelsen af afsky. Behandlingen er som tidligere nævnt konfrontation - det er den eneste metode, som virker. Når personens fobi er nedsat, er også personens eventuelle afsky for dyret samtidig blevet nedsat.
###
### Gå til toppen af siden

Fobi/Terapi

Kan fobi påvirkes af, hvordan man tænker?

Det kan være en fordel at lære at tænke anderledes om dyret. Det kan opnås ved at identificere sine bange antagelser om dyret, og sine frygtsomme forudsigelser om, hvad der vil ske i forskellige situationer. Man kan derefter gå i gang med at undersøge, om det er akkurat og sandsynligt, og derefter erstatte sine tanker med nogle mere realistiske tanker. Disse metoder kan dog ikke erstatte den egentlige konfrontation, men kan supplere.
### Efter som følge af konfrontationsøvelserne at have opnået oplevelsen af, at dyret i virkeligheden ikke er farligt, og man har opnået, at dyret ikke mere frembringer den frygt hos personen, som vedkommende troede eller tidligere oplevede, så er det vigtigt at holde tingene ved lige. Det skal ske ved jævnlige konfrontationer. Metoder kan være at bruge en kalender med billeder af dyrene, at sætte billeder af dyrene på køleskabet, på spejlet, på computerens skærmbillede, et billede på væggen, at se film med dyrene, at læse om dem, besøge kæledyrsforretninger, blive frivillig i en naturskole, eller ligefrem købe et kæledyr af den dyretype, man var bange for.
### Den unge ingeniør, der ikke turde rejse til Venedig med sin kæreste, fordi der var duer på Marcuspladsen, gik til terapeut, og hans første spørgsmål var, hvorfor han havde fået denne fobi. Det er ikke altid, at man kan vide det - fordi det kan skyldes noget i barndommen, som er blevet glemt. Men hvis dette kan opklares, er det dog en fordel, fordi det hjælper personen til at forstå, hvorfra fobien stammer.
###
### Gå til toppen af siden

Fobi/Terapi

Hvordan kan man fjerne en fobi?

En fobi forsvinder typisk ikke af sig selv. Det skyldes især, at trangen til at undgå konfrontation vedligeholder frygten, fordi det forhindrer, at man får mulighed for at erfare, at frygten dæmpes og forsvinder ved tilstedeværelse af det dyr, man frygter. Det er netop grunden til, at den mest kritiske strategi for at overvinde en fobi er en gradvis eksponering for det dyr, som man frygter. Det kan virke skræmmende, og det skal derfor ske i det tempo, personen selv styrer.
### Visse ydre forhold kan bevirke, at fobien bliver kraftigere. Det kan være stress på arbejdet, problemer i et forhold osv. samtidig med en negativ oplevelse med et dyr. Omvendt kan det at bliver bidt af en hund være mindre frygtfremkaldende, hvis man er sammen med en person, som støtter en.
### Før man begynder på konfrontationen må man identificere de situationer, som man frygter. Dette bruges til at udvikle et eksponerings-hieraki. Et eksponerings-hieraki er en liste over situationer, som man typisk ville forsøge at undgå på grund af fobien. Hver situation gives et tal fra 0 til 100, hvor 100 er det, man frygter mest. Listen er et vigtigt redskab til at bekæmpe fobien. Man går frem fra mindre frygtfremkaldende situationer til mere, indtil man måske når frem til de mest frygtede situationer, såsom f.eks. at holde en slange, hvis man har slangefobi.
### Øvelse:
### Lav en liste. For en person med slangefobi kan listen se sådan ud:
### Sige ordet "slange" (50 = middel frygt)
### Se s/h-billede af slange med dækket hoved (55)
### Samme, men hvor hovedet kan ses (60 frygtpoint)
### Røre et s/h-billede af en slange (65 frygtpoint)
### Samme, men af farvebillede (70 frygtpoint)
### Se på en gummi-slange fra legetøjsbutik (80)
### Samme, holde den i hånden (85 frygtpoint)
### Se en video af slanger (90 frygtpoint)
### Besøge slanger i en dyreforretning (95 frygtpoint)
### Stå 5 m fra nogen, som holder en slange (97)
### Stå 2 m fra nogen, som holder en slange (98)
### Røre en slange som en anden holder (99 frygtpoint)
### Holde en slange selv (100 = maksimal frygt)
### Det er vigtigt at medtage situationer, som man ikke kan forestille sig, at man vil kunne gøre, såsom at holde en slange, hvis man har slangefobi.
### Ting som har indflydelse på frygtens størrelse kan være ting som størrelse, farve, bevægelser, antal dyr, støj, stedet, om man er alene, om man har kontrol (edderkop i beholder / edderkop der er fri) osv.
### Konfrontationen skal forberedes - f.eks. skal man måske skaffe en billedbog, en video, et legetøjsdyr eller et levende dyr. Måske skal man have en aftale med en hjælper. Helst en person som kender til din fobi, men som ikke selv er bange for dyret, og som er tålmodig, støttende, forstående og venlig (ikke utålmodig, eller nogen som gør dig vred, frustreret, eller ikke giver dig tid). Hjælperen må ikke være trivialiserende, drillesyg, grine af den fobi-ramte eller komme med morsomheder om det.
###
### Selve konfrontationen kan f.eks. ske på denne måde:
### En person der har hundefobi har f.eks. bedt sin kæreste holde en hund, og står nu selv på 15 meters afstand. Hjælperen spørger efter et stykke tid, hvor frygten har stabiliseret sig, hvad frygttallet er. Derefter går personen nærmere, og stopper op, når øget frygt mærkes. Angiver et frygttal, venter til det har stabiliseret sig, og angiver igen et frygttal. Sådan fortsættes, og evt. kan konfrontationen stoppes for at fortsætte nogle dage senere. Det er vigtigt, at behandlingen foregår i et tempo, som ikke bliver uoverskueligt frygtfremkaldende, men undervejs vil man naturligvis i sagens natur ikke undgå en vis frygtfølelse. F.eks. vil frygttallet måske umiddelbart stige til 70, når personen går frem til næste punkt på listen, men efter nogle minutter, måske 10 minutter, falde til et lavt tal, f.eks under 30 point. Nedskriv frygttallet hver 5. eller 10. minut, da dette gør det muligt at se udviklingen. Det er også normalt at føle en vis uro under forberedelserne til behandlingsforløbet. Man kan ikke behandle fobi, uden at en vis frygtfølelse bliver fremkaldt undervejs, og der kan forekomme øget irritabilitet, stress, grådtendens, hovedpine, søvnvanskeligheder eller at man begynder at drømme om dyrene. Det er dog til at håndtere, hvis man på forhånd har lavet en plan for den rækkefølge, som behandlingsforløbet skal følge, fra lavfrygtpoint-situationer til højfrygtpoint-situationer. Men desuden anbefales det at indføre nogle belønninger for sig selv, hver gang man når et bestemt nyt trin på listen.
### Hvis man tager små skridt ad gangen oplever man sikkert mindre ubehag, men det vil så tage længere tid, før man oplever en fremgang. Hvis man tager store skridt ad gangen er det værste, der kan ske, at man bliver nødt til at gå nogle trin ned ad frygtlisten. At se store fremskridt hurtigt er dog meget belønnende, og noget man bør tilstræbe. F.eks. bør man starte konfrontationerne på det højeste trin, som man er parat at begynde med.
### Det anbefales at lave en plan, og notere den i sin kalender. Desuden bør man have en notesbog, hvor man indskriver sine successer og frygtpoint ved hvert nyt trin og efter nogen tid (minutter eller halve timer).
### Man bør sikre sig, at dyret ikke vil overraske, f.eks. er behandling af hundefobi bedst med en rolig hund (end med en hyperaktiv hund), og med et insekt i et glas (i stedet for et frit insekt) til en start.
### Lange konfrontationer er mere effektive end korte. De skal være lange nok til, at der er tid til at føle, at man overkommer frygtfølelsen og opnår en belønning derved. Hvis man stopper konfrontationen ved toppen af frygten forstærker man jo netop frygten uden at have opnået nogen belønningsfølelse. Konfrontationerne skal have tid - mindst en time, gerne to timer. Hvis man har edderkoppefobi og er nået til at kunne se på en edderkop i et glas med låg på en meters afstand, skal man måske blive ved med at se på den i 15 minutter. Næste trin er så måske at røre ved glasset, eller holde det - igen så lang tid, at frygten er faldet til en komfortabelt niveau, måske efter 5 minutter. Næste trin kan være at den fobi-ramte går langt væk, og at hjælperen hælder edderkoppen ud på bordet, og sørger for at skubbe den tilbage, hvis den forsøger at kravle væk. Over måske den næste halve time kan den fobi-ramte så bevæge sig tættere på. Måske er man så nået til, at personen kan røre kortvarigt ved edderkoppen. Eller man holder en pause til næste dag, og indkasserer en belønning for dagens fremskridt, måske en middag i byen. Dagens frygttal ved 5 meters afstand til den frie edderkop er noteret i notesbogen, og næste dag, når dette gentages, oplever personen måske, at frygttallet nu er meget lavere i samme situation end ved forrige konfrontation. Det vil føles meget belønnende og ansporende til at fortsætte behandlingen.
### Konfrontationerne må meget gerne være hver dag, indtil man har nået de højeste trin på frygtlisten. Hvis der er lange pauser vil det kunne føles, som om man skal starte forfra. Afsæt tid til mindst nogle konfrontationer pr. uge.
### Efterfølgende skal man tage en booster en gang imellem - det er ligesom en vaccination, der skal holdes ved lige.
### Under og efter behandlingen bør man undgå overbeskyttende adfærd (såsom at sidde nær en udgang, når der er en hund til stede, at sove med lyset tændt af frygt for insekter, at tjekke bilen for edderkopper før man sætter sig ind eller at undgå kæledyrsforretninger. Sådanne forholdsregler kan være mere eller mindre underbevidste, men indvirker på fordelene ved konfrontation.
###
### Gå til toppen af siden

Fobi/Terapi

Hvordan konfronterer man sig over for en fobi?

Mange, der har fobi mod dyr, er også angst for steder, såsom f.eks. kældre, loftet i et hus, redskabsskure, parker, skove osv. Det er derfor også steder, der kan konfronteres.
### Desuden er det en fordel at konfrontere sig med forskellige dyr - f.eks. ikke kun med én hund, eller med én slange.
### Hvis man igen føler frygt, skal man ikke opfatte dette som et svaghedstegn - eller at metoden ikke virker. Det gør den. Bekæmp ikke denne frygt, men lad den vare den tid, den vil. Dit hjerte bliver ikke ved med at galoppere. Du vil stoppe med at svede på et tidspunkt. Efter nogen tid vil du igen få et normalt åndedræt. At lade frygten komme er som at ride på en bølge.
### Konfrontation skal ikke indebære noget, som de fleste mennesker ville opfatte som farligt.
### Fortsæt behandlingen indtil du kan gøre det, som andre mennesker almindeligvis kan - f.eks. ae en hund, de ikke kender godt, lade en edderkop kravle på sin arm, holde en frø i hånden osv. Ved at tage behandlingen ud til sådanne ekstremer (dvs. som en fobi-ramt person vil opfatte som ekstremt) vil bedst kunne sikre mod tilbagefald. Hvis du først har stået roligt med en slange, er det meget mindre sandsynligt, at du senere vil opleve panikangst, hvis du kommer til at træde på en gren på en skovtur og kommer til at tro ud fra dens bevægelse, at det er en slange.
### Der er naturligvis masser af video og film på Internettet med dyr. Man behøver blot at google dyret. En webside med lister over film med dyr er http://happyandhealthypets.com/nov22-03-animals-movies.html.
### Hvis man ikke kan gennemføre behandlingsforløbet på egen hånd eller med en hjælper, kan man opsøge en terapeut. Det bør være en person, der er bekendt med denne type behandlinger. De kaldes ofte eksponeringsbehandling (exposure therapy), adfærdsterapi (behavior therapy) eller [idet "kognitiv" blot henviser til "processen at tænke"] kognitiv adfærdsterapi (cognitive behavioral therapy, CBT).
### Som sagt betyder "cognition" blot det at tænke, og nogle forskere mener, at der i fobier rettet mod dyr kan ligge en ubevidst tro om, at dyret faktisk er farligt. I så fald vil kognitive greb, såsom at tænke anderledes, tale med andre om hvad der realistisk kan ske, læse om dyret og i det hele taget identificere, hvad man tænker om dyret, kunne nedsætte fobien (omend kun konfrontationer helt kan fjerne fobien).
### Øget information om dyret kan være med til at dæmpe frygt for dyret, f.eks. viden om at slanger viser tungen for at opfange duftstoffer, eller at fugle næppe kan opfatte, at en person er bange, eller viden om hyppigheden af bid og smitte fra det dyr, man er bange for.
### Ingen er død af frygt ved at se et ufarligt dyr. Fugle angriber næsten aldrig mennesker. Man kan måske nok en meget sjælden gang se en krage, som forsøger et "angreb", men den vil bøje af længe før den kommer nær personen. Det kan være en god idé at stille sig selv spørgsmålet, hvad der er det værste, der kan ske ved kontakt med det dyr, man frygter.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Alger

Kan mikroalger bruges til mad?

Nogle mikroalger er giftige medens andre er sunde. Fremtidens føde vil kunne brødføde 10 mia. mennesker uden at udtømme naturressourcerne - men vi vil i processen skulle ændre vores vaner, fordi in vitro kød, kunstige æg og at spise ­insekter og mikrober vil være på ­menuen. ­Mikroorganismer kan hjælpe med at fodre verden, hvis priserne falder meget i forhold til deres nuværende niveau - og sådanne produkter sælges allerede i helsekostbutikker som kosttilskud.
### På University of Wageningen i Holland har bioprocesingeniør René Wijffels grundlagt AlgaePARC, som er et sted, hvor produktionsanlægget er stakke af tykke glasrør og lavvandede udendørs damme med grønt vand. Afgrøderne er mikroalger - encellede organismer, der kendes fra fuglebade. Vi skal i fremtiden bruge algeprotein i stedet for sojaprotein. Begrebet “mikroalger" er en løs betegnelse for en bred vifte af encellede organismer, der kan opdeles i to grupper: de ægte alger (der er eukaryoter med en cellekerne), og “blågrønalger", som ikke er alger, men i virkeligheden cyanobakterier (prokaryoter uden cellekerne). Mikroalger kan hjælpe med at fodre verdens 7 milliarder mennesker, som vil være 9 milliarder i 2050.
### Ifølge FAO [Food and Agriculture Organisation], FN’s levnedsmiddel- og landbrugsorganisation) vil den globale efterspørgsel efter fødevarer være 70% højere i midten af århundredet. Verden producerer et samlet overskud af fødevarer, men stadig er hver ottende menneske underernæret på grund af økonomiske og logistiske barrie­rer.
### Der er en begrænset mængde af agerjord til rådighed for dyrkning af konventionelle afgrøder, men mange mikroalger kan ved fotosyntese omdanne solens energi tre gange mere effektivt end landplanter kan. Nogle mikroalger kan producere 20 gange mere organisk stof per hektar per år end sojabønner kan.
### Mikroalger kan dyrkes i havvand og i damme og bioreaktorer - dvs. uden behov for agerjord. Nogle mikroalger kan leve af biprodukter fra industrien. Arthrospira (den cyanobakterie, der er bedre kendt som Spirulina) indeholder 55-70% protein, alle de aminosyrer som mennesker kræver, essentielle fedtsyrer, vitaminerne B, C, D og E og er en rig kilde til mineraler. Tilføjelse af tørret Spirulina til fødevarer ville give et enormt ernæringsmæssigt løft i udviklingslandene - uden at forsøge at ændre folks spisevaner.
### Aztekerne i Mexico spiste Spirulina. I 1960’erne og 1970’erne fik den stigende efterspørgsel fra helsekostmarkedet nogle firmaer til at begynde at producere mikroalger i kommerciel skala. I 2004 producerede den globale industri 5000 ton mikroalgeprodukter og havde en omsætning på omkring 1250 millioner dollar. I helsekostforretninger kan man i dag købe Spirulina som pulveriseret kosttilskud eller i pasta, brød, kiks og blå Smarties, der har deres farve fra et Spirulina-ekstrakt. Men prisen på olier og proteiner, der er fremstillet af mikroalger, skal falde med en faktor 10 for at blive levedygtige alternativer til nutidens fødevarer.
### I dag er mikroalger et nichemarked for high value helsekost - der økonomisk ikke er konkurrencedygtige med konventionelle afgrøder i den udviklede verden, og for dyrt for de fattige. Mikroalger kan producere fødevarer med proteiner, kulhydrater, lipider og vitaminer, men kan også bruges til at lave biobrændstoffer, erstatninger for petrokemiske produkter, samt anvendes industrielt og til kemisk rensning (bioremediation) og som erstatninger for vegetabilske olier (f.eks. til kosmetik, sæber osv.).
### Mikroalger er bedre til fotosyntese end landplanter er og opnår en effektivitet på 3% i moderne bioreaktorer. Hvis forskerne kan fordoble dette, ville de kunne reducere produktions­omkostningerne med 40%. Paradoksalt nok er en måde at øge produktionen på faktisk at begrænse mængden af sollyset, der når ned til algerne, fordi alt for meget sollys - selv på en normal solskinsdag - kan hæmme algernes vækst. Forskere eksperimenterer med måder til at reducere sollyset - for eksempel ved at bygge bioreaktorer med lodret-stående rør. Desuden ønsker man at minimere den mængde af ferskvand, der er nødvendig for at genbruge de næringsstoffer, som ­mikroalger har brug for, såsom kvælstof og fosfor.
### En anden tilgang er at manipulere mikroalgernes genetik. Teknologien til genetisk manipulering af cyanobakterier findes allerede. Man kunne f.eks. øge deres fotosyntese eller gøre dem i stand til at udskille de næringsstoffer, som man gerne vil have fra mikroalgerne. Eukaryote mikroalger er sværere at manipulere, men disse alger kan producere store mængder olier, der er egnede som biodiesel - dvs. alternativer til konventionelle afgrøder, der bruges til at lave biobrændstoffer.
### Nogle hævder, at fødevarer og biobrændstoffer bør udvikles sammen. Hvis man gør brug af de mange ingredienser fra mikroalger, kan man gøre dem omkostningseffektive. I 2013 indvilgede det amerikanske biotekselskab Solazyme i at levere algeolie til Unilever, der bruger vegetabilske produkter såsom palmeolie i deres mad og deres kosmetiske produkter. Verdens produktion af palmeolie, der anvendes i kosmetik og fødevarer, er omkring 40.000.000 tons, med en markedsværdi på omkring 0,5 euro/kg. Kun 5000 tons tørrede cyanobakterielle produkter og andre mikroalgeprodukter blev solgt globalt i 2004, og til en høj gennemsnitlig markedspris på omkring 182 euro/kg. Der er titusindvis af mikroalge-arter og forskerne er kun lige begyndt at forstå, hvordan de kan anvendes. De er forskellige ­organismer med enormt forskellige fysiologier.
### Brenda Parker er en biokemisk ingeniør ved University of Cambridge og ansat hos InCrops, et EU-finansieret projekt, der hjælper med at bringe grønne teknologier på markedet, og som også er involveret i et fire-årigt EU-initiativ, kaldet EnAlgae, som støtter samarbejde mellem forskere, virksomheder og politikere fra lande i det nordvestlige Europa. “Der er en stærk økonomisk fordel i at lave samarbejder med andre brancher," siger Brenda Parker. Hun og hendes Cambridge-hold tester brugen af mikro­algen Phaeodactylum til at fjerne nitrat fra spildevand fra lokale vandrensningsanlæg. Phaeodactylum producerer olie, der indeholder den omega-3 fedtsyre, der hedder EPA, og som er vigtig for den menneskelige ernæring.
### Ud over at anvende dem i levnedsmidler, vil mikroalger formentlig også blive brugt i dyre- og fiskefoder. Den sidste forhindring er forbrugernes ­accept. Teknologist 01,032.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Kunstigt kød

Kan man lave kunstigt kød?

En begrundelse for at dyrke kød i et laboratorium er at reducere de miljømæssige konsekvenser af kødforbruget. Men for at få forbrugerne gjort interesserede, vil producenterne være nødt til at appellere til forbrugernes øjne og maver, og ikke bare til deres samvittighed. Kort sagt skal in vitro kød blive en del af et helt nyt køkken. Det er ideen bag In Vitro Meat Cookbook, der blev udgivet i 2014 af Next Nature Network i Eindhoven University of Technology’s Afdeling for Industriel Design. Bogen nærmer sig emnet, laboratorie-dyrket kød, fra ikke bare et design- og teknologisk perspektiv, men også ud fra et samfundsmæssigt og etisk perspektiv - og bogen har snesevis af opskrifter, der er lækre, uhyggelige, sjove og inspirerende, såsom kødmaling, genoplivede "dodo-vinger", kødis, bøffer strikket som tørklæder og gennemsigtig sushi. Selvom man ikke bare umiddelbart kan bruge bogens opskrifter til at tilberede laboratoriemad med, er alle opskrifterne blevet udviklet efter strenge kulinariske retningslinier. Medens det meste af den igangværende forskning fokuserer på at ændre lidt på de nuværende kødprodukter (såsom at variere hamburgere) og gøre det kultiverede oksekød mere bæredygtigt og velsmagende, er det måske overvejelserne om helt nye kødprodukter, der passer bedst til denne nye teknologi.
### Ligesom industriel fremstilling af møbler gav os nye møbler, kan in vitro-kødteknologi føre til helt nye fødevarer, ud over dagens pølser, bøffer og burgere. Selv om dyrket-kød-teknologien typisk præsenteres som en teknologi, der skal løse problemer såsom dyrs lidelser, fødevaremangel og klimaspørgsmål, kan teknologien også udformes positivt: Spisning af in vitro kød kunne bringe os helt nye mad­oplevelser og spisevaner, der kan berige vores liv. Sammen med insekt­avl og vegetariske erstatninger kan in-vitro-kød blive en lovende løsning på proteinkrisen.
### Selvom det stadig er dyrt og vanskeligt at fremstille laboratorie-dyrket muskelvæv, vil det en dag kunne være en billig, skånsom måde at producere tilstrækkeligt med kød til at brødføde verden. Dyrkning af in-vitro-kød i bioreaktorer ud fra dyreceller vil kunne være et bæredygtigt og mere humant alternativ, i forhold til at skulle avle et helt dyr fra fødsel til slagtning.
### Den første lab-dyrkede hamburger er her allerede.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Kunstigt kød

Kan man lave kunstige østers?

Rækker af miniature bioreaktorer med ebbe/flod-varierende strømninger får kunstige muskler til at trække sig sammen, hvilket giver disse in vitro østers en kødfuld struktur, som minder om rigtige muskler.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Kunstigt kød

Kan man lave gennemsigtig Sashimi-sushi?

Når in-vitro-kød dyrkes uden blodkar og nerver, kan det gøres gennemsigtigt. Oksekød eller tun kan derfor gøres næsten usynligt.
###
### Animalske perler: Perler fyldt med lab-dyrket, animalsk fedt ville kunne bruges i salater eller udspredt på en toast (kilde: Teknologist 01,034).
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Kunstigt kød

Kan man lave kunstige hamburgere?

En udvalgt gruppe af fødevareeksperter i London fik i august 2013 serveret verdens første laboratorie-dyrkede hamburger. Mark Post er en hollandsk forsker og kaldes “Mr. Lab-burger" på Maastricht Universitet. Han er leder af universitetets Cultured Beef team, der udforsker måder at producere laboratorie-dyrket kød for at opnå bære­dygtig fødevareproduktion. Der er stadig mange forhindringer, før kunstige hamburgere kan blive en del af familiemiddagen.
### De fleste af reaktionerne fra begivenheden var positive. Hamburgeren blev beskrevet som “mager", “ikke så saftig" og “tæt på kød." Ikke nogen imponerende anmeldelser, men heller ikke dårligt for noget, der er lavet i en petriskål, omend det har kostet over 300.000 dollar at fremstille. Det tog fem år at omdanne stamceller fra en ko’s skulder til en spiselig hamburger.
### Hensigten var at få en diskussion i gang, og dette skete. De negative reaktioner var for det meste fra mediernes overskrifter, hvor maden blev kaldt kunstig eller Frankenstein-fødevarer - men først og fremmest var dette begrænset til overskrifterne, og ikke i selve artiklerne.
### For at lave de kunstige hamburgere blev enkelt-muskelfibre dyrket hver for sig. At dyrke et helt stykke kød vil i teorien kunne gøres ved at dyrke muskelvæv med egen iltforsyning og næringsstoffer, ligesom det sker i kroppen.
### Hamburgere er biprodukter. En ko producerer hele kødstykker, såsom steaks/bøfkød. Medmindre det lykkes at dyrke noget, der svarer til de helt-udskårne kødstykker, man kan købe hos slagteren, er man stadig ikke kommet frem til at erstatte kød fra husdyr.
### Et andet problem er opskalering af celleproduktionen - dvs. dyrkning i en større tank og at finde ud af forskellige måder at dyrke cellerne på. Lige nu bruger man serum fra koens blod, men man vil ikke have nok serum til at dyrke mange celler, hvis man vil reducere antallet af køer på verdensplan med en faktor på en million. Så man er nødt til at komme op med et alternativ.
### Der er en række kommercielt tilgængelige dyrkningsmedier, der ikke bruger serum, og det kan være muligt at forbedre dem, så de kan bruges til dyrkning af skeletmuskulatur-stamceller.
### De miljømæssige spørgsmål er mere presserende for køer end for ­andre husdyr på grund af den iboende ­ineffektivitet ved kvægavl.
### Miljøproblemerne er mindre ved produktion af svinekød og endnu mindre ved produktion af kyllingekød og fisk. Så det første valg er at dyrke kvægkød.
### Koert van Mensvoort er leder af Next Nature Lab ved Eindhoven University of Technology i Holland, der er en gruppe af forskere, forfattere og kreative, der undersøger, hvordan teknologi og natur påvirker hinanden. Dette kollektiv har oprettet In Vitro Meat Cookbook, der er en samling af mere end 50 opskrifter. De udforsker, hvad fremtiden for kød kan være i de kommende årtier.
### Bogen er smukt illustreret med detaljerede skitser, men det er halvt fiktion, og kun tildels en videnskabelig undersøgelse af, hvordan vi kan dæmme op for vores miljøskadelige forbrugsvaner. “Folk antager, at in vitro kød er helt kunstig - men hvad er så kødterningerne, som folk køber i supermarkedet i dag? Koert van Mensvoort opfordrede sine elever til at gå ud over blot at efterligne de falske kødprodukter, der allerede er derude, såsom kyllingenuggets, hamburgere og pølser, og bogen er fuld af innovative ting som magiske kødboller tilpasset i farve, smag og konsistens til at lokke unge børn, kødblomster i form som en blomst, strikket kød, som er lavet af tynde tråde af protein, som futuristiske nye køkkenmaskiner tænkes vil kunne flette i kødlignende mønstre. Kunstigt kødpulver kan blandes i supper, salatdressinger, bagværk osv. At drømme om fremtidige anvendelser af endnu ikke-eksisterende teknologi kaldes design-fiktion Teknolog 01,035 http://www.wired.com/2013/11/a-cookbook-for-in-vitro-meat.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Landbrug

Kan man lave landbrug under jorden?

Landbrug bidrager til en tredjedel af de samlede kulstof-emissioner i verden, og en forøgelse af de konventionelle metoder vil udgøre en stigende trussel mod miljøet, efterhånden som verden forsøger at brødføde yderligere 2 milliarder mennesker i 2050. Alene Londons befolkning vil vokse med 24,4% eller to millioner mennesker i løbet af det næste årti.
### I det perspektiv forsøger to britiske “landmænd" at dyrke deres grønt­sager uden sollys 33 meter under gade­niveau i et bombeskjul fra 1944 under Clapham North Station. Dette område af London Underground er bygget som beskyttelsesrum under luftangrebene mod London under Anden Verdenskrig og havde kapacitet til at rumme 8000 mennesker med køjer, sygeafsnit, køkkener og sanitetsafsnit. Tunnelfarmen under Clapham North Station dyrker krydderurter og små blad-grøntsager til salg i lokale restauranter - og på sigt med henblik på nære markeder, hvortil det burde være muligt at levere på under 4 timer fra plukningen har fundet sted.
### Zero Carbon Food, som firmaet hedder, bruger LED-lys som lyskilde. Lysdioderne er 3 gange mere effektive end traditionelle højtryk-natriumlys (HPS), der anvendes i det kommercielle landbrug. Al energien til stedet kommer fra en grøn energileverandør. Den perfekt-isolerede tunnel kræver ikke ekstra varme til at dyrke de naturligt sunde afgrøder. Temperaturen er konstant 16 grader Celsius uden sæsonvariationer. Der bruges et hydroponisk dyrkningssystem, der cirkulerer vand (som er beriget med næringsstoffer) gennem bakker med planter, der sidder på et lag af hamp. Der er planer om at etablere et 2,5 hektar underjordisk dyrkningsareal. Et testområde på 100 m2 producerer mini-krydderurter til frisk salg, såsom hvidløg, purløg, radise, ærteskud, brøndkarse, koriander, sennepsblade, mizuna-blade Brassica rapa nipponosica, sandsennep Wild Rocket Diplotaxis tenuifolia, Red Vein Sorrel Rumex sanguineus sanguineus, Micro Rocket, Red Amaranth, Thai Basil mv. til restauranter med Growing Underground mærke. Ifølge deres hjemmeside har produkterne et reduceret carbon-fodaftryk, 70% mindre vandforbrug, ingen spildevandsafstrømning som ved almindeligt landbrug, og lavere energiforbrug end ved planteavl i drivhuse. Desuden garanteres prisstabilitet, fordi der ikke er sæsonvariationer, frost eller tørke. Det kan desuden skabe beskæftigelse i den indre by. Der behøves ikke pesticider (da der ikke er skadedyr, der lever så langt under jorden). Der er mindre spild, længere holdbarhed og ikke-anvendte rum kan udnyttes, og projektet bidrager - som initiativtagerne skriver - til Londons økologiske mål, som er “en 60% reduktion i Londons CO2-udledning i 2025" og “at 25% af Londons energi kommer fra mere effektive, decentrale energienheder i 2025" og “forbedret energieffektivitet i Londons boliger og bygninger", samt “nedbringelse af luftforurening fra transport" mv.
### Ideen opstod hos to barndomsvenner fra Bristol, Richard Ballard (dokumentarfilm-producent og møbelimportør), og Steven Dring (handelsuddannet). Michelinstjernekok Michael Roux Jr. fra London-restauranten “Le Gavroche" blev ansat i virksomheden. Men især landbrugskonsulent Chris Nelson fra Hull var den person, der fik ideerne til at blive til virkelighed.
### De har modtaget hjælp til at ­udbrede kendskabet til Growing Underground-brandet fra en af de største avlere i Storbritannien og Europa. En Crowdcube-fundraisingskampagne om projektet gik viralt, og var den kampagne, der blev set flest gange på Crowdcube-websiden. Ifølge det britiske Seed Enterprise Investment Scheme får man en skattenedsættelse på 50% ved at investere i sådanne ting som dette. Projektet blev udvalgt af National Geographic som en del af en særlig serie The Future of Food www.zerocarbonfood.co.uk. http://growing-underground.com/shiny-new-blog. http://www.zerocarbonfood.co.uk/ teknolog 01,033.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Landbrug

Kan man lave landbrug i luften?

Salat (lettuce) er en af de mest sælgende grøntsager i verden, men halvdelen af planterne går tabt på grund af svampeangreb og angreb fra andre organismer. Salat skylles inden det bliver solgt i poser - denne vaskeproces er meget dyr, men nødvendig for at rengøre for snavs og pesticider. Efter transport i op til 5 dage er salaten ikke frisk mere.
### Firmaet Combagroup i Schweiz har udviklet et system til dyrkning af ­salat, hvor rødderne dingler i luften (aero­ponic) i et beskyttet miljø i drivhuse tæt på markedet - uden jord og uden pesticider - og hvor varme og alt affald genanvendes, og hvor robotter sikrer høj produktivitet. I forhold til normal produktion anvendes 10 gange mindre vand, og der er 5 gange mindre CO2-udslip. Den samme fremgangsmåde kan anvendes til andre grøntsager.
### Salatplanterne har deres rødder hængende i luften som orkideer, og absorberer vand, ilt og næringsstoffer fra luften. IT-systemer styrer klimaet, og giver den rette blanding af vand og mineralsalte til vandingen, som robotter sprøjter på salatplanternes rødder i kontrollerede intervaller. Firmaet kalder det Smart Lettuce (smart salat). En pilotfarm er i øjeblikket i drift nær Yverdon-les-Bains i Vaud-kantonen, Schweiz http://www.combagroup.com.
###
### Designede organismer
### Craig Venter (“den forsker, der sekventerede det menneskelige genom"), vil i sit nye firma Synthetic Genomics frembringe syntetiske, biologiske organismer til miljøformål ved at digitalisere eksisterende organismer: Digitaliseringen består i at omdanne A-, C-, T- og G- baserne i den kemiske sammensætning af DNA til 1’ere og 0’er i en computer.
### Det er så tanken at bygge nye, kunstige organismer, der gør ting, som f.eks. at fjerne forurening, danne brændstof og andre nyttige ting - som en slags genetisk Photoshop, hvor man ændrer på virkeligheden.
### En førende kandidat til en CO2-ædende og energifrembringende organisme er Methanococcus jannaschii - en urgammel, encellet organisme, der findes nær varme kilder på havbunden. Den producerer methan ved at kombinere kuldioxid med brint, der stiger op gennem revner i havbunden. Denne organisme ville i kraftværker kunne omdanne CO2-udslippet til methan-brændstof www.nextnature.net/2009/09/bacteria-that-turn-co2-into-energy/; www.jcvi.org/cms/home.
### Når kemikere har bestemt strukturen af en ny kemisk forbindelse, forsøger de at syntetisere kemikaliet. Det tilsvarende har været umuligt inden for genom-forskningen. Strukturen kan bestemmes ved at læse den genetiske kode, men man har aldrig været i stand til at verificere strukturens funktion ved hjælp af en uafhængig syntese.
### Men i 2003 syntetiserede J. Craig Venter Institute et lille virus, der inficerer bakterier, og i 2008 blev man på instituttet i stand til at syntetisere et lille bakteriegenom. I første omgang kunne man ikke aktivere genomet i en celle, men senere har man opnået at gøre genomet aktivt, og har dermed taget det sidste skridt mod at skabe den første syntetiske bakteriecelle.
### I Science beskriver de syntesen af et 1.080.000 basepar stort Mycoplasma mycoides genom, som i princippet er lavet ud fra fire flasker med de kemikalier, der udgør de fire bestanddele i DNA. Det syntetiske genom blev “startet op" i en gærcelle til at frembringe den første celle, der styres helt af et syntetisk genom (Gibson, DG, JI Glass, et al. 2010 “Creation of a bacterial cell controlled by a chemically synthesized genome". Science, Publ. online 20 maj 2010). Ved at transplantere et genom har forskerne på en måde konverteret én art til en anden art.
### Det 1.080.000 basepar lange syntetiske genom af Mycoplasma mycoides er den største kemisk-definerede struktur, der nogensinde er blevet syntetiseret i et laboratorie. Denne første selvreplikerende, syntetiske bakteriecelle har altså mere end 1 million DNA-basepar og næsten 1000 gener. Konstruktionen har fået navnet Mycoplasma mycoides JCVI-syn1.0, som en henvisning til J. Craig Venter Instituttet. Konstruktionen er et bevis på metodens anvendelighed (proof of concept).
### Denne nye mulighed for rutinemæssigt at skrive software ind i livet, indvarsler en ny æra inden for videnskaben, som vil gøre det muligt at ­designe celler og organismer, som kan udføre opgaver såsom at skabe rent vand eller nye biobrændstoffer af typer, som de naturlige arter ikke kan gøre i ønsket omfang og effektivitet, eller at lave nye produkter og til nye anvendelser, såsom nye vacciner og lægemidler, nye kilder til mad, nye tekstiler, genopbygning efter forurening osv.
### Som med enhver ny viden inden for videnskab, medicin eller teknologi, har syntetisk genom-forskning potentialet til at blive brugt til både store samfundsmæssige fordele og til negative formål. Sådanne dobbelt-anvendelsesteknologier (dual use technologies) bør diskuteres og gennemgås omhyggeligt både på myndighedsniveau og i fora for undervisere, studerende, blandt lægfolk osv. for at dette felt kan trives, mener man på J. Craig Venter Instituttet www.jcvi.org/cms/research/projects/first-self-replicating-synthetic-bacterial-cell/overview/#sthash.NUfnUbk4.dpuf .
### Dette er ikke at skabe liv fra bunden. Det er snarere at skabe nyt liv ud af allerede eksisterende liv ved hjælp af syntetisk DNA, og at omprogrammere celler til at danne nye celler, der er specificeret af det nye syntetiske DNA.
### Almindelig forædling eller genmanipulation af afgrøder tilføjer eller ændrer højest 10 gener ud af de titusinder af gener, der er aktive i de fleste organismer. Syntetisk genom-forskning er anderledes derved, at man kan begynde med digital information i computeren, som giver mulighed for at designe hele, syntetiske kromosomer til erstatning af nogle eller alle de eksisterende kromosomer i cellerne.
### I en nylig rapport Synthetic Biology: scope, applications and implications (Syntetisk biologi: rækkevidde, anvendelser og konsekvenser) fra Royal Academy of Engineering i Storbritannien skriver man: Syntetisk biologi har potentiale til at skabe nye industrier af stor betydning i fremtiden (http://www.raeng.org.uk/news/publications/list/reports/Synthetic_biology.pdf).
### Forskere er i stand til at konstruere syntetiske bakterieceller, som ikke kan leve uden for produktionsmiljøet. Dette kan gøres ved, at disse organismer får indbygget en afhængighed for visse næringsstoffer, uden hvilke de ikke kan overleve. De kan få indsat såkaldte “selvmordsgener", der forhindrer, at organismen kan leve uden for det miljø, hvor den blev dyrket.
### I betragtning af hvor lidt man kender til menneskets biologi, bør disse metoder ikke anvendes på mennesker, mener man.
### De Mycoplasma-arter, som J. Craig Venter Instituttet arbejder med, nemlig (vildtyperne) Mycoplasma mycoides i form af underarten capri og Mycoplasma capricolum i form af underarten capricolum, er ikke farlige for mennesker. Begge er almindeligt forekommende i gede-besætninger på verdensplan, og bliver ofte fundet i geder i USA. Disse mikroorganismer forårsager typisk en mild yverbetændelse (mastitis) og gigt (polyarthritis) i nogle geder.
### Den syntetiske Mycoplasma mycoides mangler 14 gener, som er slettet eller inaktiveret, herunder gener der vurderes at være afgørende for mikroorganismens sygdomsfremkaldende evne (virulens). Selv om den måske kunne være i stand til at inficere geder, og potentielt kunne forårsage sygdom, er dette ikke blevet testet.
### Mycoplasma genitalium, som er den art, hvis genom J. Craig Venter instituttet tidligere har syntetiseret, er en seksuelt overført parasit i den menneskelige urogenital-kanal, hvor den forårsager urinvejs-infektion (urethritis) og er impliceret i problemer under graviditet. Måske er 1% af alle voksne inficeret med Mycoplasma genitalium, dog ofte uden at have symptomer.
### J. Craig Venter instituttet arbejder på at forbedre dette første syntetiske bakteriegenom. Den ekstremt langsomme vækst hos denne organisme gør eksperimenterne meget tidskrævende (hvilket fik forskerne til at arbejde med hurtigere voksende typer af Mycoplasma mycoides).
### Det ultimative mål for J. Craig Venter instituttet er at syntetisere en minimal celle, der kun har maskineri til det helt nødvendige for selvstændigt liv. De nærmer sig dette mål ved at fjerne ikke-essentielle DNA-regioner fra det syntetiske genom og gentage transplantationsforsøget - indtil der ikke er flere gener, som kan inaktiveres. Så vil genomet altså være så lille som muligt. Denne minimale bakteriecelle vil give en større forståelse af funktionen af hvert gen - og et nyt syn på celler som forståelige maskiner, der består af biologiske enkeltdele med kendt funktion.
### I 2003 offentliggjorde J. Craig Venter instituttet den syntetiske bakterieangribende virus phiX174 i artiklen "Frembringelse af et syntetisk genom ved hel-genom-samling: phiX174-bakteriofag ud fra syntetiske oligonukleotider". Generating a synthetic genome by whole genome assembly: phiX174 bacteriophage from synthetic oligonucleotide." Smith et al, PNAS 2003 dec. 23, 100 (26): 15440 - 5.. Epub 2.dec.2003).
### J. Craig Venter Institute er en non-profit forskningsinstitution med fokus på grundlæggende genom-studier, og Synthetic Genomics Inc. (SGI) er en privat­ejet virksomhed, der er grundlagt for at anvende syntetiske, genom-drevne, kommercielle løsninger til en række globale udfordringer, herunder inden for energi og miljø.
### Begge organisationer blev grundlagt af og ledes af J. Craig Venter.
### Siden 2005 har Synthetic Genomics finansieret ca. 30 millioner dollars i syntetisk genom-forskning af grundvidenskabelig karakter på J. Craig Venter Institute.
### Synthetic Genomics har eksklusive rettigheder (eneret) på de opdagelser, som er et resultat af dette arbejde og har indtil nu indleveret cirka 13 patentansøgnings-­familier Se mere på: http://www.jcvi.org/cms/research/projects/first-self-replicating-synthetic-bacterial-cell/faq/#q1.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Methangas

Kan man lave protein ud af methangas?

Methan kan blive til et proteinrigt ­levnedsmiddel. (Tildels det omvendte af, at maden bliver til gas i tarmene).
### Der er selvfølgelig store perspektiver i at lave gas om til protein. Det lyder som fremtidsmusik, men faktisk har firmaet Unibio i Odense hele processen klar. De hævder ligefrem, at de har løst verdens fødevareproduktions­problemer ved at lave methan om til protein.
### Alene den gas, der blot spildes og brændes af til ingen nytte, ville kunne gøre en stor forskel. Globalt frigives og afbrændes omkring 140 milliarder kubikmeter naturgas ved olie-udvindingsanlæg hvert år. Ud over at dette kunne bruges til proteinproduktion, udleder det uden gavn 6 millioner tons CO2 til atmosfæren.
### Unibio tilbyder et gæringssystem, der bruger methan-ædende bakterier til at omdanne gassen til en bouillon af proteiner, som kan tørres til protein­rige piller - til anvendelse som foder til fisk og svin og endda som mad til mennesker. Dette UniProtein® har et protein-indhold på ca. 71%.
### UniProtein® blev godkendt som dyrefoder i EU i juli 1995 (Kommissionens direktiv 95/33/EF). Den 16. Juni 2011 godkendte EU generelt brugen af UniProtein® for alle fisk og dyr. Under nye regler pr. september 2011 (nr. 767/2009) afskaffedes kravet om en generel tilladelse (pre-market authorization) for UniProtein® i foder.
### Produktet er testet som foder til laks, kalve, grise og høns med positive resultater i form af accept og vækst. Dyr, der spiser UniProtein®, absorberer foder bedre og er mere modstandsdygtige overfor sygdomme, og malkekøer producerer 10% mere mælk per dag, hvis de får UniProtein®, fortæller virksomheden.
### UniProtein® er et erstatningsmiddel for fiskemel af høj kvalitet (LT Fish­meal), men det kan også erstatte soja­skrå, og både fiskeprotein og ­sojaprotein bliver mere og mere knappe ressourcer.
### UniProtein® er især anvendeligt til dyr med kort levetid. Hvis det anvendes som tilsætningsstof for mennesker eller dyr med lang levetid, vil UniProtein®-indholdet af nukleinsyrer blive et problem, da det kan forårsage nyre- og blæresten. For at modvirke denne nukleinsyre-belastning neutraliseres nukleinsyrerne ved hydrolyse med et kun ubetydeligt tab af protein til følge. Efter denne proces kan produktet anvendes som et additiv til fødevarer.
### Smagen er neutral, og selv en ­ernæringsmæssigt meget fattig kost af majsgrød ville kunne vendes til en fremragende fødevare ved at tilsætte dette protein.
### Andre produkter, der kan udledes af det hydrolyserede primærprodukt fra processen, er smagsforstærkere (det kan erstatte det nu forbudte “Bovril", der stammede fra benmel), samt en lang række klæbemidler (adhesives).
### Produktet er ikke genetisk manipuleret, og det er lavet ved en naturlig proces, industrialiseret af UniBio A/S.
### UniProtein® er et ikke-forurenende produkt, da det produceres af en mikrobiel kultur med naturgas som eneste carbon- og energikilde. Naturgas er det vigtigste råmateriale. Desuden anvendes teknisk rent oxygen til en iltholdig gæringsproces (aerob fermentationsproces), og ammonium anvendes som nitrogenkilde. Kulturen kræver også vand, phosphat og mineraler, herunder magnesium, calcium, kalium, jern, kobber, zink, mangan, nikkel, kobolt og molybdæn.
### Natriumhydroxid og svovlsyre anvendes til pH-regulering (til pH 6,5).
### Alle kemikalier er af fødevarekvalitet. Fosfat gives som fosforsyre, mineraler gives som sulfater, chlorider eller nitrater.
### Det eneste spildprodukt fra produktionen er rent vand. Produktet er fri for toksiner, dioxin og tungmetaller på grund af den kontrollerede produktionsproces, og det faktum, at alle mineraler, der anvendes, er af levnedsmiddelkvalitet.
### Firmaet udliciterer U-Loop teknologien til virksomheder i andre lande. For at U-Loop-teknologien kan frembringe et optimalt overskud, skal det anvendes i produktionsanlæg med en produktionskapacitet på 25.000 tons om året som minimum. Prisen for et sådant projekt er omkring 88 millioner US-dollar, og byggeperioden er omkring 2 år. UniBio A/S har procespatent på U-Loop teknologien, der er udviklet i samarbejde med DTU (Danmarks tekniske universitet), og som er et resultat af mere end 30 års forsknings- og udviklingsaktiviteter på området. Firmaet har procespatent nr. EP1183326 i Europa - og der er også godkendte patenter i USA, Mexico, Canada mv.
### Virksomheden anvender en kontinuerlig fermentering. Den høstede biomasse koncentreres til 30% og opvarmes hurtigt til 140°C for at opnå et sterilt produkt, efterfulgt af en hurtig afkøling til 70°C. Forsøg har vist, at varmebehandlingen dræber alle bakterier. Desuden går cellerne i stykker i processen, så proteinet i dem bliver mere tilgængeligt. Til slut tørres til et rødbrunt, ikke-støvende granulat med en partikelstørrelse på 150-200 mikrometer. Produktet har lang holdbarhed og det er altid et ensartet produkt.
### UniProtein® retter sig mod verdens voksende behov for animalsk protein, som vil fortsætte med at stige i takt med befolkningstilvækst og fremkomsten af en stor middelklasse med en høj købekraft rundt om i verden.
### Den årlige (f lared )-afbrændte gas svarer til 25% af USA’s gasforbrug, 30% af EU’s gasforbrug eller 75% af Ruslands gaseksport, idet ca. 140 milliarder kubikmeter naturgas bliver afbrændt ved f laring hvert år.
### Denne årlige (f lared )-afbrændte gas har en global indvirkning på klimaændringerne ved at tilføje ca. 400 millioner tons CO2 til de årlige emissioner, ifølge Verdensbanken. Hvorfor ikke i stedet bruge denne gas til at brødføde verden? - spørger man i firmaet.
### Med UniBio’s teknologi er det muligt at fremstille ca. 70.000.000 tons af produktet UniProtein® ved hjælp af denne gas, der ellers blot afbrændes. Da produktet kan bruges i stedet for højkvalitet-fiskemel er det relevant, at 2013-prisen for et ton fiskemel fra Peru var ca. 1840 US-dollar. Så vi taler i virkeligheden om 1/120 af hele det samlede bruttonationalprodukt i USA - som altså ved denne (f lared0)-afbrænding af naturgas bliver bortødslet i stedet for at blive gjort til protein af høj kvalitet (70 millioner tons x 1840 USD = 128.800 millioner USD (= 0,13 x 1012) - mens det samlede bruttonationalprodukt i USA i 2012 var 15680 milliarder USD = 15 x 1012) http://www.unibio.dk.
###
### Gå til toppen af siden

Fremtidens mad/Olie

Hvad er vedvarende olie?

Forskere har fået den idé, at det må være muligt at lave genetisk ændrede bakterier, der kan lave vedvarende olie. Råolie er kun et par molekyl­stadier væk fra de syrer, der normalt udskilles af gær eller kolibakterier under gæringen, og der kræves ikke mange ændringer for at opnå det ønskede resultat.
### Det siger Greg Pal fra firmet LS9 - en af flere virksomheder i Silicon Valley området, som kappes om at gøre det unødvendigt at importere Saudi-Arabisk olie, der på et tidspunkt kostede 140 dollar pr. tønde.
### Næste-generation "Olie 2.0" vil ikke kun være vedvarende, men måske også kulstof-negativ. Det betyder, at det kulstof, der udsendes, vil være mindre end det, der opsuges fra atmosfæren af de råvarer, olien er lavet ud fra www.nextnature.net/2008/12/bacteria-that-eat-waste-shit-petrol.
### Gå til toppen af siden

Insekter

Hvad er et insekt?

Ordet "insekt" er fra latin "insectum", som betyder "med en indskåret eller opdelt krop" - bogstaveligt betyder ordet: "skåret i sektioner". Insekters krop er nemlig opdelt i tre dele (hoved, thorax, abdomen) samt tre par leddelte ben, sammensatte øjne og to følehorn. Insekter er den eneste gruppe af hvirvelløse dyr, der har udviklet vinger. Læren om insekter kaldes entomologi (fra græsk: entomos som betyder insekt).
### Insekter udgør over halvdelen af verdens arter incl. planterne. Omkring en million insektarter er blevet beskrevet, men det antages, at de fleste arter endnu aldrig er blevet beskrevet. Særlig artsrige grupper er sommerfugle, biller, bier, myrer, hvepse, myg og fluer.
### I løbet af de sidste 400 millioner år har evolutionen produceret en bred vifte af leddyrarter, der er tilpasset deres forskellige omgivelser. Der er beskrevet ca. 925.000 insektarter, men der menes at være over 2 millioner arter på Jorden. Men faktisk er der også vurderinger, der går på, at der er 6-10 millioner, eller at der i virkeligheden måske findes op til 30 millioner insektarter på Jorden. Måske udgør insekterne over 90% af alle organismer på Jorden. Man har skønnet, at alle klodens insekter vejer fire gange mere end alle klodens dyr, incl. mennesket.
### De findes i alle nicher, omend kun få findes i havet (som er krebsdyrenes hovedniche). Hvor der findes mennesker, findes der også insekter (Nat Prod Rep, 27:1737-57, 2010). Denne store diversitet gør insekter til et mere sikkert bud på en bæredygtig fødevare for mennesker end de ganske få husdyr og fiskearter, mennesket i virkeligheden har gjort sig afhængig af. (Da der lever insekter alle steder, hvor der lever mennesker, er der en god chance for, at der overalt vil kunne findes lokale insektarter, som ved avl ville kunne bruges til føde for mennesker, uden at man ville behøve at importere insekter fra andre verdensdele).
###
### Gå til toppen af siden

Insekter

Er insekter skadelige eller gavnlige?

Insekternes positive betydninger i naturen er stort set ukendte for almindelige mennesker, der typisk inddeler insekter i fire grupper:
### De skadelige (fordi de som bladlus og uglelarver spiser afgrøder, eller fordi de stikker og overfører sygdomme, f.eks. malaria fra myg).
### De nyttige (fordi de bestøver planter, eller kan udnyttes, såsom silkesommerfugle-larver og honningproducerende bier, eller hvis de som rovinsekter er en slags biologisk bekæmpelse af de skadelige arter).
### De flotte (som sommerfugle og guldsmede).
### De andre (som bare findes, og som de fleste blot ignorerer, overser eller vifter væk).
### I modsætning til populære antagelser, er der blandt de 1 million beskrevne insektarter kun omkring 5000, der anses for skadelige for afgrøder, kvæg eller mennesker. Under en promille af insekterne er farlige for mennesker.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter

På hvilke måder er insekter gavnlige?

Insekter har stor betydning i naturen. De bidrager med hurtig nedbrydning af dødt plantevæv og døde dyr, og insekter er føde for talrige dyr, både blandt pattedyrene, fuglene, krybdyr og padder, og mange rovinsekter. Uden insekter ville naturen være meget anderledes.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Gavnlige

Hvad betyder insekter for bestøvning af blomster?

Over 90 procent af de 250.000 blomstrende plantearter er afhængige af bestøvere. Dette gælder også for tre fjerdedele af de ca. 100 afgrødearter, som frembringer det meste af verdens planteafgrøder, som mennesker udnytter. Alene de domesticerede bier skønnes at bestøve 15 procent af disse arter.
### Man har vurderet, at der er 100.000 arter, der bestøver planter, og 98% af disse arter er insekter.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Hvor meget honning produceres i verden?

Bier leverer honning og andre produkter. FAO vurderer, at verdens bier giver ca. 1,2 million ton kommerciel honning årligt.
### Produkter fra bier er desuden propolis og royal jelly. Biers giftstoffer bruges medicinsk i inficerede sår og brandsår.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Hvor meget silke produceres om året?

Silkeorme producerer over 90.000 ton silke om året. (Silke og silkeorme er beskrevet nærmere i BioNyt nr.155).
### I Sydkorea bruges silkeorme-pulver som blodsukkersænkende middel til diabetikere.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Hvad er shellac?

Shellac (til polering) er et harpikslignende resin, som udvindes af hunnen af "lac bug", Kerria lacca, der lever i kolonier med tusinder af individer på træer (Ficus, Palas, Kusum, Ber) i skove i Indien og Thailand.
### Der skal bruges ca. 300.000 "lac bugs" for at producere 1 kg shellac. Det kan blive til flydende shellac, når det opløses i ethanol, og kan bruges til at få fødevarer til at glinse og anvendtes til polering af træ frem til 1930'erne.
### Engang anvendtes det til elektriske apparater, fordi det har god isoleringsevne og ikke gennemtrænges af fugt.
### Grammofonplader af typen "78-longplaying" var lavet af shellac op til 1950'erne.
### Det samme produkt bruges også til at dække frugt, grøntsager (til erstatning af det naturlige vokslag, som kan være gået tabt), slik, snack og kager, for at få dem til at se friskere og mere indbydende ud.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Hvad er karmin (cochenille-ekstrakt)?

Danmark er et af de lande, der importerer mest karmin (Tyskland, Frankrig, USA og Brasilien er andre storimportører af carmin).
### I begyndelsen af 2012 udviklede der sig en kontrovers over Starbucks Coffee Company’s jordbær-Frappuccino® (og en rødfarvet smoothie og en pie), efter at firmaet oplyste, at den lyserøde farve i drikken stammede fra cochenille-ekstrakt, der er lavet af dehydrerede skjoldlus (kilde)
### Før anvendelse af dette cochenille-ekstrakt (dvs. naturligt karminrødt) havde Starbucks brugt kunstige tilsætningsstoffer og valgte altså at skifte til en mere naturlig måde at få farvestoffet på (Leung, 2012). Men da dette blev bragt til verdens opmærksomhed fra en gruppe af 7 veganske forbrugere i USA, gik historien viral gennem blogs og web-fora og blev bredt rapporteret i de nordamerikanske medier.
### I USA og Canada foregik anvendelsen af cochenille-ekstrakt i overensstemmelse med reglerne på levneds­mid­delområdet(Health Canada, 2006, USFDA, 2009), men i en kommentar til forbrugerne, bemærkede præsidenten for Starbucks i USA, at som reaktion på forbrugernes reaktioner på brugen af cochenille-ekstrakt i nogle af selskabets produkter, ville man nu bruge et tomat-baseret farvestof.
### Karminsyre kommer fra hunner af skjoldlusen Dactylopius coccus, som lever på kaktusser i Peru. Landmændene dyrker kaktus på grund af skjoldlusen, og holder dem som ‘husdyr’ på store kaktusmarker, hvor man hænger lusereder op på planterne. (Skjoldlusen er blevet indført til Gran Canaria i Spanien, og her er man begyndt at producere karminsyre).
### Karminsyren får man ved at knuse skjoldlusene, så de udskiller den kraftige, røde farve. Der går 100.000 knuste skjoldlus til at lave et kilo af det naturlige røde farvestof karminsyre.
### I forhold til andre naturlige røde farver er karminsyre stabilt og billigt. Alternativer kan være rødbeder, paprika og drueskaller.
### Karminsyre kaldes også "naturlig rød farve" og er det samme som tilsætningsstoffet E120. Produktet kaldes også carmine, cochineal-extract, cochenille-rødt, natural red 4, hydreret aluminiumchelat af carminic acid, eller red bug dye. Man kan se på produkters indholdsdeklaration, om de indeholder karminsyre.
### Farvestoffet er den vigtigste naturlige røde farve, der bliver brugt i fødevarer og juice og andre drikke, marmelader, kager, mejeriprodukter, kosmetik og tekstiler verden over, fordi farvestoffet er meget stabilt.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Kan man lave karmin (cochenille-ekstrakt) kunstigt?

I øvrigt har forskere fra DTU og Københavns Universitet sammen med virksomheden Chr. Hansen som de første i verden forsøgt at efterligne skjoldlusens farveproduktion.
### Chr. Hansen er førende på verdensmarkedet for naturlige farver, og markedet for naturlige farver er i voldsom vækst.
### Sammen med DTU Systembiologi og Institut for Plante- og Miljøvidenskab på KU arbejder de på at efterligne skjoldlusens farveproduktion i en mikrobiologisk cellefabrik - det vil sige ved fermentering. Det er forskernes idé at lave karminsyre på den samme måde, som skjoldlusen gør, men i en mikrobiologisk cellefabrik i en gæringstank.
### Skjoldlusen har cirka 18.000 gener, og forskerne har fundet frem til 50 forskellige gener, som menes at kunne være vejen til karminsyre-dannelsen i skjoldlusen. Det er imidlertid et større puslespil at sætte generne rigtigt sammen, så de kan producere farvestoffet.
### Eftersom farvestoffet bygger på skjoldlus, kan det være vanskeligt for nogle vegetarer at indtage mad og drikke, der er farvet med karminsyren fra insekterne. Det kan også være vanskeligt for dem at bruge kosmetik osv., da det ikke stemmer helt overens med de retningslinjer, som vegetarer holder sig til. Desuden ønsker nogle mennesker et andet produkt alene fordi det røde pigment stammer fra et insekt.
### Prisen for karminsyre har været svingende. Og det vil være billigere at producere i en ståltank.
### Hvis man finder frem til den rette metode, kan den formentlig også bruges til at lave andre naturlige farvestoffer. Der vil dog gå adskillige år, før man er klar til at sende det nye naturlige farvestof på markedet (kilde).
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Hvad er resilin-gummi?

Resilin er et gummilignende protein, som giver insekter evne til at springe, og som er blevet anvendt i lægevidenskaben til at reparere arterier på grund af dets elastistiske egenskab. I øvrigt bruges det medicinsk til at rense sår, der ikke vil hele.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Hvad er kitin og chitosan?

Chitosan er et stof, der er afledt af kitin fra insekternes yderskelet. Det er blevet foreslået som muligt indpakningsbeskyttelse til levnedsmidler, fordi det er en plastlignende polymer, som er bionedbrydelig og med antimikrobiel virkning mod bakterier og skimmelsvampe. Det er dog i ren tilstand for følsomt for fugt.
###
### Gå til toppen af siden

Insekter/Produkter

Kan man udvinde olie fra insekter?

Man har studeret muligheden for at lave biodiesel fra insekters olie. (Mariod et al 2006).
###
### Gå til toppen af siden

Madspild

Hvor meget af verdens kornproduktion går tabt?

På verdensplan går mindst 10% af det høstede korn tabt, fordi det ikke bliver opbevaret korrekt fra det forlader marken og videre ud til forbrugerne. Firmaet Cimbria Unigrain i Thisted er verdens førende inden for metoder til at opbevare korn ved tørring i siloer under temperaturovervågning så mugning undgås.
###
### Gå til toppen af siden

Madspild

Hvordan kan madspild undgås?

Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad (www.stopspildafmad.dk) blev grundlagt af den russiskfødte Selina Juul i 2008. Hun blev i 2014 kåret som Årets Dansker af Berlingske på grund af hendes utrættelige indsats for kampen mod madspild. Hun er også vinder af bl.a. Nordisk Råds Natur og miljøpris.
### Thomas Flemming er madspilds-­entreprenør og stifter af Fødevare­banken, der indsamler overskudsmad til socielt udsatte både i København og i Århus.
### Selina Juul og Thomas Flemming har indgået et samarbejde om et nyt projekt, kaldet Overskudsmad, der er baseret på et it- og sms-system, som skal få håndteringen af madspild op i et højere gear. DFDS A/S har stillet deres store mødelokale i færgeterminalen på Dampfærgevej i København til rådighed for arbejdet og for de 82 frivillige, der er tilknyttet forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.
### Man har tidligere forsøgt sig med kommerciel videresalg af gratis overskudsmad, evt. tilført en ekstra forarbejdning, men det nye projekter vil i højere grad have et socialt perspektiv indbygget og skal foregå lokalt og mere simpelt. F.eks. ved at overskudsmad fra restauranter fordeles til herberger for hjemløse. På længere sigt skal projektet Overskudsmad blive til en international organisation, Surplus Food, som skal sætte Danmark på verdenskortet i forhold til at finde løsninger på madspild i verden - f.eks. ved et it- og sms-system, så mad-donorer og mad-modtagere nemt kan finde hinanden. Det kan være den lokale bager, supermarked eller restaurant, der har overskudsmad til rådighed, og et lokalt værested kan være modtageren. Ledige kan tænkes at bidrage med transporten. Transporten skal minimeres, og det hele må meget gerne være målbart. Den direkte forbindelse mellem maddonor og madmodtager er den mest effektive form, tænker man.
### Det betyder også at der ikke er brug for lager. Madmodtagerne skal kun modtage den mængde mad, der er brug for. Madspildet skal ikke blot flyttes et andet sted hen.
### Der skal oprettes akademier, hvor frivillige kan blive uddannet til at varetage omfordelingen af overskudsmaden fra f.eks. supermarkeder til hjemløse-herberger osv. Ifølge Miljøministeriet smider danske supermarkeder 150.000 ton mad ud om året.
###
### Gå til toppen af siden

Madspild

Hvor stort er madspildet i Danmark?

Ifølge Miljøministeriet smider danske supermarkeder 150.000 ton mad ud om året. Ialt smides i Danmark over 700.000 tons mad ud hvert år: Det svarer til, at vi kører hver femte indkøbsvogn direkte til skraldespanden i stedet for at tage den med hjem. På baggrund af Miljøstyrelsens affaldsstatistik fra 2006 beregnede Landbrug & Fødevarer, at hver dansker smider 60-65 kg mad ud hvert år, selv om det kunne være spist.
###
### Gå til toppen af siden

Madspild

Hvor meget mad smider hver dansker ud årligt?

På baggrund af Miljøstyrelsens affaldsstatistik fra 2006 beregnede Landbrug & Fødevarer, at hver dansker smider 60-65 kg mad ud hvert år, selv om det kunne være spist. Der smides i Danmark over 700.000 tons mad ud hvert år: Det svarer til, at vi kører hver femte indkøbsvogn direkte til skraldespanden i stedet for at tage den med hjem.
### Der smides som sagt i Danmark over 700.000 tons mad ud hvert år: Husholdningernes madspild er 260.000 tons mad hvert år. I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 ton - heraf 163.000 ton fra detailhandlen, 29.000 ton fra hoteller og restauranter og 31.000 ton fra institutioner og storkøkkener om året. Madspild fra primærproduktionen udgør 100.000 ton pr. år, og fødevareindustrien står for et årlig madspild på 133.000 ton. Madspild koster danskerne 11,6 milliarder kr. år året inkl. moms og afgifter. Kilde: Miljøministeriets, Regeringens Strategi for affaldsforebyggelse "Danmark uden affald II" - tal fra 2015. Landbrug & Fødevarer (2014-tal).
### Det er planen at madspildet skal kortlægges hver 6. år. Meget kan opnås ved bedre organisation. Glostrup hospital kunne næsten halvere deres madaffald over en periode på 4 år. Unilever tilbyder goodie-bags til landets restauranter, så gæsten kan tage madresterne med hjem.
### Det er tanken at uddanne madspildsjægere, der kan hjælpe personalet i storkøkkener med at finde ud af, hvor madspild opstår. På globalt plan arbejder tænketanken World Resources Institut i regi af Global Green Growth Forum (3GF) om at definere, måle og rapportere om madspild. EU-projektet FUSIONS skal skaffe data om madspildet i EU.
### CONCITO-rapporten "Det skjulte madspild" fra 2011 indeholder 18 forslag til at nedbringe madspild, bl.a.:
###
### Indfør emballager til små husstande
### Færre tilbud med mængderabat,
### Sælg frugt og grønt i flere størrelser,
### Ophæv forbud mod salg af mad efter "mindst holdbar til" datoen,
### Giv rabat på varer nær udløbsdato,
### Forbrugerrådet har udgivet en app, "For Resten Danmark" med råd om madspild. Se også www.okologi.dk og www.birtebrorson.dk.
### (Desuden kunne spild altså som tidligere noteret bruges til ­insekt-avl).
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor stor er den globale produktion af husdyr?

Den globale produktion af husdyrprodukter var ifølge FAO i år 2000 ca. 229 millioner ton, og forventes i 2050 at være 465 millioner ton, dvs. en forventet fordobling på 50 år. Men FAO anslår, at verden har brug for at øge sin produktion af fødevarer med ca. 70% fra år 2015 til år 2050 for at betjene en global befolkning på 9 milliarder mennesker i 2050.
###
### For at dække behovet vil man skulle producere lige så meget mad i de næste 40 år, som mennesket har produceret i de foregående 8000 år.
### 868 mill. mennesker lider af kronisk sult. 171 millioner børn under 5 år er underernærede. Dette skyldes ganske vist især manglende fordeling af verdens fødevareproduktion
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Konkurrerer produktion af husdyrfoder med andre ressourcer?

Produktion af foder til husdyr er i stigende grad i konkurrence om ressourcerne (bl.a. jord, vand og gødning) og der er konkurrence mellem fødevarer på den ene side og brændstofproduktion+urbanisering+natur på den anden side.
###
### Da insekter kan avles på affald, konkurrerer insektavl ikke med andre måder at avle på. Ved at kunne udnytte biomasse, som husdyr og mennesker ikke kan udnytte, konkurrerer insektavl således ikke med fødevareproduktionen, sådan som foder til husdyr gør (som fodres med korn, sojabønner og fiskemel).
### I det omfang insektavl erstattede husdyravl, ville det korn, der så ikke skulle bruges til husdyr, i stedet kunne gå til konsum. I USA bruges 40% af den majsproduktion, som ikke eksporteres, til produktion af bioethanol. Det har fået fødevarepriserne til at stige.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Konkurrerer produktion af spiselige insekter med andre ressourcer?

Da insekter kan avles på affald, konkurrerer insektavl ikke med andre måder at avle på. Ved at kunne udnytte biomasse, som husdyr og mennesker ikke kan udnytte, konkurrerer insektavl således ikke med fødevareproduktionen, sådan som foder til husdyr gør (som fodres med korn, sojabønner og fiskemel).
### I det omfang insektavl erstattede husdyravl, ville det korn, der så ikke skulle bruges til husdyr, i stedet kunne gå til konsum. I USA bruges 40% af den majsproduktion, som ikke eksporteres, til produktion af bioethanol. Det har fået fødevarepriserne til at stige.
###
### Produktion af foder til husdyr er derimod i stigende grad i konkurrence om ressourcerne (bl.a. jord, vand og gødning) og der er konkurrence mellem fødevarer på den ene side og brændstofproduktion+urbanisering+natur på den anden side.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor meget jordareal lægger produktionen af kød fra husdyr beslag på?

Det jordareal, der i dag direkte eller indirekte er dedikeret til kødproduktion, udgør 70% af verdens samlede landbrugsjord-areal.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor mange tons foder til husdyr produceres i verden pr. år?

I 2011 vurderede FAO, at der globalt anvendtes 870 millioner tons dyrefoder, svarende til 60-70% af produktions­omkostningerne ved kødproduktionen.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor stor en andel af verdens kornproduktion bruges som foder til husdyr?

En trediedel af verdens kornproduktion i 2013 blev brugt som foder til husdyr (795 millioner ton korn). I 2050 vil yderligere 520 mill. ton korn (dvs. halvdelen af den totale kornproduktion) gå til foder til husdyrene.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor mange tons protein bruges som foder til husdyr i verden pr. år?

I 2013 anvendtes 155 mill. ton protein som foder. I år 2050 vil yderligere 110 mill. ton protein være foder til husdyr (50% heraf fra korn).
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor stor en andel af verdens kornproduktion bruges til produktion af bioethanol?

I 2013 anvendtes 110 mill. ton korn til bioethanol-fremstilling. Det er en konkurrent til foderproduktionen.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden/Husdyrproduktion

Hvor meget importerer Kina af sit dyrefoder?

Kina importerer i dag halvdelen af deres dyrefoder (30 mill. tons pr. år).
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor mange mennesker vil der være på Jorden i fremtiden?

I år 2050 vil vi være 9 milliarder mennesker på Jorden. I år 2100 (når de, der fødes nu, er blevet gamle) vil der være 11 milliarder mennesker på Jorden - ifølge nye vurderinger, som tager i betragtning, at fødselsraten ikke falder så hurtigt i Afrika, som man tidligere har forventet World Resource Institute, Washington, D.C.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor mange mennesker vil der være i verden i 2050?

I år 2050 vil vi være 9 milliarder mennesker på Jorden. Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor mange mennesker vil der være i verden i 2100?

I år 2100 (når de, der fødes nu, er blevet gamle) vil der være 11 milliarder mennesker på Jorden - ifølge nye vurderinger, som tager i betragtning, at fødselsraten ikke falder så hurtigt i Afrika, som man tidligere har forventet World Resource Institute, Washington, D.C.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Vil landbrugsproduktionen i verden stige eller falde i fremtiden?

Ifølge forskning i Science (i 2009) kan visse områder i troperne og subtroperne i år 2100 forvente 20-40% lavere landbrugsproduktion på grund af forhøjede temperaturer i dyrkningssæsonen.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor stor vil landbrugsproduktionen være i 2100 i forhold til i 2009?

Ifølge forskning i Science (i 2009) kan visse områder i troperne og subtroperne i år 2100 forvente 20-40% lavere landbrugsproduktion på grund af forhøjede temperaturer i dyrkningssæsonen.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor meget er det globale forbrug af kød øget gennem de sidste 20 år (data fra ca. 1994-2014)?

I løbet af 20 år (fra omkring 1994 til 2014) er det globale forbrug af kød fordoblet. Hvis det fortsætter sådan, vil vi få brug for en planet til. Det skriver insektforskeren Arnold van Huis, som er medforfatter til FN's bog om spiselige insekter (FAO's bog).
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor stort er behovet for at øge den globale kødproduktion i fremtiden?

Den globale produktion af husdyrprodukter var ifølge FAO i år 2000 ca. 229 millioner ton, og forventes i 2050 at være 465 millioner ton, dvs. en forventet fordobling på 50 år. Men FAO anslår, at verden har brug for at øge sin produktion af fødevarer med ca. 70% fra år 2015 til år 2050 for at betjene en global befolkning på 9 milliarder mennesker i 2050.
###
### For at dække behovet vil man skulle producere lige så meget mad i de næste 40 år, som mennesket har produceret i de foregående 8000 år.
### 868 mill. mennesker lider af kronisk sult. 171 millioner børn under 5 år er underernærede. Dette skyldes ganske vist især manglende fordeling af verdens fødevareproduktion
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor mange mennesker sulter?

868 mill. mennesker lider af kronisk sult (tal fra omkring 2014). 171 millioner børn under 5 år er underernærede. Dette skyldes ganske vist især manglende fordeling af verdens fødevareproduktion
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor mange mennesker bor i byer?

Over 50% af verdens befolkning bor i byer. I år 2050 forventes 70% at bo i byer. Det vil blive nødvendigt at producere maden inde i byerne. I det afrikanske land Ghana produceres 90% af grønt­sagerne inden for bygrænsen www.fao.org/climatechange/climatesmartpub/66250/en.
###
### Gå til toppen af siden

Protein-behovet i fremtiden

Hvor vil man kunne få protein fra i fremtiden?

Vi har brug for at identificere alternative proteinkilder i fremtiden. I år 2045 vil man måske anvende mange andre proteinkilder, end vi bruger i dag, f.eks.
###
### laboratoriedyrket kød,
### mikroalge-protein,
### protein fra andre plantearter, såsom quinoa (Chenopodium quinoa) fra Sydamerikas Andesbjerge, teff-planten (Eragrostis teff) fra Etiopien, amarant [Amaranthaceae] som aztekerne dyrkede for 7000 år siden, lupiner, andemad osv.
### Insekter har et stort potentiale til at bidrage til den globale fødevaresikkerhed.
###
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvad siger religionerne om at spise insekter?

Insekter har stort set været fraværende fra kosten i de områder af verden, der har været domineret af kristendom, jødedom og islam.
### Der er dog i den islamiske tradition flere henvisninger til at spise insekter, såsom bier, myrer, lus og termitter, og især er græshopper tilladt (El-Mallakh og El-Mallakh 1994).
### For jøderne er spisning af græshopper specifikt nævnt som tilladt (formentlig ørkengræshoppen Schistocerca gregaria), men traditionen forsvandt, da jøderne kom til områder uden græshopper.
### For den kristne religion giver Bibelens 3. Mosebog anvisninger på dagligliv, og her står at græshopper må spises, men alt andet “kryb" skal betragtes som afskyeligt. Denne opfattelse er så gået i arv, også hos ikke-bibellæsere.
### Det Nye Testamente beskriver Johannes Døberens proteinkilde, medens han boede i ørkenen (biblegateway.com/passage/?search=Markus+1%3A6&version=DN1933): "Og Johannes var klædt i kamelhår og havde et læderbælte om sin lænd og spiste græshopper og vild honning" (Markus 1:6). Bemærk at honning også er fra insektverdenen!
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Må man spise insekter i kirken?

I 2012 brugte sognepræst Johannes Gjesing entomo­fagi (insektspisning) for netop at demonstrere historien om Johannes Døberen for sin menighed i Gram Kirke i Sønderjylland under en familiegudstjeneste, hvor nogle spejdere deltog.
### Et stykke tid før gudstjenesten bestilte præsten en pakke græshopper over internettet. Han troede, at det ville være græshopper, som man kunne spise som snack, og tænkte, at det da måtte være et hit hos børnene ved denne gudstjeneste. Da pakken ankom, opdagede præsten til sin skræk, at den indeholdt levende græshopper. Det var en pakke kriblende græshopper beregnet til at fodre slanger og krybdyr med.
### Græshopperne kom dog med i kirken, og børnene fik dem at se. Præsten nippede endog hovedet af en enkelt, står der i aviserne. Børnene tog næppe skade, men demonstrationen blev ikke godt modtaget af en kollega, præsten i Højrup Sogn. Hun klagede efterfølgende til både domprovsten i Haderslev og til biskoppen over Haderslev stift, Niels Henrik Arendt, og beskyldte præsten for ‘kirkeligt dyredrab’ - og at det var utilstedeligt, at der havde fundet dyredrab sted ved en gudstjeneste. Biskoppen tog det roligt, og mente ikke, at præsten havde begået en synd, fordi han blot havde demonstreret Bibelens ord. Den manglende opbakning fik klageren til at opsige sin stilling i protest. Der kom ikke andre klager, men præsten undlod at gentage demonstrationen Kilde: BT 12 sep. 2012 Thomas Søgaard Rohde.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvem har afsky mod at spise insekter?

I mange lande ser mennesker med afsky på at spise insekter og associerer det med primitiv adfærd.
### Imidlertid er afsky for visse fødevarer ganske almindeligt. De fleste europæere og amerikanere frastødes af tanken om at spise heste, hunde og katte, selv om heste ikke adskiller sig væsentligt fra køer. I Indien er det tabu at slå køer ihjel, og selv træk-­okser skal ifølge en lov dø naturligt af ælde, før de må spises. Derimod er det almindeligt i Indien at spise ­geder. I England spises mange typer af indvolde, som ikke spises i USA, og nogle spises heller ikke i Danmark. Sådan er der utallige kulturforskelle på madvaner, madtabuer og madafsky.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvad er begrundelserne for ikke at spise insekter?

Når folk har kulturelt nedarvede aversioner mod at spise insekter, forsøger de ofte at begrunde deres aversion med fortænkte argumenter:
### "At spise insekter er kun for de fattige", men det er forkert - faktisk er nogle insekter rasende kostbare.
### "Insekter har mindre fedt og færre kalorier, så der er mindre mad i dem". Det er noget sludder. Man bliver hurtigere mæt, fordi de indeholder mere protein. I øvrigt kan man jo bare spise flere insekter, for der er nok af dem.
### "Når du spiser insekter spiser du også deres fordøjelsessystem med indhold". Hundrede af millioner mennesker spiser hamburgere og hot dogs, som netop indeholder "colon, anus, stomach and poop".
### Et andet argument: "Det lyder upraktisk, hvis insekter skulle erstatte nutidens mad". Det ville være muligt, men at al anden mad skal erstattes med insekter er måske ikke nødvendigt. De kan bruges som supplement.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvad er oprindelsen til afsky mod at spise insekter?

Den Frugtbare Halvmåne (The Fertile Crescent) er betegnelsen for et område med oprindeligt frugtbare jorder i det vestlige Asien og Nildeltaet i nordøst-Afrika, som menes at være en af de regioner, som landbruget stammer fra. Derfra spredtes viden om fødevareproduktion (dvs. vegetabilsk og animalsk domesticering) hurtigt over hele Europa.
### De mest værdifulde af de vilde dyrearter, som det kunne betale sig at domesticere, var:
### store planteædende eller altædende pattedyr (så der var nok af føde til dem),
### rolige i adfærd (uden tendens til panik - zebraer er f.eks. for nervøse og aggressive),
### flokadfærd med et leder-hieraki (så mennesket kunne indgå som flok­leder),
### hurtigtvoksende (så det betaler sig at investere tid til at avle dem),
### store (så de var kødfulde),
### lette at avle på (nogle arter vil ikke yngle i fangenskab).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvorfor blev kun nogle få dyr til husdyr?

Der er i verden 14 sådanne domesticerede pattedyrarter, der hver vejer mindst 45 kg. Det er bemærkelsesværdigt, at Eurasien havde 13 af disse dyr (det 14. dyr var lamaen i Amerika). Disse dyr gav ikke kun betydelige mængder kød (hvilket gør dem til de vigtigste leverandører af animalske fødevarer i verden), men gav også mælkeprodukter, læder (tøj og bolig), uld (varme), transportmidler og plov-trækkraft.
### Man mener, at det var på grund af nytten af disse dyr, at man i Vesten mistede interessen for at bruge insekter - udover honningbier, silkeorme og skjoldlus. Insekter kunne simpelthen ikke tilbyde de samme fordele.
### I modsætning hertil levede de oprindelige folk i Amerika, blandt andet Shoshoni-stammer i Californien og andre vestlige dele af USA, mere af småvildt (såsom gnavere, firben og insekter), fordi der her ikke var meget storvildt tilbage og ikke flere af de tidligere tiders store, vandrende flokke af store dyr.
### Fødevareproduktionen i Mellemøsten og Europa førte til domesticering af en stadig bredere vifte af planter og dyr. Dette landbrug opnåede utrolig stor produktivitet og effektivitet. Mad kunne nu oplagres, og fødevareforsyningen blev efterhånden mere stabil. Den tidligere jæger/samler-livsstil blev afløst af en fastboende livsstil, som var afhængig af landbrug.
### Denne afgørende ændring i livsstil, kombineret med den usikre karakter af insekters forekomst på grund af deres store sæsonudsving, bidrog formentlig til, at interessen for insekter som fødevare gik næsten helt tabt. Selv om der er optegnelser af, at man spiste græshopper i Mellemøsten (f.eks. i Israel-området), var dette sandsynligvis af mindre betydning på grund af netop denne uforudsigelighed.
### Det fastboende landbrug kan naturligvis også have resulteret i, at insekter blev opfattet som en plage og trussel mod fødevareproduktionen. Kort sagt blev ikke-domesticerede fødekilder i almindelighed mindre vigtige.
### I nutidens moderne landbrug er agroøkosystemerne stærkt forenklede: Biodiversiteten er minimal, og potentialet i at høste fra naturen er generelt lav. Byernes udvikling, urbaniseringen, som er mest omfattende i de vestlige lande, har medført, at mennesker ikke mere har kontakt med naturen. I mange tropiske områder lever mange mennesker stadig et mere landligt liv, - selv om dette er ved at ændre sig.
### Stigende urbanisering vil også ændre anvendelsen af insekter som fødekilde i udviklingslandene, hvis forsyningen af insekt-fødekilder til byerne forbliver lille og upålidelig, og hvis byernes befolkning får en vestlig livsstil. For eksempel er anvendelsen af græshopper som fødekilde forsvundet i Mellemøsten i områder med stærk vestliggørelse. Det tilsvarende sker i Japan og Mexico. Selv i landene i den tropiske zone er der store forskelle mellem de etniske grupper med hensyn til, om insekter anses for at være spiselige. Men generelt er det almindeligt at spise insekter i troperne, medens det i tempererede zoner ofte ikke sker.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvordan nedbrydes afsky mod at spise insekter?

Afsky er en af vores mest basale følelser. Det er den eneste følelse, som vi er nødt til at lære. Intet udløser afsky mere pålideligt end andres mærkelige mad. Når man behandler mennesker for fobi, bliver deres afsky også behandlet. (Se artiklen side 42 om fobi).
### Vores sprog har også betydning. Ordet "fårekylling" (cricket) lyder måske bedre end "græshoppe", og endnu bedre er måske fårekyllingernes latinske navn, Gryllidae. En englænder ville kunne sige: Would you kindly pass me a Gryllidae?
###
### En af de bedste måder at få folk til at synes om en ny smag er, at de smager det samme flere gange. Hvis man vil introducere spisning af insekter, vil dette lettest kunne ske ved at introducere det for unge mænd, der spiser sushi og ikke på forhånd føler ulyst til at spise insekter. Man kan desuden begynde med at mikse myre-mel i deres yndlingsret. Det vil de have mindst imod.
###
### Forbrugernes udnyttelse af insekter som mad kræver tilgængelighed, så at forbrugerne støder på varerne i forretningerne, og desuden skal forbrugerne lære om spiseinsekter. Her er konceptet med en spiseinsekt-banket (bug banquet) meget velegnet, viser erfaringer fra Holland og USA. Folk tænker ikke på, at rejer er leddyr, og skal altså lære, at dyregruppen, som dyret tilhører, ikke er vigtig.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvad betyder sproget for vores lyst til at spise insekter?

I USA bruges betegnelsen "Micro livestock" som en eufemisk betegnelse for insektavl. Man har også overvejet at markedsføre insekterne som "land-shrimp" (land-rejer).
### Landjordens insekter er faktisk ikke væsentlig forskellig fra havenes rejer og krebsdyr. Bænkebidere er tilmed reelle land-krebsdyr. Insekter og krebsdyr havde samme forfader www.hhmi.org/news/genes-point-common-origin-insects-crustaceans.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Er det let at ændre afsky mod at spise insekter?

I Frankrig spiser man nogle steder snegle, frøer, firben, slanger, muslinger og østers. Måske var det sult, der i sin tid igangsatte disse traditioner, og formentlig var det også sult, som i Kina medførte, at man lærte at spise alt muligt.
### For 200 år siden blev hummere af de fleste amerikanere opfattet som en “filthy, bottom-feeding scavengers", der er uegnet til spisning for civiliserede mennesker. Det var i Maine ligefrem vulgært at spise hummer. Det var kun noget, som meget fattige mennesker gjorde. Der var endog love, som forbød, at hummere blev givet som mad til fanger mere end tre gange om ugen, fordi dette var en “cruel and unusual" behandling af fangerne.
###
### I dag er hummer en kostbar gastronomisk delikatesse. Ændringen er beskrevet af David Foster Wallace i novellesamlingen “Consider the Lobster", hvori han betegner hummer-historien som “a shining example of triumph over the yuck factor".
### Anthropologen Brackette F. Williams siger om det at få os til at spise insekter: “Get rich people to eat them. It worked with lobster".
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Har man altid spist hummer?

For 200 år siden blev hummere af de fleste amerikanere opfattet som en “filthy, bottom-feeding scavengers", der er uegnet til spisning for civiliserede mennesker. Det var i Maine ligefrem vulgært at spise hummer. Det var kun noget, som meget fattige mennesker gjorde. Der var endog love, som forbød, at hummere blev givet som mad til fanger mere end tre gange om ugen, fordi dette var en “cruel and unusual" behandling af fangerne.
###
### I dag er hummer en kostbar gastronomisk delikatesse. Ændringen er beskrevet af David Foster Wallace i novellesamlingen “Consider the Lobster", hvori han betegner hummer-historien som “a shining example of triumph over the yuck factor".
### Anthropologen Brackette F. Williams siger om det at få os til at spise insekter: “Get rich people to eat them. It worked with lobster".
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvordan kan nye fødevarer blive accepterede at spise?

Nye fødevarer kan introduceres i samfundet på forskellige måder. Det kan være etniske mindretals madvaner, der inspirerer højere socialklasser til nye madtyper. Men det kan også være, at højere socialklasser går forrest, og at lavere socialklasser derefter griber den nye trend. (Da Sverige hentede en konge fra Frankrig, blev det pludselig fint at spise Carl Johan rørhatte, og i øvrigt er næsten 100% af alle rørhatte med et vist indhold af larver).
###
### Brugen af chilipeber i USA gik nedefra og op i socialklasserne, medens sushi bredte sig i USA oppefra og ned gennem socialklasserne. Det vil nok også være den vej, at insekter som mad vil sprede sig. Succes-restauranten Noma har f.eks. insekter på menuen.
### I Vesten er det ikke så mange år siden, at man anså rå fisk som uspiseligt, men i dag er sushi blevet en stor forretning. Los Angeles fik sin første sushi-forretning i 1966, og New York fik sin første i 1975. I dag er der 50 sushi-restauranter i Des Moines (Iowa) med 200.000 indbyggere, og der er 700 i New Yorks Manhattan.
### En dansk kvinde, der begejstredes over sushi-barer under et besøg i Australien, kunne på få år etablere over 13 sushi-forretninger i Danmark.
### Erfaringen viser, at madvaner kan ændre sig, netop fordi madvaner er kulturelt bestemte. Men religiøse og kulturelle tabu kan dog være nærmest umulige hindringer. Svin spises f.eks. ikke inden for visse religioner.
### Madens udseende har også betydning. Det ser ud til, at folk er meget mere indstillet på at spise insekter, hvis de ikke kan se insekterne. Det hjælper faktisk også, når folk får at vide, at vi i forvejen spiser insekter, som gemmer sig i vores færdigretter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Findes der insekter i den mad, vi spiser?

Amerikanske zoologistuderende ved UW-Platteville-universitetet blev inspireret af en TED talk: “Why not eat insects?" af insektforskeren Marcel Dicke(ted.com/talks/marcel_dicke_why_not_eat_insects#t-3881). Her fortæller han, at alle amerikanere spiser mindst et halvt kilo insekter om året i forarbejdet mad. Da man ikke kan undgå insekter i maden, og da de ikke skader, tillader den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) f.eks.:
### op til 60 insektfragmenter pr. 100 g chokolade,
### 225 insektdele pr. 225 g nudler,
### 30 insektfragmenter per 100 g jordnøddesmør,
### en pakke frosne broccoli må indeholde 60 bladlus pr. 100 g,
### bær må indeholde 10 hele insekter pr. 500 g,
### macaroni må indeholde 225 insektfragmenter pr. 225 g.
### svampe på dåse eller tørrede svampe må indeholde 20 larver pr. 100 g og 75 mider pr. 100 g.
### tomatjuice og ketchup må indeholde 10 flueæg og 1-2 larver pr. 100 g.
### i øvrigt er tomatsuppe lavet af tomater, som insekter har beskadiget.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvem spiser ikke insekter?

Hovedparten af Jordens befolkning er ikke vant til at spise insekter, og mange mennesker har slet ikke lyst til at prøve, hvordan insekter smager. De synes, at insekter er ulækre. Problemet er, at mennesker væmmes allerede ved selve tanken om at spise insekter. Men de fleste amerikanere væmmes faktisk også ved at spise visse former for kød, idet de kun spiser musklerne fra ko, gris og lam, og synes, at resten af dyret er ulækkert. Måske skal man inddrage psykologer, der ved noget om aversioner.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Har små børn afsky mod at spise insekter?

Indtil børn er 2 år putter de alle mulige ting i munden og spytter kun ud, hvis tingen smager bittert, surt eller meget salt. Mange insekter smager hverken bittert, surt eller salt, men derimod mildt og nøddeagtigt.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Har indere mere afsky mod at spise insekter end amerikanere har?

Professor i psykologi Paul Rozin ved University of Pennsylvania har studeret folks holdning til at spise insekter. Studierne er udført på ca. 500 mennesker i USA og et tilsvarende antal personer i Indien, som svarede på et online-spørgeskema.
### Undersøgelsen viste, at en trediedel (35%) af amerikanerne er parat til at prøvespise insekter. Det kan måske undre, at folk i Indien - i forhold til amerikanerne - er meget mindre villige til at spise insekter (20% af en udspurgte indere var villige til at spise insekter). Fordelingen var den samme, når man kun sammenlignende kødspisende indere med kødspisende amerikanere (20% af inderne i studiet var vegetarer, mod 5% af amerikanerne i studiet).
### Kun 53% af amerikanerne og 30% af inderne i studiet sagde, at de hellere ville spise et grillet insekt end udsættes for 10 minutters moderat smerte (moMentum nr.4 , 2014 s.20). De andre foretrak åbenbart smerten, hvis de skulle vælge "mellem disse to onder".
### Når amerikanerne blev bedt om frit at associere ordet “insekt" med tre andre ord, valgte de 11 gange flere negative ord end positive ord (34% af ordene var negative, 3% positive). Indernes ord var endnu mere negative: Her var 46% af ordene negative, og kun 2% positive. Begge grupper kunne dog lide sommerfugle: Ordet “sommerfugl" var positivt for 30% af amerikanerne og for 56% af inderne. Der var næsten ingen negative associationer på “sommerfugl". De ville gerne røre ved sommerfugle, men de var lige så negativt indstillet overfor tanken om at spise sommerfugle, som tanken om at spise andre insekter.
### Deltagerne var mindre bekymrede for at spise kyllinger, som selv havde spist insekter, frem for selv at skulle spise insekter.
### Graden af ulyst til at spise insekter er en rigtig god indikator for, i hvor høj grad deltagerne overhovedet er parat til at prøvesmage insekter. Andre faktorer var køn (kvinder var mindre villige), religiøs overbevisning, etiske overvejelser, miljømæssige overvejelser og ernæringsmæssige overvejelser.
### Begge grupper sagde, at myrer var de mest acceptable typer af insekter at spise, og at kakerlakker var de mindst acceptable insekttyper at spise. Begge grupper sagde, at de meget hellere ville spise insektmel end hele insekter. I de kulturer, hvar man traditionelt spiser insekter, spises de normalt hele.
### Studiet omfattede især folk i trediverne, og både i Indien og USA er det voksne, unge mænd, der er mest åbne over for insektspisning.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Afsky

Hvordan får man lettest folk til at vænne sig til at spise insekter?

En af de bedste måder at få folk til at synes om en ny smag er, at de smager det samme flere gange. Hvis man vil introducere spisning af insekter, vil dette lettest kunne ske ved at introducere det for unge mænd, der spiser sushi og ikke på forhånd føler ulyst til at spise insekter. Man kan desuden begynde med at mikse myre-mel i deres yndlingsret. Det vil de have mindst imod.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Forsker man i Danmark i spiselige insekter?

På Københavns universitet dyrker man forsøgsvis fårekyllinger på havregryn og kyllingeopdræt-startfoder. Fårekyllingerne er fra en hollandsk producent, Kreca, som har produceret insekter i 35 år.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Afholdes der internationale konferencer om spiselige insekter?

Se 3 timers dansk konference om spiselige insekter (på livestream)

Der har frem til 2014 været afholdt tre internationale møder, hvor spiselige insekter havde en fremtrædende plads:
### I 2000 afholdtes Les Insectes dans la tradition orale [Insekter i mundtlig overlevering og traditioner]. Mødet var i Paris og selv om det var etnologisk orienteret, var spiselige insekter et af emnerne( Publ.: Motte-Florac og Thomas, 2003).
### I 2008 afholdt FAO en workshop i Chiang Mai (Thailand). Den fokuserede på spiselige insekter i Asien/Stillehavs-regionen. Publiceret som: Forest Insects as Food: Humans Bite Back ["Skovinsekter som fødevarer: Mennesker bider igen"].
### I 2012 arrangerede FAO og Wageningen Universitet i fællesskab et møde i Rom, som var FAO's første insekt-møde. Publiceret som: Expert Consultation Meeting on Assessing the Potential of Insects as Food and Feed in Assuring Food Security [Expert-samråd om at vurdere potentialet af insekter som fødevarer og til foder for at sikre fødevaresikkerheden].
### I maj 2014 mødtes over firehundrede videnskabsfolk i Wageningen, Holland, for at diskutere, hvordan man kunne fremme ideen om at bruge insekter i mad til mennesker.
### Mødet, der afholdtes d.14-17. maj 2014 var den første internationale konference om spiseinsekter, arrangeret af FAO og Wageningen Universitet i Holland. Publiceret som: Insects to feed the world [dvs: Insekter til at brødføde verden]. For første gang samledes ledere af fødevareindustrivirksomheder, insektopdrættere, universiteter og NGO’er med det klare budskab: Insekter som foderstoffer og fødevarer er bæredygtige løsninger på proteinunderskud-problemet. Vegetarians bør blive entotarians ud fra overvejelser om bæredygtighed.
### Konferencen afholdtes i Ede (Holland) og 450 personer fra 45 lande deltog. I 2014 afholdtes også møder om spiselige insekter i Danmark, Canada, Belgien og Frankrig.
### Teknologisk Institut/Aarhus (DTI) afholdt d. 13. nov. 2014 seminaret Insects - a new driver in the bioeconomy med foredragsholdere fra bl.a. Tyskland, Holland, Norge og FAO. Planlægger var ph.d. Lars-Henrik Lau Heckmann LHLH@dti.dk, 72201537 a href="http://www.inspirefood.dk/Om-InSPIRe/Praesentationer-fra-seminarer/Conference-on-Insects.">www.inspirefood.dk/Om-InSPIRe/Praesentationer-fra-seminarer/Conference-on-Insects.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Forsker man i spiselige insekter?

Professor Julietta Ramos Elorduy begyndte at studere spiselige insekter i 1974, men denne forskning om spiselige insekter var koncentreret om traditionelle fødevare-vaner hos oprindelige folk. Hun er anerkendt som en ekspert i spiselige (og medicinske) insekter og har bl.a. skrevet bøgerne Insects as a Source of Protein in the Future (1982) [dvs.: Insekter som en kilde til protein i fremtiden] og Creepy Crawly Cuisine (1998) [dvs. Det uhyggelige kravlende køkken]. Hun grundlagde Ethnobiological Scientific Society og organiserede den første kongres om Ethnobiology i 1994.
### En milepæl var udgivelsen i 2005 af Ecological Implications of Mini-livestock: Potential of Insects, Rodents, Frogs, and Snails [dvs: De økologiske konsekvenser af mini-husdyr: Potentialet hos insekter, gnavere, frøer og snegle], redigeret af professor Maurizio G. Paoletti ved universitetet i Padova (Italien). Bogen omhandler insektspisning i hele verdenhttp://wageningenacademic.metapress.com/content/2752451776672471/fulltext.pdf
### FAO-rapport om insekter
### FAO er FN’s organisation for fødevarer, landbrug og fiskeri. De udgav i maj 2013 rapporten Edible insects: Future prospect for food and feed security. Rapporten vakte stor opmærksomhed. Det var næppe sket, hvis den var kommet ti år tidligere.
###
### EU har givet omkring 25 mill. kr. til medlemsstaterne for at fremme anvendelsen af insekter i madlavningen.
### I Danmark forskes i insekter som føde og foder på en række forskningsområder (fra patologi til gastronomi) på Københavns universitet, Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet og Nordic Food Lab.
### På Institut for Plante- og Miljøvidenskab (KU-Science), hvor Jørgen Eilenberg er professor, har man et nystartet Ph.d.projekt om spiselige insekter.
### Da partnerskabet mellem FAO og Wageningen University begyndte i 2008 gennemgik man litteraturen om insekt­opdræt og brug af insekter som fødevare. Desuden har FAO siden 2010 opretholdt en webportal på spiselige insekter med grundlæggende oplysninger om brugen og potentialet for spiselige insekter samt relevante weblinks, tekniske oplysninger, ­videoer, artikler i medierne samt en who-is-who på området, se webportalen: www.fao.org/forestry/edibleinsects.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Kan man bruge stueflue-larver til hønsefoder?

I et dansk stuefluelarver-til-høns studie fik man et udbytte på 150 g fluelarver pr. kubikmeter, og der blev produceret 12 kg larver pr. kubikmeter. Man skønnede, at der ville være behov for 12 kubikmeter (140 kg larver) for at systemet kunne vedligeholde sig selv godt.
### Et areal på 7x2 meter med 1260 kg hønsegødning fordelt i et 10 cm tykt lag kan give ca. 7% omsætning fra hønsegødning til stuefluelarver, og med 90% separation af larverne opnås derved 80 kg larver - svarende til 20 kg tørvægt af larver foruden 640 kg organisk kompost. NPK-værdierne i det biokonverterede kompost var sådan, at det var brugbart som plantegødning: 2,5% N, 0,8% P, 1,6% K (tørstofprocenter).
### Fluelarverne er et fremragende alternativt hønsefoder, og har en ideel aminosyresammensætning til æglæggende høns. Brugen af fiskemel vil formentlig blive forbudt til organisk hønseavl, fordi fiskemel-produktion ikke anses for at være bæredygtig.
### Økologisk fjerkræfoder er typisk mangelfuld med hensyn til essentielle aminosyrer. Derfor tilsætter man ofte fiskemel for at undgå fjerpilning og andre velfærdsproblemer. I projektet BioConVal har man imidlertid påvist, at fluelarver, der er avlet i fjerkrægødning, fuldstændig kan erstatte fiskemelets protein og samtidig forbedre recirkuleringen af nitrogen og fosfor, idet kompostproduktet efter en uges avl opnår en kemisk sammensætning, som ligner økologisk kompost, der ellers ville skulle henligge i flere år, før det ville være færdigkomposteret. Larver (larver) af stuefluen (Musca domestica) og andre insekter har en forbløffende evne til at omsætte ellers svært omsættelig gødning, gylle og anden biomasse. Når fjerkrægødning blandes med vand, og findeles og podes med flueæg, kan man efter blot 5 dage høste fluelarverne, og i processen bliver gødningen altså hurtigt til kompost, der kan anvendes som plantegødning i den økologiske produktionsform, - samtidig med at fluelarverne altså er et fremragende tilskudsfoder for høns. Processen kan optimeres ved at justere på vandindhold, flueæg-tæthed og temperatur. Derved kan man opnå, at der ud fra 1 kg gødning produceres 80 gram fluelarver (8% konverteringsrate). I studiet blev et kvart ton gødning pr. uge konverteret til kompost og fluelarver.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Hvordan sorterer man stuefluelarver fra?

Man kan udnytte fluernes naturlige adfærd til opsamling af dem.
### Man prøvede forskellige måder til at sigte fluelarverne fra:
### 1) Man kunne bruge varme - nemlig et varmt metallåg opvarmet til 50 grader (denne metode var tæt ved 100% effektiv, fordi larverne flygtede fra varmekilden), men metoden er energikrævende (2kWh/kg larver).
### 2) Man kunne bruge lys (som larverne flygter fra), men kun på meget tyndlagede substrater.
### 3) Man kunne overveje at få larverne til at flygte fra en elektrisk kilde, men metoden er vanskelig.
### 4) Man kunne uddrive larverne ved iltmangel på grund af hermetisk indelukning.
### 5) Endelig kunne man sigte larverne fra (hvis substratet er finkornet nok).
### 6) Man kunne skylle larverne af ved flotation, men det kræver meget vand og rest-komposten bliver rent pløre.
###
### I et produktionssystem, der er udviklet af en hollandsk fabrikant, Dorset Green Machines, sker indføringen og udtagelsen af gødning automatisk. En anordning fordeler gødningen i et 7-10 cm jævnt lag.
### Der kan komposteres ca. 80 kg gødning pr. kvadratmeter. Et produktionsareal på 4 x 4 meter kan omsætte 1200 kg gødning. Det kan teoretisk give næsten 100 kg larver, eller 576 kg larver pr. måned ved 6 batch á 1200 kg gødning pr. måned på dette 4x4 meter areal.
### Det vil være muligt at udvide produktionskapaciteten ved at installere løbebåndsystemer i flere etager oven på hinanden.
### Der er en begrænsende faktor i produktionen af flueæg. Separationen af larver fra den komposterede gødning vil kunne forbedres.
### Tilstedeværelse af fluelarver i gødningen har en vis virkning på at reducere parasitæg-antallet i gødningen, og fluelarverne er med til hurtigere at reducere de uønskede bakterier i gødningen, såsom kolibakterier, Salmonella, Campylobacter. Der er ikke tegn på, at bakterierne bliver overført via larverne til de voksne fluer. Selv om larverne er effektive til at nedbryde de patogene bakterier, er det nødvendigt med efterfølgende vasketrin og desinfektionstrin, hvis man skal sikre, at samtlige patogene bakterier fjernes eller inaktiveres.
### På nuværende tidspunkt er EU-lovgivningen en hindring for, at man må bruge insekter som levende fodermiddel eller endog som et tørret foderprodukt, og det er ifølge “Biprodukt­forordningen" ikke tilladt at fremstille foder på baggrund af husdyrgødning. Men EU’s foderkomité har vist interesse for denne problematik. Der har været afholdt møder med komitéen, hvor resultaterne fra de mikrobiologiske forsøg blev forelagt, og man har lovet at overveje ændring af lovgivningen, når de fødevaresikkerhedsmæssige aspekter er afdækket yderligere.
### Dioxin ophobes i fluelarver, når de dyrkes i forurenede medier. I fodringsforsøget kunne man dog ikke måle en højere dioxinkoncentration i æggene fra de larvefodrede høns (i forhold til æggene fra høns, som i stedet fik fiskemel-tilskud). Det skyldes nok, at fluelarverne kun udgør en lille del af foderet.
### I studiet blev forsøgene med fodring af stuefluelarver til daggamle kyllinger udført i Foulum. Desuden lavede man et produktionsforsøg med æglæggende høns - i samarbejde med en hønse­avler. Studiet viste, at man uden problemer kan anvende fluelarve-mel som fuld erstatning af fiskemel til høns, idet aminosyrerne i larve-mel har stor lighed med aminosyrerne i fiskemel. Hvis man i tillæg til larve-mel også supplerede med levende fluelarver, fik de unge kyllinger højere starttilvækst og lavere foderforbrug. Disse kyllinger var mindre frygtsomme, end hvis de ikke fik levende fluelarver. I feltforsøget med æglæggende høns på en hønsegård opnåede man højere kropsvægt og højere ægvægt, hvis hønsene fik fluelarver. (De lagde dog noget færre æg).
### Produktionen af fluelarver er for kostbar, så længe man endnu ikke har opnået optimaliserede fuldskala-modeller. Man kan ikke ud fra hønsenes egen gødning producere tilstrækkeligt mange larver til at erstatte fiskemelet i foderet.
### Et kilo fjerkrægødning blev efter 3-4 dage ved 25-40 grader Celsius til 600 gram kompost.
### Studiet af produktion af fluelarver på fjerkrægødning er beskrevet af cand.polyt. Christian Holst Fischer, ph.d. Lotte Bjerrum og ph.d. Lars Lau Heckmann - alle fra Teknologisk institut) i en artikel om projektet ­(moMentum nr. 4, 204 s.21-222; www.icrofs.dk/Sider/Forskning/organicrdd_bioconval.html).
### På Teknologisk Institut arbejder man videre med studier af brugen af melbiller for at løse problematikken med “biokonvertering af sidestrømme fra foderstof- og fødevareproduktion".
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Er insektmel lige så brugbart som fiskemel?

Den største forskel på fiskemel og insektmel er variationen af komponenterne. Fiskemel varierer ikke meget, men insektmel vil i nogle tilfælde variere meget mere ifølge de få data, man foreløbig har på området. Det afhænger bl.a. af insektarten: I et studie varierede indholdet af råprotein i melorme fra 47 til 60 procent af tørstoffet, medens det hos black soldier flies (BSF) kun varierede fra 41 til 43½ procent af tørstoffet. Indholdet af fedt varierede i melorme fra 31 til 43 procent af tørstoffet, medens black soldier flies varierede mere, nemlig fra 15 til 35 procent af tørstoffet. (I dette studie var variationen hos fiskemel mindre: 71-80 % af tørstoffet var råprotein og 8-13,5 % af tørstoffet var fedt i fiskemelet). www.ngn.co.nl (New Generation Nutrition BV, Holland).
### I USA har FDA i øvrigt heller ikke lavet regler og love for brug af spiselige insekter til konsum.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Forskning

Findes der videnskabelige tidsskrifter om insektavl?

Journal of Insects as Food and Feed er et nyt kvartalsvis online-tidsskrift, som med start i 2015 udgives af Wageningen Academic Publishers ISSN 2352-4588. Det vil være det første videnskabelige tidsskrift med multidisciplinær tilgang til anvendelse af insekter til foder og til konsum.
### En af pionererne på området var Gene R. DeFoliart (1925-2013). Han var grundlægger af nyhedsbrevet The Food Insects Newsletter, der nu har ca. 1000 abonnenter. I 1975 udgav han artiklen "Insects as a source of protein" (Bull.Entomol.Soc.Amer. 21(3) s.161-163, 1975), og i 1995 reserverede kvartalstidsskriftet Biodiversity and Conservation et helt nummer til "Microlivestock", bl.a. med en artikel af Gene R. DeFoliart med titlen "Edible Insects as Mini­livestock".
### En lang række populærtidsskrifter og tidssskrifter for faglige foreninger har skrevet om spiselige insekter. Tidsskriftet moMentum+ nr.4 fra nov. 2014 handlede om insekter til foder og konsum. (Tidsskriftet moMentum+ er et naturvidenskabeligt temamagasin for jordbrugsakademikere).
### Der findes desuden flere sammenslutninger af insektavlere, bl.a. Ipiff (International Producers of Insects for Food and Feed)
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Gavnlige

Kan insekter bruges til skadedyrbekæmpelse?

Stort set alle landbrugs-økosystemer har gavn af insekter, fordi de naturligt kan styre forekomsten af skadedyrsarter. Antallet af insekter, der snylter eller udbytter andre insekter, er enormt. Ti procent af alle insekter er således nyttedyr (Godfray, 1994).
### Hele ordner af insekter er rovdyr - såsom guldsmede (Odonota) og Neuroptera (netvingede insekter såsom guldøje og myreløver). En stor procentdel af egentlige tæger (Hemiptera), biller (Coleoptera), fluer (Diptera), og hvepse, bier og myrer (Hymenoptera) er også rovdyr.
### Antallet af gavnlige insektarter i det gennemsnitlige agroøkosystem opvejer typisk langt antallet af skadelige insektarter. For eksempel fandt man i en undersøgelse, udført i et enkelt agroøkosystem i rismarkerne i Indonesien, 500 gavnlige insektarter og 130 skadedyrsarter (Settle et al. 1996).
### Yderligere 150 insektarter blev anset for “neutrale", da de ikke angreb ris, men på den anden side tjente de som en meget vigtig rolle i overlevelsen af rovdyr, når risplanterne og dermed risplanternes skadedyr manglede.
### Skadelige insekter på afgrødeplanter kan bekæmpes med insekticid-midler, men typisk går det mere ud over rov­insekterne, fordi disse (modsat skadeinsekterne, som kan gemme sig inde i stængler og blade eller beskyttende spind) netop ikke kan gemme sig, fordi de skal gå på rov og opsøge de insekter, de lever af, og derfor er mere udsatte for insekticider. Når de overlevende skadeinsekter formerer sig efter en pesticidsprøjtning, er de blevet fri for rovinsekterne.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Gavnlige

Hvad er biologisk bekæmpelse af skadedyr på planter?

Biller er blevet anvendt til at styre vandhyacint-invasioner. Snudebiller (Neochetina spp.), der indførtes fra Australien, kontrollerede med en vis succes vandhyacint i Lake Victoria (Wilson et al., 2007).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Gavnlige

Er gødningsbiller nyttige?

Gødningsbiller - hvoraf der er omkring 4000 kendte arter - spiller en væsentlig rolle i forrådningen af dyrenes ekskrementer.
### Gødningsbiller kan kolonisere en klat gødning inden for 24 timer, hvilket forhindrer fluer i at udvikle sig i det. Mere vigtigt er det, at hvis "kokassen" forbliver på jordoverfladen, går omkring 80% af dens nitrogen tabt til atmosfæren. Men tilstedeværelsen af gødningsbiller, der graver dyrenes ekskrementer ned i jorden, betyder, at kulstof og mineraler recirkuleres tilbage til jorden, hvor stofferne yderligere nedbrydes som humus og til en form, der kan optages af planter.
### Da kvæg blev indført til Australien i 1788 blev bionedbrydning af kokas­serne øjeblikkeligt et problem, fordi de lokale gødningsbiller var utilstrækkelige, fordi de Australske gødnings­biller havde tilpasset sig til ekskrementer fra pungdyr (f.eks kænguruer), som er forskellig fra ekskrementerne fra kvæg på forskellige måder, herunder størrelse, tekstur og vandindhold.
### Det australske Dung Beetle-projekt blev indledt for at løse problemet, og gødningsbiller blev introduceret til Australien fra Sydafrika, Europa og Hawaii. Man indførte 46 gødningbille-arter, og blandt disse etablerede 23 arter sig i Australien.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Kan insekter blive den næste generation af landbrug?

I dag taler man seriøst om, at insekter kan blive den næste generation af landbrug. Insektavl (insektopdræt) er en bæredygtig landbrugsform. Den er supereffektiv i forhold til konventionelt landbrug.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Findes der sammenslutninger af insektavlere i Europa?

Insektavlerne har i 2007 etableret "Hollandske insektavleres sammenslutning": VENIK – Vereniging Nederlandse Insekten Kwekers. Generalsekretæren er Margot Calis, som er medstifter af firmaet Kreca. Insekt­avlernes sammenslutning skal arbejde med kvalitet, fødevaresikkerhed, udvikling af nye produkter, produktionsovervågning, forskningssamarbejde med universiteter, kontakt til myndigheder og medier og stille branchen stærkere i forhold til juridiske spørgsmål, finansiering, forbrugerholdninger og markedsinitiativer.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Avler man spiselige insekter i Sydafrika?

Et firma i Sydafrika har etableret et industrielt anlæg for produktion af stuefluer. Ud fra dette produceres en slags fiskemel-erstatning, som kan bruges til foder til fisk og kyllinger, men henvender sig også til kæledyrsbranchen i bl.a. Europa. Firmaet hedder AgriProtein. Den industrialiserede stueflue-avl starter med sterile beholdere, hvori der i hver fremavles over 750.000 fluer. Hver hunflue kan lægge op til 1000 æg pr. uge. I løbet af en periode på 72 timer gennemgår larverne tre udviklingstrin og høstes lige før, de ville forpuppe sig. Larverne tørres, formales og pakkes. Næringsindholdet er som hos marint fiskemel.
### Store producenter af kæledyr-foder i bl.a. Europa og USA ville kunne aftage 1000 ton pr. måned. AgriProtein er nået op på at producere 1 ton pr. dag. Firmaet har planer om at etablere tilsvarende produktionsenheder af stuefluelarver i Tyskland, England, Irland og USA. Foderet til fluerne kan være affald fra slagterier, men også mange andre biologiske affaldsprodukter kan bruges som foder til fluerne.
### I Sydafrika spises Arytaina mopane, en psyllid (små cicadelignende insekter) som lever af saften på mopane-træet, Colophospermum mopane.
### Mopane-larver er laver af sommerfuglen Imbrasia belina. De er nok den mest populære og økonomisk vigtige larve i mopane-skovene i Angola, Botsvana, Mozambique, Namibia, Sydafrika, Zambia og Zimbabwe. Der høstes ca. 9,5 milliarder mopane-larver i det sydlige Afrika.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Avler man insekter i Mexico?

Start-up firmaet Aspire modtog i 2013 The Hult Prize på 1 million US$ for sit projekt om at tilskynde udviklingslande, med start i Mexico, til at avle insekter, idet firmaet tilbyder at hjælpe lokale landmænd til at avle insekterne og påtager sig at aftage produktet året rundt og sælge det til befolkningen i byernes fattige kvarterer. Aspire planlægger en senere udvidelse til Kenya.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Avler man black soldier flies?

Fluearten black soldier fly (BSF) (Hermetia illucens) kan opformeres på spildmaterialer. Fluen er ikke et skadedyr. BSF-fluerne har meget kort voksenstadie. De optager ikke føde i voksenstadiet, og desuden flyver de ikke ret meget. Dette insekt tiltrækkes heller ikke til menneskers boliger, sådan som stuefluen gør. Det meste af biomassen er altså på larvestadiet.
### Det høje indhold af olie i Black Soldier Flies gør, at de kan bruges til dannelse af biodiesel. 1000 larver, der avles på 1 kg kvæggødning, svinegødning eller hønsegødning, kan danne henholdsvis 36 gram, 58 gram eller 91 gram biodiesel (Li et al. 2011).
### Fluelarverne kan bruges til foder til fisk, rejer, smågrise, kyllinger og kæledyr. Fluelarverne kan også fodres med palmekerne-mel, som er et problematisk spildprodukt fra produktionen af palmeolie i Indonesien og Afrika. Fluelarverne kan desuden reducere gødningsaffald fra produktionen af industriel husdyravl (www.hermetia.de; h.katz@hermetia.de).
### Black Soldier Fly (BSF) er et alternativ til fiskemel. Norske forsøg har vist, at BSF-produktion ville fungere fint til fiskefoder.
### Black Soldier Flies (Hermetica illucens) avles af to GEENiNSECT-partnere: EnvironFlight i USA og AgriProtein i Sydafrika.
### AgriProtein har i samarbejde med firmaet Sanergy, (et socialt firma i Kenya) etableret en lille BSF-produktion. Sanergy har på kommercielle vilkår etableret et sanitetssystem i slumkvarterer i Nairobi. De producerer et lille toilethus, der kan opstilles på et gadehjørne, og hvor man mod betaling kan benytte et rent og ordentligt tørkloset. Det er tanken, at det faste affald skal komposteres ved hjælp af BSF-fluerne. Men lokal BSF-flue-produktion kunne også tænkes udført på grundlag af rester fra landbruget eller affald fra bryggerier osv.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Avler man melorme til spisning for mennesker?

Melorme-avl er klart mere bæredygtigt end avl af kvæg, høns og svin. Melorme behøver ikke vand, fordi de kan få fugt fra friske frugter og grøntsager såsom gulerødder, kartofler og salatblade. Desuden kan man fodre dem med hvede, havre og majs, og f.eks. give gær som tilskud. Man behøver ikke at tilsætte kemi, hormoner eller antibiotika.
### Melorme indeholder mere organisk stof og protein pr. kilo end fiskemel. De kan bruges som tilsætning til foder og konsumvarer, f.eks. i brød, mel, nudler, kiks, kager, slik osv. De kan indgå i retter eller som tilbehør, og de kan bruges medicinsk til at styrke immunforsvaret. Olieindholdet kan bruges til kosmetikvarer, - og kitin-indholdet til farmaceutisk industri.
### I Holland avles de til foder for kæledyr som krybdyr, fugle og fisk. Typisk yellow mealworm (Tenebrio molitor) og lesser mealworm (Alphitobius diaperinus) og superworm (Zophobas morio). Disse betragtes også som gode spiseinsekter til mennesker, og sælges til konsum fra specialiserede forretninger.
### Videoen her viser eksempler på melorme i mad: ((kilde)
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Avler man fårekyllinger for spisning til mennesker?

Fårekyllinger smager af hvedebrød. I Thailand avles to arter af fårekyllinger (Gryllus bimaculatus og Acheta domesticus). Andre fårekylling-arter kan ikke avles på grund af lange livscyklusser. I Laos og Cambodia er der tegn på, at kunderne foretrækker de avlede arter, fordi de smager bedre.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl

Støtter Danmark udvikling af insektavl i udviklingslandene?

WinFood er et projekt (2008-2013), finansieret fra Danmark via Danida, som har til formål at udvikle ernæringsmæssigt-forbedrede fødevarer til spædbørn og småbørn baseret på en bedre udnyttelse af traditionelle fødevarer. Grøntsager, frugt og animalske fødevarer er nærende, men kostbare for fattige mennesker, og forbruget er derfor begrænset i denne målgruppe.
### En ubalanceret kost (med et utilstrækkeligt antal ikke-basisfødevarer) fører let til for lille indtagelse af især jern, zink og vitamin A og er en væsentlig årsag til fejlernæring hos børn.
### Idéen bag WinFood er at bidrage til at lette indsatsen mod underernæring af børn ved at fokusere på traditionelle fødevarer, der er baseret på semi-domesticerede eller vilde, lokalt forekommende vegetabilske eller animalske fødevarer - såsom frugt, rødder, små fisk, snegle, frøer og insekter - og desuden at fokusere på de traditionelle forarbejdningsmetoder, såsom gæring, spiring og udblødning af fødevaren.
### WinFood-konceptet udvikles ved hjælp af parallelle undersøgelser i Cambodia og Kenya, der er to lande med meget forskellige kulturelle og økologiske forhold.
### Baseret på resultaterne vil der blive udviklet generelle retningslinjer for en WinFood-strategi på husstandsniveau eller for små og mellemstore, lokale virksomheder. Spiselige hvirvelløse dyr - som er traditionelle lokale fødevarer i både Cambodia og Kenya - spiller en vigtig rolle, fordi de er lokalt tilgængelige og vigtige kilder til zink og jern.
### Der er blevet udviklet to WinFood-projekter:
### WinFood-Cambodia konceptet består af bl.a. ris, fisk og fugleedderkoppen Haplopelma albostriatum, en tarantula af OldWorld type, dvs. uden nældehår, men med giftigt bid. Den sælges for 6 cents pr. stk i Cambodia, og kendes på hvide striber på benene.I Cambodia var det især vigtigt, at fugle­edderkopper har højt zink-indhold.
### WinFood-Kenya konceptet omfatter amaranth-korn, majs, fisk og termitten (Macrotermes subhyalinus). I Kenya er underernæring et problem, og insekter kan bidrage med at løse dette problem, og evt. udgøre en erstatning for mælk. I Kenya-projeketet er det især vigtigt, at termitter har højt jernindhold. Småbørnsmaden skulle ifølge projektet indeholde 10 tørstof-procent termitter.
###
### GREEiNSECT-projektet er støttet af Danida 2014-2017 med 10 mill. kr. i samarbejde med EnvironFlight (USA) og AgriProtein (Sydafr.) www.greeinsect.ku.dk.
###
### PROTEiNSECT er et EU-projekt om produktion af stueflue-larver til kyllingefoder i Ghana og Black Soldier Flies (BSF)-produktion til fiskefoder i Mali.
###
### Flying Foods er et hollandsk projekt (fra 2013 til 2017). Det er planen at projektet skal udbrede et lavteknologisk produktionssystem af fårekyllinger til 4000 småjordbrug i Kenya og Uganda.
###
### BioConVal-projektet handler om at undersøge, om der er økonomi i at bruge stueflue-larver som foder til høns www.orgprints.org/19605.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Kan insektavl udnytte spildprodukterne fra fødevareproduktionen?

Spildprodukter fra fødevareproduktionen kan forblive i landbrugssektoren ved, at man lader insekter bruge spildet som foder.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Kan affaldsproblemer løses ved hjælp af insektavl?

Spildprodukter fra fødevareproduktionen kan forblive i landbrugssektoren ved, at man lader insekter bruge spildet som foder.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er insekter effektive til at udnytte foderet?

Insekter omsætter foder effektivt. Hver gang man giver insekter 10 kg foder, kan man måske få 7-8 kg protein ud af dem.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvilke fordele er der ved at opdrætte spiselige insekter?

Det er blevet stadig tydeligere, at verden står over for talrige udfordringer: Mangel på landbrugsjord, overspisning/underernæring, mangel på bæredygtige produktionsformer, klimaændringer, vandressource-problemer osv.
### Rapporten beskriver, hvordan insekter verden over er blevet anvendt som mad til mennesker og som husdyrfoder, både historisk og i nutiden. Faktisk tyder det på, at spiselige insekter kan være svaret på, hvordan vi kan overvinde mange af de udfordringer, som det globale fødevaresystem står over for. Der er gode grunde til, at vi systematisk indarbejder insekter i fødevaresystemet - både som primær fødevare og som ingredienser i andre fødevarer.
### FAO-rapporten i 2013 om spiselige insekter kan downloades gratis på dette site: www.fao.org/docrep/018/i3253e/i3253e.pdf
###
### Blandt de fordele, der er ved at avle spiselige insekter kan nævnes: Høj næringsværdi, let at starte produktionen, lille foderbehov, minimalt vandforbrug, effektiv stofomsætning, ikke ressourcekrævende, let at lære at avle insekter, kan være lavteknologi, giver mulighed for flere indtægtskilder for fattige i udviklingslandene, mindre jordareal-anvendelse end ved husdyravl, ingen sæsonsvingninger, flere arbejdspladser, arbejde for fattige, arbejde i udkantsområder, arbejde for kvinder, arbejde for ældre, effektiv stofomsætning, bæredygtigt produktionssystem, der er ikke behov for lys, udnytter affald/spild og fjerner affaldsproblemer, kan fjerne forurening, minimal miljøbelastning, mindre ammoniak-udvikling end ved husdyravl, mindre transport, mindre drivhusgas-udledning, mindre transportbehov, ingen konkurrence om brug af arealet til madproduktion (som ved dyrkning af foder til husdyr), ingen konkurrence om ressourcer (som ses ved husdyrproduktion), ingen brug af antibiotika, ingen brug af pesticider, ingen behov for GMO, mere etisk avl (ingen problemer med ringe pladsforhold), ingen brug af hormoner, gluten-fri, mindre zoonose-risiko end ved husdyrproduktion, kun få sundhedsrisici iøvrigt, kun lille allergi-risiko, en række biprodukter (bl.a. kitin) kan måske udnyttes.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er det let at starte insektavl?

Insekter er nemme at avle. Det kræver ikke meget træning at avle insekter på de mest simple måder.
###
### Insekterne skal blot have varme, vand og mad (såsom planter og madaffald).
### Eksempler fra USA viser, at det er let for f.eks. studerende at starte insektavl, og de studerende foreslår faktisk andre at lave deres egen cricket-farm. Man kan dog starte med at avle melorme (tjek mealworm culture på nettet): Køb nogle melorme i en dyrehandel og læg dem i en kasse med noget havregryn og et lag aviser. Kom en vaskesvamp i kassen, og hold vaskesvampen fugtig ved at hælde lidt vand på den med nogle dages mellemrum. Læg låg på kassen. Efter 1-2 uger har man mange melorme og mange voksne individer, samt nogle i udviklingsstadiet imellem melorme-stadiet og det voksne stadie.
### Ligesom andre produktionsdyr kan også insekter angribes af sygdomme, bl.a. virus, bakterier og svampe. Disse infektioner er dog ikke skadelige for mennesker, idet de kun angriber insekter. Et europæisk netværk om fælles værktøjer til bekæmpelse af sygdomme i insektproduktion er under udvikling.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er opdræt af spiselige insekter ressourcekrævende?

Insektavl er ikke ressourcekrævende, og kan passes af ældre eller af børn.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er opdræt af spiselige insekter lavteknologisk eller højteknologisk?

Insektavl kan både ske lavteknologisk og højteknologisk. Småproduktioner er mulige (med minimale investeringer). I fattige udviklingslande kan man endog lave lavteknologiske anlæg, som – fordi de er åbne - tiltrækker fluer til at lægge æg i affald, hvorefter man høster fluelarverne.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Giver opdræt af spiselige insekter hurtig pengeomsætning?

Da insekter vokser hurtigt, er der en hurtig økonomisk omsætning, og derfor også mindre behov for startkapital.
### Insekter lægger mange æg og kan potentielt formere sig meget hurtigt. De nye individer bliver også hurtigt i stand til at formere sig.
### Fårekyllinger kan lægge 1200-1500 æg i løbet af en 3-4 ugers periode. For hvert kvæg, der markedsføres som kød, går der faktisk ca. 4 avlsdyr. Dette gør husfårekyllinger næsten 20 gange mere effektive til at omsætte foder til protein sammenlignet med protein fra kvægavl.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Giver opdræt af spiselige insekter flere indtægtskilder til avleren?

Insektavl er med til at differentiere samfundets økonomi, så der er flere indtægtsmuligheder. Hvis flere insektarter kan avles, giver dette endnu større sikkerhed i tilfælde af f.eks. sygdom i avlen (f.eks. angreb af virus, bakterier eller svampe på insekterne).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor meget mindre areal kræves til insektavl i forhold til kvægavl?

Insektavl kræver ikke meget plads. Faktisk kan insekter godt lide at være under små, snævre pladsforhold, idet det giver dem tryghed. Der kræves kun omkring en tiendedel plads til at producere et ton protein sammenlignet med kvægavl. Det er ikke nødvendigt at rydde landområder for at dyrke insekter, som man gør for at opnå andet landbrug. Man kan tilmed lave lodret opdræt, hvor avlskasserne stables oven på hinanden.
### Husdyrbrug, især kvægavl, er hovedårsag til skader på vandressourcer og landområder, og skyld i nogle af de alvorligste miljøproblemer i verden. Miljøomkostningerne ved husdyrbrug må halveres for bare at undgå en forværring af de nuværende problemer. Husdyravl optager allerede 2/3 af verdens landbrugsjord.
### Insektavl kræver 2-10 gange mindre areal end ved tilsvarende proteinproduktion fra høns, svin og kvæg.
### Mennesket forbruger mindst 40% af den potentielle produktivitet på landjorden på vores planet, og omkring 30% af klodens jord anvendes til husdyravl, enten i form af græsgange eller til dyrkning af foder.
### Fødevarereserverne er mindre end de har været i 40 år. Klimaændringer nedsætter produktiviteten og andre forhold, såsom overfiskning, svindende ferskvandsressourcer, gødningsforurening, pesticidforurening mv. betyder (sammen med befolkningstilvæksten!), at der vil komme et øget pres på Jordens økosfære. Noget må ændres.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der sæsonudsving ved opdræt af spiselige insekter?

Der er ingen sæsonsvingninger ved insektavl i troperne.
###
### Insektavl muliggør, at der kan skaffes en indkomst hele året, hvilket f.eks. vil gøre det lettere at betale faste udgifter, såsom til børnenes skolegang i udviklingslande.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Kan fattige opdrætte spiselige insekter?

Insektavl kan foregå i udkantsområder og blandt fattige og forbedrer altså socioøkonomien. Insekter kan avles af kvinder og folk, der ikke ejer jord.
### I Holland har man anlagt storskalaproduktion af melorme i haller, der tidligere har været anvendt til champignonproduktion. Insektavl kan altså skabe job og vækst i regioner, hvor der er særligt behov herfor.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er det bæredygtigt at opdrætte spiselige insekter?

Insektavl er et bæredygtigt produktionssystem for proteiner.
### Fårekyllinger er meget mere effektive omdannere af det foder, de indtager. Dette skyldes blandt andet, at insekter er koldblodede (poikiloterme) og derfor ikke bruger energi på at opretholde en bestemt kropstemperatur. (www.nextnature.net/themes/meat-the-future).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der lille foderbehov ved at opdrætte spiselige insekter?

Det ville være langt bedre for lokalbefolkningen i mange udviklingslande at dyrke insekter end kvæg og får. Insekter kræver bl.a. mindre foder.
### Der er øget efterspørgsel på råstoffer, hvilket på ti år har ført til, at råvarepriserne på fødevareområdet er fordoblet, og på nogle områder mere end fordoblet: F.eks. kostede 1 ton ­fiskemel 650 US$ i 2002 og 1871 US$ i 2014 (tæt på en tredobling).
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der stigende råstofpriser på fødevareområdet?

Der er øget efterspørgsel på råstoffer, hvilket på ti år har ført til, at råvarepriserne på fødevareområdet er fordoblet, og på nogle områder mere end fordoblet: F.eks. kostede 1 ton ­fiskemel 650 US$ i 2002 og 1871 US$ i 2014 (tæt på en tredobling).
### Det ville være langt bedre for lokalbefolkningen i mange udviklingslande at dyrke insekter end kvæg og får, bl.a. fordi insekter kræver mindre mængder af foder end husdyr gør.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der lille vandforbrug ved at opdrætte spiselige insekter?

Insekter kræver betydeligt mindre vand til produktionen end ved kvæg­opdræt. Faktisk kræves næsten intet vand (da planterne, som de spiser, selv giver dem en hel del af det vand, de har brug for).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der behov for lys ved opdræt af spiselige insekter?

Insekter har ikke noget imod at leve i mørke.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Kan insektavl bruges til at fjerne affald og undgå spild?

Insekter kan opdrættes på økologisk måde ved at udnytte mad­affald fra fødevareproduktion og husdyravl og kan derved bidrage til at reducere miljø­forurening og ressourcespild.
### Insektavl vil kunne udnytte de 120 mill. ton biomasse, som kasseres som affald i Europa hvert år. Man regner med, at 1/4 - 1/3 af verdens fødevareproduktion går til spilde (World Resource Institute, Washington D.C.). I udviklingslandene sker det i produktionsleddet, i industrilandene sker det især ved og efter salget.
### Mange insekter (fluer, fårekyllinger, græshopper, biller) kan æde landbrugs-affald og planter, som husdyr ikke kan udnytte. De kan altså fjerne et affaldsproblem. Akvakultur medfører fiskeaffald, og dette ville kunne bruges som foder til insekter, som så ville kunne gives som foder til fisk.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Kan insektavl bruges til at fjerne forurening?

Black Soldier Flies (sorte soldaterfluer) kan fjerne lugtgener fra husdyrgødning, og halvere forurenings-potentialet. Efter at fluelarverne har levet i gødningen, indeholder gødningsresten mindre phosphor, nitrogen og andre potentielle forureningskilder for vandområder. Desuden nedsættes mængden af potentielt farlige bakterier i gødningen.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stor er miljøbelastningen ved insektavl?

For at producere mad nok i fremtiden vil mennesket føle sig tilskyndet til at ødelægge skove, dræne floder og bygge industrifarme, samtidig med at klimaændringerne vil gå ud over mulighederne for at sikre stabile fødevareproduktioner.
### I stedet for at importere store mængder sojaprotein fra Brasilien og andre lande, kunne vi producere proteinet selv ved at avle insekter.
### Et studie fra Københavns universitet, publiceret i American Journal of Clinical Nutrition i foråret 2014 viste, at vi hver især kan mindske madens miljøbelastning med 26%, hvis vi reducerer vores kødindtag med en trediedel.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stor er nitrogen-udledningen ved insektavl?

Insekter medfører mindre nitrogenforurening og afgiver bl.a. mindre ammoniak end avl af kvæg og svin.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stor er transportbehovet ved insektavl?

Produktionen af 1 kg oksekød udleder den samme mængde CO2 som en personbil, der kører tværs over Sjælland.
### Insektavl udleder ikke ret meget drivhusgas, fordi insektproteinet hurtigt er klar til at blive spist - ­hvorimod husdyr er meget længere tid om at frem nå til spisebordet, og bl.a. af denne grund udsender meget mere drivhusgas. (Insekter kan have højere CO2-udledning pr. kilo kropsvægt end køer og grise, men den hurtigere vækst på grund af mere effektiv foderudnyttelse er mere afgørende).
### Drivhusgas-dannelse fra kvægavl-sektoren er årsag til 18% af de samlede drivhusproduktion ved menneskelige aktiviteter, og den samlede husdyrproduktion er årsag til over en femtedel af al drivhusgas-udledning (www.youtube.com/watch?v=euTBQOrpOmM). Det er mere end hele transportsektoren.
### Insektavl medfører typisk 100-1000 gange mindre udslip af drivhusgasser end avl af svin og kvæg (http://www.nextnature.net/themes/meat-the-future).
### Kun få insektgrupper danner ­methan (via deres tarmbakterier). Termitter og kakerlakker danner methan.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stor er CO2-udledningen ved insektavl?

Insekter kan avles lokalt, og udgiften og miljøbelastningen ved transport er derfor mindre. I fattige lande kan transport af insekter endog ske på cykel. Insekter er lette at dyrke i en by, hvor man kan udnytte den lille transport­afstand til butikkerne www.eat-ento.co.uk.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stort er antibiotika-behovet ved insektavl?

Ved insektavl undgås problematikken med, at dyrene skal gives antibiotika, som medfører antibiotika-resistente bakterier, der er potentielt livsfarlige for mennesker. Ofte gives husdyrene ikke antibiotika med den begrundelse, at de er syge, men af økonomiske årsager, fordi dette muliggør hurtigere avl.
### I Holland er 94% af kyllingerne i de hollandske supermarkeder og i kyllingefarme inficeret med såkaldte ESBL-bakterier (extended spectrum beta-lactamase bakterier). Disse bakterier danner enzymer, som frembringer antibiotika-resistens mod penicilliner og cephalosporiner. Forklaringen på de høje tal er, at der bruges antibiotika i kyllingefoderet.
### Det er ikke altid muligt via lovgivning at styre antibiotika-forbruget i landbruget. Lovgivning mod antibiotika i husdyrfoder virker ikke altid - et studie har vist, at jo mere korruption, der er i et land, jo mere antibiotika­resistens er der i landet.
### Det er muligt, at høns, der får insekter at spise, får et forbedret immunsystem, således at antibiotika er mindre nødvendigt. I Indien har det vist sig, at kyllinger, der fodres med rester efter silkeorm-avlen, vokser hurtigere, end hvis de får konventionelt foder (som er baseret på majs, og også koster mere).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stort er pesticid-behovet ved insektavl?

Til insektavl behøves ingen pesticider. Pesticider koster penge, skader miljøet og udgør en risiko for menneskers sundhed og for naturens biodiversitet.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stort er behovet for GMO ved insektavl?

Ingen brug af GMO i forbindelse med insektavl.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der etiske problemer ved insektavl?

Ved insektavl undgås problematikken med, at dyr skal stå i små bure.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Hvor stort er behovet for hormontilskud ved insektavl?

Ved insektavl undgås problematikken med at husdyr gives hormoner.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Kan insektavl frembringe nyttige biprodukter?

Insektavl kan give biprodukter, såsom poly­umættede fedtsyrer (omega-3 mv.), biodiesel, landbrugsgødning, antimikrobielle farmaceutiske produkter, olier til kosmetik, kitin mv.
###
### Det er muligt, at insekternes kitin-yderskelet kan opsamles og bruges til forskellige formål, og at dette kan blive et økonomisk bidrag til fremtidens insektavl-industri. Kitin er det mest almindelige polysakkarid i naturen. Det findes i svampe, og i krebsdyr og altså i insekter, men ikke i pattedyr. Forskning har vist, at kitin har virkninger imod virus og imod kræft (FAO-rapport: Lee, Simpson og Wilson 2008). Kitin har immunforbedrende egenskaber på nogle mennesker - og er måske også et alternativ til den problematiske sygdomsbehandling med antibiotika i husdyr.
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Insektavl/Fordele

Er der fordele ved kitin, som kan udnyttes?

Det er muligt, at insekternes kitin-yderskelet kan opsamles og bruges til forskellige formål, og at dette kan blive et økonomisk bidrag til fremtidens insektavl-industri. Kitin er det mest almindelige polysakkarid i naturen. Det findes i svampe, og i krebsdyr og altså i insekter, men ikke i pattedyr. Forskning har vist, at kitin har virkninger imod virus og imod kræft (FAO-rapport: Lee, Simpson og Wilson 2008). Kitin har immunforbedrende egenskaber på nogle mennesker - og er måske også et alternativ til den problematiske sygdomsbehandling med antibiotika i husdyr.
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Skrev Aristoteles om at spise insekter?

Aristoteles (384-322 f.v.t.) skrev i Historia Animalium, at cicade-larver smager bedst lige før deres sidste hudskifte, og at blandt de voksne cicader er det især hunnerne, der smager godt, når de er fulde af æg. Carl von Linné var også klar over, at nogle insekter kunne spises.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvor kan man købe spiselige insekter?

Som forbruger kan man købe fødevaregodkendte insekter på nettet, og i forretninger i nogle EU-lande.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan insekter erstatte kød?

Umiddelbart er det ikke tanken, at insekterne helt skal erstatte kylling, svinekød og kalvekød. Man forventer, at insekter i første omgang blot bliver en ingrediens eller en topping. Men næringsmæssigt ville man udmærket kunne leve af insekter som erstatning for kødet.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan insekter være giftige?

Mange dyr spiser insekter, f.eks. mange fuglearter. Insekter er ofte ugiftige - de gemmer sig - og har typisk ikke som mange plante-arter (der jo ikke kan gemme sig) udviklet giftstoffer som forsvar.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvilke insekter spises?

Mere end 1900 arter af insekter har været anvendt som fødevare til mennesker (www.fao.org/docrep/018/i3253e/i3253e.pdf).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvor mange insektarter spises af mennesker?

På verdensplan spiser mennesker jævnligt ca. 1.000 forskellige insekt-arter. De insekter, som mennesker på verdensplan spiser, fordeler sig sådan:
###
### 31% biller (Coleoptera),
### 18% larver (Lepidoptera),
### 14% bier, hvepse og myrer (Hymenoptera),
### 13% græshopper, fårekyllinger (Orthoptera),
### 10% cikader, egl. tæger mv. (Hemiptera),
### 3 % termitter (Isoptera),
### 3 % guldsmede (Odonata),
### 2 % fluer (Diptera)
### 5 % andre ordener af insekter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvordan er smagen af spiselige insekter?

Folk tror ofte, at insekter vil have en ubehagelig smag. Men faktisk smager insekter ofte mildt og ikke af ret meget. Ligesom tofu smager de af det, som de krydres med under tilberedningen. Insekter er små og steges derfor meget hurtigt. De opsuger ikke ret meget olie under tilberedningen.
### Friturestegte insekter smager som friturestegt mad. Nogle angiver mere præcise forslag til smag: F.eks. at fårekyllinger smager som pølser; at græshopper smager som pekannødder; at voksorme (wax worm, larven af voksmøl, Achroia) minder om pistacienødder - eller som kyllingeskind. Nogle mener, at voksormene er de bedst smagende insekter. I naturen æder disse store, hvide larver voks og honning i kolonier af vilde bier.
### Lederen af den kulinariske forsknings- og udviklingsgruppe Nordisk Mad Lab er glad for bilarver, og siger, at bilarver giver en mere tilfredsstillende smag i delikatesser.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvilken næringsværdi har spiselige insekter?

Spiselige insekter har høj næringsværdi
###
### Insektprotein har en høj fordøjelighed (da det er dyreprotein), og insekter er en meget nærende og sund madkilde med højt proteinindhold, gode fedtstoffer, vitamin, fiber- og mineralindhold. For eksempel er sammensætningen af umættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer i melorme sammenligneligt med niveauet i fisk (og højere end hos kvæg og svin). Indholdet af proteiner, vitaminer og mineraler i melorme er det samme som i fisk og kød.
### Den ernæringsmæssige værdi af spiselige insekter er meget variabel på grund af den brede vifte af spiselige insektarter. Selv inden for den samme gruppe af arter kan næringsværdien variere afhængigt af insektets metamorfose-stadie, levemåde, hvor det lever, og dets kost.
### Insekter indeholder alle de essentielle aminosyrer, adskillige mineraler, samt f.eks. vitamin-A forstadier, riboflavin og vitamin-B12. B12-vitaminet er et essentielt vitamin, som næsten ikke findes i planteafgrøder, og som vegetarer og især veganere kan komme til at mangle. De fleste nødder og bælgfruger mangler en eller flere af de ni essentielle aminosyrer, som vores krop har brug for i kosten. Hvis man spiser for meget af de kødlignende produkter, såsom soyabønner (der f.eks. er råingrediensen i tofu [sojabønneost - oprindelig fra Kina] og tempeh [gærede sojabønner - oprindelig fra Indonesien]) kan det give uønskede bivirkninger.
### Ligesom vi kender det fra rejer, har insekterne et "skelet" på ydersiden, hvilket betyder, at det meste af det, der er inden for, er kød. Der er ingen fiskeben eller knogler, omend der kan være hårde ben og vinger.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Indeholder spiselige insekter essentielle aminosyrer?

Insekter indeholder alle de essentielle aminosyrer, adskillige mineraler, samt f.eks. vitamin-A forstadier, riboflavin og vitamin-B12. B12-vitaminet er et essentielt vitamin, som næsten ikke findes i planteafgrøder, og som vegetarer og især veganere kan komme til at mangle. De fleste nødder og bælgfruger mangler en eller flere af de ni essentielle aminosyrer, som vores krop har brug for i kosten. Hvis man spiser for meget af de kødlignende produkter, såsom soyabønner (der f.eks. er råingrediensen i tofu [sojabønneost - oprindelig fra Kina] og tempeh [gærede sojabønner - oprindelig fra Indonesien]) kan det give uønskede bivirkninger.
### Ligesom vi kender det fra rejer, har insekterne et "skelet" på ydersiden, hvilket betyder, at det meste af det, der er inden for, er kød. Der er ingen fiskeben eller knogler, omend der kan være hårde ben og vinger.
###
### Insekter er en meget nærende og sund madkilde med højt proteinindhold, gode fedtstoffer, vitamin, fiber- og mineralindhold. For eksempel er sammensætningen af umættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer i melorme sammenligneligt med niveauet i fisk (og højere end hos kvæg og svin). Indholdet af proteiner, vitaminer og mineraler i melorme er det samme som i fisk og kød.
### Den ernæringsmæssige værdi af spiselige insekter er meget variabel på grund af den brede vifte af spiselige insektarter. Selv inden for den samme gruppe af arter kan næringsværdien variere afhængigt af insektets metamorfose-stadie, levemåde, hvor det lever, og dets kost.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Indeholder spiselige insekter vitaminer?

Insekter indeholder f.eks. vitamin-A forstadier, riboflavin og vitamin-B12. B12-vitaminet er et essentielt vitamin, som næsten ikke findes i planteafgrøder, og som vegetarer og især veganere kan komme til at mangle. De fleste nødder og bælgfruger mangler en eller flere af de ni essentielle aminosyrer, som vores krop har brug for i kosten. Hvis man spiser for meget af de kødlignende produkter, såsom soyabønner (der f.eks. er råingrediensen i tofu [sojabønneost - oprindelig fra Kina] og tempeh [gærede sojabønner - oprindelig fra Indonesien]) kan det give uønskede bivirkninger.
### Ligesom vi kender det fra rejer, har insekterne et "skelet" på ydersiden, hvilket betyder, at det meste af det, der er inden for, er kød. Der er ingen fiskeben eller knogler, omend der kan være hårde ben og vinger.
###
### Insekter er en meget nærende og sund madkilde med højt proteinindhold, gode fedtstoffer, vitamin, fiber- og mineralindhold. For eksempel er sammensætningen af umættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer i melorme sammenligneligt med niveauet i fisk (og højere end hos kvæg og svin). Indholdet af proteiner, vitaminer og mineraler i melorme er det samme som i fisk og kød.
### Den ernæringsmæssige værdi af spiselige insekter er meget variabel på grund af den brede vifte af spiselige insektarter. Selv inden for den samme gruppe af arter kan næringsværdien variere afhængigt af insektets metamorfose-stadie, levemåde, hvor det lever, og dets kost.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der gluten i spiselige insekter?

Insekter tilfører ikke maden gluten.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der zoonose-risiko ved at spise insekter?

Sammenlignet med husdyr (pattedyr og fugle) udgør insekter mindre risiko for overførsel af zoonotiske infektioner til mennesker (og til husdyr, kæledyr og vilde dyr).
### Dette emne kræver yderligere forskning, men insektavl vil næppe kunne medføre alvorlige risici, som man kender fra husdyravl (BSE/kogalskab, svineinfluenza-pandemitrussel, fugleinfluenza-pandemitrussel osv.).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der sundheds-risiko ved at spise insekter?

Insektavl indebærer formentlig ikke mange sundhedsrisici, alene fordi insekter er så forskellige fra os.
### Man bør overveje specifikke konsekvenser for helbredet, når insekter til foder opdrættes på f.eks. slagteriaffald eller husdyrgødning.
### Nogle spiselige insekter skal behandles på særlige måder først, fordi de kan indeholde noget, som kan være skadeligt. For eksempel kan indtagelse af larver med hår, der indeholder giftige stoffer, være meget farligt. Disse hår skal brændes af først (kilde).
### I det sydlige Afrika spiser man stink bug (Nezara robusta), som findes i Eucalyptus- og Brachystegia-plantager. De skal behandles på en særlig måde:
### De lægges i lunkent vand, hvorved insekterne udskiller deres bitterstoffer. De koges ikke med det samme, fordi de så ville beholde deres meget bitre smag, der også er giftigt (og som giver smerte, hvis det kommer i øjet).
### Der er også beretninger om, at indtagelse af græshopper eller store biller med kroge på benene kan sætte sig fast i tarmen, så den uheldige person må under kirurgens kniv.
###
### Sammenlignet med husdyr (pattedyr og fugle) udgør insekter mindre risiko for overførsel af zoonotiske infektioner til mennesker (og til husdyr, kæledyr og vilde dyr).
### Dette emne kræver yderligere forskning, men insektavl vil næppe kunne medføre alvorlige risici, som man kender fra husdyravl (BSE/kogalskab, svineinfluenza-pandemitrussel, fugleinfluenza-pandemitrussel osv.).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der sundheds-risiko ved at spise køllesværmere (Zygaena)?

I Karnien (Carnia-regionen i det nordøstlige Italien; Alpernes østlige del) er det almindeligt, at børn spiser det søde formave-indhold (crop, ingluvies) af de farvestrålende køllesværmere fra slægten Zygaena, som er lette at fange.
### Formaven har nærmest samme funktion som fuglenes kro, nemlig at opbevare maden midlertidigt, og er en udvidet del af spiserøret, der lagrer det spiste, før maden fordøjes, og indholdet er sukkerholdigt hos disse insekter (kilde).
### Børnene indsamler kun køllesværmere i forsommeren, når de er rigelige. De dissekerer dem selv og spiser kun dette kro-indhold, der indeholder en væske, som er rig på en sukkertype, som kaldes glucosider. Men disse glycosider er cyanogene, idet de ved nedbrydning danner hydrogen-cyanid. Især arten Zygaena genus kan indeholde betragtelige mængder af cyanid. En dansk/italiensk forskergruppe har undersøgt, om det er giftigt at spise dem. De konkluderede, at børnene ikke forgiftes, for de skal spise kroindholdet fra 5000 køllesværmere (eller 170 hele køllesværmere) inden for en kort tid for at få en dødelig døsis. En voksen person på 75 kg skal spise mindst 20.000 køllesværmeres kroindhold. Den dansk/italienske forskergruppes studie: Toxic Moths: Source of a Truly Safe Delicacy, Journal of Ethnobiology 29 (1): 64–76, 2009.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der sundheds-risiko ved at spise thiamin-bindende glycosider?

Et tilfælde af ataksi-syndrom, karakteriseret ved rystelser og varierende niveauer af nedsat bevidsthed, blev rapporteret efter indtagelse af den sæsonmæssige forekomst af insektet Anaphe venata i det sydvestlige Nigeria. Dette insekt er en natsommerfugl, tilhørende Tandspindere (Notodontidae), hvortil den i Danmark almindelige art Bøgespinder hører [se billede af den forunderlige "skovdjævel"-larve af Bøgespinder her]. Yderligere undersøgelser af insektet Anaphe venata i det sydvestlige Nigeria viste, at reaktionen sandsynligvis var relateret til underernæring hos de syge, som i forvejen havde mangel på thiamin som følge af, at kosten stort set kun indeholdt kulhydrater og i øvrigt indeholdt thiamin-bindende cyanogene glycosider, således at det forværrede deres thiaminmangel, når de spiste sæsonbetonede fødevarer, som indeholder thiaminase-enzymer, og netop Anaphe venata indeholder sådanne thiaminaser.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Findes der giftige insekter?

Mange insekter er spiselige for mennesker, men da der findes giftige arter i næsten alle insektfamilier, skal man ikke spise alle insekter, men undgå de giftige. Andre giftstoffer i insekter kan komme fra ukendte kilder, hvis man ikke ved, hvad insekterne har spist (altså hvis de ikke er avlet).
### Tørring af insekter kan medføre vækst af svampe, såsom Aspergillus, Penicillium, Fusarium, Cladosporium og Phycomycetes, og især blandt de tre førstnævnte skimmelsvampeslægter findes nogle, som udvikler mykotoxiner.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan insekter indeholde parasitter?

Nogle insekter kan huse parasitter. Parasitten Gongylonema pulchrum er en nematode, der har insekter (især biller og kakerlakker) som mellemvært, før den sidst i livscyklussen inficerer fugle og visse pattedyr. Indtagelse af rå insekter kan i princippet overføre denne parasit. Hos mennesker lokaliseres parasitten i mundhulen. I 2001 fandt man den hos en 38-årig amerikansk kvinde. Den var 2,5 cm lang og bevægede sig 2-3 cm om dagen i mundhulens slimhinde, men kvinden havde ingen symptomer derved. Kvinden havde spist rå insekter på en rejse til Mexico.
### En tropisk parasitinfektion er protozoen Trypanosoma cruzi. Den kaldes Chagas eller "amerikansk trypanosomiasis". Parasitten spredes ved hjælp af en tæge (kissing bugs). WHO skønner, at 10 millioner mennesker er smittet med Chagas i Nord- og Sydamerika, heraf 2 millioner i Brasilien. Sygdommen medfører mere end 10.000 dødsfald hvert år. Ud over infektionsvejen via tæger, er der en anden, mindre almindelig vej, nemlig en direkte oral smittevej. Denne smittevej har længe været overset, og spiller altså større rolle end tidligere antaget.
### Kakerlakker kan være bærere af protozoer som Entamoeba histolytica og Giardia lamblia (disse parasitter er dog oftest vandbårne eller smitten kan ske via fødevarer). Desuden kan kakerlakker indeholde Toxoplasma- og Sarcocystis-arter. I fluer er en række protozoer med betydning for menneskers sundhed blevet isoleret, bl.a. Giardia, Sarcocystis, Toxoplasma, Iso­spora og Cryptosporidium. Disse protozoer menes også at være til stede i spiselige insekter, og bør derfor anses for en potentiel risiko ved indtagelse af insekter, som ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet før spisning.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvad er smittekilden til chagas-parasitten?

Chagas er en tropisk parasitinfektion med protozoen Trypanosoma cruzi. Den kaldes Chagas eller "amerikansk trypanosomiasis". Parasitten spredes ved hjælp af en tæge (kissing bugs). WHO skønner, at 10 millioner mennesker er smittet med Chagas i Nord- og Sydamerika, heraf 2 millioner i Brasilien. Sygdommen medfører mere end 10.000 dødsfald hvert år. Ud over infektionsvejen via tæger, er der en anden, mindre almindelig vej, nemlig en direkte oral smittevej. Denne smittevej har længe været overset, og spiller altså større rolle end tidligere antaget.
###
### Parasitten Gongylonema pulchrum er en nematode, der har insekter (især biller og kakerlakker) som mellemvært, før den sidst i livscyklussen inficerer fugle og visse pattedyr. Indtagelse af rå insekter kan i princippet overføre denne parasit. Hos mennesker lokaliseres parasitten i mundhulen. I 2001 fandt man den hos en 38-årig amerikansk kvinde. Den var 2,5 cm lang og bevægede sig 2-3 cm om dagen i mundhulens slimhinde, men kvinden havde ingen symptomer derved. Kvinden havde spist rå insekter på en rejse til Mexico. Kakerlakker kan være bærere af protozoer som Entamoeba histolytica og Giardia lamblia (disse parasitter er dog oftest vandbårne eller smitten kan ske via fødevarer). Desuden kan kakerlakker indeholde Toxoplasma- og Sarcocystis-arter. I fluer er en række protozoer med betydning for menneskers sundhed blevet isoleret, bl.a. Giardia, Sarcocystis, Toxoplasma, Iso­spora og Cryptosporidium. Disse protozoer menes også at være til stede i spiselige insekter, og bør derfor anses for en potentiel risiko ved indtagelse af insekter, som ikke er tilstrækkeligt varmebehandlet før spisning.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan insekter indeholde skadelige bakterier?

Undersøgelser af kommercielle insektarter (Zoophobas morios, Tenebrio, Galleria mellonella og Acheta domesticus) har vist forekomst af Grampositive bakterier samt fækale og koliforme bakterier. De Grampositive bakterier bestod især af Micrococcus-arter, Staphylococcus-arter og Lactobacillus-arter.
### Campylobacter kan også nemt isoleres fra fluer, der har været i kontakt med fjerkræflokke. I fødevareperspektiv er det dog ikke bakterierne i de levende insekter, der er særlig betydningsfuldt – mere vigtigt er det, om man opbevarer insektbaserede produkter på en måde, så bakterierne ikke vokser frem. Kogning eller anden varmebehandling af insekter eliminerer oftest risikoen, men man skal tage højde for bakteriesporer, som kun uskadeliggøres ved flere ganges kogning eller højtrykskogning.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan insekter indeholde bly?

Kyllinger, der fodres med insektlarver, ophober væsentligt højere blynivauer i deres lever. Dette tyder på, at man ikke kan ignorere risikoen for bioakkumulering af tungmetaller i specifikke dyreorganer. Men de bly-ophobninger, man har set, er dog uden betydning rent toksikologisk, fordi bly-niveauerne er så lave.
### Man har i biller fundet testesteron, dihydrotestosteron og andre steroider. Hvis indtaget af biller er stort, kan disse stoffer tænkes at kunne medføre hæmmet vækst, lavere fertilitet, mandlige træk hos kvinder, ødem, gulsot og leverkræft (moMentum nr.4, 2014 s.17, dyrlæge Anders Permin, ph.d.).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan insekter indeholde pesticider?

Insekter kan opkoncentrere de pesticider og andre gifte, som bruges til at kontrollere skadedyr og plantesygdomme i det konventionelle landbrug. Pesticiderne kan ophobes i insekter på grund af den store omsætning, der er i deres korte liv.
### Der er altså en række risici ved indtagelse af insekter, men disse risici er små og kontrollerbare.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man dø af at spise insekter?

Den følgende risiko er let at undgå:
### Amerikanerne spiser helst ikke insekter - men de elsker konkurrencer. En sådan konkurrence gik ud på at vinde en pythonslange ved at spise levende kakerlakker mv., der var opdrættet hygiejnisk til formålet. En mand havde så travlt med at spise dem, at han ikke nåede at tygge dem alle, så nogle af dem kom levende ned i hans mave. Her kravlede de så meget rundt, at han fik opkastfornemmelser, og han døde af kvælning - kort efter at han havde vundet konkurrencen. Undersøgelser efter dødsfaldet viste, at han ikke havde fået en allergisk reaktion eller forgiftning.
### Dyrene var ikke giftige, men de ville måske kunne fremkalde allergi, så deltagerne skulle på forhånd underskrive en erklæring om, at de selv tog denne risiko. Men manden døde altså af iltmangel. (kilde).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der en allergi-risiko ved at spise insekter?

Der har været nogle tilfælde af allergiske reaktioner over for leddyr. Der er imidlertid kun få eksempler på allergier fremkaldt ved indtagelse af insekter, men de findes altså.
### Man har fundet, at tropomyosiner hos kakerlakker, mider og rejer er allergi-fremkaldende. Tropomyosiner er aktin-bindende proteiner, som regulerer musklernes sammentrækninger. De tilhører en proteinfamilie, som findes i både muskelceller og andre celler - og i alle hvirveldyr og hvirvelløse dyr, og altså også i rejer og insekter.
### Mennesker, som er allergiske overfor støvmider kan udvikle allergi mod tropomyosin fra rejer og skaldyr fra havet. Det tyder på, at reje-allergikere måske også vil være allergiske for insekter.
### Honningbi-larver indeholder pollen, så pollenallergikere advares mod at spise honningbi-larver. For langt de fleste mennesker er der ingen allergi-risiko ved at spise insekter.
### Pupper af silkesommerfugl er det mest spiste insekt i Kina. De steges i olie, koges i vand eller bruges i pulverform. Pupper kan være potentielt allergifremkaldende. Man har vurderet, at der (blandt Kinas enorme befolkning) hvert år er i størrelsesordenen 1000 patienter, som oplever anafylaktiske reaktioner efter indtagelse af pupper. Arginin-kinase findes i avlede pupper. Dette enzym krydsreagerer med kakerlak-argininkinase, som også er et allergent stof (dvs. at hvis personen er allergisk over for kakerlak, er personen måske også allergisk over for pupper).
### Karmin er et farvestof, som fås fra de tørrede organer af cochenille-insekter (Dactylopius coccus). Det anvendes som fødevarefarvestof i juice, is, ­yoghurt, slik mv. og i kosmetik ­såsom øjenskygge og læbestift. Det giver sjældent bivirkninger med indtagelse.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er det allergi-beskyttende at spise insekter?

Insekter er i sjældne tilfælde allergifremkaldende. Men måske kan insekter i nogle tilfælde være allergi-beskyttende
###
### Studier tyder på, at middelstore partikler af kitin kan fremkalde allergi, men at små partikler af kitin har den modsatte virkning, og hæmmer allergi (Brinchmann et al. 2011).
### Det er desuden blevet foreslået, at mangel på kitin i føden i de tidlige barneår øger risikoen for allergi senere i livet. Allergier er sjældne i udviklingslande. Kitins medicinske virkninger kræver yderligere studier.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvem spiser insekter?

En naturvejleder havde en journalist med til Saltholm, og de spiste hver en enkelt engmyre på få millimeter, og kommenterede den syrlige smag.
### Da restaurant Noma serverede myrer, skabte det overskrifter i landets aviser.
### I mange lande ville disse ting være trivielle - fordi insekter er hverdagskost.
### I dele af Thailand, Vietnam, Cambodia, Kina, Zambia, Tanzania, Mexico, Columbia, New Guinea osv. spiser man biller, bier, hvepse, myrer, græshopper, fårekyllinger, cikader, skjoldlus, termitter, guldsmede, flue-larver, skorpioner, fugleedderkopper.
###
### Det samlede antal etniske grupper, som spiser eller har spist insekter, angives til at være ca. 3000 etniske grupper. I omkring 130 lande (måske 80% af verdens lande) spiser nogle mennesker insekter.
###
Måske er der i dag hele 2,5 milliarder mennesker fra hundredevis af kulturer, der regelmæssigt spiser insekter og kan lide det.
###
### FAO antager at 1 milliard mennesker i dag ligefrem er afhængige af tilskud med insektprotein i kosten, og at der i år 2030 vil være 2,5 milliarder mennesker, som vil være afhængige af insektprotein i kosten.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiste mennesket insekter under dets evolutionære udvikling?

Insekter var en vigtig del af kosten for de tidlige Homo sapiens, og allerede hos primaterne før Homo-slægtens opståen var insekter en del af føden. Insektrester er fundet i coprolitter (fossile ekskrementer) fra fortidsmennesker. Det mest naturlige for mennesket ville være at spise insekter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvor mange etniske menneske-grupper spiser insekter?

Det samlede antal etniske grupper, som spiser eller har spist insekter, angives til at være ca. 3000 etniske grupper. I omkring 130 lande (måske 80% af verdens lande) spiser nogle mennesker insekter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvor mange mennesker spiser insekter?

Måske er der i dag hele 2,5 milliarder mennesker fra hundredevis af kulturer, der regelmæssigt spiser insekter og kan lide det.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvor mange forskellige insektarter spises af mennesker?

FAO har vurderet, at mennesker spiser over 1400 spiselige insektarter. (Andre vurderinger nævner tal på over 2000 insektarter).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvor mange mennesker er afhængig af at spise insekter for at få protein nok?

FAO antager at 1 milliard mennesker i dag ligefrem er afhængige af tilskud med insektprotein i kosten, og at der i år 2030 vil være 2,5 milliarder mennesker, som vil være afhængige af insektprotein i kosten.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man oftere insekter i tropiske lande?

I troperne er der en række tendenser til fordel for at spise insekter:
###
### Insekter færdes i flok i varme lande
### I troperne samles insekter ofte i et betydeligt antal, således at store mængder insekter kan indsamles i løbet af en enkelt høst. Græshoppesværme slår sig ned for natten, hvilket gør det meget let at høste insekterne om aftenen og tidligt om morgenen. Vingede termitter foretager deres parrings-­ceremoniflyvninger, når den første regn falder efter den tørre sæson, og optræder så i store mængder.
###
### Insekter er større i varme lande
### Insekter har tendens til at være større i troperne, hvilket letter høsten.
### Selv om insekter ofte har større kropsstørrelse i troperne sammenlignet med tempererede områder, kan denne tendens dog ikke helt generaliseres.
### Kropsstørrelse er relateret til insektets stofskifte, men hvordan forskellige kropstørrelser opstår er ikke helt forstået.
### Men næsten alle usædvanligt store insekter er tropiske arter, og dette kan til en vis grad skyldes den måde, som insekter ånder på. Ligesom det gælder for mennesker kræver insekter ilt (O2) til åndingen og producerer kuldioxid (CO2) som et affaldsprodukt.
### Men i stedet for lunger bruger insekter et forgrenet rørsystem, trakéerne. Luftart-udvekslingen sker i stort set hele kroppen ved diffusion, og denne diffusion sker hurtigere ved højere temperaturer. Dette giver mulighed for større insekter i varmere klimaer.
### Fund af fossiler viser, at insekterne havde meget større kropsstørrelser i slutningen af den palæozoiske periode - hvor nogle af insekterne var så store som 1 meter.
### Det kan måske have været på grund af højere atmosfæriske temperaturer, men de store insekter i kultiden mener man dog især må skyldes en højere koncentration af ilt i atmosfæren fremkaldt af bl.a. landplanternes udbredelse.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Optræder insekter i større sværme i troperne?

I troperne samles insekter ofte i et betydeligt antal, således at store mængder insekter kan indsamles i løbet af en enkelt høst. Græshoppesværme slår sig ned for natten, hvilket gør det meget let at høste insekterne om aftenen og tidligt om morgenen. Vingede termitter foretager deres parrings-­ceremoniflyvninger, når den første regn falder efter den tørre sæson, og optræder så i store mængder.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er insekter større i troperne?

Insekter er større i varme lande
### Insekter har tendens til at være større i troperne, hvilket letter høsten.
### Selv om insekter ofte har større kropsstørrelse i troperne sammenlignet med tempererede områder, kan denne tendens dog ikke helt generaliseres.
### Kropsstørrelse er relateret til insektets stofskifte, men hvordan forskellige kropstørrelser opstår er ikke helt forstået.
### Men næsten alle usædvanligt store insekter er tropiske arter, og dette kan til en vis grad skyldes den måde, som insekter ånder på. Ligesom det gælder for mennesker kræver insekter ilt (O2) til åndingen og producerer kuldioxid (CO2) som et affaldsprodukt.
### Men i stedet for lunger bruger insekter et forgrenet rørsystem, trakéerne. Luftart-udvekslingen sker i stort set hele kroppen ved diffusion, og denne diffusion sker hurtigere ved højere temperaturer. Dette giver mulighed for større insekter i varmere klimaer.
### Fund af fossiler viser, at insekterne havde meget større kropsstørrelser i slutningen af den palæozoiske periode - hvor nogle af insekterne var så store som 1 meter.
### Det kan måske have været på grund af højere atmosfæriske temperaturer, men de store insekter i kultiden mener man dog især må skyldes en højere koncentration af ilt i atmosfæren fremkaldt af bl.a. landplanternes udbredelse.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvilket land i Europa var først til at godkende insekter til spisning?

Belgien er det første EU-medlemsland, der officielt har godkendt salg af insekter. I september 2014 godkendte Belgiens myndighed for fødevaresikkerhed, at 10 insektarter må bruges til konsum, nemlig to fårekyllingarter, en vandregræshoppe og en ørkengræshoppe, tre melorme, to voksmøl og silkeormen.I Belgien findes der derfor nu firmaer, som producerer insekter til brug i konventionelle fødevarer, f.eks. spreads til sandwiches eller dip til chips.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i forretninger i Holland?

I Holland kan man købe bl.a. melorme (insektlarver) til konsum i 500 supermarkeder. Holland er et af de få lande i den vestlige verden, hvor insektavlende virksomheder producerer og markedsfører insekter til konsum.
### Den næststørste supermarkedkæde i Holland, Jumbo, er begyndt at sælge insekt-retter, bl.a. pizza med indhold af insektmel og insekt-topping, eller stegte snacks med insektmel foruden kylling eller svinekød.
### Sligro er en fødevarekæde i Holland, som sælger melorme, buffalo-orme og græshopper, insektspyd mv. New York Times har skrevet en artikel om lederen af kødsektionen, Johan Van Dongen, og hans bestræbelser for at få hollænderne til at spise insekter. I forretningerne arrangerede han, at folk fik smagsprøver på chokolade med melorme-mel. Der var også hele insekter, men de var placeret, så folk først fik øje på dem, når de allerede havde spist melormene.
### Bugs Originals er et firma i nærheden af Amsterdam, som har introduceret insekter som fødevarer. De har allerede produceret melorme-holdig müsli, kødboller og nuggets [nuggets er fingermad af f.eks. panerede og stegte kyllingstykker; man kan selv stege kyllingestykker i æg+rasp og tilsætte melorme]. Firmaet mangler at finde ud af, hvordan man producerer renset insektprotein, da det uspiselige yderskelet er vanskeligt at fjerne. De har haft en vis succes med at formale insekterne og centrifugere melet http://www.nextnature.net/product/the-in-vitro-meat-cookbook.
### I efteråret 2014 var der i Holland 15 virksomheder, der avlede spiselige insekter til konsum. Langt hovedparten af produktionen sælges dog stadig til foder­industrien, der fremstiller foder til de kæledyr, som lever af insekter. Endnu er den hollandske insektproduktion ikke stor nok til, at man kan sikre en stabil, pålidelig kvalitet, eller levere til en konkurrencedygtig pris. Alt er stadig på forsøgsstadiet. Men disse pilotproduktioner kan inden for få år udvikle sig til en storindustri med helautomatiske, robotstyrede produktionsformer.
### Firmaet Kreca (opkaldt efter “Krekels fra Calis", dvs. "fårekyllinger fra Calis-familien", som er firmaets ejere), blev startet i 1978. De har melorme-stammer, som de har avlet i over 35 år. Firmaet har en produktionsenhed i det centrale Holland, hvor de avler over 10 insektarter, som sælges internationalt.
### I Holland dyrkes 63 insektarter, hvoraf 29 er godkendte til foder. Kun få arter er man parat til at kunne avle i industrianlæg.
### Den hollandske regering har givet ca. 10 millioner kr. til støtte af insekt­avl-forskningen.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i forretninger i England?

Det var en englænder, entomologen V.M.Holt, der først vakte opsigt overfor et større publikum i Vesten med et forslag om at spise insekter - da han i 1885 udgav et lille skrift Why Not Eat Insects. Han foreslog (forgæves), at fattige mennesker indsamlede insekterne som føde, og dermed samtidig kunne befri landmændene for insektplagen. Hans forslag var tildels ud fra Viktoriansk-moralske overvejelser om, at man burde hjælpe de fattige. Han turde ikke i sin argumentation henvise til tidligere historiske perioders spisning af insekter, eller til primitive folkeslags brug af insekter - af frygt for argumentet: "Hvorfor skulle vi efterligne disse primitive folk?" Men han mente, at insektspisende folkeslag ikke var primitive i deres tilgang til insekter, og faktisk sikkert ville være blevet forfærdet over tanken om at spise rå østers eller at spise svin. Hver kultur har deres egne forudindtagenheder og særheder, når det drejer sig om mad.
### Eat Grub sælger insekter fodret med kartofler, gulerødder og korn. De er beregnet til konsum. En af deres opskrifter er fårekylling-riskagereatgrub.co.uk.
### Planet Organic sælger tørrede orme og græshopper i kædens seks butikker i London (www.planetorganic.com). De får dem fra firmaet Eat Grub, som er to unge engelske mænd, som importerer dem fra Holland.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvad er firmaet Ento?

Ligeledes i London har nogle unge mennesker etableret Ento (eat-ento.co.uk), der planlægger sushi-inspirerede, lækre, sunde og bæredygtige fødevarer ved hjælp af spiselige insekter. Konceptet er endnu ikke lanceret i praksis, men de forudser et netværk af byfarme på ikke-udnyttede steder. På hjemmesiden skriver de: “Hos Ento ved vi, at insekter er en sund, velsmagende og bæredygtig kilde til protein. Vores vision er at overvinde folks fordomme og skabe en verden, hvor fødevarer af spiselige insekter er en fornøjelig, dagligdags virkelighed. Vi gør dette, fordi vi elsker god mad og at designe nye spændende oplevelser, og fordi det nu engang er denne verden, vi lever i". Ento-holdet er i øjeblikket ved at udvikle deres første insekt-fødevarer med henblik på salg. I mellemtiden arrangerer de regelmæssige smagninger ved arrangementer rundt omkring i Storbritannien. Ento startede med at producere en video og lave events på markeder i 2012. De håber, at Londons befolkning i 2020 har accepteret tanken om at spise insekter (sådan som over 2 milliarder mennesker i verden allerede gør i dag, som de påpeger). Ikke-anvendte kældre i London tænkes brugt til at avle insekterne, planlægger Ento.
### Danskeren Christine Spliid, som bor i London, har startet Crobar-projektet. Hun mener, at det vil være nemmere at få Crobar i butikker i London. Danskerne må nok en rum tid endnu bestille dem over nettet.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Er der danskere, der sælger spiselige insekter?

Den danske maratonløber og entreprenør Christine Spliid, der som nævnt ovenfor bor i London, vil sælge insektholdige energibarer. Hun kalder sin planlagte insektbar for Crobar - den skal indeholde nødder, dadler, frø og 7% græshoppe-mel. Hendes proteinbar er tiltænkt fitnessfolket, og forventes på markedet i 2015, hvis finansieringen via Kickstarter-portalen lykkes med at indsamle cirka hundredetusind kroner. Hun fortæller, at insektets smag afhænger af det foder, det har fået, og at hendes insektpulver til disse insektbarer smager lidt nøddeagtigt hen ad boghvedegryn eller måske pulveriserede hasselnødder. Man kan stort set ikke smage det i baren, men man får 30-40% mere protein, end hvis det ikke var der, fortæller hun. (Hendes 60 g bar vil komme til at indeholde 10 g protein, dvs. 17 g protein pr. 100 g). Hun håber at kunne sælge Crobar i danske butikker som f.eks. Matas.
### Christine Spliid har studeret psykologi og handelsfaget organisation på Warwick universitet, og har i 5 år haft en import/eksport-virksomhed i England og Indien. Hun fortæller, at det har været vanskeligt at finde en producent af Crobar. Det var også vanskeligt at finde en fårekylling-avler, der var åben om sine produktionsmetoder. Hun ville f.eks. sikre sig, at insektene fik en sund kost uden pesticider og uønskede tilsætningsstoffer. Desuden var de lovgivningsmæssige forhold længe uafklarede. Prisændringer og lagringsproblemer er andre usikkerhedspunkter, men især hvordan branding vil virke, og hvordan folks interesse vil være for at købe produktet.
### I Danmark har man kunnet prøve at spise insekter i Randers Regnskov. (De smager som popcorn, fortalte en mand, som havde prøvet). Og direktør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, biologen Frank Jensen, har afholdt kurser i madlavning med insekter som hovedingrediens, og er selv begejstret for at spise dem.
### Den 15. marts 2015 skrev Politiken, at Irma i Axelborg, København, havde opsat en frysedisk med græshopper, voksmøllarver, melorme og buffalo-orme til konsum. Den danske fødevareimportør Kalu A/S havde importeret insekterne fra Belgien. Avisen skrev, at Salling Super i Aarhus også havde planer om at tilbyde frosne insekter inden for den nærmeste fremtid. Men i butikken Irma Axelborg var der d. 15. marts 2015 ingen insekter. Kunderne fik den forklaring, at dokumentationen for produkterne ikke var god nok til Irma’s standard, så de var fjernet fra køledisken igen. Det viste sig, at Irma havde trukket produkterne tilbage efter få dage, og indkøbschef i Irma, Martin Hansen, sagde til avisen: "Varen er ikke til salg på grund af afdækning af myndighedernes holdning til salg af den slags varer", og importøren Kalu måtte gå i gang med at få foretaget yderligere test, skrev avisen.
### Noma er blevet udråbt til at være verdens bedste restaurant. (De serverer mange småretter, og det kan være svært at huske dem bagefter, men en gæst, der havde fået 21 småretter, hustede dog en af dem, den med en levende reje).Da Noma serverede levende jyske myrer på creme fraiche for Berlingske Tidendes mad­anmelder, blev der kvitteret med topkarakterer og en bemærkning om, at myrecremen smagte af citrongræs. Under OL i London havde en skolelærer fra Silkeborgegnen et bijob med at fange myrer, som sendtes til Noma-restauranten i OL-byen.
### En af retterne i 2014-årets “Den store bagedyst" på DR1 var en hors d’oeuvre med æbler og græshopper. Efter at ben og vinger var fjernet, fik de en tur på panden med hvidløg og paprika.
### I juni 2014 gav Velux fonden økonomisk støtte til projektet “Deliciousness as an Argument for Entomophagy", som Nordic Food Lab (en organisa­tion, der forsker i fødevarers duft, smag og diversitet) og samarbejdspartnere på Københavns universitet står bag. Nordic Food Lab havde i deres forsøgsretter anvendt græshopper, som havde levet af usprøjtet, økologisk græs, og fastet i 24 timer, før de blev frosset ned (eller alternativt blancheret i 5 minutter og opbevaret på køl).
### Græshopper i 3. eller 4. udviklingsstadie er ofte bedst som hele insekter, fordi vingerne endnu ikke er fuldt udviklede, medens kroppen er blevet fyldig nok til at give lidt bid.
### Nordic Food Lab har bl.a. lavet en saltholdig fermentering af større græshopper tilsat byg og koij - og gæret med Aspergillus oryzae. Denne fermeringsmetode benyttes i Østasien. De opnåede en sauce, som mindede om fiskefond, men uden fisk. De kaldte denne sauce for “Græshoppe-garum".
### Mange insekter har et sprødt, kitinholdigt exoskelet. Til folk, der ikke er vant til at spise insekter, kan exoskelettet enten fjernes, nedbrydes, friteres eller man kan lave et afkog, skriver de.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i Tyskland?

I Tyskland kunne man stadig i 1800-tallet købe “Maikäfersuppe", lavet på basis af oldenborrer. [Oldenborren Melolontha melolontha hedder "cockchafer" eller "May bug" på engelsk, "Feldmaikäfer" eller "Gemeiner Maikäfer" på tysk og "Hanneton commun" på fransk].
### Charles Darwins bedstefar, Erasmus Darwin (1731-1802), foreslog, at man spiste dem, når han nu kunne se, at f.eks. gråspurve, råger og kalkuner spiste dem. Faktisk udviklede der sig frem til op i 1900-tallet en kultur i Tyskland og Frankrig om at lave suppe på oldenborrer.
### Oldenborrerne er nu næsten udryddet af pesticider. Men tidligere var der masseforekomst af oldenborrer. Sådanne masseforekomster forekom også i Danmark, men der synes ikke som i Tyskland eller Frankrig at have været nogen historisk tradition for at spise insekter i Norden. Prof. Jørgen Eilenberg kunne hverken finde eksempler på spisning af insekter i de gamle nordiske eventyr og sagaer eller i nordisk etnozoologisk litteratur.
### Grise og kyllinger finder selv insektlarver i det fri, og nogle danske landmænd brugte tidligere at hælde billelarver ned til grisene som kosttilskud. I slutningen af 1800-tallet var der perioder med masseforekomst af oldenborrer på landbrugsafgrøder, og der blev ved lov igangsat indsamlinger af oldenborre-larver, betalt af offentlige midler, og børn kunne tjene en hæderlig dagsløn på at indsamle larverne. I 1887 blev der indsamlet tonsvis af oldenborre-larver på denne måde, og larverne blev givet til høns og grise.
###
### Det tyske firma Katz Biotech AG er interesseret i at sælge insekter til foder og konsum, men mangler lovgivernes godkendelser. De er den største tyske producent af insekter til især biologisk bekæmpelse (sælges via havecentre til 15000 kunder i Tyskland). Firmaet har 40 ansatte på to producentsteder (50 km syd for Berlin, 40 km øst for Stuttgart).
### De forsøgte at foreslå overfor myndighederne, at larverne til kalkuner var "legetøj for fuglene", og at de ikke kunne gøre for det, hvis fuglene spiste deres legetøj. Den vinkel blev dog ikke godtaget af lov-overvågerne. Efter BSE-skandalen, hvor køer fik kogalskab efter at have spist foder, hvori der var iblandet kød fra andre dyr (som altså i visse tilfælde var smittede), skærpede man lovene, hvilket så også kom til at gøre det vanskeligere at bruge insekter som foder, selv om dette ikke har nogen faglig relevant begrundelse - men det havde man ikke haft i tankerne, da loven blev indført.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i USA?

Vestlig indflydelse har begrænset traditionen for at spise insekter i USA og Canada (ligesom det ses i byerne i Afrika, hvor insekt-fobiske kulturer og religioner har vundet indpas, og det samme sker i dele af Asien).
### Amerikanske børn er dog i dag ikke så afvisende over for at spise insekter, som deres forældre er. Det skyldes oplysning om insekter via museer, skoler og zoologiske haver - og især TV-udsendelser med survivor-emner, hvor naturguiden er en helt, der gerne spiser levende larver.
### Der afholdes i USA omkring 12 insekt­festivaller hvert år, såsom Bug Bowl ved Purdue University i West Lafayette (Indiana). Denne populære festival startede i 1990 og besøges af over 10.000 mennesker. Her kan man spise chokoladedækkede fårekyllinger, se insekter som kæledyr og være tilskuer til kakerlak-væddeløb osv.
###
### I USA er produktion af fårekyllinger til krybdyr/kæledyr-forretninger en millionforretning. I Georgia har Don Ghann’s Cricket farm f.eks. en omsætning på over 100 mill. kr. årligt.
### I San Fransisco står nysgerrige markedsgængere i kø for at få en tacos med voksmøl-larver eller is med melorme på Don Bugito Prehispanic Snackeria. Monica Martinez er ejer, og hun kan fortælle, at hendes firma genopliver de traditionelle mexicanske fødevarer fra tiden før spanierne ankom.
### Studerende ved Middlebury College har med Alex Bea som leder startet fårekylling-farmen Bumu (forkortelse for Bug Munch) inspireret efter en tur til Thailand, hvor det er ret almindeligt at spise insekter. De dyrker deres fårekyllinger i 117 liter beholdere i skolens gamle stenmølle-bygning. Fårekylling-hunnerne lægger 50-100 æg med nogle dages mellemrum.
### Ejerne af firmaet Allô! Chocolat sælger fårekyllinger i chokolade for ca. 12 kr pr. stk ($1.89). Slikkepinde er også populære og kunderne opfordres til at gætte antallet af slik for at nå ind til fåre­kyllingen i Cricket Lick-It Lolli­pops.
### Fårekyllinger sælges engros i USA til ca. $30 pr. pound (ca. 350 kr/kg). Det er for dyrt, hvis salg af fårekyllinger til konsum skal slå igennem. Men bortset fra prisen var forbrugerne ikke afvisende for tanken, da zoologistuderende fra University of Wisconsin-Platteville spurgte folk, om de ville spise insekter. De zoologistuderende tilbød folk ristede, FDA-godkendte fårekyllinger og “chocolate chirp cookies" lavet af fårekylling-mel og chocolade-dækkede fårekyllinger til forbrugerne ved et supermarked og til børn i universitetets børnehave. Især de nævnte cookies var et hit. Men også de nøddesmagende, tør-ristede fårekyllinger blev af børnene spist begærligt og uden tøven.
### Sixfoods i Cambridge (Massachusetts) i Boston-området nord for New York er etableret af tre unge kvinder i samarbejde med kokken Geoff Lukas sixfoods.com. De sælger “chirps", som fordi de indeholder fårekylling-mel er sundere end potato-chips ved at indeholde 3 gange mere protein, halvt så meget fedt og være glutenfri.
### I restauranten Oyamel i Washington serverer ejeren og kokken José Andrés en populær chapulin taco med tørrede græshopper, inspireret fra det oprindelige mexikanske køkken.
### I Chicago har det nystartede firma Entom Foods valgt af afskalle insekterne med en trykteknik, så insektkødet bliver til tynde kødstykker (cutlets). Ideen er, at amerikanerne meget hellere vil spise insekter, hvis de ikke ser insekterne.
### WorldEnto i Austin (Texas) sælger fårekylling-mel og hele fårekyllinger med opskrifter. Firmaet blev etableret af college-studenter.
### Salget fra worldento.com er bl.a. rettet mod nye producenter, som vil starte en produktion af insekter. Firmaet kalder sig også World Entomophagy og er grundlagt af Harman Singh Johar i 2013, da han kun var 19 år og studerede biologi på universitetet. Han var inspireret af oplevelser med usikre fødesituationer under rejser rundt i Indien. Han dyrkede insekter i et skab på kollegieværelset og opdagede, at hvis de ikke fik fugt og vand nok, spiste de hinanden. I en 40 liter plastboks, af den type, som man har under en seng, avlede han melorme med havregryn som mad.
### Han blev af Robert Nathan Allen fra nonprofit-insektspisnings-initiativet Little Herds inviteret til Austin i Texas, hvor de to startede World Ento, der nu er slået sammen med Aspire Food Group.
### World Ento har opnået en kapacitet til at producere flere millioner fårekyllinger pr uge, som især sælges som insekt-mel - eller som frosne fårekyllinger, der på et transportbånd føres til en forarbejdningssession, hvor de renses og stikprøvetestes for forureninger, hvorefter de vaskes, tørres og ristes. 100 gram sælges engros for $9 (dvs. 600 kr/kg). Den høje pris begrundes med en arbejdsintensiv produktion, men forklares nok også af en vis succesfuld marketing. World Ento har et mantra: Save the world, one bug at a time. Han fortæller, at hans måde at dræbe insekterne på er Good-Karma-Culling, hvor insekterne lulles i søvn i en fryser: "They experience no fear, pain, or panic" og de får økologiske frugter og grøntsager at spise, og de siger, at det er firmaets målsætning at investere en del af overskuddet i insektproduktion i udviklingslande, hvor der er usikker fødevaresituation.
### World Ento sælger fårekylling-råvarerne til fire restauranter, bl.a. Shanik i Seattle (500 Terry Avenue N), som serverer indisk mad, og Sticky Rice i Chicago med thaimad.
### Bitty Foods (i San Francisco) dyrker fårekyllinger, som de bruger til insektmel i deres fødevarer.
### Tiny Farms i Silicon Valley (Califonien) hjælper andre med at starte ­insektavl.
### Restauranten Typhoon, i Santa Monica (Californien) har insekter på ­menukortet.
### Hotlix i Pismo Beach (Californien) er specialgodkendte til at sælge insekter til konsum, og er kendte for at sælge myrer dækket med chokolade og slikkepinde med fårekyllinger i. For børnene er slikkepindene med vindrue-farve og en fårekylling i midten meget populære, men især en slikkepind med tequila-smag og en "orm" (larve) i. De sælger over 1 million slikkepinde hvert år, fortæller ejeren Larry Peterman. De har i 14 år solgt insekter med sukkerglasur, og salget har været stigende fra år til år, og nu modtager de også ordrer fra England, Japan og Australien. De har et forbrug af 50.000 fårekyllinger hver uge.
### Firmaet Etom Foods er grundlagt af en 20-årig 2.-årsuniversitetsstuderende Matthew Krisiloff fra University of Chicago, som fandt på en metode til at lave fårekyllinger og græshopper om til insektmel ved hjælp af en teknologi, der bruges til at afskalle rejer.
### Dianne Guilfoyle har stiftet firmaet BugMuscle i Californien, som i markedsføring overfor bodybuildere, boksere og andre muskeltrænere satser på at sælge insekter, der indeholder naturlige steroider. Tanken bag er, at dette kunne være en måde at gøre ­insekt-spisning mere acceptabelt.
### Sweet Whimsy er et bageri i Long Grove (Illinois), der sælger cake pops kagedrys med hvid chokolade og karamelliserede melorme, der er købt fra World Entomophagy i Austin, Texas.
### Chapul i Salt Lake City (Utah) sælger cricket-powered energy bars. De etablerede sig på en Kickstarter-kampagne i 2012, som indsamlede ca. 110.000kr. De startede med at stå på et landbrugsmarked, Loft Farmers’ Market, og knuse fårekyllinger, som de blandede i "marsbar"-massen. Nu sælges deres energibarer i over 75 forretninger.
### Exo i Brooklyn (New York) havde i 2013 succes med en Kickstarter-kampagne og laver nu energibarer med fårekylling-mel, smagt til med blåbær, vanilje, kakao og nødder. Den kan også købes online.
### All Things Bugs i Athens (Georgia) sælger fårekylling-mel engros.
### EnviroFlight i Yellow Springs (Ohio) dyrker Black Soldier Flies. Insekterne bruges som foder til rejeavl til konsum. Rejerne smager som normalt, blot er de lidt lysere.
### Cricket Flours LLC i Portland (Oregon) sælger fårekylling-mel samt forskelle smagsvarianter, bl.a. Peruvian Chocolate og Chocolate Peanut Butter tilsat fårekylling-mel.
### Entomologen Carl Olson fra Univ.Arizona kaldes Bugman - i sin 38-årige karriere serverede han nemlig jævnligt insekter for sine studerende.
### Nogle restauranter i USA serverer flatbread med ristede fårekyllinger, stegte silkeorme eller chokolade-dækkede skorpioner. I alt en snes firmaer i USA sælger insekter til konsum for mennesker (se "The Bug Map" på sixfoods.com), - ud over de ovenfor nævnte gælder dette bl.a.:
### Smallstock Foods (Providence, Rhode Island),
### Edibl Nation (Vineland, New Jersey),
### The Bugs Company (Ham Lake, Minnesota),
### Hopper (Austin, Texas),
### Get Nativ (Califonien).
### San Diego Wax Worms (sdwaxworms.com)
### Fluker Farms (flukerfarms)
### Rainbow Mealworms (California)
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiste de indfødte i Amerika insekter?

Omkring 25-50% af de indfødte indianske stammer i Amerika spiste insekter. Guiness Book of Records angiver, at en berømt masseforekomst af græshopper i 1800-tallet var den største koncentration af et dyr nogensinde - det foregik over 513.000 kvadratkilometer (som 716 km x 716 km), dyrene vejede skønsmæssigt 27,5 mill. ton tilsammen og omfattede ca. 12.500.000.000.000 individer. Den første insektforsker, der i 1868 statsansattes i Missouri, Charles Valentine Riley, studerede disse Rocky Mountain græshopper i 1873-1877, og konkluderede, at man burde bekæmpe dem ved at spise dem - samt at de smagte udmærket, uanset hvordan de blev tilberedt, dog ikke rå.
### I det område af USA, hvor Utah og Salt Lake City nu ligger, levede en indiansk stamme, Ute-stammen, (tæt knyttet til den østlige Shoshone-stamme). Til dette sted ankom i slutningen af 1800’erne hvide bosættere, der havde rejst mod vest i lukkede prærievogne. De manglede kendskab til lokale forhold, og da deres afgrøder mislykkedes på grund af ringe nedbør og græshoppeangreb blev det klart for dem, at reserverne af fødevarer ikke ville kunne opretholde familierne gennem den barske vinter.
### Bosætterne vendte sig derfor til Ute-indianerne og bad om mad. Ute-indianerne tilberedte deres traditionelle høj-proteinholdige, nærende snacks, kaldet præriekager, fremstillet af bær, lokale nødder og andre lokale ingredienser, og nybyggerne fandt det velsmagende og spiste præriekagerne igennem vinteren.
### Men da bosætterne senere opdagede, at en af de vigtigste ingredienser i præriekager var et insekt (løvgræshopper, katydid), som var rigeligt til stede på bredden af Great Salt Lake, nægtede de fremover at spise dem. Det viser, at der blandt vestlige kulturer eksisterede modvilje mod at spise insekter for 150 år siden. De løvgræshopper, der reddede livet for de mormonske bosættere, kaldes nu Mormon cricket.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i Canada?

Der er to steder i Vancouver, hvor man kan købe mad med insekter. Den ene er Vij's restaurant (parathas med formalede, ristede fårekyllinger) og Rangoli restaurant, der sælger pizza med hele fårekyllinger.
### Next Millennium Farms i Norwood (Ontario, Canada) avler insekter, og behandler dem med henblik på konsum til mennesker. Firmaet er startet af Darren Goldin og hans to brødre, alle omkring 40-årsalderen, som i starten leverede insekter til krybdyr-ejere. De håber at blive det første insekt­avlerfirma på den amerikanske børs. De har indrettet en ny 900 kvadratmeter bygning til produktion af insekter til mennesker. Efterspørgslen vokser, så de er allerede på udkig efter udvidelsesmuligheder. De forventer at kunne producere 60 ton insekter pr. måned a href="http://www.nextmillenniumfarms.com; www.theverge.com/2014/9/16/6096821/crunch-time-canadian-farm-want; www.dailymail.co.uk/news/article-2716840/Cricket-bruschetta-choco">(kilde)
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i Italien?

På Sardinien kan man med lidt held få fat i en særlig ost, maddikeost, som kaldes Casu marzu, hvilket betyder "rådden ost" (det kaldes også casu modde, casu cundhido og formaggio marcio). Det er ost, der er under kontrolleret nedbrydning af fluelarver. Det sælges med larverne. Produktet smager udmærket, skriver prof. Jørgen Eilenberg.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter på De Kanariske Øer ?

På De Kanariske Øer har en restaurant i Santa Cruz de Tenerife insekter på menukortet. Ifølge restaurantens ejer, Muriel, er kunderne til disse retter især unge, der er på jagt efter nye sanseindtryk til smagsløgene. Han sælger 100 gram tilberedt insekt for hele 140 kr. Men man skal til gengæld ikke have så mange af slagsen, for insekter indeholder mange proteiner pr. gram.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Kenya og Tanzania?

I Kenya spiser mange af landets etniske grupper insekter, især termitter, myrer, græshopper og fårekyllinger. Det sker typisk meget sæsonbestemt - f.eks. når termitterne flyver, og i perioder, hvor græshopperne findes i stort antal. De flyvende termitter kaldes "kumbi kumbi" på svahili-sproget. "Da jeg ­boede i det vestlige Tanzania samlede vi dem, når de kom op af huller i jorden, når det regnede. Vi samlede dem sammen på lagener og de tabte hurtigt vingerne", fortalte en dansktalende, afrikansk kvinde mig, medens vi stod og ventede i kø i Rema-1000.
### I et forskningsprojekt, som kaldes GEENiNSECT, undersøger man, hvordan man kan masseproducere udvalgte insektarter til brug i foder og konsum, idet man fokuserer på to arter: Fårekyllinger og Black soldier flies.
### En af partnerne i projektet er Monica Ayieko på universitetet i Bondo, Kenya, der arbejder med fårekylling-avl (Acheta domesticus) ud fra de erfaringer, man har samlet igennem 15-20 år i Thailand med simple opdrætssystemer. Småproducenter i Kenya kan avle insekterne på æggebakker nedsat i plasticspande.
### Storproducenter i Kenya kan nu producere op til 7-8 ton pr. år, men det går ikke så godt som i Thailand, og man har indledt et samarbejde med universitetet i Kohn Kaen, Thailand, for at forbedre produktionen. Man vil bl.a. gerne optimere med lokale fodertyper til insekterne og finde insekter, der genetisk er bedre egnede til klimaet i Kenya.
###
### I Kenya er underernæring et problem, og insekter kan bidrage med at løse dette problem, og evt. udgøre en erstatning for mælk og WinFood-projektet (2008-2013) i bl.a. Kenya, finansieret fra Danmark via Danida, har til formål at udvikle ernæringsmæssigt-forbedrede fødevarer til spædbørn og småbørn baseret på en bedre udnyttelse af traditionelle fødevarer. Grøntsager, frugt og animalske fødevarer er nærende, men kostbare for fattige mennesker, og forbruget er derfor begrænset i denne målgruppe.
### En ubalanceret kost (med et utilstrækkeligt antal ikke-basisfødevarer) fører let til for lille indtagelse af især jern, zink og vitamin A og er en væsentlig årsag til fejlernæring hos børn.
### I Kenya-projeketet er det især vigtigt, at termitter har højt jernindhold. Småbørnsmaden skulle ifølge projektet indeholde 10 tørstof-procent termitter.
###
###
###
### Flying Foods er et hollandsk projekt (fra 2013 til 2017). Det er planen at dette projekt skal udbrede et lavteknologisk produktionssystem af fårekyllinger til 4000 småjordbrug i Kenya og Uganda.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Uganda?

På lokale markeder i Kampala- og Makaka-distrikterne i Uganda koster 1 kg græshopper 40% mere end bøfkød ifølge et studie i 2008. Engrosprisen var 0,56 US$/kg, medens udsalgsprisen var 2,80 US$/kg, dvs. fem gange højere. Sælgerne kunne tjene 1500 kr pr. sæson af græshoppearten Ruspolia nitidula.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Ghana?

I Ghana spiser man brød lavet med indhold af termitter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i DDR Congo?

I Den Demokratiske Republik Congo udgør larver 40 procent af den totale animalske proteinindtagelse. Man har beregnet, at en gennemsnitshusholdning i hovedstaden Kinshasa spiser 300 g larver pr. uge, og at 96 ton larver spises årligt af byens indbyggere, hovedsagelig mopane-larver. 70% af byens 8 mill. indbyggere spiser larver, både for deres næringsværdi og deres smag. De indeholder 48-61% protein og 16-20% fedt, hvoraf 40% er essentielle fedtstoffer, og de er en kilde til calcium, zink og jern.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Cameroon?

I Cameroon og DDR-Congo leder kvinder efter billelarver i døde træstammer ved at lægge øret til barken for at finde larver under barken.
### En kvinde i landsbyen Dzeng, Cameroon, kan indsamle 4 glasbeholdere fulde af græshopper pr. dag, som hun kan sælge for, hvad der svarer til godt 100 kr på en dag (youtube_graeshoppe-plukning-afrika_byen_Dzeng-glasbeholder).
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Mali?

I Mali går børn traditionelt på jagt efter græshopper og spiser dem som snack.
### I en landsby ved navn Sanambele kunne børnene f.eks. ses høste insekter i bomuldsmarkerne. Men siden 2010 er bomuld her blevet dyrket som en pengeafgrøde (cash crop). For at holde øje med bomuldsplanterne er de plantet tæt på landsbyen - og dermed på de samme områder, hvor børnene traditionelt høstede græshopper. Vestlige rådgivere rådede desuden til at man anvendte pesticider på bomulds­planterne - en holdning, der er baseret på nul-tolerance overfor insekter i enhver afgrøde. Man tænkte ikke på, at græshopper udgjorde en del af dette agro-økosystem og var af afgørende betydning for den ernæringsmæssige sundhed for børnene i landbyen. De seneste data fra Sanambele-landsbyen har afsløret, at næsten en fjerdedel af børnene (23%) var kommet i risiko for at få, eller allerede havde fået, protein-underernæringssygdommen kwashiorkor. Selv om græshopperne er en sæsonbestemt proteinkilde, leverede de et betydeligt proteintilskud, så proteinmangel kunne tidligere undgås ved at spise insekter. Mødrene i landsbyen er nu blevet bekymret over pesticiderne, og advarer børnene mod at spise græshopper. Den vestlige holdning mod at spise insekter har gjort skade på mennesker og det skrøbelige miljø i Vestafrika.
###
### PROTEiNSECT er et EU-projekt om produktion af stueflue-larver til kyllingefoder i Ghana og Black Soldier Flies (BSF)-produktion til fiskefoder i Mali.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Sydamerika?

I en lille by ved navn Silveiras i det sydvestlige Brasilien spiser man içás (myredronninger) i oktober og november. Biografer i Sydamerika sælger ristede myrer som snacks i stedet for popkorn. (Disse insekter indgår endog i de lokales kunsthåndværk).
### I Mexico er chapulines (en græshoppe-taco) en traditionel delikatesse.
###
### Syntermes-termitter er de største termitter, som spises i Amazonas. De indsamles ved at indføre palmeblad-ribber i termitboets gange, og trække de soldatertermitter ud, som har bidt sig fast i bladribben.
###
### En alkoholisk drik, mezcal-likør, tilsættes en "orm", f.eks. larven gusano, som lever på agaveplanter, og som er så populære, at mezcal-producenter sender vagter ind i agavemarkerne i regn­sæsonen for at stoppe ulovlige larvesamlere.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Hvad er ormen i mezcal-likør?

En alkoholisk drik, mezcal-likør, tilsættes en "orm", f.eks. larven gusano, som lever på agaveplanter, og som er så populære, at mezcal-producenter sender vagter ind i agavemarkerne i regn­sæsonen for at stoppe ulovlige larvesamlere.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser de indfødte i Sydamerika insekter?

Mexico-kaviar (ahuahutle) er æg af mindst 7 arter af vandlevende næbmunde/bugsvømmere (Hemiptera-grupperne Corixidae og Notonectidae), som i århundreder er blevet avlet i en simpel form for insekt-akvakultur. Azteker-kongerne fik dem til morgenmad, bragt af løbere. Disse vand­insekt-æg blev kaldt "frø fra vand".
### Nogle Amazonas-indianere fælder undertiden palmetræer for at larver kan vokse i palmestammen. En palmestamme kan give en høst på flere hundreder store larver. Teknikken med at fælde træer for at opnå vækstforhold for larver kendes i flere lande, men er naturligvis ikke bæredygtigt.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i Thailand?

For 40 år siden var der i majsmarkerne i Thailand en græshoppeplage med arten Patanga succincta. Pesticider hjalp ikke, og i 1978-1981 indledtes en kampagne om at bekæmpe dem ved at spise dem. I dag er friturestegte græshopper en af de mest populære spise-insekter i Thailand. Nogle steder dyrkes majs for at give føde til græshopperne, og man undlader at høste majsen, fordi græshopperne er mere værd!
### Faktisk spiser et stigende antal af befolkningen insekter. Der var ingen cricket-farming i Thailand for 25 år siden, men nu har insektindustrien (til foder og konsum) en årlig omsætning på næsten 1 milliard kr. Der menes at være 20.000 fårekylling-avlere i Thailand, og i seksårsperioden 1996-2011 produceredes i gennemsnit 7500 ton fårekyllinger pr. år i Thailand.
### Insekter kan dog langt fra købes overalt i Bangkok (insekter til at spise kan f.eks. købes på Khaosan Road, hvor de sælges fra motorcykel-boder, eller man kan besøge Nakhon Pathom, 1 time fra Bangkok).
### En pose tilberedte silkeorme sælges for 30 baht (ca. 6 kr). For samme pris kan turister købe én waterbug og en bod krævede 10 baht (ca. 2 kr) af de turister, der ville tage et foto. På gaden kan man købe en pose med 6-8 forskellige insekter. De er friturestegt og kraftigt saltede. De sprayes med soyasaft og drysses med peber.
### I en timelang udsendelse fra 2013 om insekter som føde i Thailand og Cambodia besøgte BBC-journalisten Stefan Gates en af de 20.000 cricket-farms, der menes at være i Thailand. Fårekyllingerne formerer sig hurtigt. I babyrummet blev de få millimeter store baby-cricket holdt inde ved hjælp af en strimmel glat plasttape rundt langs beholderens øvre kant. I kassen med teenage-fårekyllinger går dyrene i en måned til de er parat til at blive solgt. De flyttes fra den ene kasse til den næste ved at lægge en æggebakke ned i den ene kasse, og når dyrene er kravlet op på æggebakken, flyttes de over i den næste kasse, og dyrene drysses af ved at banke på æggebakken med hånden. Der går kun 45 dage fra æggene klækkes til dyrene sælges. Tonsvis af fårekyllinger bliver nedfrosset, fyldt på dåse og eksporteret til hele verden.
### I Thailand sælges også Oecophylla-vævermyrer i konserves. Red ants (pupper af væver-myrer) er de mest kostbare insekter i Thailand. Myrerne lægger æg, som bliver til larver, der er som den fineste kaviar. Når myrejægeren skal høste myrer fra træerne, tager han gummistøvler på, fordi myrerne bider hårdt. Han bruger en ca. 10 meter lang kæp med en netpose, der hænger ved kæppens top. Kæppen stikkes op i myrerederne i træerne. Nettet hænger for enden af kæppen, og når man ryster kæppen ved at banke på den med hånden, falder myrer, æg og pupper ned i nettet, og kan derefter tømmes over i en spand med lidt vand i. Hele BBC-cameraholdet blev under optagelserne angrebet af myrerne og folk sprang rundt, men myrejægeren selv syntes helt upåvirket. Han spiste nogle af myrerne direkte, levende. De smager syrligt som citron eller lemon. Myrejægeren laver det meste af sin årlige indkomst under myrehøst-sæsonen.
### Myreæg-omelet anses for en af de bedste delikatesser i Thailand. Det er en synd at tage myrerne væk fra deres rede, så myrejægeren må give nogle af myrerne som mad til munkene i det lokale tempel. Det er imod munkenes religion at lave mad til dem selv. Munkene spiser gerne myrerne, blot de ikke ser dem blive dræbt. De har forbud mod at have nogen mening om madens smag.
### I øvrigt afholder templer rundt omkring i Thailand hvert år en tempelfestival for at skaffe penge til templet, og her sælges typisk bl.a. insekter til spisebrug og meget andet traditionel mad.
### Måden at spise insekter på i Thailand er simpelthen at tage hele insektet ind i munden i én mundfuld og tygge løs. De friturestegte er mere som sprød flæskesvær end som halvbløde pommes frittes. I Thailand spises fried bugs til øl (ligesom peanuts serveres i barer her i Danmark).
### En af de mest populære snacks i Thailand er Jing Leed, en friturestegt 3,2-3,8 cm fårekylling. Nogle fårekyllinger er kun 1-2 cm. De har en god, noget tør flavour, måske noget i retning af en tør vin. Benene kan sætte sig mellem tænderne. De steges let i en wok og krydres med sojasauce (Golden Mountain sauce) og peber. Andre favoritter er:
### Maeng Kee Noon (en 3,2 cm stor bille). Den tilberedes og spises som fårekyllinger.
### Non Mai (Non betyder orm på Thai og Mai betyder træ). Larve på 2,5 cm, der lever i træ. Den lille woodworm har næsten nøddeagtig smag eller peanut-smag. Silkeorme har mild smag nærmest som popkorn.
### Non Pai (Non betyder orm på Thai og Pai betyder bambus). Velsmagende larve på 3,8 cm, der lever i bambusstængler. Disse Bamboo worms har neutral smag, og konsistens som sprød ost. Smag og tekstur kan også minde om popkorn.
### Tak Ga Tan (græshoppe, skadedyr i rismarker). Græshopper er sprøde og har god smag med a bit of a buggy flavor. De er ofte 10 cm lange Crickets on steroids med store øjne, og så skarpe ben, at man næsten kan skære sig i munden, når man spiser dem. De lange ben bør nok trækkes af inden spisningen. De er meget kødfulde og skal tygges en del. En lille pose koster 20 baht (godt 4 kr), en stor pose 100 baht (21 kr). (En sådan stor pose er faktisk for meget for to personer).
### Maeng Da (9 cm, næppe noget for turister, men mange lokale nyder disse Giant water bugs som en snack i Thailands nordøstlige region. Hovedet og de hårde dækvinger lige bag hovedet er for hård til at spise, og må fjernes.Der er ingen lugt ved hun­insektet, hvorimod haninsektet har en kraftig lugt, noget i retning af lakrids, anis eller pistacie. Hovedet smager noget krabbeagtigt, og kroppen smager noget i retning af røræg, hvis de er kogt, og mere sprødt, når de er friturestegt. http://importfood.com/thai_insects.htm
### Skorpioner smager som østers. Nogle elsker dem.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Cambodia?

Insekter er så populære i Thailand, at man må importere dem fra nabolandene (youtube_GekDjhpnTU4_billede1). Thailand importerer 700 tons insekter fra Cambodia og Laos (FAO-rapport: Yen et al.2013).
### Det er big business, hvilket man kan se på grænsen til Cambodia, der er meget fattigere end Thailand. Tonsvis af insekter importeres her til Thailand på grænsen mellem de to lande, bl.a. i Rong Glua Market. Insekterne sælges også til at blive spist straks. En enkelt (populær) bod nær markedet kunne sælge 100 kg insekter på en dag.
### Insekterne er levende, og der bruges is for at holde dem kolde, så de ikke løber væk. Hvis insekterne ikke er friske, vil de ikke smage godt, siger guiden i Thailand.
### I Cambodia er der så mange græshopper, at det er et stort problem for landmændene. I stedet for at sprøjte med pesticider indsamles græshopperne, hvilket faktisk kan give en imponerende indkomst efter lokale forhold ved salg til nabolandet Thailand. I BBC-udsendelsen fulgte man en mand, der i Cambodia har etableret et netværk af lokale græshoppe-indsamlere. Man kan kun fange græshopperne om natten, hvor de er kolde. Folk venter til solen går ned, hvorefter de i den kulsorte nat vandrer afsted i grupper, hver med en kraftig pandelygte.
### Om natten springer græshopperne ikke, men man må alligevel gribe dem hurtigt med de bare hænder, og de spræller i hånden. En stor græshoppe kan indbringe 30 kr. Medens disse folk indsamlede græshopper, blev menneskene selv jagtet af andre insekter, og det engelske BBC-camerahold baskede ivrigt med armene for at vifte insekterne væk, hvorimod de lokale ikke lod sig anfægte. Græshoppejagt er godt arbejde i et område, hvor det er svært at finde job. Græshopper er faktisk så kostbare, at de lokale kun spiser dem ved særlige anledninger. En mand med en lille bil købte 100 kg græshopper fra de lokale indsamlere i løbet af morgenen. Hvis hele verden ville spise græshopper, ville der være job til millioner af fattige mennesker.
### Længere inde i Cambodia, hvorfra der er for langt til at sende insekterne til Thailand, samler de også - men her er det for at overleve. Bl.a. samler de taranteller (fugleedderkopper). 40% af børnene her får ikke nok at spise, og så er fugleedderkopper et vigtigt proteintilskud.
### Fugleedderkoppers bid kan lamme en person midlertidigt og endog dræbe sensitive personer. En fugleedderkop kan fange mus og fugle. Alligevel viste BBC-udsendelsen, at det var overladt til 11-14 årige drenge at gå (barfodet) på fugleedderkop-jagt. De finder hullerne i jorden, hvor fugleedderkoppen har sin rede, og graver reden fri med et graveredskab - og hvis den ikke kommer frem, stikker de deres fingre ind i fugleedderkoppens hule for at føle, om den er hjemme.
### Børnene fortæller, at bagkroppen er deres foretrukne del, fordi den smager godt og er cremet. De vasker de fangne fugleedderkopper og presser dem med de bare hænder, hvorefter de steger dem over et bål i 15-30 min. Da de hører til den gamle verdens fugleedderkopper er hårene uden giftige nældeceller.
### Hvis børnene ikke fik fugleedderkopper til deres ris, ville de næsten ikke få noget protein i deres kost. I forvejen får de ikke meget, og drengene var små af deres alder. Fugleedderkopperne indeholder 10 gange mere zink end almindeligt køds zinkindhold.
### BBC-journalisten kunne faktisk lide at spise stegt fugleedderkop - og sammenlignede smagen med rejer og krabber.
### 25 US$ (170 kr) kunne en kvinde i Cambodia, der havde sat sit salg af fugleedderkopper i system, nå at tjene pr. dag https://www.youtube.com/watch?v=GZkhpRfqsI0.
###
### WinFood-projektet, der bl.a. foregår i Cambodia, er rettet mod underernæring af børn ved at fokusere på traditionelle fødevarer, der er baseret på semi-domesticerede eller vilde, lokalt forekommende vegetabilske eller animalske fødevarer - såsom frugt, rødder, små fisk, snegle, frøer og insekter - og desuden at fokusere på de traditionelle forarbejdningsmetoder, såsom gæring, spiring og udblødning af fødevaren.
### WinFood-konceptet udvikles ved hjælp af parallelle undersøgelser i Cambodia og Kenya, der er to lande med meget forskellige kulturelle og økologiske forhold.
### Baseret på resultaterne vil der blive udviklet generelle retningslinjer for en WinFood-strategi på husstandsniveau eller for små og mellemstore, lokale virksomheder. Spiselige hvirvelløse dyr - som er traditionelle lokale fødevarer i både Cambodia og Kenya - spiller en vigtig rolle, fordi de er lokalt tilgængelige og vigtige kilder til zink og jern.
### Der er blevet udviklet to WinFood-projekter:
### WinFood-Cambodia konceptet består af bl.a. ris, fisk og fugleedderkoppen Haplopelma albostriatum, en tarantula af OldWorld type, dvs. uden nældehår, men med giftigt bid. Den sælges for 6 cents pr. stk i Cambodia, og kendes på hvide striber på benene. I Cambodia var det især vigtigt, at fugle­edderkopper har højt zink-indhold.
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man insekter i Laos og Malaysia?

Forskere har beregnet, at 23% af den samlede indkomst i en landsby i Laos kom fra indsamling og salg af insekter og andre hvirvelløse dyr.
### FAO har projekter om brug af insekter mv. til menneskeføde i Laos og Malaysia, specielt med henblik på at imødegå risikoen for underernæring i befolkningen. F.eks har FAO støttet oprettelsen af 30 insektfarme i Laos. På en af disse produktionssteder kan ejeren sælge 30 kg fårekyllinger hver måned til 7 US$ pr. kilo (45 kr/kg). Han behøver meget mindre plads i forhold til, hvis han havde haft en hønsefarm, og der er meget mindre forurening ved insektavlen.
### I Thailand fodrer man ofte insekterne med kyllingefoder, men studier i Laos viser, at også visse planter vil kunne bruges som foderplanter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man købe spiselige insekter i Japan?

I Japan blev Konchu Ryori Kenkyukai (Insect Cuisine Research Association) skabt for at anerkende tilstedeværelsen af insekt-delikatesser i det historiske japanske køkken. Gruppen har siden 2009 organiseret insektspisnings-­festivalen, som kaldes Tokyo Mushikui. Gruppens første festival tiltrak kun 30 deltagere, men tallet stiger langsomt.
### Japanske supermarkeder har bl.a. vand­insekt-larver på hylderne.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Har man studeret aboriginernes spisning af insekter?

Entomolog Alan Louey Yen fra Agribio ved La Trobe University i Victoria (Australien) har studeret aboriginernes spisning af insekter. Desuden har han for FAO studeret spisning af insekter i Thailand, Laos og Cambodia. I 2011 fik han en Australian Government Endeavour Executive Award for dette arbejde. Han har publiceret 4 artikler og to bøger om entomofagi.
###
### Insektarter
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man spise bier?

I mange lande anses bi-yngel for en delikatesse, især i asiatiske lande. Honningbiers larver og pupper har en nøddeagtig smag. Den danske restaurant Noma har fået deres egne bistader og serverer retter med droneyngel.
### Københavns Universitet har sammen med Nordic Food Lab lavet et projekt, hvor man på forskellige måder anvender droneyngel i mad. De samarbejder med Danmarks Biavlerforening om at vurdere, hvor meget droneyngel, der kan produceres i Danmark. Der kan måske produceres nok til, at drone­yngel vil kunne bruges i fødevare­produkter. Ideen om dette blev på den årlige biavlskongres i 2014 præsenteret for de danske biavlere, som udviste stor interesse.
### Danmark har en lang tradition for biavl, og danskere er positivt indstillede over for produkter fra bier, såsom honning og propolis. Folk er også generelt positive overfor honningbien som insekt.
### Droner er hanbier, og der er nogle hundrede droner i en bifamilie. Derudover har bifamilien én dronning og mange tusinde arbejderbier (om sommeren helt op til 60.000 individer).
### Dronningen kan lægge op til 3000 æg i døgnet. Et samspil mellem dronningen og arbejderbierne afgør, hvornår der skal laves droner (altså hanbier). Dronernes eneste opgave er at flyve ud og parre sig med nye dronninger fra andre bifamilier. Der bliver kun produceret nye dronninger om sommeren. Det betyder, at der om efteråret ikke længere er brug for dronerne. De bliver så dræbt af de andre bier i kolonien og smidt ud af bifamilien, så dronningen og arbejderbierne (der er sterile hunner) ikke skal fodre på dronerne under overvintringen.
### Hvis bierne får lov at slå sig ned i et hult træ, vil ca. 17% af yngelcellerne være forbeholdt droneyngel. Men i moderne biavl indsættes vokstavler med fortrykte cellestørrelser, som er tilpasset arbejderbier, da man derved opnår den største honninghøst. Hvis man indsætter en ramme uden voks, vil bierne straks bygge celler til droneyngel, fordi det kunstige bistade har unaturligt få droner. Dette trick bruger biavlerne faktisk til at bekæmpe den parasit, der kaldes varroa-miden. Denne mide er en meget problematisk parasit for biavlerne. Men miden vil ti gange hellere parasitere drone­yngel end arbejderbi-yngel. Dronepupperne har en udviklingstid på 14 dage, men arbejderbi-pupper kun 12 dage. Det medfører, at miden i gennemsnit kan udvikle 3 mide-hunner på drone­yngel, men kun 1,6 mide-hunner på arbejderbi-yngel. Hvis biavleren fjerner droneyngel i starten af sæsonen, svarer dette til en mekanisk fjernelse af miderne. Biavleren indsætter en tom, tre-delt ramme uden fortrykte vokstavler, og bierne bygger droneceller, hvorefter biavleren hver uge fjerner det ældste stykke af rammen, så snart dronecellerne er forseglet. Dermed fjernes de varroa-mider, der er fanget inde i de lukkede droneceller.
### Når man forsøgsvis har serveret droneyngel for danskere, har forbavsende mange smagt på dem - så dette er måske en indgang til at få danskere til at spise insekter, skriver lektor Annette Bruun Jensen fra Institut for Plante og Miljøvidenskab ved Københavns universitet (moMentum nr.4 s.2014 s.25).
### Larver har en mere lækker tekstur i forhold til insekter med hård yderskal. Droner af honningbier kan få et sprødt og fast skind ved at blive lagt i syre uden brug af varme.
### I aug. 2014 afholdtes “The Science of Taste Symposium" i København. Til dette arrangement udviklede Nordic Food Lab en anretning lavet på især oldenborre-larver, men også med bilarver samt løvstikke og jasminblomst. Man brugte i retten både blancherede larver og stegte larver, dvs. både med bløde og med sprøde ingredienser.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man spise græshopper?

Direktør og biolog Frank Jensen fra Naturhistorisk Museum i Aarhus siger, at græshopper smager dejligt, med en smag af kyllingkød krydret med friske hasselnødder. De skal blot ristes med salt og smør på en pande, og serveres som chips. De bør være opdrættede fra en dyrehandel, - for vilde græshopper kan have spist af giftige planter.
###
### De fleste græshoppearter er spiselige, og verden over spises ca. 80 græshoppearter, som indsamles om morgenen, hvor de er kolde og ikke flygter. På markeder i Niger (Vestafr.) er prisen for græshopper, som indsamles i hirsemarkerne, højere end prisen på hirse. Men da de er skadeinsekter på afgrøder kan de indeholde pesticider.
### Græshopper kan tilberedes på denne måde: Først fjernes de store bagben, da de kan være svære at tygge, og ikke bidrager til smagen. Hvis de sidder godt fast, kan man koge græshopperne i 10 minutter, så vil bagbenene let falde af. Man kan også fjerne vingerne, der heller ikke bidrager til smagsoplevelsen. Man kan piske lidt æg, som man dækker græshopperne med. Herefter kan de rystes i majsmel, og kommes på en varm pande. Det er vigtigt, at de er gennemstegte, da græshopper kan bære på parasitter, som varmen slår ihjel www.radiosolymar.es/spanske/nyheder/spis-kryb-det-er-sundt.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man spise cicader?

Cicader smager godt, og indsamles bedst midt om natten, når de kommer op fra deres huller, og før deres hud størkner. De skal så blot koges 1 minut. De kan f.eks. steges i hvidløgssmør og soyasauce. I Malawi (Østafr.) er flere arter af cicader værdsatte som spiselige insekter (slægterne Ioba, Platypleura og Pycna). Når de sidder på stammer og grene kan de indsamles ved hjælp af lange tagrør, som man har smurt med lim fra Ficus natalensis træet, idet limen klæber til cicadernes vinger, som alligevel fjernes ved tilberedningen. De kan indeholde 32-38% protein.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man spise myrer?

Myrer
### Myrer er en af de mest udbredte insektfamilier i verden. De varierer meget med hensyn til aroma - fordi de producerer en række feromoner, som anvendes i deres indbyrdes kommunikation. Myrernes duftstoffer minder f.eks. om citrus, fyr, koriander, læder, kanel, fersken eller vanilje. Desuden har mange myrer en kraftig, syrlig smag, som stammer fra myresyre, som de producerer til forsvar.
###
### Rød skovmyre (Formica rufa) er i dag den talrigeste myreart i Europa. Især om foråret og sommeren har de en citronagtig og karamelagtig smag, - som en citronskal på grillen. En anden dansk myreart er orangemyren (Lasius fuliginosus) – som er mindre syrlig og med duft af kaffir-limeblade (Citrus hystrix). Den smager som man kunne forestille sig det, hvis man bed i en appelsinskal. Orangemyren er ikke orange, men sort - navnet henviser til smagen.
###
### Nordic Food Lab bruger disse myrer på “chimpansespyd", - kaldt således, fordi de er inspireret af chimpansers brug af pinde for at fiske termitter frem af termitboer. De har også produceret en gin ved at lægge myrer i alkohol, som derefter er blevet destilleret – hvorved man har opnået et aromatisk koncentrat på myresyren og tilsat brøndkarse.
### I Kina anvendes black waever ant (Polymachis dives) i helsekost.
### I Mexico bliver bladskæremyrer (Atta-arter) i stigende omfang kommercialiseret. Deres kolonier kan have op til 7 millioner individer - med en virkning på vegetationen som en ko.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Kan man spise termitter?

Termitter betegnes ofte "hvide myrer", men tilhører en anden insektorden (Isoptera). Termitboer kan være 8 m høje og indeholder en dronning, en konge og 1 million arbejdere og soldater. Dronningen kan være 10 cm stor og kan lægge 2000 æg om dagen.Total-biomassen af verdens termitter overstiger den samlede vægt af alle mennesker på Jorden. Deres tarm indeholder protozoer og bakterier, der kan nedbryde cellulose i træ. Denne fordøjning af træ er ansvarlig for ca. 4% af verdens drivhusgas-udledning fra methan. Vingede termitter indsamles, når de dukker op ved regntidens begyndelse. De kommer frem fra termitboets åbninger og tiltrækkes af lys fra et bål lavet til lejligheden, og kan så blot fejes ned i nedgravede beholdere.
### Når tørtiden er ved at slutte i Afrika banker folk på jorden omkring termitboerne, hvilket af termitterne opfattes som kraftig regn, hvorved de begynder at sværme ud af termitboet og kan indsamles. Det er især de store Macrotermes-arter.
### Nogle Macrotermes-arter (M. bellicosus og M. subhyalinus) kan indeholde 35-43 linolsyre (linoleic acid, en essentiel fedtsyre). De kolossale, op til 80 cm store Termitomyces-paddehatsvampe gror fra termitboer. Disse paddehatte kan spises og tillægges medicinske egenskaber.
### Soldater af termitten Syntermes aculeosus fra Venezuela kan indeholde hele 64% protein.
###
### Syntermes-termitter er de største termitter, som spises i Amazonas. De indsamles ved at indføre palmeblad-ribber i termitboets gange, og trække de soldatertermitter ud, som har bidt sig fast i bladribben.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum

Spiser man vævermyrer?

Indsamling af vævermyrer til spisebrug og myrers økologiske betydninger er omtalt i BioNyt nr.151.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Kogebøger

Findes der kogebøger om spiselige insekter?

Bogen The Eat-a-Bug Cookbook er skrevet af David George Gordon, der er kok i Seattle. Han demonstrerer sine retter rundt omkring i USA, hvor han typisk spørger ­publikum, om de har smagt insekter før. Det har mellem en tredie og halvdelen. I øvrigt forsøger han ikke at skjule insekterne - folk skal vide, at de spiser insekter, er hans filosofi.
### Gordon’s favorit-ret er græshoppe-kabob (kebab) med 5-cm lange græshopper og grøntsager på spyd, dyppet i olie og krydret med citron, honning og sennep, og grillet som barbecue. Græshopperne sammenlignes af nogen med smagen af grønne peber, men de er næringsrige som magert kød.
### Bogen The Insect Cookbook publiceredes i 2014. Den er skrevet af den hollandske entomolog Arnold Van Huis fra Wageningen Universitet, som også er en af forfatterne af FAO’s 2013-rapport om spiselige insekter og fremtidens fødevare­sikkerhed.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

Er det tilladt at sælge spiselige insekter i Danmark?

Insektavl eksisterer - men om insekterne kommer ud til supermarkederne afhænger af, hvordan de enkelte EU-lande tolker en bestemt EU-lovgivning: Nemlig om man ser insekterne som ny fødevare ("Novel Food") eller som velkendt, eksisterende fødevare.
### Holland, Belgien og Storbritannien har valgt at fortolke reglerne på en måde, så udvalgte insekt­arter opfattes som en eksisterende fødevare, så det f.eks. er tilladt at frysetørre dem til et spiseligt produkt for mennesker.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

Hvordan er lovgivningen om spiselige insekter?

Internetsiden faolex.fao.org oplyser om fødevarelovgivning i mange lande i verden. Det er overraskende, at der i denne lovoversigt slet ikke findes henvisninger til love om spiselige insekter og heller ingen henvisninger til regler om brugen af insekter til dyrefoder.
### Hvis insektavl skal have mulighed for at få en egentlig betydning som supplement til husdyravl kræver det, at der udarbejdes regler og måske love på området - bl.a. for at give tryghed for investorer, men også fordi storskala-produktion af insekt-prudukter endnu er et uopdyrket område.
### I Thailand er der 20.000 fårekylling-farme, men ingen lovgivningsmæssig styring på området. Faktisk er avlerne af insekter til husdyr foran på sikkerheds- og standardiseringsområdet ifølge en FAO-rapport.Man har dog ikke påvist væsentlige helbreds- og sundhedsmæssige problemer ved konsum af spiselige insekter (FAO: Banjo, Lawal og Songonuga 2006b).
### I EU har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) til opgave at opretholde fødevaresikkerheden i Europa. De udfører risikovurderinger af potentielle, nye fødevarer, men først i 2011 begyndte EFSA at indsamle information om emnet.
### EU har finansieret et projekt (KBBE 2012.2.3-05) for at undersøge insekter som en potentiel proteinkilde i foder, og i løbet af 2013-2014 har EU taget vigtige skridt hen mod at anerkende og inkludere visse insektarter i lovgivningen. På en konference i Holland 14.-17. maj 2014 var der stort fokus på netop lovgivningsområdet. Den seneste revision af EU’s fødevaredirektiv siger ikke noget om spiselige insekter, fordi insekter historisk set ikke har været en del af europæernes kost, modsat på alle andre kontinenter. Men nu er større og mindre virksomheder inden for insektsektoren skudt op, og de ønsker at skabe en forretning ud af spiselige insekter, og lobbyister fra forskellige dele af fødevaresektoren har haft held med at påvirke EU’s Generaldirektorat for Sundhed og Forbrugere (DG-SANCO), så de i 2014 for første gang begyndte at kigge på spørgsmålet om insekter som føde og foder.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

Må man sælge spiselige insekter i Europa?

For at medtage insekter i kosten som en ny fødevare (novel food) skal der først udføres en premarket safety evaluation (før-markedsførings-sikkerhedsvurdering). EU har bedt EFSA om inden oktober 2015 komme med en rapport om sikkerheden ved at anvende insekter som foder og til konsum.
### Flere europæiske lande er rykket hurtigere end EU. I sep.2014 godkendte Belgiens regering, at 10 insektarter må bruges til konsum, idet Belgiens FASFC (Federal Agency for the Safety of the Food Chain) godkendte, at insekter må bruges i fødevarer. Dermed er Belgien det første EU-medlemsland, der officielt har godkendt salg af insekter.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

Hvilke spiselige insekter er godkendt til salg i Europa?

I foråret 2015 var det kun Belgien, som havde udarbejdet en liste over insekter, som må sælges til konsum for mennesker. Man har i Belgien godkendt følgende arter til konsum:
### Husfårekylling (Acheta domesticus)
### Stribet fårekylling (Gryllodes sigillatus)
### Europæisk vandregræshoppe (Locusta migratoria / migratorioides).
### Ørkengræshoppe (Schistocerca americana/gregaria)
### Kæmpemelorm, Zophobas atratus/morio
### Melorm/Melbille/Melskrubbe (Tenebrio molitor)
### Lille melbille (Alphitobius diaperinus)
### Stort voksmøl (Galleria mellonella)
### Lille voksmøl (Achroia grisella)
### Silkesommerfugl (Bombyx mori)
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

Hvilke regler gælder for insektavlere, der avler til konsum på det belgiske marked?

Insektavlere, der avler til konsum, skal være registreret hos FASFC-styrelsen i Belgien inden de må markedsføre deres produkter, og desuden skal forarbejdningsvirksomheder og distributører være godkendt af styrelsen. Belgien har ikke udformet specielle regler for de ti arter, men henviser blot til de almindelige standarder for fødevaresikkerhed og hygiejne, produkters sporbarhed, obligatorisk indberetning, mærkning og procedurer til håndtering af egenkontrol ifølge HACCP-retningslinier (Hazard Analysis and Critical Control Points [risikoanalyse og kritiske styringspunkter], som er en internationalt anerkendt metode til at analysere produktion og finde frem til risici i forhold til fødevaresikkerhed).
### EU (i form af DG-SANCO) betragter insekter som en "ny fødevare", og et insektprodukt skal derfor være forhåndsgodkendt som en ny vare, før det lovligt må sælges i EU-lande. Omvendt mener bl.a. Belgien, at landets nye, nationale lovgivning dækker produkter af hele insekter, og at sådanne varer ikke falder ind under EU-lovgivningen. De enkelte EU-medlemslande skal have nationale lovgivninger, der skal være mindst lige så stramme som EU-reglerne, men EU har jo altså ingen lovgivning på området. I EU er EFSA (Den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet) som nævnt den øverste fødevaremyndighed, men de har heller ikke udarbejdet et fødevareregulativ for spiselige insekter. EFSA blev oprettet i 2002 som reaktion på bl.a. kogalskab-truslen (BSE) mod forbrugerne.
###
### Gå til toppen af siden

Spiselige insekter/Konsum/Lovgivning

Hvilke regler gælder for insektavlere i Holland, der avler til konsum?

Insektproducenterne i Holland håber, at nogle af de 14 mill. ton dyrefoder, som årligt produceres i Holland, vil blive erstattet af insektmel, og at insektmel f.eks. vil komme til at erstatte noget af forarbejdningsindustriens brug af fiskemel og sojaprotein. Men det vil kræve en stor forøgelse af produktionen af insektmel. Det vil kræve indførsel af kvalitetskrav, bl.a. til insektmelets indhold af eventuelle tungmetaller, pesticider, patogener, allergener, naturlige toxiner, mykotoxiner fra svampe, reststoffer og procesforureninger. De generelle lovkrav til fødevaresikkerhed omfatter produktets livscyklus, risiko for sygdomme og sundhedsfare, forurening og bakterier, medicinrester og antibiotikarester, lugt og kvalitet. Kvalitetskrav uden for lovningen er ting som farve og skinnende udseende, smag, temperatur og levetid, renhed, ensartet størrelse, mængde og indhold i pakken, næringsværdi, transport og opbevaring, genetik og insekternes bevægelighed.
### Kvalitetskravene til insektproduktet vil altså være mere vidtgående end lovkravene vil være. Industrien vil også forlange råstofanalyser af kvantitativ type, f.eks. indholdet af vand (fugt), rå-aske (“CA"), råprotein (“CP"), fedt/lipider (dvs. æter-ekstrakt) og kulhydrater/sukker/stivelse (dvs. kvælstoffrie ekstrakter). Samt særskilte analyser for aminosyreindhold og fedtsyreindhold.
### Den hollandske insektproducent Kreca har udarbejdet en kvalitetshåndbog i samarbejde med en laboratorievirksomhed (KBBL med 125 ansatte) til at vurdere og akkreditere deres produktion. Samarbejdet startede i 2012, og de kontrollerer bl.a. for tungmeller (arsen, kviksølv, bly, cadmium osv.), antibiotika, mikrobiologi såsom Salmonella og Listeria monocytogenes, Staphylococcus aurea, kolibakterier og Enterobakterier samt kimtal, holdbarhed (shelf life), frysetørring og blanchering.
###
### Gå til toppen af siden

---

Hvis du har kommentarer til denne side, så send en email til: bionyt@gmail.com

---

Denne side er et supplement til BioNyt - Videnskabens Verden nr.162

Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!