Denne side er et supplement til BioNyt - Videnskabens Verden nr.155
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!


Du kan søge på siden med Ctrl-F eller Ctrl-B
(eller bruge en anden søge-genvej på computeren).

Kunstigt blod og bloddonation



Hvilke fordele ville der være ved at bruge kunstigt blod?

Perspektivet er, at bloddonorer kan undværes i fremtiden.

Kan man bruge kunstigt hæmoglobin (eller kunstigt iltbærende stof) i stedet for bloddonation?

Der arbejdes på at udvikle kunstigt hæmoglobin af en type, som ikke er giftigt, når det ikke er bundet til ilt. (google: Kunstigt blod) (billeder)

Produktet Hemotech er hæmoglobin, der er modificeret for at gøre det ugiftigt. Det er i fase-1 forsøg (ref.9973).

Nogle typer kunstigt blod er faktisk forsøgt anvendt i praksis. Det iltbærende Fluosol-DA20 blev godkendt som blod-erstatning i USA i 1989, men trukket tilbage i 1994 på grund af bivirkninger.

Produktet HemAssist blev trukket tilbage i 1998 på grund af overdødelighed (ref.9973).

Produktet Hemolink stoppedes i fase3 forsøg (ref.9973).

Hemo­pure: Det hæmoglobinbaserede Hemo-pure blev godkendt i 2001 i Sydafrika og er i fase-3 forsøg i USA (ref.9973). (billeder) .

Produktet PolyHeme er en opløsning af oprenset hæmoglobin i tetramer-form (ekstraheret fra røde blodlegemer), og er den eneste blod-erstatning, hvor fase-III forsøg er gennemført. Men med bivirkninger: Når ­hæmoglobinet mister sin tetramer-form kan det binde ­nitrogenoxid og medføre blodkarsammentrækning og kan desuden give nyreskader. Firmaet fik afslag på brugen af stoffet og gik konkurs (ref.9973).

Pulver af blod: Svenske forskere har lavet et pulver af donorblod, der har nået udløbsdatoen, og har testet det på mindst 8 ­forsøgspersoner (ref.9969). .

Produktet Hemospan har den amerikanske hær eksperimenteret med. Det er et pulver, hvor hæmoglobin er bundet til polyethylenglycol for at undgå dets giftighed, og produktet Hemospan har vist sig positivt i fase-2 forsøg (ref.9973).

Iltbærende plast: Hæmoglobin består af jernholdigt porphyrin, der er bundet til protein. Man har i stedet sammensat porphyrin til en mangeforgrenet polymer ("plast"). Det kan stadig binde ilt, men er meget mindre udsat for oxidation (ref.9973).

Kunstige blodlegemer: En gruppe forskere ved North Carolina universitet har åbnet døren for nanomedicin ved at fremstille syntetiske legemer, som ligner røde blodlegemer i størrelse, form og fleksibilitet, og består af en blød hydrogel. Endnu har man dog ikke lært disse legemer at bære på ilt (ref.9972).

Hvilke udfordringer er der ved at udvikle kunstigt blod?

Generelt har man det problem, at medens blod fra normal blodtransfusion holder i 34 dage, holder kunstige blodprodukter typisk ikke engang i 34 timer - og mangler faktorer for sygdomsbekæmpelse (ref.9974).

Hvilke udfordringer er der ved donor-blod i verden?

39 lande screener ifølge WHO ikke for en eller flere af de blodbårne sygdomme HIV, hepatitis B og C samt syfilis, som WHO anbefaler undersøgt for som et minimum (ref.9970).

Hvor meget donor-blod bruges i verden?

WHO angiver, at der indsamles ca. 92 mill. bloddonationer i verden om året. (ref.9970)

Hvor meget donor-blod bruges i Danmark?

I Danmark bruges 250.000 portioner blod årligt, dvs. 125.000 liter - alt fra ulønnede bloddonorer. (ref.9970)

Hvilke aldersgrupper anvender donor-blod?

I Danmark bruges 24% af donorblodet til patienter under 65 år, og 76% til patienter over 65 år. I det vestafrikanske land Benin er det omvendt, idet der 65% af blodtransfusionerne gives til børn under fem år (ref.9970).

Kan man være sin egen bloddonor?

Man kan naturligvis i princippet donere sit eget blod og senere gøre brug af det. Donorblod skal dog bruges inden ca. 35 dage, så metoden har en væsentlig hindring. Mere praktisk ville det være, hvis man kunne dyrke blodet, og derved få tilstrækkelige mængder blod, når man har brug for det. Der kendes et eksempel på, at et menneske har modtaget røde blodlegemer, som er laboratorie-fremdyrket ud fra blod-stamceller fra personen selv. (ref.9971s199). Der var tale om et fransk forsøg, hvor blodstamcellerne var blevet udtaget af knoglemarv fra den frivillige person selv. Under et forløb med flere trin af bestemte vækstfaktorer udviklede disse knoglemarv-stamceller sig til røde blodlegemer. Ved injektion i samme forsøgsperson viste de dyrkede blodlegemer sig at fungere normalt (de bandt ilt og frigav det til vævet). De overlevede lige så længe i kroppen, som naturlige røde blodlegemer vil gøre. Der var ingen tegn på, at de udviklede sig i sygelig retning. Det forhold, at røde blodlegemer er uden cellekerne, betyder, at de bør være mere sikre. Næsten alle cellerne var levende efter en lille uge, og omkring halvdelen levede stadig efter en måned. Det er det normale for røde blodlegemer. (Røde blodlegemer kan overleve i op til 4 måneder).

Kan man lave blod ud fra embryonale stamceller?

Det britiske The Wellcome Trust støtter forskning på Edinburgh Universitet, hvor man har fået embryonale stamceller (overskud fra fertilitetsbehandling) til at danne røde blodlegemer. Man satser på at bruge blod af [blodtype-nul, rhesus-negativ] -typen, som tåles af alle mennesker. Læs om stamceller her.

Kan man lave blod ud fra navlestreng-stamceller?

Ved dyrkning af navlestrengsblod-stamceller kan opnås blod nok til tre blodtransfusioner. Forsøg på mennesker forventes i 2013 (ref.9973). Læs om stamceller her.

Kan man lave blod ud fra stamceller i huden?

Muligheden for at bruge hudceller til at danne røde blodlegemer studeres visse steder. Læs om stamceller her.

Hvad er hæmoglobin?

Hæmoglobin bærer ilten fra lungerne ud til vævet. Hæmoglobin-molekylet består af jernholdigt porphyrin, der er bundet til protein.

Spørgsmål om at være bloddonor

Får man penge for at give blod

Bliver mit blod testet, hver gang jeg giver blod?

Hvad skal ens hæmoglobinværdi (blodprocent) være, for at man kan give blod?

Hvordan kan jeg vide, om jeg mangler jern

Hvordan holder jeg mig sund og rask som donor

Hvor meget blod giver man ved en tapning

Hvor lang tid tager det kroppen at gendanne det blod, man giver

Hvor lang tid tager det at give blod

Hvor tit kan jeg give blod

Kan jeg dyrke sport, lige efter jeg har givet blod

Hvorfor skal man veje mindst 50 kg for at give blod

Kan jeg give blod, selvom jeg kun er 15 år

Kan jeg risikere at blive smittet med fx HIV ved at give blod

Jeg har tilmeldt mig som donor, men er ikke blevet indkaldt til tapning. Har I glemt mig

Hvad kan jeg gøre for at undgå træthed efter at have givet blod

Hvordan kan det være, at homo - og biseksuelle mænd ikke må være bloddonorer

Må jeg give blod, hvis jeg har haft usikker sex

Jeg har lige fået lavet en tatovering. Har det nogen betydning

Må jeg give blod, når jeg er gravid

Jeg kan godt lide at feste - drikke, ryge og tage stoffer. Er det så ok at give blod?

Må jeg give blod, når jeg tager P-piller

Jeg er begyndt at tage blodtryksregulerende medicin. Har det nogen betydning

Hvorfor måler I ikke blodtrykket før en tapning som før i tiden?

Jeg tager penicillin for tiden - må jeg så give blod

Findes der en oversigt over, hvilket medicin giver karantæne?

Jeg har astma og har hørt, at jeg så ikke kan være donor. Er det rigtigt?

Må jeg give blod, når jeg har Faktor V Leiden

Må jeg give blod, når jeg lige er kommet hjem fra en rejse til Afrika?

Min franske kollega arbejder i Danmark, men taler ikke dansk endnu. Kan hun give blod?

I am a foreign student who don't speak danish. May I give blood?

Er der nogle regler for, hvor man må give blod

Hvis jeg ønsker at skifte tappested, hvem skal jeg så kontakte?

Hvad vil det sige at være udrykningsdonor

Jeg vil gerne være knoglemarvsdonor, hvordan tilmelder jeg mig

Jeg vil gerne være organdonor - er det også her jeg tilmelder mig

Jeg har fået konstateret en ret almindelig kønssygdom - kan jeg give blod?

Hvor lang tid skal der gå, før jeg kan give blod, efter at jeg har fået en tandrensning?

Må jeg give blod, hvis jeg har haft kræft?