BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
Hvad er BioNyt Videnskabens Verden?
(vis/skjul).
Emner i BioNyt Videnskabens Verden?
(vis/skjul).
Pris for BioNyt Videnskabens Verden?
(vis/skjul).
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes. Et rigtigt godt blad, der udfylder et formidlingstomrum mellem forskere og interesserede i naturvidenskab, skriver en læser. "Et af de eneste 'organer', der er brugbart til at følge med og holde sig i faglig form", skriver en anden læser. Endnu en læser skriver: "Bladet udfylder en meget vigtig rolle ved at bygge bro mellem forskning og resten af samfundet, der kan have svært med at følge med i det hæsblæsende tempo, der præger forskningen i disse år. Bladet burde findes på bibliotekshylderne på alle skoler og gymnasier i Danmark." En folkeskolelærer skriver: "dybt forklarende til detaljen".
Bladet støttes af Tipsmidlerne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Bladet sælges i abonnement: 485 kr/år (studerende 385 kr), 585 kr/år for institutioner. Bladet udkommer ca. 4 gange årligt samt med artikler på www.bionyt.dk. Index til alle artikler: www.bionyt.dk. Alle tidligere numre kan købes.
Atomkraft
Denne side er et supplement til
BioNyt - Videnskabens Verden nr.152
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden her!
Køb dette nr.
Spørgsmål om atomkraft
(Denne service er for abonnementer eller dem, der har købt bladet).
Denne side udvides løbende. Kommentarer kan sendes til BioNyt bionyt@gmail.com
Søg på siden med Ctrl-B / Ctrl-F
Er der sket uheld under transport af atomaffald?
Er Polarhavet blevet radioaktivt forurenet?
Er samfundene stabile i det tidsrum atomaffald skal håndteres?
Findes der naturlige atomreaktorer?
Har Sovjetunionen dumpet atomaffald?
Hvad er aktinider?
Hvad er transmutation?
Hvad er transmutation?
Hvad er vitrificering?
Hvad sker der, hvis man åbner en beholder med radioaktivt affald?
Hvad skete, da et bombefly styrtede på Grønland
Hvor giftigt er plutonium?
Hvor lang levetid har de beholdere, som atomaffaldet er indkapslet i?
Hvor længe skal affaldet opbevares?
Hvor mange år dumpede man atomaffald i havet?
Hvor meget affald dannes i et atomkraftværk?
Hvor meget plutonium producerer atomkraftværkerne i verden årligt?
Hvordan kan man håndtere atomaffaldet?
Hvornår regner man et radioaktivt stof for at være ufarligt?
Kan glas bruges til indeslutning af radioaktivt affald.
Sker der oparbejdning af atomaffald i Japan?
Sætter atomkraftindustrien tilstrækkelige midler til side til fremtidens affaldshåndtering?
Vil thorium-reaktorer give mindre affaldsproblemer?
Hvad skal der ske med atomaffaldet fra Risø?
Hvornår skal atomreaktorerne på Risø være fjernet?
Er salthorste et sikkert opbevaringssted for atomaffald?
Hvor vil man placere atomaffaldet i USA?
Kan atomaffaldet deponeres på polerne?
Vil andre lande påtage sig at modtage atomaffald fra atomkraftværker?
Er atomkraften CO2-neutral?
Hvor meget er energiforbruget i Japan blevet forøget?
Hvor meget mere CO2 vil blive frigivet, hvis Japan ikke bruger atomkraft?
Hvad er naturligt uran?
Hvad er yellowcake?
Hvilke lande har størst andel af atomkraft i landets egen elektricitetsproduktion?
Hvilke lande har størst installeret atomkraft?
Hvilke nye lande vil indføre atomkraft?
Hvilke planer havde Japan for atomkraftens udbygning?
Hvor afhængige er Japan af import af energi?
Hvor længe vil uranreserverne vare?
Hvor mange atomkraftværker er der i Europa?
Hvor mange atomkraftværker er der i USA og Frankrig?
Hvor mange atomkraftværker forestillede man sig tidligere, at der skulle være i USA?
Hvor mange atomkraftværker har Japan?
Hvor mange atomkraftværker havde man forventet i år 2000?
Hvor mange atomkraftværker var der i verden i 1978?
Hvor mange lande har atomkraft?
Hvor mange år vil der være olie i verden?
Hvor meget atomkraft skulle vi have i Danmark ifølge de nu skrottede planer?
Hvor meget brændsel skal der bruges til et atomkraftværk?
Hvor meget energi bruges i Asien?
Hvor meget leverer atomkraftværkerne?
Hvor meget olie erstatter atomkraft i Japan?
Hvor meget varmeafgivelse afgiver 1 ton uran?
Hvor sjældent er uran?
Hvor stor er den japanske økonomi?
Har Frankrig uran?
Er atomkraftværker sikre og jordskælvssikrede?
Er der sket et atomuheld i Canada?
Er det rimeligt at bruge den matematiske formel "risiko = hyppighed x konsekvenser"?
Er verdens atomkraftværker ved at falde for aldersgrænsen?
Er vi gode til at forudsige teknologiske udviklinger?
Er vi tilbøjelig til at undervurdere sandsynligheder?
Har der været andre atomkraftuheld?
Har man forfalsket A-kraft sikkerhedsrapporter?
Har man planlagt at lægge atomkraftværker ude i havet?
Har Sovjetunionen placeret atomkraftværker tæt ved bebyggelser?
Hvad er steel pressure vessel og outer concrete containment structure"?
Hvad er alge-te?
Hvad er de mulige konsekvenser for en ulykke på et atomkraftværk?
Hvad er Kysjtym-ulykken i Tjeljabinsk-reaktionen i Sovjetunionen?
Hvad er oparbejdning (reprocessing)?
Hvad er plutonium?
Hvad er risikoen ved oparbejdning (reprocessing)?
Hvad er sikkerhedskultur?
Hvad er struma?
Hvad er WISE?
Hvilken viden har man om lavdosis af radioaktiv stråling?
Hvilken virkning har lavdosis af radioaktiv stråling?
Hvor lang afstand er der fra Danmark til de nærmeste atomkraftværker?
Hvor meget betyder evakuering?
Hvor meget radioaktivitet bliver på det forurenede sted?
Hvor tit forestillede man sig, at atomkraftværk-nedsmeltninger ville ske?
Hvor tæt placeres atomkraftværker på byer?
Hvordan behandles skjoldbruskkirtelkræft?
Hvordan påvises skjoldbruskkirtelkræft?
Kan et atomkraftværk løbe løbsk?
Kan man bruge fusion i en reaktor?
Kan man drive radioaktivitet ud af kroppen?
Kan man forudsige alle fejlmuligheder?
Hvilke strålingsdoser blev brandfolk og redningsmandskab på Tjernobyl udsat for?
Kunne det være gået værre i Tjernobyl?
Medførte Tjernobyl restriktioner i Danmark?
Hvad var risikoen ved det nu nedlagte Barsebäck-værk 20 km fra København
Hvornår blev Barsebäck lukket?
Hvornår har der været demonstrationer mod Barsebäck-atomkraftværket?
Skete der uheld på Barsebäck, medens det var i drift?
Ville der kunne ske jordskælv i (det nu lukkede) Barsebäck-værk?
Har Japan en tendens til at underdrive skader på atomkraftværker?
Har Japan haft problemer med atomkraft før Fukushima?
Hvad betyder Fukushima-ulykken for atomkraftsektoren?
Hvad er de største jordskælv i historien?
Hvad er årsagen til radioaktiviteten ved værket?
Hvad indeholdt lagrene af brugt brændsel?
Hvad skete der for diesel-generatorer på Fukushima atomkraftværket?
Hvad skete der ved Fukushima reaktor 2?
Hvad skete ved Fukushima II atomkraftværket?
Hvad var trykket i Fukushima atomreaktorerne?
Hvilken type er Fukushima I atomkraftværket?
Hvor gammel er Fukushima I atomkraftværket?
Hvor mange japanske reaktorer blev lukket ved jordskælvet?
Hvor mange mennesker er blevet evakueret?
Hvor mange reaktorer har Fukushima I?
Hvor stor er truslen fra lageret af de brugte brændselsstave?
Hvordan blev flytrafikken påvirket?
Hvordan blev folk omkring Fukushima-atomkraftværket rådet til at opføre sig?
Hvordan er det at være arbejder på Fukushima nu?
Hvordan er situationen på det nærliggende Onagawa-anlæg?
Hvordan var situationen efter to uger?
Hvorfor blev der udledt radioaktivt materiale?
Hvornår skulle Fukushima I atomkraftværket lukkes ned i henhold til planen?
Hvornår startede Fukushima atomulykken?
Kan atomkraftværket repareres?
Kan fissionsprocesser starte i dammene med radioaktive brændselsstave?
Kan man indblæse pulveriseret tin?
Kunne arbejderne opholde sig i Fukushima-atomkraftværket?
Ophører varmeudviklingen i brændslet automatisk, hvis man sikrer tilstrækkelig køling?
Var backup systemerne utilstrækkelige?
Var der skader blandt de ansatte på atomkraftværket?
Var Fukushima reaktor 5 og 6 i drift på jordskælvet?
Ved hvilket skalaniveau er atomkraftuheldet i Fukushima?
Vil der ske radioaktiv forurening?
Vil Fukushima blive så slemt som Tjernobyl?
Kan man nedsætte radioaktiviteten i madvarer?
Hvordan betragtes risiko?
Er der international kontrol med atomkraftværkers placering og drift?
Har man konstateret arvelige virkninger hos mennesker som følge af radioaktivitet?
Hvad er evakueringsplanerne ved atomkraftulykker?
Hvad er ioniserende stråling?
Hvad er radiofobi?
Hvad er risikoen for arveskader i forhold til bestrålingen?
Hvad er risikoen for kræftdødsfald i forhold til bestrålingen?
Hvad er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske
Hvad er virkningen af kronisk radioaktiv bestråling?
Hvad oplyste Hiroshimabomben om stråling?
Hvad skal der til for at stoppe stråling af de forskellige typer?
Hvem skal have iodpiller?
Hvilke forhåndsregler kan man tage ved risiko for radioaktiv forurening?
Hvilke ændringer af planter kan radioaktivitet give?
Hvor giftigt er plutonium?
Hvor langt rækker alfastråling i luft?
Hvor langt rækker betastråling i luft?
Hvor langt rækker gammastråling?
Hvor langt væk fra en atomulykke kan mælk være forurenet?
Hvor meget øges sandsynligheden for kræft pr. dosis ekstra radioaktiv stråling?
Hvor tit har atomreaktoruheld været tæt på?
Hvordan beskytter man sig mod indånding af radioaktive partikler?
Hvordan fører man radioaktivitet ud af kroppen?
Hvordan virker plutonium i kroppen?
Hvordan virker strontium-90 i kroppen?
Hvornår bør man evakuere?
Hvornår opstår akutte strålingsskader?
Kan planter bruges til at fjerne radioaktiv forurening?
Kan bakterier bruges til at fjerne radioaktiv forurening?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for carbon 14C ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for cobolt 60Co ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for cæsium 137Cs ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for iod 131I ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for natrium 24Na ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for plutonium 239Pu ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for radium 226Ra ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for strontium 90Sr ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for tritium 3H ?
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for uran 235U ?
Hvor stor er arbejdstageres bestråling?
Hvad er den anbefalede øvre grænse for tilladelig bestråling?
Hvad er den naturlige baggrundsstråling?
Hvad er halveringstiden for plutonium-239
Hvor stor er halveringstiden for cæsium-137
Hvor stor er halveringstiden for strontium-90
Hvad er virkningen af en lille mængde stråling?
Anerkendte Sovjetunionen et erstatningsansvar over for nabolandene efter Tjernobyl?
Blev radioaktiv forurening holdt skjult i Frankrig?
Bliver radioaktiviteten efterhånden mindre i jorden efter Tjernobylulykken?
Er der radioaktivitet i luften uden for den lukkede zone omkring Tjernobyl?
Er det korrekt at Tjernobyl manglede en reaktorindeslutningskonstruktion, som findes på vestlige værker?
Er radioaktiviteten efter Tjernobyl et problem for drikkevandsforsyningen?
Fik folk at vide, at de ikke måtte spise den lokale mad?
Fik Hviderusland udenlandsk hjælp?
Findes der grafit-modererede A-værker i Vesten?
Fortsatte eksporten af landbrugsvarer efter Tjernobyl-ulykken?
Fortsattes driften af de tre ikke-havarerede reaktorer i Tjernobyl?
Fungerede nødkølesystemet i Tjernobyl ikke?
Har Tjernobyl forurenet fiskene?
Har Tjernobyl forurenet grundvandet?
Har Tjernobyl medført diabetes?
Har Tjernobyl medført fertilitetsproblemer?
Har Tjernobyl medført genetiske sygdomme?
Har Tjernobyl medført hjertekarsygdomme?
Har Tjernobyl medført knogleskader?
Har Tjernobyl medført leukæmitilfælde?
Har Tjernobyl medført muskelsygdomme?
Har Tjernobyl medført psykiske lidelser?
Har Tjernobyl medført stigning i den samlede forekomst af kræft?
Har Tjernobyt givet sygdomme hos husdyrene?
Havde der været ulykker på Tjernobyl før 1986-katastrofen?
Hjælper vodka mod stråling?
Holdt de franske og britiske myndigheder information om Tjernobyl hemmelig?
Hvad betød radioaktiviteten fra Tjernobyl for lapper / samer med rensdyr?
Hvad betød Tjernobyl for fåreavlerne i Wales?
Hvad brugte man helikoptere til på Tjernobyl?
Hvad er "Den røde skov"?
Hvad er "Tjernobyl-hjerte"
Hvad er kronologien i Tjernobylulykken?
Hvad er liquidatorer?
Hvad er RBMK-reaktoren?
Hvad er The Chernobyl Shelter Fund?
Hvad er Tjernobyl-AIDS?
Hvad er Tjernobyl-skat?
Hvad gik forsøget i Tjernobyl ud på?
Hvad gik galt i Tjernobyl?
Hvad har Tjernobyl-ulykken betydet for børnene?
Hvad har været den værste atomkraftulykke?
Hvad kostede Tjernobyl-ulykken?
Hvad medførte den radioaktive forurening?
Hvad var skadeomkostningerne ved Tjernobyl?
Hvad ville der ske med ingeniører, hvis de nægtede at tage til Tjernobylværket efter ulykken?
Hvilke løgne leverede de sovjettiske myndigheder?
Hvilke områder af Hviderusland blev mest forurenet ved Tjernobyl-ulykken?
Hvilke områder af Ukraine blev mest forurenet ved Tjernobyl-ulykken?
Hvilke områder blev evakueret i Ukraine efter Tjernobyl?
Hvilke ulykker har der været på sovjettiske atomkraftværker før Tjernobyl?
Hvilket ministerium styrede det sovjettiske atomenergiprogram?
Hvor mange blev akut strålesyge efter Tjernobyl?
Hvor mange blev tvunget til at forlade deres hjem efter Tjernobylulykken?
Hvor mange landsbrugsjorde blev radioaktivt forurenet i Hviderusland?
Hvor mange landsbrugsjorde blev radioaktivt forurenet i Ukraine?
Hvor mange landsbyer blev jævnet med jorden som et resultat af Tjernobylulykken?
Hvor mange likvidatorer er døde?
Hvor mange mennesker blev evakueret efter Tjernobylulykken?
Hvor mange mennesker boede i ulykkesområdet ved Tjernobyl?
Hvor mange mennesker boede i ulykkesområdet ved Tjernobyl?
Hvor mange mennesker lever i områder, der er radioaktivt forurenede efter Tjernobylulykken?
Hvor mange personer var der normalt på Tjernobylværket?
Hvor mange regioner blev evakueret i Hviderusland?
Hvor mange virksomheder måtte lukke i Hviderusland som følge af Tjernobyl?
Hvor meget blev Hviderusland ramt af radioaktivitet?
Hvor meget radioaktivitet var der i Tjernobyl-reaktoren, da den eksploderede?
Hvor meget steg forekomsten af skjoldbruskkræft efter Tjernobylulykken?
Hvor stor var branden på Tjernobyl?
Hvor stor var den samlede mængde af frigivet radioaktivitet efter Tjernobylulykken?
Hvordan behandler myndighederne i Hviderusland oplysninger om skader efter radioaktivitet?
Hvordan behandles kritiske læger i Hviderusland?
Hvordan byggede man sarkofagen omkring Tjernobyl?
Hvordan fik man adskilt Tjernobyl reaktor 3 fra den havarerede reaktor 4?
Hvordan foregik evakueringerne?
Hvordan hindrede man, at regnvand sendte radioaktivitet fra Tjernobylreaktoren ud i Pripjatfloden?
Hvordan kunne man forstærke jorden under Tjernobylreaktoren?
Hvordan påvirkede den radioaktiv forurening områderne ved Tjernobyl?
Hvordan skal man oversætte "vegetativ dystoni"?
Hvordan skete evakueringen ved Tjernobyl?
Hvordan undervises i radioaktivitet i østeuropa nær Tjerrnobyl?
Hvorfor var der en sø under Tjernobyl-reaktoren?
Hvornår ankom lederen til det havarerede Tjernobylværk?
Hvornår opdagedes Tjernobyl-ulykken i Vesten?
Hvornår var branden på Tjernobyl under kontrol?
Kom IAEA-kommissionen til de forurenede områder i Hviderusland?
Kontrollerede IAEA det sovjettiske atomkraftværker?
Kunne man bruge vand til at slukke branden på Tjernobyl?
Medførte Tjernobyl dødfødsler?
Skete en nedsmeltning i Tjernobyl?
Var der korruption i forbindelse med oprydningen efter Tjernobyl-ulykken?
Hvor hurtigt blev der evakueret ved Tjernobyl-ulykken?
Havde man forudset det uheld, som skete på Tremileøen?
Holdt man noget hemmeligt ved uheldet på Tremileøen
Hvad kostede uheldet på Tremileøen?
Hvad skete på Tremileøen?
Hvad var den vigtigste menneskelige fejl ved Tremileø-havariet?
Hvilket beløb udbetalte forsikringsselskaberne efter Tremileø-ulykken i USA?
Hvor lang tid tog det at rense reaktor 2 på Tremileøen?
Hvor mange erstatningssager blev der ført efter Tremileøen?
Hvor stor var radioaktiviteten i omgivelserne uden for atomkraftværket på Tremileøen?
Hvor stor var radioaktiviteten inde i bygningen i atomkraftværket på Tremileøen?
Kunne havariet på Tremileøen have være undgået?
Hvad er en trin-0 atomkrafthændelse?
Hvad er en trin-1atomkrafthændelse?
Hvad er en trin-2 atomkrafthændelse?
Hvad er en trin-3 atomkrafthændelse?
Hvad er en trin-4 atomkrafthændelse?
Hvad er en trin-5 atomkraftulykke?
Hvad er en trin-6 atomkraftulykke?
Hvad er en trin-7 atomkraft-ulykke.
Hvad er skalaen for atomkraftværkulykker?
Hvad skete ved Windscale-uheldet i okt. 1957?
Hvor meget radioaktivitet slap ud fra Windscale / Sellafield (England)
Var der øget forekomst af leukæmi ved Windscale / Sellafield (England)?
Er vindkraft billigere end kulkraft pr. kilowatttime?
Hvad er priserne på nedlukning af atomkraftværker?
Hvad er økonomien ved atomkraft?
Hvor længe kan et atomkraftværk fungere?
Hvor meget atombrændsel bruger en atomreaktor?
Hvor meget brændsel kræver et atomkraftværk?
Hvor stor udnyttelsesgrad har atomkraftværkerne?
Blev hemmeligheden ved atomvåbnet afsløret efter krigen?
Har Frankrig atombomber?
Har Ægypten uran?
Hvad er nuklear fusion?
Hvad går kritikken af MOx-reaktorer ud på?
Hvad var Hiroshima-bomben?
Hvor blev brintbomben først afprøvet?
Hvor blev brintbomben først udviklet?
Hvor meget uran-235 er der i en uran-atombombe?
Hvor stor er koncentrationen af plutonium i våben-plutonium?
Hvordan har man forsøgt at begrænse brugen af atomvåben?
Hvordan opdagede USA, at nazi-Tyskland forsøgte at udvikle en atombombe?
Hvordan virker brintbomben?
Hvorfor forsøgte nazi-Tyskland at få tungt vand fra Norge?
Hvorfor kastede amerikanerne to nukleare bomber over Hiroshima og Nagasaki i 1945?
Hvorfor lykkedes det ikke nazi-Tyskland at lave en atombombe?
Hvornår blev brintbomben foreslået?
Hvornår fik andre lande atombomber?
Kan anvendelse af atomkraft til udvikling af atomvåben forhindres?
Kan spredning af atomvåben til flere lande undgås?
Vil thorium-reaktorer give mindre risiko for spredning af våbenbrugbart nukleært materiale?
Hvad er IAEA
Er der en sammenhæng mellem atomkraft til fredelige formål og muligheden for at skaffe sig atombomber?
Hvordan passer atomkraft sammen med social uro?
Har atomkraft opnået større statsstøtte end vedvarende energi?
Spænder atomkraft ben for udviklingen af vedvarende energi?
Er der færdige atomkraftværker, der ikke er taget i drift?
Hvad er atomkraftfortalernes argumenter?
Hvad er atomkraftmodstandernes argumenter?
Hvilke lande er imod atomkraft?
Hvor længe varede atomdebatten i Danmark
Hvor mange lande har atomkraft?
Hvordan er atomkraftmodstanderne blevet behandlet i Frankrig?
Hvornår blev OOA stiftet?
Formeringsreaktorer
Hvad er AGR?
Hvad er CANDU-reaktorer?
Hvad er en "fast breeder" reaktor?
Hvad er en magnox-reaktor?
Hvad er en moderator?
Hvad er en termisk reaktor (thermal reactor)?
Hvad er en trykvandsreaktor?
Hvad er formeringsreaktorer?
Hvad er forskellen på kraft og energi?
Hvad er forskellen på uran-238 og uran-235?
Hvad er kogendevandsreaktoren, varmtvandsreaktoren, BWR?
Hvad er kontrolstængerne lavet af?
Hvad er langsomme neutroner?
Hvad er reaktorkernen?
Hvad er thorium-reaktorer?
Hvad er tungt vand?
Hvad er xenon-forgiftning?
Hvad er zirkon (zirkonium, zirconium, zircaloy)?
Hvad sker der, når en neutron optages i uran-235 atomkernen?
Hvad skete med formeringsreaktoren SuperPhenix?
Hvilke atomforsøgsreaktorer havde man i Risø?
Hvilke reaktortyper kan bruge naturligt uran (uberiget uran)?
Hvilke stoffer absorberer neutroner?
Hvilken funktion har neutroner i atomkernen?
Hvilken rolle spiller vand?
Hvor sidder kontrolstængerne?
Hvordan opdagede man at langsomme neutroner øger fissionsmuligheden?
Hvordan opstår kritikalitet?
Hvordan produceres elektricitet i et atomkraftværk?
Hvornår blev Risø startet?
Kan atomkraft bruges til fly og satellitter?
Kan atomkraft bruges til sejlads?
Enheden becquerel
Enheden milli-coulomb pr. kg:
Enheden rem
Enheden røntgen (røntgen):
Enheden sievert (millisievert):
Er gammastråler elektrisk positive eller negative?
Er røntgenstråler elektrisk positive eller negative?
Er udsendelse af elektroner det samme som radioaktivitet?
Fransk fysiker, som beskrev radioaktivitet.
Har naturlig baggrundsstråling og kunstige radioaktive materialer samme biologiske virkninger?
Hvad består en atomkerne af?
Hvad bruges protonstråler til?
Hvad bruges stråling til inden for medicinsk terapi?
Hvad er "dosismængdernes hierarki"?
Hvad er baer?
Hvad er cobolt-60?
Hvad er en gammakniv?
Hvad er en kilowatttime (udtrykt i joule)?
Hvad er en positron?
Hvad er en stokastisk størrelse?
Hvad er et radioaktivt stof?
Hvad er halveringstid?
Hvad er isotoper?
Hvad er isotoper?
Hvad er kosmiske stråler?
Hvad er MRI?
Hvad er målet for, hvor hurtigt en atomkerne henfalder (hvilken enhed bruges?).
Hvad er PET?
Hvad er radon?
Hvad er RGB-faktoren?
Hvad er sammenhængen mellem enheden "røntgen" og enheden "gray"?
Hvad er spallation?
Hvad er strålingsvægtfaktorer og ækvivalent-dosis?
Hvad forstås ved et radioaktivt stofs "aktivitet" og "specifikke aktivitet"?
Hvad meget stråling har atomvåben-prøvesprængningerne givet?
Hvad menes med "strålingskvalitet" ?
Hvad menes med vævsvægtfaktor?
Hvem opdagede røntgenstrålerne?
Hvem var Marie Curie?
Hvilke radioaktive isotoper bruges medicinsk?
Hvilken stråling kommer fra jorden?
Hvilken stråling kommer fra selvlysende ure?
Hvilken stråling udsættes flypersonale for?
Hvor kommer de kosmiske stråler fra?
Hvor meget kalium indeholder menneskekroppen, og hvor meget radioaktivitet afgiver det?
Hvor stor er baggrundsstrålingen?
Hvor stor er den medicinsk strålingspåvirkning?
Hvor stor er strålingen fra atomvåbentest?
Hvor stor er strålingen fra gødning?
Hvordan kan blødt væv påvises på røntgenbilleder?
Hvordan separeres isotoper?
Hvorfor er radioaktivitet dårligt for hjertet?
Hvornår må begrebet "ækvivalent dosis" ikke anvendes?
Hvornår optræder radioaktivitet?
Nuklearmedicinsk forskning på Risø
Er der sket uheld under transport af atomaffald?
I aug. 1984 kolliderede fragtskibet Mont Louis med en færge og sank ud for Belgiens kyst. Fragtskibet medbragte uranhexafluorid og noget delvis oprenset uran.I aug. 1984 kolliderede fragtskibet Mont Louis med en færge og sank ud for Belgiens kyst. Fragtskibet var på vej fra Frankrig til Sovjetunionen med uranhexafluorid og noget delvis oprenset uran med spor af plutonium, tritium og strontium. Radioaktiviteten blev ikke registreret som forurening. (ref.9251s16)
Atomaffald
Er Polarhavet blevet radioaktivt forurenet?
Sovjetunionen har dumpet brugt atombrændsel i Barentshavet.Dusinvis af delvis udbrændte brændselsstave og store dele af atomreaktorers kerner er blevet dumpet af Sovjetunionen i Barentshavet over polarcirklen (ref.9276s98).
Atomaffald
Er samfundene stabile i det tidsrum atomaffald skal håndteres?
Tja, hvilke samfund har været stabile i f.eks. 700 år.I debatten om atomkraft i Danmark skrev Arne Schiøtz, biolog og direktør for Danmarks Akvarium: "Kan De, prof. Højgaard (fysiker Højgaard Jensen), nævne mig et eneste samfund i verden, der i de sidste 700 år konstant har haft en så stabil økonomisk og politisk udvikling, at man ville have kunnet håndtere et affaldsproblem af den størrelse, der er tale om, altså nedkøling, omemballering, bevogtning etc. I vor del af verden er der sket nogle omvæltninger siden Erik Klipping for 700 år siden blev myrdet i Finnerup Lade". (ref.9250s108)
Atomaffald
Findes der naturlige atomreaktorer?
I Gabon i Vestafrika har man fundet ca. 16 naturlige reaktorer, som er opstået ved en kombination af højt indhold af uran-235 og nedsivende vand, som kunne bremse neutronerne ned til, at en kædereaktion kunne foregå nogle minutter - og denne situation kan være forløbet over tusinder af år.I det vestafrikanske land Gabon har man fundet seks naturskabte atomreaktorer, som var aktive for 2 milliarder år siden. I disse områder havde kædereaktioner fundet sted, idet der kunne spores forekomster af spaltningsprodukter, som hen over årene var blevet omdannet til datterstoffer efter radioaktivt henfald.
Der blev fundet naturligt uran med et indhold på 0,3% af den spaltelige isotop uran-235, men dengang fissionsprocesserne fandt sted, havde indholdet af uran-235 været ca. 3%.
Områdets strontium blev spredt i miljøet(ref.9250s265-272). De ca. 2000 kg plutonium, der blev dannet ved urans henfald, flyttede sig derimod ikke (ref.9268s109).
Igennem ca. 150.000 år tændte og slukkede denne naturlige reaktor som et fyrtårn. Man kan måle på isotoperne i klippen, at "reaktoren" var tændt i omkring 30 minutter, hvorefter den var slukket og lå og samlede kræfter i ca. 2½ time, før den tændtes igen. Årsagen til, at den tændtes som en reaktor var, at koncentrationen af uran-235 i klipperne i Oklo i Gabon i Vestafrika var så høj, at kernespaltningen startede af sig selv. Atomspaltningen afgav omkring 100 kilowatt (ref.9263s15). Der var fire, måske seks, reaktorzoner, hver med en størrelse på ca. 10x10x3 meter(9268s109).
Stederne blev opdaget, da franske ingeniører bemærkede et mindre uran-235 indhold i malmen end normalt. Eftersom uran-235 har en kortere halveringstid end uran-235, er koncentrationen af uran-235 faldet i løbet af de 4,5 milliarder år, der er gået siden Jorden blev dannet.
For ca. 1,7 milliard år siden var andelen af uran-235 i forhold til uran-238 ca. 3%. Der er netop cirka denne koncentration, som bruges i de fleste moderne atomkraftværker. Da vand sivede ned igennem sprækker i klippen, kom vandet til at virke som en moderator, der bremsede neutronerne, ligesom det sker i de fleste moderne atomkraftværker og denne neutronbremsning ("moderation") tillader en kædereaktion at forløbe.
Man har i alt påvist 16 sådanne naturlige atomreaktorer i Oklo-området i Gabon, som kan have fungeret med mellemrum igennem en million år eller mere, indtil uran-235 koncentrationen blev for udtyndet. Da den naturlige reaktor ophørte med at fungere, forblev de meget radioaktive affaldsstoffer på stedet af det granit, sandsten og ler, der var i omgivelserne.
Der blev af de naturlige reaktorer dannet ca. 4 ton plutonium. Dette plutonium samt aktinider har bevæget sig mindre end 3 meter fra, hvor de blev dannet, og findes nu på stedet som stabile grundstoffer, som de i tidens løb er blevet naturligt omdannet til ved radioaktivt henfald. Det er vanskeligere at påvise, hvad der skete med de mere mobile eller ligefrem flygtige fissionsprodukter (ref.9270s123).
I The Cigar Lake uranaflejringen i Saskatchewan i Canada indeholder verdens største uranaflejring med i gennemsnit 14% uran, men i visse områder op til en koncentration på 55%. Uranaflejringen ligger i en dybde på over 400 meter og udgør et linseformet område, der er 2 km langt og 100 meter bredt, men som kun er mellem 1 og 20 m tykt. Det er næsten helt omsluttet af ler. Uranaflejringen blev etableret for ca. 1,3 milliard år siden. Klippen over stedet har sprækker, og der har været betragtelige mængder af vand til stede, men der er ikke tegn på, at uranen har bevæget sig op til overfladen. Et tilsvarende fænomen kendes fra det 1,8 milliard år gamle uranaflejring ved Alligator River i Koongarra i Northern Territory, Australien. Disse naturligere affaldsdepoter tages til indtægt for, at begravede depoter af radioaktivt affald vil være sikre, men der er så den forskel, at der i disse tilfælde ikke er boret skakter fra overfladen ned til depotet, og at depoterne med radioaktivt affald fra atomkraftværker vil indeholde mange andre radioaktive stoffer end de, der findes i de naturlige reaktorer (ref.9270s124). )
Atomaffald
Har Sovjetunionen dumpet atomaffald?
I Sortehavet, forlyder det.Det hævdes, at dumpninger af atomaffald har fundet sted i Sortehavet (9265s113).
Atomaffald
Hvad er aktinider?
Grundstoffer som bl.a. plutonium og americiumTil gruppen af aktinider hører bl.a. plutonium, americium og curium.
Atomaffald
Hvad er transmutation?
En teoretisk mulighed for at omdanne atomaffald til stoffer, der henfalder hurtigere - men derved nok også vil være mere radioaktive.Man har diskuteret muligheden for at nedbringe mængden af atomaffald ved transmutation - dvs. særlig behandling i specielle reaktorer, måske i formeringsreaktorer eller i subkritiske reaktorer. Metoderne er ikke udviklet endnu. Det er sandsynligt at man for at nedbringe mængden af meget langsomt henfaldende (og derfor meget længe radioaktive) stoffer ender med en større mængde af meget hurtigt henfaldende (og derfor måske også mere radioaktive) stoffer.
Atomaffald
Hvad er transmutation?
Omdannelse af et grundstof til et andet. Kan f.eks. ske ved bombardement med neutroner. Teknisk er metoden ikke færdigudviklet.Da Ernest Rutherform transmuterede nitrogen til oxygen i 1905, blev han advaret mod at bruge ordet "transmutation", fordi dette ord havde forbindelser tilbage til alkymister og charletaner. Nogle grundstoffer kan transmuteres ved bombardement med neutroner. Nogle af de farligste grundstoffer i det radioaktive affald er kandidater for transmutation ved neutronbombardement (ref.9276s133).
Atomaffald
Hvad er vitrificering?
Det er forglasning, altså at atomaffaldet blandes med sand og opvarmes, til sandet bliver til glas.Forglasning eller vitrificering af det radioaktive affald tænkes at ske ved at blande atommaterialet med sand eller ler og derefter opvarme blandingen til smeltepunktet for sand eller opvarme leret til det danner et keramisk materiale. Vitrificeringen gør det lettere at håndtere materialet end hvis materialet havde været flydende. Det nedsætter også muligheden for illegal anvendelse.
En alternativ løsning på det radioaktive affald er at genbruge det - hvilket er blevet en vigtig del af økonomien for de franske atomkraftværker. Der er over 90% af radioaktiviteten tilbage, når affaldet er "expended". Meget af denne rest er uran-238, som ikke understøtter kædereaktionen. For at kunne bruges igen, må brændslet gen-beriges (re-enriched). Brændselsstavene må brydes op, materialet må opløses i syre, og de forskellige metaller separeres fra hinanden ved kemiske processer. Uran kan laves om til formen uranhexafluorid og genberiges. Dette samt det tilstedeværende plutonium kan oxideres, formales til pulver og blandes til piller, som kan indsættes i stålrør og bruges som nyt brændsel. Processen er både meget kostbar og meget risikabel (ref.9276s132). Det meste genbrug sker i Frankrig.
Transmutation er en anden teoretisk mulighed.
Atomaffald
Hvad sker der, hvis man åbner en beholder med radioaktivt affald?
I et tilfælde medførte det fire dødsfald.I 1987 glemte man en beholder med radioaktivt cæsium-137 i en radioterapeutisk maskine, som man havde smidt væk i Goiania, Brasilien. Beholderen blev fundet af nogen, som ledte efter skrald, og blev åbnet. Som resultat heraf blev 244 mennesker udsat for betragtelige doser af radioaktivitet og fire personer døde inden for en uge (ref.9270s131).
Atomaffald
Hvad skete, da et bombefly styrtede på Grønland
En af de fire brintbomber forsvandt i havet. Radioaktivitet blev spredt på isen.21. januar 1968 styrtede et amerikansk B52-militærfly ned med 4 brintbomber. Styrtet skete på havisen ud for Thule. Der blev slået hul i isen og en brintbombe forsvandt i havet og blev aldrig fundet. Desuden blev plutonium spredt på isen eller blev spredt med røgen fra den voldsomme brand, der fulgte (ref.9287).
Atomaffald
Hvor giftigt er plutonium?
Kroppen bør højst indeholde mikrogram eller mindre.Støv med plutonium kan ved indånding medføre ophobning af dette radioaktive stof i kroppen med kræftfremkaldende risiko. Ud fra dyreforsøg og beregninger fastsatte man en tilladelig grænse på 1 milliontedel gram plutonium som den mængde en person maksimalt må have i kroppen. Andre (forskerne Tamplin og Cochran) vurderede, at denne tilladte dosis burde nedsættes med en faktor 100.000 ud fra en antagelse af, at plutoniumpartikler med meget koncentreret bestråling af væv lige omkring partiklen ("hot particle model") vil have større skadevirkning end når der anvendes gennemsnitsberegningsmodeller. (ref.9250s150)
Atomaffald
Hvor lang levetid har de beholdere, som atomaffaldet er indkapslet i?
50-100 år, mener man.Beholderne, som atomaffaldet opbevares i, har en skønnet levetid på mellem 50 og 100 år. (ref.9250s655)
Atomaffald
Hvor længe skal affaldet opbevares?
Det skal, afhængigt af dets radioaktivitet, opbevares fra f.eks. 600 år til f.eks. 100.000 år.Det lavradioaktive affald skal ópbevares i op til 600 år, og det højradioaktive skal opbevares i over 100.000 år. (ref.9250s562)
Atomaffald
Hvor mange år dumpede man atomaffald i havet?
England dumpede atomaffald i havet fra 1950 til 1983.Atomaffald fra Storbritannien blev dumpet i havet i 13 år, i perioden 1950-1963, på ureguleret måde (dumpningstedet var 10 miles nord for Alderney i Channel Islands. Det samme område var tidligere blevet brugt til at dumpe overskud af eksplosiver fra 2. verdenskrig). Denne dumpning af radioaktivt affald blev holdt hemmelig, men kom frem i lyset i juni 1984. Meget af atomaffaldet stammede nok fra atombombe-produktionen. Dumpningerne fortsatte på mere reguleret måde fra 1963 til 1983, hvor den officielle britiske dumpning af lavradioaktivt og mellemradioaktivt atomaffald standsedes. Britiske planer om at dumpe militært atomaffald i Atlanterhavet blev afsløret og stoppet. Dumpningerne af atomaffald i havet blev især stoppet af kritiske fagforeninger og en vedvarende Greenpeace-kampagne - samt som reaktion på et alvorligt radioaktivt udslip i efteråret 1983 fra Windscale / Sellafield. . (ref.9251s135-139)
Atomaffald
Hvor meget affald dannes i et atomkraftværk?
32 ton pr. år pr. 1 GW reaktor.En 1000 megawatt trykvandsreaktor vil pr. år anvende 32 ton brændsel, indeholdende 26 ton uran, og producere 7 terawatttimer elektricitet, hvis "load factor" er 80%. Uden oparbejdning (reprocessing) vil omkring 32 ton brugt brændsel blive produceret indeholdende ca. 25 ton tungmetaller, hovedsageligt uran, neptunium, plutonium og americium, samt 300 kubikmeter lav- og mellemradioaktivt affald (ref.9270s106).
Atomaffald
Hvor meget plutonium producerer atomkraftværkerne i verden årligt?
Cirka 50 ton, hvoraf knapt halvdelen opbevares som oparbejdet plutonium.Verdens atomkraftværker producerer årligt ca. 50 ton plutonium (ref.9270s116). Det meste af dette plutonium findes i det brugte brændsel, og er derfor ikke umiddelbart anvendeligt til våbenbrug, men noget oparbejdes som separeret plutonium (i 1995 f.eks. 14 ton, idet der i dette år blev oparbejdet 22 ton plutonium, hvoraf 8 ton blev brugt til at lave MOx-brændsel) (ref.9270s116). Det vurderedes for år 2010, at der ville være ca. 150 ton oplagret separeret plutonium i verden (ref.9270s116tabel). I alt havde verden i 1995 en skønnet mængde af plutonium på 1240 ton, heraf 250 ton militært, 990 ton som civilt ikke-oparbejdet atombrændsel, 190 ton som civilt separeret lager eller i brændselscyklus (ref.9270s136).
Atomaffald
Hvordan kan man håndtere atomaffaldet?
Det afhænger af hvor langtidsstabilt man anser samfundet for at være.Den ene måde ville være at opbevare affaldet i 100-200 år og så genbehandle affaldet med henblik på at udskille den rest, der skal opbevares i meget lange tidsrum. Den anden mulighed er ikke at forlade sig på så langtidsstabile samfund, men i stedet deponere affaldet på en måde, så det ikke vil være en risikofaktor for fremtidige generationer. (ref.9250s32)
Atomaffald
Hvornår regner man et radioaktivt stof for at være ufarligt?
10 halveringstider som en tommelfingerregel.Inden for radiobiologien har man en tommelfingerregel om, at der skal ca. 10 halveringstider til, før et radioaktivt stof er blevet sikkert. Da f.eks. cæsium-137 har en halveringstid på 30 år vil jordområder, der er forurenet med cæsium, dermed først være rene efter 300 år (ref.9272s137).
Atomaffald
Kan glas bruges til indeslutning af radioaktivt affald.
Mikroskopiske sprækker kan med tiden dannes i glasset.Undersøgelser af geologiske lag, hvor der både er glasarter og radioaktivitet, viser at der dannes mikroskopiske sprækker i glasset med tiden, hvorigennem uran og thorium kan sive ud. (ref.9250s228)
Atomaffald
Sker der oparbejdning af atomaffald i Japan?
I byen Rokkasho i det nordlige præfektural Aomori findes et uranberigningsnlæg og et oparbejdningsanlæg skal oparbejde brugt affaldJapan har planer og at genbruge energien, der stadig findes i det brugte atombrændsel, ved hjælp af oparbejdningsanlæg ( reprocess ). Med dette formål etableredes Japan Nuclear Fuel Limited (JNFL) i 1980 (Link:9061)
I byen Rokkasho i det nordlige præfektural Aomori driver JNFL et uranberigningsnlæg og et depot for lavradioaktivt atomaffald og et centre for glassificering af højradioaktivt affald. Rokkasho Reprocessing Plant (RRP) skal desuden oparbejde brugt affald og derved skaffe plutonium til MOX (mixed-oxide) brændelsprogrammet. Dette plutonium skal blandes med uran og bruges som atomkraftbrændsel. (Link:9061)
Atomaffald
Sætter atomkraftindustrien tilstrækkelige midler til side til fremtidens affaldshåndtering?
Analyser har vist, at det gør atomkraftindustrien ikke.Analyser, der er lavet af EU's miljødirektorat, har konkluderet, at de fleste atomkraftproducenter ikke sætter tilstrækkelige midler til side til at kunne betale den håndtering af højradioaktivt atomaffald, som de engang i fremtiden skal tage sig af. Atomstrømmen ville blive væsentligt fordyret, hvis selskaberne blev tvunget til at lave sådanne hensættelser. Det samme gælder sikkert for fremtidens håndtering af slidte og lukkede værker, og her mangler kontrol med de tilsidesatte midler. Selskaberne overlader også i praksis til det offentlige at betale for ulykker, dvs. at atomstrømprisen retteligt burde indeholde et forsikringsbeløb hertil. I tilfælde af ulykker vil udgifterne end ikke blive betalt af det offentlige, men må påregnes at skulle klares af de privatpersoner og firmaer, som mister på ulykken - sådan som man nu så det med frugtavlerne i Japan efter Fukushima-ulykken i 2011 (ref.9262s58)
Atomaffald
Vil thorium-reaktorer give mindre affaldsproblemer?
Det brugte brændsel indeholder tre gange mindre mængde af transurane grundstoffer, men mere af stoffer som er svært håndterlige.Det brugte atombrændsel fra en fremtidig thoriumreaktor indeholder omkring en trediedel mindre af de transurane grundstoffer end mængden af brugt atombrændsel fra en uranreaktor. Thoriumdioxid har et meget højere smeltepunkt (3300 grader Celsius), hvilket er ca. 500 grader højere end urandioxid, og dette gør det muligt for en thoriumreaktor at fungere ved højere temperaturer, som producerer mere spaltningsprodukter og derfor mere henfaldsvarme, - som thoriumoxid altså ville have lettere ved at kunne tåle uden at smelte. Det tilstedeværende plutonium vil blive ødelagt i processen. (ref.9270s141). Men i det brugte brændsel fra en thoriumreaktor findes thallium-208 og uran-232, som udsender ekstremt gennemtrængende gammastråling, og det vil være kostbart at skulle håndtere brugt brændsel som er baseret på uran-233.
Atomaffald: Risø
Hvad skal der ske med atomaffaldet fra Risø?
Tænkes deponeret i undergrunden i Danmark.Det er tanken, at det skal deponeres et sted i Danmark. Nogle steder er foreslået, men intet er besluttet.
Atomaffald: Risø
Hvornår skal atomreaktorerne på Risø være fjernet?
Omkring 2023I 2003 blev det overdraget virksomheden Dansk Dekommissionering at fjerne de tre danske atomforsøgsreaktorer på Risø nord for Roskilde. Arbejdet skulle være færdigt i løbet af 20 år. Bygningerne skulle så - uden radioaktivt materiale og helt igennem rengjorte - kunne anvendes til andre formål.
Atomaffald:sted
Er salthorste et sikkert opbevaringssted for atomaffald?
Det er blevet foreslået at bruge salthorste. Geologer har anført, at salthorstenes krystalvand kan få affaldsbeholdere til at tære, og at der er en vis bevægelse i salthorste.Salthorstene bevæger sig så meget, at udslip af radioaktivt materiale til miljøet ikke kan udelukkes i løbet af 1000 år. Endvidere kan krystalvand ("brine") tære affaldsbeholderne.
Danske geologer har anslået, at salthorstene, som er mere end 1000 millioner år gamle, nok vil bevæge sig én meter i løbet af de efterfølgende 1000 år (ref.9250s581,657).
Da den danske regering besluttede, at atomkraft ikke kunne indføres i Danmark så længe affaldsproblemet ikke var løst, gik elselskaberne (Elsam og Kraftimport, senere ændret til Elkraft) i gang med at undersøge muligheden for at placere atomaffaldet i salthorste i Danmark, f.eks. på øen Mors i Nordjylland. En rapport blev udgivet i 1981 med en positiv vurdering af at bruge salthorste til atomaffald. Flere geologer var imidlertid ikke overbeviste og gav udtryk for deres bekymringer.
Geologen Svend Asger Berthelsen (der blev kaldt Asger Berthelsen, død jan.2012, 83 år), der ikke kunne rubliceres som for eller imod atomkraft, meddelte tidligt i atomkraftdebatten, at han var forundret over, at elværkerne både skulle stå for planlægning af atomkraftens indførelse og samtidig også skulle stå for vurderingen af sikkerheden ved deponeringen af det højradioaktive reaktoraffald, hvilket efter hans mening ville kræve stor geologisk viden og indsigt - det er som at sætte ulven til at vogte får, mente han. Han blev derfor stærkt provokeret, da elværkerne allerede inden de geologiske undersøgelser var afsluttet konkluderede, at affaldet kunne deponeres sikkert i dybe huller i en salthorst. Han gennemskuede hurtigt, at det faglige grundlag for denne vurdering var yderst tvivlsomt, og under en TV-høring viste han ved hjælp af hjemmelavede papir- og plastellinmodeller, hvor komplicerede strukturerne var inde i en salthorst. Det havde elselskabernes tyske eksperter ikke taget højde for. Ifølge Asger Berthelsen indebar "Dybhulsløsningen" derfor en risiko for, at radioaktiviteten fra affaldet ville kunne spredes til grundvandet.
Via Borgergruppen på Mors, som havde fået aktindsigt i de ellers utilgængelige rapporter i Miljøstyrelsen, fik han sammen med en lille gruppe universitetskolleger mulighed for at lave en kritisk gennemgang af elværkernes geologiske undersøgelser og konklusioner. På den baggrund fik han udvirket, at Miljøstyrelsen inddrog Danmarks Geologiske Undersøgelse i vurderingen af sikkerhedsproblematikken, og konklusionen her blev, at der var en betydelig risiko ved deponeringen af det højaktive affald ved dybhulsmetoden.
Ved en offentlig høring i Håndværkerforeningen var Asger Berthelsen i stand til at påvise de mest centrale svagheder i elværkernes geologiske undersøgelser og konklusioner, hvilket deres tyske eksperter ikke kunne tilbagevise. Asger Berthelsen kontaktede også politiske nøglepersoner og påpegede risikoen ved dybhulsdeponeringen, hvilket bl.a. var medvirkende til, at stemningen i Socialdemokratiet, som var tungen på vægtskålen for og imod atomkraft, tippede over til et nej.
Regeringen krævede nye undersøgelser. Tre år senere kom en ny rapport, og konklusionen var nu mindre sikker. I 1985 vedtoges i Danmark en lov, som udelukkede atomkraft fra energiplanlægningen i Danmark. USA opgav i de tidlige 1970'ere at indrette affaldsdepot i dybe saltforekomster i Lyons i staten Kansas. (ref.9250s896).
Atomaffald:sted
Hvor vil man placere atomaffaldet i USA?
Man vil lave et affaldsdepot i Yucca-bjergene i Nevada.I midten af 1980'erne besluttede man at satse på Yucca-bjergene i staten Nevada. Efter at have arbejdet på at indrette depot i et bjerg af tufsten i en årrække, var forventiningen i 2002, at den første tønde affald kunne placeres i Yucca-bjergene i 2010. Staten Nevada har hele tiden været modstander af affaldsdepotet. I 2002 bestemte Energiministeriet I USA med støtte fra præsidenten og kongressen at tilsidesætte staten Nevadas indvendinger. I 2004 var det klart, at hovedparten af vælgerne i Nevada ikke ønskede et atomaffaldsdepot i deres stat. Det projekterede affaldsdepots lokalitet er imidlertid ejet af staten, som har udført prøvesprængninger af atomvåben på stedet. (ref.9250s896).
Det amerikanske Department of Energy startede i 1978 en undersøgelse af geologien ved et sted, som man mente kunne blive til et depot for højradioaktivt affald. I 1987 besluttede Kongressen som sagt, at Yucca Mountains var det eneste sted, der skulle undersøges som muligt affaldsdepot - dels ud fra de foreløbige geologiske undersøgelser, men også i høj grad ud fra politiske vurderinger (ref.9276s130). (Tidligere havde det været planen, at man mindst burde undersøge tre mulige steder, og så ud fra disse vælge den mest egnede).
Undersøgelser af Yucca Mountains i form af tunnelgravning i området startede i 1994,
Atomaffald:sted
Kan atomaffaldet deponeres på polerne?
I 1973 fremsattes faktisk tanken om deponering på Antarktis (da Grønlands is blev anset for politiske vanskeligere).I januar 1973 fremsatte tre videnskabsfolk den tanke, at atomaffaldet kunne deponeres under isen på Antarktis. Tanken var, at affaldet (indstøbt i glas) blev placeret oven på isen, og på grund af den varme, som radioaktiviteten medførte, ville den så af sig selv smelte ned i isen, indtil det nåede klippegrunden, hvor det så kunne stå og henfalde over den næste kvarte million år. Problemet med det forslag var bl.a., at der i 1959 var blevet indgået en international aftale om, at Antarktis skal holdes fri for bl.a. radioaktiv forurening. De tre videnskabsfolk mente i øvrigt også, at Grønland ville kunne bruges, men vurderede, at det ville være lettere at opnå en international aftale for Antarktis. (ref.9250s38)
Atomaffald:sted
Vil andre lande påtage sig at modtage atomaffald fra atomkraftværker?
Et land i Kaukasus-regionen har i 2001 meddelt, at de gerne i fremtiden vil modtage atomaffald. Man kan faktisk nærmest ikke forestille sig, at hvert atomkraft-land vil kunne finde affaldsdepoter til sit eget affald. Men resultatet vil være sårbare affaldstransporter.Statsminister Anker Jørgensen spurgte under et besøg i USA daværende præsident Jimmi Carter, om USA ville påtage sig at modtage atomaffald fra Danmark. Svaret blev nærmest et nej, idet Anker Jørgensen undlod direkte at anmode Carter om dette. Derimod annoncerede Kazakhstan i juli 2001, at landet overvejede at importere og oplagre lavradioaktivt affald.
I fremtiden kan det være økonomisk interessant for nogle lande at modtage radioaktivt affald, og det kan være fordelagtigt for de eksporterende lande derved at "komme af med deres atomaffaldsproblem" (ref.9270s130). Faktisk er det overhovedet ikke særligt tænkeligt, at hver af de over 60 lande, som skaber atomreaktoraffald, forsøgsreaktoraffald eller medicinsk radioaktivt affald, hver vil og kan etablere deres egne lagre til hver type af sådant atomaffald (ref.9270s143). Men deponering af atomaffald i andre lande vil medføre mere transport af radioaktivt affald og nedsætte presset på landene for at begrænse mængden af atomaffald - og det vil i en del lande medføre protester (ref.9250s324).
Japanske forsøg på at leje britiske faciliteter til deponering af atomaffald har mødt stor modstand i Storbritannien (ref.9265s83).
A-kraft og klima/CO2
Er atomkraften CO2-neutral?
Livscyklusanalyser viser, at et atomkraftværk udleder mellem 31 og 61 gram CO2 pr. produceret kilowatttime strøm, hvorimod vindkraft i en livscyklusvurdering kun udleder 23 gram CO2 pr. kilowatttime. Men dertil skal lægges, at man ikke kan bruge spildvarmen fra atomkraftværket, fordi det ligger så langt fra byerne. Et biomassedrevet kraftvarmeværk ville derimod kunne udnytte denne spildvarme.Man kan reducere CO2-udledningerne op til 7 gange mere økonomisk ved at anvende energieffektivisering eller ved at bruge vedvarende energi end ved at bygge flere atomkraftværker (ref.9262s.59). Det bruges som argument for atomkraft, at den skulle være CO2-neutral. Det er ikke rigtigt. Man skal for at vurdere atomkraftens CO2-udslip naturligvis se på hele atomkraftens livscyklus, herunder uranudvinding, berigning, kraftproduktion, affaldsbehandling, slutopbevaring og afvikling af værkerne - samt planlægning, kontrol, tilsyn, analyser osv. I en rapport fra marts 2007 bestilt af det tyske miljøministerium analyseres udledningerne af drivhusgas for forskellige enerrgikilder på grundlag af livscyklusanalyser, og det konkluderes, at et tysk atomkraftværk udleder mellem 31 og 61 gram CO2 pr. produceret kilowatttime strøm afhængigt af, hvor uranbrændslet kommer fra. I modsætning hertil udleder vindkraft i en livscyklusvurdering kun 23 gram CO2 pr. kilowatttime. Men hertil kommer, at et lands boliger ud over elektricitet også har brug for varme, og overskudsvarmen fra atomkraft kan stort set ikke bruges, fordi sikkerhedshensyn gør det nødvendigt at placere atomkraftværkerne langt fra de store byer. Hvis man samtænker elektricitet og varme, så er selv gasfyrede kraftvarmeværker mindre CO2-udledende pr. leveret energienhed end atomkraft, når atomkraftens manglende varmeforsyning regnes at skulle ske som kombineret olie- eller gasbaseret varme. Det bedste klimaregnskab får man fra et biomassedrevet kraftvarmeværk, der benytter træaffald eller andet planteaffald. Hvis man ligefrem vil dække varmebehovet med atomkraft, skal der bygges endnu flere atomkraftværker og den dårlige energiudnyttelse vil blive endnu tydeligere. (ref.9262s56)
A-kraft og klima/CO2
Hvor meget er energiforbruget i Japan blevet forøget?
Tredoblet siden 1970'erne, CO2-udledning pr. kWh er faldet 40%.Siden oliekrisen i 1970'erne er Japans energiforbrug ca. tredoblet, men CO2-udledningen kun fordoblet. (Faldet på 40% af CO2-udledning pr. kWh skyldes især brugen af atomkraft (Link:9058)
A-kraft og klima/CO2
Hvor meget mere CO2 vil blive frigivet, hvis Japan ikke bruger atomkraft?
241 mill. ton CO2 pr. år (20% af Japans CO2-udledning)I 2000 ville der ske en forøget CO2-udledning på 241 mill. ton CO2, hvis atomkraft blev erstattet af andre kraftværker [andet end naturgas], svarende til ca. 20 % af Japans CO2-udledning (1225 million t-CO2 i 1999) (Link:9058)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvad er naturligt uran?
Naturligt uran består af to isotoper, nemlig 99,3% uran-238 og (det spaltelige) 0,7% uran-235.Naturligt uran består af to isotoper, nemlig 99,3% uran-238 og 0,7% uran-235 (tallene henviser til massen af atomkernerne, de to isotoper adskiller sig ikke i deres kemiske egenskaber). Uran-235 er ustabil, og spontan spaltning kan ske. Derved spaltes uran-235 og frigiver nogle hurtige neutroner. Hvis en sådan frigjort neutron rammer en anden uran-235 kerne ville en kædereaktion kunne ske, men i naturligt uran vil neutronen med størst sandsynlighed blot ramme en uran-238 atomkerne, som ville absorbere neutronen uden at blive spaltet efterfølgende. (ref.9258s167)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvad er yellowcake?
Udvundet uranmateriale med 80% uran.Uranmine-klippestykker finmales og opløses - afhængig af klippematerialet - i stærk syre eller base. Derved kan man udvinde uranen, som tørres og formes til såkaldt "yellowcake". Den oprindelige klippe indeholdt f.eks. 0,1% uran, medens yellowcake indeholder 80% uran. Der produceres ca. 64000 ton yellowcake i verden om året. De tilbageværende klippestykker er radioaktive og indeholder giftige tungmetaller. De begraves i miner, der ikke bruges mere. Den amerikanske regering måtte engang flytte 10 millioner ton uranaffald, fordi der sivede giftige kemikalier ud i Colorado-floden. (ref.9263s18)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvilke lande har størst andel af atomkraft i landets egen elektricitetsproduktion?
Frankrig¤75,2%#Slovakiet¤53,5%#Belgien¤51,7%#Ukraine¤48,6%#Armenien¤45%#Ungarn¤43%#Frankrig¤75,2%#Slovakiet¤53,5%#Belgien¤51,7%#Ukraine¤48,6%#Armenien¤45%#Ungarn¤43%#Schweiz¤39,5%#Slovenien¤38%#Sverige¤37,4%#Bulgarien¤35,9%#Tjekkiet¤33,8%#Finland¤32,9%#Sydkorea¤31,1%#Japan¤28,9%#Tyskland¤26,1%#Taiwan¤20,7%#Rumænien¤20,6%#USA¤20,2%#Storbritannien¤17,9%#Rusland¤17,8%#Spanien¤17,5%#Canada¤14,8%#Kroatien¤8% (ejer halvdelen af en reaktor, der er placeret i Slovenien)#Argentina¤7%#Mexico¤4,8%#Sydafrika¤4,8%#Holland¤3,7%#Brasilien¤3%#Indien¤2,9%#Pakistan¤2,7%#Kina¤1,9%#http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_by_country
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvilke lande har størst installeret atomkraft?
USA¤101229 MW#Frankrig¤63236 MW#Japan¤47348 MW#Rusland¤23084 MWUSA¤101229 MW#Frankrig¤63236 MW#Japan¤47348 MW#Rusland¤23084 MW#Tyskland¤20339 MW#Sydkorea¤18716 MW#Ukraine¤13168 MW#Canada¤12679 MW#Storbritannien¤10962 MW#Kina¤10234 MW#Sverige¤9399 MW#Spanien¤7448 MW#Belgien¤5943 MW#Taiwan¤4927 MW#Tjekkiet¤3686 MW#Schweiz¤3252 MW#Finland¤2721 MW#Bulgarien¤1906 MW#Brasilien¤1901 MW#Argentina¤935 MW#Pakistan¤725 MW#Slovenien¤348 MW (idet Kroatien ejer halvdelen af et 696 MW værk placeret i Slovenien) #Holland¤485 MW#Indien¤478 MW#Armenien¤376 MW#Ungarn¤188 MW#Slovakiet¤176 MW#Rumænien¤131 MW#Mexico¤131 MW#Kroatien¤348 MW (ejer halvdelen af en 696 MW reaktor, der er placeret i Slovenien, de to lande deler kapaciteten)#Sydafrika¤18 MW#http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_by_country
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvilke nye lande vil indføre atomkraft?
Iran#Polen#ForenedeArabiskeEmirater#Vietnam#Tyrkiet#Indonesien#Thailand#Hviderusland#Kazakhstan#Ægypten#Italien#Bangladesh#Jordan#Israel#NordkoreaNye lande med atomkraft (i omtrentlig forventet rækkefølge) er: Iran#Polen#ForenedeArabiskeEmirater#Vietnam#Tyrkiet#Indonesien#Thailand#Hviderusland#Kazakhstan#Ægypten#Italien#Bangladesh#Jordan#Israel#Nordkorea (Israel og Nordkorea har dog allerede reaktorer til atomvåben)#
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvilke planer havde Japan for atomkraftens udbygning?
320 GW i 2020.Japan forventede i 1984 at have 320 gigawatt atomkraft i 2020, hvoraf halvdelen forventes at være fast-breeder reaktorer (ref.9259s42). Efter Fukushima-havarierne i 2011 har den japanske premierminister sagt, at Japan skal arbejde hen mod at kunne undvære atomkraft.
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor afhængige er Japan af import af energi?
80% importeres.80 % af energien importeres, og næsten 90% af råolien kommer fra Mellemøsten (Link:9060)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor længe vil uranreserverne vare?
30-70 år.Man kender i dag til uranreserver til at klare 30 års uranforbrug, hvis man her tænker på den uran, som kan udvindes for 40 dollar pr. kg uran. Der er uran til 70 år, hvis man medtager de uranreserver, der koster op til 130 dollar pr. kg uran at udvinde. Hverken 30 år eller 70 år er lang tid, og atomkraften vil i det store tidsperspektiv være en døgnflue, men som blot efterlader affaldsproblemer i meget lang tid. (ref.9262s58)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange atomkraftværker er der i Europa?
143 i 14 af Europas 27 lande.Der er 143 atomkraftværker i Europa, i 14 af Europas 27 lande. (Link:9071)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange atomkraftværker er der i USA og Frankrig?
104 i USA, 58 i Frankrig.USA har 104 atomreaktorer og Frankrig har 58 (Link:9026)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange atomkraftværker forestillede man sig tidligere, at der skulle være i USA?
1000 stykker i år 2000.Formanden for Atomenergikommissionen, nobelpristager i kemi Glen T. Seaborg havde som vision, at der i år 2000 ville være 1000 atomkraftværker i USA.(Bulletin of the Atomic Scientists sep 1971 s.46-53, her side 52 "On misunderstanding the atom". (ref.9250s31)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange atomkraftværker har Japan?
55 reaktorer på 17 "værker".Japan har 17 kernekraftværker med i alt 55 reaktorer. (Link:9030) (Link:9043)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange atomkraftværker havde man forventet i år 2000?
4450 i verden (cirka 210 gange flere end der faktisk var i år 2000).IAEA forventede i 1974 at der i verden ville være 4450 atomreaktorer i verden i år 2000. I år 2000 var der 438 atomreaktorer i verden (ref.9270s112).
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange atomkraftværker var der i verden i 1978?
Omkring 220 (ca. 120 GW).Ved slutningen af 1978 var der ca. 220 atomreaktorer i drift i verden, med en total kapacitet på ca. 120 gigawatt. (ref.9258s162)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange lande har atomkraft?
31 lande med 439 reaktorer, 372 GW (i 2008)I 2008 havde 31 lande atomkraft, nemlig 439 atomreaktorer med en kapacitet på 372 million kW (Link:9054)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor mange år vil der være olie i verden?
40 år.Kun olie til 40 år, naturgas til 61 år, kul til 227 år og uran til 64 år (Link:9051)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor meget atomkraft skulle vi have i Danmark ifølge de nu skrottede planer?
5 - 6 A-værker fra 1981-1996 til at dække 3/4 af el-behovet.Man forestillede sig at atomkraft i år 2000 skulle dække 3/4 af elforbruget i Danmark. Det var tanken at bygge en atomkraftreaktor i Danmark hvert andet år fra 1981 med enhedsstørrelser på 900-1300 MW, ialt ca. 5-6 atomkraftværker i løbet af 15 år. (ref.9250s55, 83)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor meget brændsel skal der bruges til et atomkraftværk?
1/20.000 del af kulbrændslet for samme elektricitet.Et ton uran i en typisk trykvandsreaktor producerer det samme elektricitet som ca. 20.000 ton kul (ref.9270s106).
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor meget energi bruges i Asien?
Omkring halvdelen af verdens forbrug.Asien uden Japan og andre udviklingslande bruger ca. 1/4 af verdens energi (1996-tal men forventedes at stige til 4/10 i 2010). (Link:9051)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor meget leverer atomkraftværkerne?
12-14% af verdens el. I Frankrig er det meste el fra A-værker.Atomkraftværkerne forventes at fortsætte med at levere 12% - 14% af verdens produktion af elektricitet (ikke % af den samlede energiproduktion) frem til 2030. http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_energy_policy
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor meget olie erstatter atomkraft i Japan?
30% af olieimporten.Atomkraft bidrager energimæssigt til hvad der ville svare til 465 million barrels of oil per year, dvs. 30 % af landets årlige olieimport. (Link:9060)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor meget varmeafgivelse afgiver 1 ton uran?
34 kW en måned efter udtagning fra en reaktor, og knapt 1 kW et år efter.Et halvt ton uran i en kogendevandsreaktor afgiver ca. 17 kilowatt varme en måned efter at være blevet taget ud af reaktoren, 0,4 kilowatt varme et år efter og 0,8 kilowatt varme fem år efter at være blevet fjernet fra reaktoren (ref.9270s118). Varmeafgivelsen falder med en faktor 50 eller mere i løbet af de første 100 år.
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor sjældent er uran?
Uran er lige så hyppigt som tin, og findes overalt i mindre mængder og i visse klipper i større mængder. Det kan indvindes som ved kulbrydning eller ved nedpumpning af en vandopløsning.Uran findes i jordskorpen, faktisk overalt, og det er 500 gange mere almindeligt end guld i jordskorpen. Uran er lige så hyppigt forekommende som tin. Det findes faktisk overalt - normalt i ganske små mængder - f.eks i de fleste klipper, i jorden, i floder og i havet. I lande som Canada, Niger, Namibia, Australien, Rusland, Ukraine og Kazakhstan indeholder klipper så meget uran, at det kan betale sig at udvinde det. Man kan enten grave uranmineralet frem som man graver kul, evt. i åbne miner, eller man kan pumpe iltet vand ned til den uranholdige malm, hvis klippen er porøs nok til det. Vandet gøres en smule surt eller basisk afhængig af klippearten. Derved kan man opløse uranmalmen og senere udvinde uranen fra det oppumpede vand. Når uranen er fjernet fra vandet kan man igen pumpe det ned i undergrunden for at opløse mere uran. Denne minedrift bruges især i USA og Australien. Efterhånden bliver opløsningen dog radioaktiv og må så pumpes i særlige affaldsbrønde. (ref.9263s17)
A-kraft og forsyningssikkerhed
Hvor stor er den japanske økonomi?
Verdens trediestørste.Verdens trediestørste økonomi (Link:9048)
A-kraft og forsyningssikkerhed: Uran
Har Frankrig uran?
Frankrig selv har 3-6% af verdens uranreserver, og der er stærke franske interesser i bl.a. Afrika, Nordamerika og lande nær Stillehavet.Frankrig har 3,3 % af verdens kendte uranreserver og 2,4% af verdens skønnede potentielle uranreserver. (I Massif Central, Hérault og Brittany). Dertil kommer de tidligere kolonier Niger og Gabon, hvor franske interesser er meget stærke. Endvidere er der franske interesser i Namibia, Sydafrika, USA, Canada, Australien, Indonesien og Sydamerika. (ref.9251s66-67)
A-kraft sikkerhed
Er atomkraftværker sikre og jordskælvssikrede?
Erfaringen har vist, at man hele tiden har ment det nødvendigt at øge kravene til sikkerhed - ensbetydende med, at man har vurderet de hidtidige atomkraftværker for ikke tilstrækkeligt sikre.Generelt kan man sige, at atomkraftværkerne i tilbageblik er blevet stemplet som ikke sikre nok - eftersom man igen og igen har forøget sikkerhedskravene og indbygget strukturer i allerede eksisterende atomkraftværker, som bl.a. skulle gøre dem mere jordskælvssikre. Atomkraftværket Diablo Canyon i Californien er f.eks. bygget på et sted, hvor store jordskælv kan forekomme. Værket er flere gange forsøgt gjort mere jordskælvssikkert, så det efterhånden blev udstyret med særegne støttestrukturer mange steder. Da de første store atomkraftværker over 600 megawatt kom i drift i 1970'erne opstod talrige problemer (nedbrud af pumper, ventiler, elektriske systemer, sikkerhedsystemer og forekomster af brande og eksempler på radioaktiv lækage) - dvs. problemer af en type, som en opskalering af andre industrier måske også ville have medført, men som var særlig problematiske, når de netop skete på atomkraftværker. Man kunne på et tidspunkt i 1980'erne konstatere, at udviklingen var gået sådan, at der nu blev brugt dobbelt så meget cement, rør og kabler til bygning af atomkraftværker som 10 år tidligere. (ref.9260s24-26)
A-kraft sikkerhed
Er der sket et atomuheld i Canada?
Delvis kerne-nedsmeltning på en reaktor i 1958.I maj 1958 skete der formentlig en delvis kernenedsmeltning på Chalk River reaktoren i Canada (ref.9276s98). Dette uheld er ikke blevet særlig kendt i offentligheden, fordi det var underlagt militære restriktioner om hemmeligholdelse. Reaktoren var en del af et fælles engelsk-canadisk atomvåbenprogram.
A-kraft sikkerhed
Er det rimeligt at bruge den matematiske formel "risiko = hyppighed x konsekvenser"?
Katastrofer er ulykker, der har mange ofre på kort tid. Udstrækkes ofrenes antal over lang tid - som ved trafikulykker - betegnes de ikke som katastrofer.Trafikulykker opfattes ikke som katastrofer, fordi de sker fordelt over tid og sted. Følelsesmæssigt vil de mennesker, der udsættes for en katastrofe, ikke føle dette som et gennemsnit af mange år. (ref.9250s258)
A-kraft sikkerhed
Er verdens atomkraftværker ved at falde for aldersgrænsen?
En trediedel af verdens atomkraftværker skal stoppe inden år 2020, med mindre deres levetid forlænges. I 2030 vil 80% af de nuværende værker skulle være lukket, med mindre deres levetid forlænges.Atomkraftværkers levetid sættes undertiden til 40 år, men forsøges undertiden forlænget til ialt 60 år. Hvis atomkraftværkernes levetid sættes til gennemsnitligt 40 år, vil en trediedel af de nuværende værker skulle stoppe før år 2020. Desuden vil en yderligere halvdel skulle stoppe mellem 2020 og 2030. I år 2030 vil 80% af den nuværende atomkraftkapacitet være lukket ned - naturligvis medmindre man planlægger og bygger helt nye atomkraftværker - eller hvis man vælger at forlænge atomkraftværkerne til 60 år, hvilket også gør dem mere usikre (ref.9270s5).
A-kraft sikkerhed
Er vi gode til at forudsige teknologiske udviklinger?
Generelt undervurderes den teknologiske udvikling nok ofte - men på den anden side overvurderes ofte, hvor hurtigt man vil opnå at kunne anvende en ny teknologi, der er i sigte.Da elværkerne i sep. 1974 lavede en rapport om, hvor meget vindkraft ville koste i forhold til energi baseret på olie eller kul, konkluderede de, at vindkraft ville være dyrere, men de undervurderede effekten af den teknologiske udvikling af vindmøllerne (ref.9261s54)
A-kraft sikkerhed
Er vi tilbøjelig til at undervurdere sandsynligheder?
Psykologiske forsøg viser, at vi ofte undervurderer sandsynligheder ekstremt meget.Psykologiske studier har vist, at såvel professionelle fagfolk som lægmanden har tilbøjelighed til at tro for meget på deres evne til at vurdere sandsynligheder. Typisk vil begivenheder, som påstås kun at have 10% chance for at ske i virkeligheden, ske med 30% hyppighed. En vurderet sandsynlighed på 1% svarer typisk til en faktisk sandsynlighed på 20% (ref.9259s72note36[kap3]: "The evaluation of risk estimates: Limitations to human judgement?" L.Phillips, Brunel University Tutorial Paper 79-2, 1979 s.36.).
En anden undersøgelse tog udgangspunkt i det - i forhold til atomkraftværker - yderst simple eksempel: En bilmotor. Erfarne bilmekanikere fik at vide, at en bil ikke kunne starte, og blev bedt om at give en sandsynlighed for, at det kunne skyldes en række ting, såsom tomt batteri, brændselstilførslen, tændingen osv. En af kategorierne hed "alt andet". Man opdagede, at selv om man f.eks. fjernede kategorien "tændingen" fra listen, øgede dette ikke den sandsynlighed, som bilmekanikerne gav til kategorien "alt andet" (og hvortil det meget sandsynlige tændingsproblem nu altså hørte under).
Vores evne til at erkende analytiske ufuldstændigheder er meget begrænset, selv når der er tale om et simpelt og velkendt stykke teknologi (ref.9259s72note324 (B.Fischhoff et al.:Acceptable risk, Cambridge University Press 1982 s.30).
I den risikovurderingsøvelse, som på engelsk kaldes "Probabilistic Risk Assessment", PRA, forudsættes det, at man har tænkt på alle de ting, som kan gå galt. Anekdotiske eksempler viser let, at man ofte i den virkelige verden kommer ud for noget, som ingen har kunnet tænke sig til på forhånd. Et kendt eksempel er hændelsen på Browns Ferry Nuclear Plant ved Tennessee River, Alabama, hvor en operatør satte nødkølesystemet ud af kraft ved at sætte ild til kabler under kontrolrummet, da han ledte efter en luftlækage med et tændt stearinlys (ref.9259s72).
A-kraft sikkerhed
Har der været andre atomkraftuheld?
Mange mindre uheld, bl.a. delvis nedsmeltning af en reaktorkerne i Skotland i 1967.Før uheldet på Tremileøen har der været mange mindre uheld forskellige steder i USA og Vesteuropa. F.eks. brød der i 1967 en brand ud i en mindre reaktor nær Annan i Skotland. Det resulterede i en delvis nedsmeltning af kernen. Nogle radioaktive gasser slap ud (ref.9276s98).
A-kraft sikkerhed
Har man forfalsket A-kraft sikkerhedsrapporter?
Forfalskede sikkerhedsrapporter kendes bl.a. fra Tjernobyl, Japan og England.Efter Tjernobyl fandt man eksempler på, at operatører havde forfalsket sikkerhedstjek (9270s164). Ved Sellafield i England kom det frem i 1999, at operatører, der var ansvarlige for at udføre kvalitetskontrol på mixed-oxid brændselspiller, der skulle eksporteres til Japan, havde forfalsket papirerne (ref.9270s.164). I Japan kendes også til forfalskninger.
A-kraft sikkerhed
Har man planlagt at lægge atomkraftværker ude i havet?
Flydende A-værker er blevet overvejet.Flydende atomkraftværker blev for over 30 år siden overvejet af bl.a. Filippinerne og Sydkorea. (ref.9258s355)
A-kraft sikkerhed
Har Sovjetunionen placeret atomkraftværker tæt ved bebyggelser?
Bl.a. ved GorkijMed henblik på at udnytte dampvarmen til bysamfund har Sovjetunionen placeret nogle af dets atomkraftværker tæt på bysamfund, idet man ikke kan transportere damp over lange afstande. Et sådant værk ligger ved Gorkij (9265s113).
A-kraft sikkerhed
Hvad er "steel pressure vessel" og "outer concrete containment structure"?
Ståltank med f.eks. 20 cm stålvægge, og betonbygning med f.eks. vægge på 1 m.Kontrolstavene findes inde i en stor ståltryktank, hvor stålvæggene er 20 cm tykke. Denne står inde i en betonbygning, der har vægge på en meter eller mere. Sikkerhedssystemer udgør typisk op til 60% af byggeomkostningerne ved atomreaktorer i den Vestlige verden (ref.9270s157).
A-kraft sikkerhed
Hvad er alge-te?
En metode til behandling af struma (mangel på iod), anvendt i Kina, og i England fra begyndelsen af 1800-tallet. Algerne indeholder iod.I begyndelsen af 1800-tallet brugte man te lavet på alger mod struma (forstørrelse af skjoldbruskkirtlen som følge af mangel på iod i føden) (ref.9276s105). Ideen kom fra Kina, hvor metoden havde været brugt i 1000 år.
I 1816 opdagede en engelsk landsbylæge, William Prout, årsagen til algeteens virkning, nemlig dens indhold af iod (fra algerne). I stedet for at forlade sig på algeteens svingende indhold af iod, ordinerede han kaliumiodid til strumapatienterne.
I 1819 blev hans behandling taget op af læger i London, og senere af franske læger.
Nogle læger troede, at når lidt kaliumiodid var godt, måtte mere være bedre. Derved kom de til at overdosere, - undertiden i doser, som var 2000 gange mere end nødvendigt. Det medførte sygdommen iodisme - med rystelser og vægttab.
Først i 1878 besluttede forskerne sig for, at struma kunne behandles sikkert med ganske små mængder iod. Det tog imidlertid en del år at få denne erkendelse anerkendt, men det skete i 1890'erne på grundlag af dyreforsøg (ref.9276s105).
A-kraft sikkerhed
Hvad er de mulige konsekvenser for en ulykke på et atomkraftværk?
Rasmussen-rapporten i 1974 angav sandsynligheden for det ekstreme uheld til et pr. 30 millioner reaktordriftsår, hvor halvdelen af det radioaktive indhold slap ud medførende 40.000 tilskadekomne.I 1957 udgav Den amerikanske atomenergikommission en beregning (WASH-740) om de mulige konsekvenser under visse betingelser (og nåede frem til tallet 40.000 lettere eller sværere tilskadekomne hvis halvdelen af fissionsprodukterne slap ud). I 1974 udgav man endnu en rapport (WASH-1400 også kaldet "Rasmussen-rapporten" efter undersøgelsens formand, prof. Norman C. Rasmussen). Heri beskrev man muligheden fo forskellige uheld, hvor det såkaldte BWR-3 uheld var det mest sandsynlige og det såkaldte BWR-2 uheld som det mest usandsynlige. Sandsynligheden for det ekstreme uheld antog rapporten til at være en gang i gennemsnit pr. 30 millioner reaktordriftsår.
Den nye rapport kom til meget lavere tal for mulige tilskadekomne, idet den nye rapport modsat den tidligere inddrog muligheden for evakuering, ikke anså det for fysisk muligt at så meget radioaktivitet kunne undslippe, og antog at antallet af personer nær atomkraftulykken ville være mindre ud fra det antal personer, som typisk bor omkring de amerikanske atomkraftværker, samt at radioaktiteten ville stige op som en slags røgfane og det havde man ikke taget hensyn til i den første rapport. Den nye rapport medførte omfattende diskussioner.
På Massachusetts Institue of Technology, hvor prof. Norman C. Rasmussen arbejdede, havde kritiske forskere og studerende i 1969 grundlagt The Union of Concerned Scientists, oprindelig omkring mibrug af teknologi til våbenkapløb og i Vietnamkrigen, senere tog man luftforurening og atomkraft op til kritisk diskussion - bl.a. forudsætningerne for konklusionerne i Rasmussenrapporten. Tilhængerne af atomkraft argumentere med, at atomkraft var så sikker, at værkerne kunne bygges tæt på de byer, der skulle bruge energien. Modstanderne argumenterede med, at beregningerne bygger på forudsætninger, som ikke nødvendigvis er sande i virkelighedens verden.
Union of Concerned Scientists argumenterede mod Rasmussenrapportens konklusioner ved at anføre, at den var baseret på den forudsætning, at alle vigtige konstruktionsfejl i atomkraftværker nu er påvist og at ingen vil dukke uventet op og bidrage til eller fremkalde fare for ulykker, samt baseret på den antagelse, at det er lykkedes at påvise alle mulige vigtige årsagsrækkefølger ved uheld, og desuden baseret på den antagelse, at mennesker, der lever i nærheden af et atomkraftværk, hurtigt kan evakueres i tilfælde af ulykker.
Konkret viste det sig senere i forbindelse med Tremileøens atomreaktorhavari, at Rasmussenrapporten ikke havde kunnet forudse de uheld, som faktisk forekom.
Tilhængerne af atomkraft bagatelliserede det, der skete på Tremileøen, modstanderne bemærkede sig, at situationen var ude af kontrol over en lang periode. (ref.9250s40-59, 120, 355, 604)
A-kraft sikkerhed
Hvad er Kysjtym-ulykken i Tjeljabinsk-reaktionen i Sovjetunionen?
I dec. 1957 eller måneden efter skete en meget alvorlig atomulykke ved et anlæg til produktion af våbenplutonium.Russerne indrømmede det ikke, men en række ting tyder på, at der i december 1957 eller januar 1958 skete den alvorligste atomulykke før Tjernobyl i udkanten af den sibiriske slette i det plutonium-producerende kompleks i Kysjtym i Tjeljabinsk-reaktionen i Sovjetunionen. Radio Moskva havde d. 9. januar 1958 et langt indslag om strålesyge og forebyggende foranstaltninger, og i sovjettiske lægetidsskrifter var der usædvanlige mængder af spalteplads til strålesyge.
I nov. 1976 berettede en afhoppet biokemiker, Zhores Medvedev, om sagen til New Scientist, og blev overrasket over, at man ikke kendte til det i Vesten. En sø, kaldet Ilenkos sø efter den forsker, der undersøgte den, betegnedes som den mest radioaktive plet på jordens overflade - med en høj grad af forurening med radioaktivt strontium-90.
En rapport fra den amerikanske Atomenergikommission i 1972 beskrev, hvordan man ved Hanford-reaktoren i staten Washington havde smidt svagt radioaktive affaldsstoffer i uisolerede grøfter i håb om, at de ville nedbrydes i jorden, men at de faktisk havde dannet et lag af højkoncentreret plutonium, som ville have kunnet udløst en kædereaktion, altså eksplodere, hvis det plutoniumholdige jordlag var blevet gennemtrængt af vand. Atomenergikommissionen foranstaltede, at aflejringen blev fjernet. Det kan have været noget sådant som udløste en eksplosion i Sovjetunionen i 1957/1958 (ref.9265s104). Området blev ubrugeligt og skal formentlig ligge uproduktivt hen i måske hundreder af år. Efter Tjernobyl-ulykken fik læger i bl.a. Hviderusland tilladelse til at studere Tjeljabinsk-ulykkens konsekvenser, som havde været hemmeligholdt i 30 år (ref.9272s51). (ref.9265)
A-kraft sikkerhed
Hvad er oparbejdning (reprocessing)?
Kemisk ekstraktionVed oparbejdning opløses det brugte brændstof først i salpetersyre (nitric acid) og der foretages en kemisk ekstraktion. En ton tungmetalholdigt brugt brændsel fylder 0,4 kubikmeter eller op til 1,5 kubikmeter efter behandling til deponering (ref.9270s107).
A-kraft sikkerhed
Hvad er plutonium?
Et radioaktivt stof, der dannes i atomkraftværker.Plutonium dannes i små mængder i atomkraftværker. Det kan komme ind i kroppen via støv i luften eller via vand og føde. I kroppen kan plutonium fremkalde kræft og måske fødselsskader (ref.9276s100).
A-kraft sikkerhed
Hvad er risikoen ved oparbejdning (reprocessing)?
Udslip af radioaktivitet.Med den nuværende teknologi medfører oparbejdning (reprocessing) dannelse af meget højradioaktivt, flydende affald som et mellemprodukt før dette affald kan indstøbes i en glasform (vitrificeres). Skønt dette affaldsmateriale opbevares i robuste anlæg, er det en mulig årsag til bekymring, at disse affaldsanlæg kan komme ud for en ulykke, som måske kan resultere i Tjernobyl-lignende udslip af radioaktivitet (ref.9270s115).
Desuden indebærer oparbejdningsanlæg erfaringsmæssigt risiko for radioaktivt udslip under deres drift.
I 1999 udsendte oparbejdningsanlægget Cap de la Haque i Frankrig 15.000 gange mere radioaktivitet end det nærliggende 1300 MW-atomkraftværk Falanville (ref.9270s115).
Udslip af radioaktivitet er også sket fra oparbejdningsanlægget i Windscale/Sellafield i England. I midten af 1970'erne udsendtes fra Sellafield årligt 5000 terabecquerel af cæsium-137. I 1999 var dette tal faldet til 10 terabecquerel af cæsium-137 pr. år (ref.9270s115).
A-kraft sikkerhed
Hvad er sikkerhedskultur?
At nær-uheld rapporteres og bruges i undervisningen, at kritik modtages og at risikoproducerer overvåges ekstra.Sikkerhedskultur er når man åbent kan diskutere alle afvigende hændelser,
når alle relevante fejl i andre driftsanlæg bliver videreinformeret til relevante steder, hvor denne viden kunne være nyttig,
at operatørerne er klar over de potentielle konsekvenser af afvigelser fra sikkerhedsprocedurer,
at trættende rutineopgaver bliver omhyggeligt overvåget af andre,
at operatørerne ikke kan komme til at slå vigtige sikkerhedssystemer fra,
at der ved starten på en potentiel ulykke er så få ting, operatørerne skal tage stilling til, som muligt,
at designet er sådan, at risikoen for ulykker minimeres (ref.9270s161).
A-kraft sikkerhed
Hvad er struma?
Forstørret skjoldbruskkirtel - forårsaget af mangel på iod. Mere udsat for påvirkning af radioaktivt iod.Struma (engelsk: goitre) er forstørret skjoldbruskkirtel. Opsvulmningen er kroppens forsøg på at korrigere, at der ikke er tilstrækkeligt meget iod i føden. Den opsvulmede kirtel optager større doser af radioaktivt iod end en normal lille skjoldbruskkirtel vil gøre (ref.9276s105).
A-kraft sikkerhed
Hvad er WISE?
International NGO-organisation mod atomkraft.WISE er en anti-atomkraft, international NGO-organisation: www.antenna.nl/wise, der blev etableret i 1978.
A-kraft sikkerhed
Hvilken viden har man om lavdosis af radioaktiv stråling?
Erfaringerne fra Hiroshima og Nagasaki kan ikke helt overføres på Tjernobyl-erfaringerne, da de radioaktive stoffer er anderledes. I Tjernobyl medførte radioaktivt jod hurtigere skjoldbruskkirtelkræft end forventet.Studier af ofrene fra Hiroshima- og Nagasaki-bomberne angår bestråling, som ramte hele kroppen og udvortes og pludselig. Virkningen af indre forurening i kroppen og langvarig bestråling kan være anderledes. Da lægerne i områder nær Tjernobyl begyndte at tale om stigningen i skjoldbruskkirtelkræft 3 år efter Tjernobyl, troede IAEA ikke på det (f.eks. troede IAEA heller ikke på det, da lægen Igor Komisarenko fortalte om det øgede antal skjoldbruskkirtelkræfttilfælde hos børn på et IAEA-møde i 1990 i Tjernigov) - de mente ud fra erfaringerne fra atombombesprængninger og fra Los Alamos, at man ikke kunne forvente konsekvenser af forureningen før efter 10 år. Men fra reaktoren i Tjernobyl slap meget mere jod ud end fra atombomberne, og efter 3-4 år så man højt differentierede former af papillifer og follikulær skjoldbruskkirtelkræft (ref.9272s29). Disse højt differentierede kræftformer er typisk forårsaget af radioaktivitet. Den slags kræft begynder meget tidligt at lave metastaser, og det er svulster, der vokser meget hurtigt.
Først i 1996, 10 år efter ulykken, blev disse tidligere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft officielt anderkendt som en konsekvens af Tjernobyl-ulykken (ref.9272s30).
Den papillifere skjoldbruskkirtelform er den mest udbredte og den, der bedst kan behandles. 85% af denne kræftform forekommer som resultat af radioaktiv påvirkning. Den follikulære skjoldbruskkirtelform, der er den næstmest almindelige, - den er mere aggressiv og den sættes kun sjældent i forbindelse med radioaktiv påvirkning (ref.9272s28note). Eftersom der er så stor individuel variation i forekomst af kræft, er det meget svært eller måske umuligt at bruge statistiske metoder til at vurdere virkningen af lave doser af radioaktiv bestråling. I stedet kan man studere cellens biologi.
A-kraft sikkerhed
Hvilken virkning har lavdosis af radioaktiv stråling?
Det vides ikke. Man antager en liniær sammenhæng mellem dosis og virkning, men lav dosis kan tænkes at medføre sådan større relativ skade som mindre relativ skade.Der er ikke mindre end fire vidt forskellige opfattelser af, hvilken virkning lav dosis af radioaktivitet har på kroppen.
1) Da lav dosis ikke slår cellerne ihjel, er der større risiko for at der opstår skader på cellens DNA, eller
2) skaden er liniær med dosis, eller
3) der er en tærskel, hvorunder stråling er uskadelig, eller
4) lav dosis stimulerer immunsystemet og er derfor ligefrem gavnlig (ref.9270s153).
Det er ikke afgjort, hvilken af de fire forslag, der er mest korrekt. Myndighederne anvender forslag 2 - dvs. at der er en liniær sammenhæng mellem dosis og virkning - til fastlæggelse af grænseværdier og udregning af virkninger af bestråling.
A-kraft sikkerhed
Hvor lang afstand er der fra Danmark til de nærmeste atomkraftværker?
Der ligger atomkraftværker 60-100 km fra Danmark. Barsebäck lå 20 km fra Danmark.Barsebäckværket lå 20 km fra Sjælland, men er nu lukket efter danske protester over for Sverige. Ringhals-værket har 4 reaktorer og ligger 60 km fra Læsø. De fem nordtyske værker Brunsbüttel, Brokdorf, Stade, Krümmel og Underweser, der hver har en reaktor, ligger 105-160 km fra dansk område. Der er omkring 200 atomkraftværker i Europa. (ref.9264s9)
A-kraft sikkerhed
Hvor meget betyder evakuering?
Hurtig evakuering har stor betydning. En rapport om mulige Barsebäck-ulykker forventede, at København kunne tømmes helt på 24 timer.I en række rapporter, bl.a. en såkaldt MHB-rapport og en rapport fra fysikeren Jan Beyaa fra Princeton Univ. i USA står, at evakuering af København i tilfælde af det dengang kørende Barsebäck ville med 50% sandsynlighed betyde, at ingen døde omgående, hvis storbyen blev totalt evakueret inden for 24 timer, 10% sandsynlighed for at over 100 døde omgående, og 1% sandsynlighed for at over 10.000 døde. I alle tilfælde ville der senere opstå kræftskader. (ref.9250s300,306)
A-kraft sikkerhed
Hvor meget radioaktivitet bliver på det forurenede sted?
På landbrugsjord forventes 90% af radioaktiviteten at blive på stedet, men kan delvis nedpløjes. I byer tænkes kun 20% at blive på stedet - resten tænkes at føres ud til andre steder med afløb.I rapporten Risø-M-1905 forudsagde Risø, at 80% af et radioaktivt nedfald fra det nu lukkede Barsebäck, som faldt over København i tilfælde af en værst tænkelig ulykke, ville forsvinde i kloakkerne, og at denne "run-off koefficient" i landbrugsområdet var 10% (dvs. at 90% ville blive på stedet) og at disse 90% iøvrigt ville kunne dækkes af et 10 cm tykt afskærmende jordlag ved pløjning. (Det blev i øvrigt ikke i rapporten omtalt, at de 80%, som forventedes at forsvinde i kloaksystemet under København, måske ville dukke op et andet sted). (ref.9250s312)
A-kraft sikkerhed
Hvor tit forestillede man sig, at atomkraftværk-nedsmeltninger ville ske?
Hel eller blot delvis nedsmeltning af et atomkraftværks reaktorkerne vil ske sjældnere end en gang pr. 1 million år - sagde man.Ifølge årsberetningen for Atomenergikommissionen i Danmark for 1/4-1974 til 31/3-1975 stod der følgende i elværkernes rapport: "Det alvorligst tænkelige uheld på et reaktoranlæg, som medfører en hel eller delvis nedsmeltning af reaktorkernen, vil således højst finde sted en gang pr. 1 million til 10 millioner år. Af dette umådeligt sjældne uheld forventes højst hvert tusinde til titusinde uheld at få katastrofale konsekvenser for værkets omgivelser". I en tekst baseret på den amerikanske atomenergikommission står: ..såfremt der i Europa opføres i alt 1000 store atomreaktorer vil der i gennemsnit gå fra 1 million til 1 milliard år før en sådan katastrofe forekommer i vor verdensdel". (ref.9250s84, 88)
A-kraft sikkerhed
Hvor tæt placeres atomkraftværker på byer?
Nogle værker har ca. 100.000 indbyggere inden for 5-6 km og ved 20-30 km afstand kan indbyggertallet være op mod en million eller mere.Omkring Mühlheim-Kärlickværket i Tyskland bor 30.000 personer inden for 3 km fra værket og 78.500 personer inden for 5 km fra værket. Omkring Neckerwestheimværket i Tyskland bor 353.000 personer inden for 15 km fra værket. Omkring Doelværket i Belgien bor 920.000 personer inden for 20 km fra værket og 1,75 mill. inden for 30 km og 4,5 mill inden for 50 km. Omkring Indian-Point i New York bor 15 mill. personer inden for 80 km afstand.
Barsebäck-atomkraftværket lå kun 20 km fra hovedstaden i et lille land (Danmark), hvor landets vitale funktioner er koncentreret. (Antal personer inden for 20 km fra Barsebäck: 364.000 personer, inden for 30 km: 1,5 mill., inden for 50 km: 2,2 mill., inden for 80 km: 2,7 mill. Doelværket ligger 50 km fra Bruxelles, Belgiens hovedstad. (ref.9250s468-469)
A-kraft sikkerhed
Hvordan behandles skjoldbruskkirtelkræft?
Kirurgisk og efterfølgende med terapeutisk behandling med radioaktivt iod.Skjoldbruskkirtelkræft behandles kirurgisk ved at skære det syge væv bort, men efterfølgende behandles ofte med radioaktivt iod for at dræbe eventuelle overlevende kræftceller (ref.9276s106).
A-kraft sikkerhed
Hvordan påvises skjoldbruskkirtelkræft?
Med radioaktivt iod brugt diagnostisk for at kunne se en kræftknude på en fotografisk film.Opsvulmet skjoldbruskkirtel kan være tegn på kræft i skjoldbruskkirtlen - kræften kan påvises ved at indføre radioaktiv iod i patientens krop, idet en kræftknude i skjoldbruskkirtlen så vil vise sig som en mørk skygge på den fotografiske film (ref.9276s105).
A-kraft sikkerhed
Kan et atomkraftværk løbe løbsk?
Kædeprocessen kan løbe løbsk under visse situationer og i visse atomkraftværker, men dog ikke som en atombombe.Atomkraftværker kan ikke løbe løbsk og eksplodere som en atombombe, men på Tjernobyl løb kædeprocessen løbsk, og generelt gælder, at hvis kølingen ikke fungerer, kan reaktoren smelte og damptrykket kan evt. ødelægge reaktortanken, så radioaktivitet slipper ud. (ref.9264s11)
A-kraft sikkerhed
Kan man bruge fusion i en reaktor?
Teoretisk, men endnu ikke i praksis.Fusionsreaktoren er en teoretisk mulighed, men fusion er yderst vanskelig at kontrollere, og det er kun lykkedes at opnå kontrolleret fusion i et meget kort øjeblik. Desuden er energien, der kræves til at opnå fusion, større end den energi, der frembringes. Sådan er situationen i hvert fald indtil videre (ref.9276s101).
A-kraft sikkerhed
Kan man drive radioaktivitet ud af kroppen?
Det menes, at pektin ekstraheret fra f.eks. æbler kan rense kroppen for radioaktive stoffer.I Hviderusland har det uafhængige BELRAD-strålebeskyttelsesinstitut startet en produktion af et pulver baseret på æblepektin, som menes at rense kroppen for tungmetaller og radioaktive stoffer. På instituttet er der bygget en lille pektinfabrik i kælderen på instituttet. Radioaktivt cæsium ligner i høj grad kalium, og hvis cæsium kommer ind i kroppen går det i blodet og trænger derfra ind i muskler, hvor det presser kalium ud. Cæsium udsender både alfastråler og betastråler.
Pektin indeholder polysaccharid, som absorberer alle tungmetaller, nitrater og radioaktive nuklider i maden. Således absorberes også cæsium. Cæsium kan føres ud af kroppen via nyrerne.
Et barn på BELRADs kur skal have pektin i 15-20 dage i form af en teske om morgenen og en om aftenen, hvorved man kan fjerne 30-40% af de radioaktive stoffer i kroppen(ref.9272s60). Pektinen tilsættes i øvrigt også vitaminer og mineraler.
Én pektinkur koster 70 euro om året, hvilket for folk i Hviderusland sagtens kan være en månedsløn.
I Ukraine og Rusland har lægerne erkendt, at det er nødvendigt at bruge forskellige kosttilskud, som kan drive radioaktiviteten ud af kroppen(ref.9272s60). Det gælder ikke for Hviderusland, der har et diktatorisk styre, og hvor oplysninger om strålingsfare opfattes som en kritik af styret, der siden juli 1994 er blevet ledet af præsident Lukashenko. Selv Sundhedsministeriet i Hviderusland støtter misinformationen om, at Tjernobyl ikke havde nogen konsekvenser for Hviderusland(ref.9272s60).
A-kraft sikkerhed
Kan man forudsige alle fejlmuligheder?
Modsat i flyindustrien er atomkraftværker aldrig helt ens, og god statistik for de enkelte deles funktion er derfor vanskelig at opnå.Erfaringen viser, at man ikke kan forudsige alle fejl. Desuden bygges atomkraftværker ikke helt ens - selv om det f.eks. er samme type (f.eks. kogendevandsreaktortypen) er der fra værk til værk en række forskellige måder at lave tingene på, således at man heller ikke kan opnå særlig god funktionsstatistik på de enkelte dele af værket (ref.9270s151-152). Dette er i modsætning til flyindustrien, hvor der er bygget en lang række helt ens fly, som giver mulighed for at opbygge en statistikdatabase.
A-kraft sikkerhed - Tjernobyl
Hvilke strålingsdoser blev brandfolk og redningsmandskab på Tjernobyl udsat for?
2-16 sievert helkropsdosis.Man mener, at brand- og redningsmandskabet på Tjernobyl blev udsat for mellem 2000 og 16000 millisievert som helkropsdosis foruden store betastrålingsdoser til huden og interne doser fra indåndede radioaktive stoffer. (ref.9264s17)
A-kraft sikkerhed - Tjernobyl
Kunne det være gået værre i Tjernobyl?
En række ting var heldige i Tjernobyl: At branden på reaktor 3 blev slukket, at det ikke regnede, at vinden var svag, og at den sendte radioaktiviten mod ret ubeboede egne, at ilden var så kraftig at radioaktiviteten blev sendt højt op, og dermed fik længere tid før nedfald, samt at uheldet skete om natten, når folk var indendørs.Da reaktor 4 i Tjernobyl brændte, sendte det brændende grafit over på reaktor 3, der stod kun 100 meter væk. Hvis brandfolkene ikke havde kæmpet med ilden her i 3 timer - med livet som indsats - var det måske ikke kun reaktor 4, der forulykkede, men også en eller flere af de andre reaktorer(9265s127). På en række punkter var man desuden faktisk heldig i Tjernobyl: Eksplosionen skete om natten (hvor der kun var 150 på værket mod normalt over flere tusinde ansatte, bl.a. folk der arbejdede med bygning af en reaktor 5 og 6 - og desuden var folk i områdeti øvrigt indendørs, da ulykken skete, fordi det altså skete om natten). Den anden heldige ting var den heftighed, hvormed grafitten brændte, hvorved radioaktiviteten blev sendt højt op og langt væk. Dermed der gik der en del tid inden nedfaldet skete, og i denne tid blev noget af radioaktiviteten mindre. Den tredie heldige ting var, at vejret var ret stille, så den radioaktive sky kunne nå højt op. Den vind, der var, blæste skyen ind over mindre beboede egne. Den fjerde heldige ting - og den vigtigste - var at det tilfældigvis ikke regnede, hvilket ville have ført koncentreret radioaktivitet ned i området.
A-kraft sikkerhed - Tjernobyl
Medførte Tjernobyl restriktioner i Danmark?
Et kortvarigt forbud mod at have malkekvæg på frit græs.Danmark var vejrmæssigt heldig i forbindelse med Tjernobyl-ulykken, og i Danmark medførte forureningen kun en midlertidig mindre forøgelse af strålingsniveauet. Forurening af græs med radioaktiv jod medførte, at der gennemførtes et kortvarigt forbud mod udbinding af malkekvæg og mod fodring af malkekvæg med frisk græs for at undgå forurening af mælken. Der gennemførtes endvidere i det følgende års tid et omfattende måleprogram til kontrol med den radioaktive forurening af miljø og levnedsmidler. (ref.9264s12)
A-kraft sikkerhed: Barsebäck
Hvad var risikoen ved det nu nedlagte Barsebäck-værk 20 km fra København
Et tomt København ved værst tænkelige uheld og vindretning.Set med atomkraftkritikernes øjne kunne den endelige Rasmussen-rapport fra USA om atomkraftsikkerhed tolkes sådan, at det værst tænkelige uheld på Barsebäckværket (der nu er lukket) kunne medføre 3300 akutte dødsfald, 45.000 akutte stråleskader, 45.000 dødsfald i løbet af 30 år, 24.000 skjoldbruskkirtelskader over 30 år, 5100 arveskader på nyfødte over 30 år - forudsat omgående evakuering af vindretningsområdet i op til 32 km fra reaktoren, hvor millionbyen København altså var beliggende inden for denne afstand.
To amerikanske atomfysikere, Jan Beyea og Frank von Hippel, skønnede ud fra beregninger, at en værst tænkelig ulykke på Barsebäckværket kunne medføre op til 40.000 dødsfald inden for en afstand af 50 km og at flere tusinde kvadratkilometer jord og vandområder kunne blive radioaktive i en sådan grad, at de ikke ville kunne anvendes i årtier.
Lederen af det svenske strålebeskytteelsesinstitut, Bo Lindess, kommenterede de amerikanske beregninger med ordene: #Konsekvenserne bliver ikke titusinder af dødsofre på grund af akut strålesyge, men derimod tomme og ubeboelige storbyer".
I en beregning fra Miljøstyrelsen nåede man frem til, at 20.000 mennesker ville dø af kræft i løbet af 20 år efter den værst tænkelige ulykke på Barsebáckværket. (ref.9250s188, 254, 306)
A-kraft sikkerhed: Barsebäck
Hvornår blev Barsebäck lukket?
Den første reaktor, Barsebäck 1, blev lukket 30. nov. 1999. Driften af Barsebäck 2 ophørte d. 31 maj 2005Barsebäck er et lukket kogevandsatomkraftværk i Sverige, som ligger i Barsebäck, Kävlinge Kommune, Skåne. Dets beliggenhed kun 20 kilometer fra den danske hovedstad, København, medførte efter folkeligt pres, at den danske regering pressede på for en lukning i løbet af hele atomkraftværkets levetid. Som et resultat af den svenske atomkraftudfasning er begge Barsebäckværkets to reaktorer nu blevet lukket. Den første reaktor, Barsebäck 1, blev lukket 30. nov. 1999, og det andet, Barsebäck 2, ophørte med at fungere d. 31 maj 2005.
Jorden til anlægget blev købt i 1965 af energiselskabet Sydkraft, og den første af de to BWR-reaktorer (kogevandsreaktorer) blev bestilt hos Asea-Atom i 1969. Enhed 1 opnåede først kritikalitet den 18. januar 1975, og kommerciel drift af enhed 1 begyndte den 15. maj 1975. Den anden reaktor opnåede kritikalitet den 21. marts 1977 og dens kommercielle drift begyndte den 12. juni 1977. Efter en beslutning i 1997 besluttede Sverige, at den første reaktor skulle lukkes 1 juli 1998, og den anden reaktor skulle lukkes 1. juli 2001. På grund af operatørens appel af afgørelsen, blev lukningen udskudt. Nedbrydningen af anlægget må afvente opførelsen af en lagerfacilitet, som efter planen skal være klar i 2020.
På tidspunktet for lukningen havde hver reaktor en kapacitet på 600 megawatt. Anlægget blev drevet af Barsebäck Kraft AB, et datterselskab af Ringhals AB, der ejes af Vattenfall og Sydkraft.
A-kraft sikkerhed: Barsebäck
Hvornår har der været demonstrationer mod Barsebäck-atomkraftværket?
Fra 1976 til 1981 har der været over 12 store demonstrationer, hvoraf nogle samlede 20-40.000 aktivister.Den første Barsebäck-demonstration fandt sted 20. feb. 1976 (300-500 deltagere gik fra Rådhuspladsen til den svenske ambassade). Den 7. aug. 1976 afholdtes den første Barsebäck-march (7000 deltagere, heraf 2000 fra Danmark i forbindelse med Nordisk Miljølejr. Den 3. dec. 1976 var der fakkeltog i København i protest mod Barsebäck (3000 deltagere), d. 23. marts 1977 var der protestmøde ved den svenske ambassade. D. 10. sep. 1977 var der Barsebäck-march fra Lomma til Barsebäck (20 km, 20.000 deltagere, heraf 7000 fra Danmark). D. 2. dec. 1977 var der fakkeltog fra den svenske ambassade til Christiansborg i protest mod Barsebäck (5000 deltagere). D. 25.-27. aug. 1978 var der march mod atomkraft (Stevns-København, ca. 30.000 deltagere). D. 26.-27. aug. 1978 var der march mod atomkraft (Gyllingnæs-Århus, ca. 20.000 deltagere efter havariet på Tremileøen). D. 6. apr. 1979 var der demonstration i København ("Luk Barsebäck nu; 25.000 deltagere, samt demonstration i Århus 2000 deltagere). D. 18. apr. 1979 var der demonstrationer, fakkeltog, teater og cykeloptog mv. i 15 danske byer (Luk Barsebäck, stop atomkraftplanerne). D. 13. sep. 1980 var der Barsebäck-march (ca. 10.000 deltagere, heraf 1000 fra Danmark). D. 10. okt. 1981 var der protesttog mod Barsebäck fra Charlottenlund til Christiansborg (25.000 deltagere). D. 28. aug. 1982 var der Barsebäck-march (4000 deltagere fra Sverige og Danmark, 150 sejlskibe fra Langelinie til Barsebäck). OOA (græsrodsorganisationen Organisationen til Oplysning om Atomkraft) organiserede bl.a. husstandsomdeling af folkepjecen "Danmark uden atomkraft" i 1979-1980 udført af ca. 40.000 aktivister, energibus på rundtur i Danmark 1978, OOA-skibet "Fri" på besøg i 13 danske byer i 1980, "Luk Barsebäck"-koncert i Tivoli i 1981, tre "Rock mod Atomkraft"-koncerter ved Århus i årene 1981, 1982 og 1983, udsendelse af sangbog, grammofonplande, energifilmfestival mv. (ref.9250s704)
A-kraft sikkerhed: Barsebäck
Skete der uheld på Barsebäck, medens det var i drift?
Uheld skete, bl.a. en brand i en generator, der dog ikke stod i selve reaktorbygningen.D. 14. apr. 1979 opstod der brand i en generator på Barsebäckværket. Generatorens funktion var at producere elektricitet på baggrund af den damp, der fremstilles ved hjælp af varmeudviklingen i atomreaktoren. Generatoren stod i en helt anden bygning end reaktoren, så der var ikke fare for selve reaktoren med det radioaktive indhold. (ref.9250s355)
A-kraft sikkerhed: Barsebäck
Ville der kunne ske jordskælv i (det nu lukkede) Barsebäck-værk?
Barsebäck lå på en forkastningszone, som er en del af Den Fennoskandiske Randzone. Der sker ikke sjældent små jordskælv, og der er sket større forkastninger ca. hvert 300 år i gennemsnit i de sidste 3000 år. Forkastningerne var tidligere store, op til 20 meter, hvis man regner helt tilbage til for 15000 år siden.Barsebäck ligger på en forkastningszone. Forkastningerne er særlig koncentreret til en forholdsvis smal zone, der strækker sig fra nordvest-sydøstlig retning fra Vendsyssel tværs over Kattegat, gennem Nordøstsjælland og Skåne og ned over Bornholm. I zonen er der mange næsten parallelle forkastninger. Den kaldes Den Fennoskandiske Randzone. En af de mindre forkastninger i zonen har længe været kendt under navnet Barsebäck-forkastningen. Ved Lønstrup Klit og i Jetsmark ved Blokhus findes der forkastninger, der er opstået ved pludselige bevægelser af jordlagene på mellem 3 og 20 meter. I Skåne nær Landskrona findes en lignende forkastning, hvor en pludselig bevægelse har givet anlendinng til en forkastning på 11 meter. Det er imidlertid forkastninger fra istiden for ca. 15.000 år siden. På Læsø, der ligeledes ligger i zonen, er der imidlertid indtruffet forkastninger inden for de seneste 3000 år. I løbet af perioden fra nutiden og tilbage til for 3000 år siden er Læsø 11 gange (i gennemsnit hvert 300 år) blevet hævet eller tippet ved springvise bevægelser på op til adskillige meter. Den ældste bevægelse, der skete for ca. 3000 år siden, var særdeles kraftig, hvorved hele den nordøstlige del af øen blev oversvømmet af havet, så kun en smal langtange var tilbage af øens sydvestlige del.
Fra 1835 til 1911 var der 5 jordskælv, hvoraf et med centrium i Oslofjorden. Dette jordskælv i 1904 havde en styrke på 6,4. I årene 1929 til 1978 var der registreret 20 rystelser, hvoraf ca. halvdelen lå langs randzonen. Et egentligt jordskælv med centrum i Øresund fandt sted 1. nov. 1930. Dette ret kraftige skælv i Barsebäcks umiddelbare nærhed kunne mærkes i både Skåne og på Fyn.
Den Fennoskandiske Randzone har været geologisk aktiv gennem millioner af år. Der kan være sket spring i jordskorpen på mellem 4 og 20 meter inden for de sidste 15000 år. (ref.9250s432-433)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Har Japan en tendens til at underdrive skader på atomkraftværker?
Ja.Nuklear-eksperter antager, at Japans officielle oplysninger om Fukushimaulykken underdriver. (Link:9076)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Har Japan haft problemer med atomkraft før Fukushima?
Et atomdrevet fragtskib, Mutsu, fik en lækage på sin første sejlads i 1974.Japan har haft betydelige atomkraftfiaskoer. I 1974 lancerede det japanske atomskibsudviklingsbureau en prototype på et atomdrevet fragtskib, kaldet Mutsu. Dets søsætning blev forsinket i to år af lokale fiskere. Man oprettede en erstatningsfond på 100 mill. yen, men 250 småbåde fortsatte med at blokere Mutsu i havnen. Til sidst slap Mutsu ud i havet under en tyfon. Men allerede under starten udviklede skibets reaktor en strålingslækage. Da besætningen var ængstelig for at vende tilbage til land med skibet i den tilstand forsøgte de at stoppe lækagen - først med en masse, der hovedsagelig bestod af kogte ris, og derefter med deres gamle sokker. Det beskadigede skib drev omkring i 45 dage før det fik lov at gå i havn igen.
Japan er tæt befolket og det kan ikke undgås, at alle atomkraftværker er bygget tæt på befolkningskoncentrationer eller fiskerierhverv eller vigtige strande. (ref.9265s84)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad betyder Fukushima-ulykken for atomkraftsektoren?
Det antages at Fukushima vil halvere udbygningen af atomkraft.Som følge af Fukushima I ulykkerne halverede International Energy Agency sin vurdering af yderligere atomkraftudbygning frem til 2035. http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_energy_policy
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad er de største jordskælv i historien?
Kina år 1556, 1976 og 1920, Syrien år 1138, Indonesien år 2004, Haiti år 2010, Iran år 856 og 893, Japan år 1923 og 2011, Turkmenistan år 1948.De 10 dødeligste jordskælv, der er noteret:
1: Shensi, Kina, 23. jan. 1556
2: Tangshan, Kina, 27. juli 1976 .
3: Aleppo, Syrien, 9. aug. 1138 .
4: Sumatra, Indonesien, 26. dec. 2004 .
5: Haiti, 12. jan. 2010 .
6: Damghan, Iran, 22.dec. 856 .
7: Haiyuan, Ningxia , Kina, 16. dec. 1920 .
8: Ardabil, Iran, 23. marts 893 .
9: Kanto, Japan, 1. sep. 1923 .
10: Ashgabat, Turkmenistan, 5. okt. 1948 .
(Link:9026)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad er årsagen til radioaktiviteten ved værket?
Udslip fra værkerne og fra damme med brugt brændsel.Det er uklart, hvad der sker i bassinerne med brugt brændsel. Modsat i reaktorkernen er brændslet her ikke kapslet inde, og dermed kan der i princippet lettere komme radioaktivt udslip fra bassinerne. Det er formentlig det, der er årsagen til de fleste af de udslip, som er registreret.
(Link:9081)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad indeholdt lagrene af brugt brændsel?
Alt brændslet fra reaktor 4, tømt for inspektion.Alt atombrændslet blev tømt fra reaktor 4 i nov. 2010, der skulle inspiceres. Det brugte brændsel blev opbevaret i vanddamme. (Link:9080)
<
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad skete der for diesel-generatorer på Fukushima atomkraftværket?
Stoppedes af tsunamien.Dieselgeneratorerne til nødbrug startede korrekt op, men stoppede pludseligt da de overskylledes af tsunamien (Link:9013)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad skete der ved Fukushima reaktor 2?
Nedkøling med havvand på 4. dagen.D. 14. marts 2011 var der næsten intet vand i reaktor 2, og man begyndte at indsende havvand til reaktoren for at køle den ned. (Link:9068)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad skete ved Fukushima II atomkraftværket?
Evakuering p.g.a. utilstrækkelig køling.Ved Fukushima Daini (Fukushima 2) var der problemer med at sikre tilstrækkelig køling af reaktorkernen. Folk blev evakueret inden for en radius af 10 km af Fukushima Daini
(Link:9030)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvad var trykket i Fukushima atomreaktorerne?
Mindst det dobbelte af designkapaciteten.Trykket i reaktorindeslutningen (reactor containment) var 12. marts 2011 rapporteret at være 600 kPa (6 bar eller 87 psi), dvs. 200 kPa højere end under normale forhold. Kl. 05:30 lokaltid d. 12. marts 2011 var trykket inden i reaktor 1 rapporteret at være 2,1 gange "design-kapaciteten". (Link:9013)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvilken type er Fukushima I atomkraftværket?
Kogendevandsreaktor.
Tværsnig af en typisk kogendevandsreaktor (BWR) som i Fukushima. DW = drywell enclosing reactor pressure vessel, WW = torus-shaped wetwell all around the base enclosing steam suppression pool, SF = spent fuel pool area. Excess steam from the drywell (DW) enters the wetwell water pool (WW) via pipes. (Link:9013)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvor gammel er Fukushima I atomkraftværket?
40 årAnlægget var 40 år gammelt og designet op til 50 år, da havariet skete i 2011. Det blev bygget i 1967 og kom i kommerciel drift 26. marts 1971. (Link:9013)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvor mange japanske reaktorer blev lukket ved jordskælvet?
40 reaktorer.40 reaktorer blev nødlukket (Link:9071)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvor mange mennesker er blevet evakueret?
Over 200.000.Alle, som bor i en radius af 20 kilometer af atomkraftværket, blev evakueret. Det drejede sig om over 210.000 mennesker.
Et hangarskib registrerede på et tidspunkt, at det sejlede gennem en radioaktiv sky
(Link:9015)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvor mange reaktorer har Fukushima I?
6 reaktorer.Der var 6 reaktorer, da havariet skete i 2011. Reaktorerne til Fukushima reaktor 1, 2 og 6 blev leveret af General Electric. Reaktorerne til Fukushima blok 3 og 5 blev leveret af Toshiba, og reaktoren til Fukushima Unit 4 blev leveret af Hitachi. Alle seks reaktorer blev imidlertid designet af General Electric.
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvor stor er truslen fra lageret af de brugte brændselsstave?
Risiko for udslip ved manglende nedkøling.Lagrene med brugt brændsel er i vandbassiner, som når de mister vand medfører risiko for opvarmning og revnedannelse i brændselselementerne med udslip af radioaktivitet til følge. (Link:9080)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvordan blev flytrafikken påvirket?
30 km flyforbudszone.Der blev etableret en 30-km zone hvor fly ikke måtte komme (Link:9013). Det amerikanske hangarskib Ronald Reagan, som sejlede til undsætning, trak sig tilbage fra Japans nordøstkyst da der opdagedes forhøjet radioaktivitet i luften. Tysklands Lufthansa, Austrian Airlines, Air France-KLM aflyste fly
I Kina måltes radiaktiviteten på fly, der ankom. (Link:9064)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvordan blev folk omkring Fukushima-atomkraftværket rådet til at opføre sig?
Blive inden døre, undgå forurenet vand og luft.12. marts 2011 blev indbyggerne i Fukushima-området anbefalet at blive indendørs, lukke døre og vinduer, slukke for airkonditionering, undgå at drikke vand fra hanen og dække mund og næse med maske, håndklæde eller lommetørklæde. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvordan er det at være arbejder på Fukushima nu?
Meget stressende og formentlig koatisk.En af Europas førende eksperter i sikker drift af reaktorer, tyskeren Wolfgang Wiesenack, kaldte det en helt ekstrem situation, hvor teknikerne arbejder i døgndrift i alarmer, eksplosioner, røg, damp og risiko for stråling. De fleste har sikkert bopæl i området og kan have mistet hus, familiemedlemmer og venner og de aner ikke, om de nogensinde kan bo i området igen, sagde han. Det er et voldsomt psykisk pres, sagde Wolfgang Wiesenack, som er forskningschef på Halden-projektet i Norge. Det ligger få kilometer fra motorvej E6, hvor hver vinter tusinder af østdanskere kører op for at stå på ski i de norske fjelde. Wolfgang Wiesenack er leder for et af verdens største forskningsprojekter med fokus på sikker drift af atomkraftværker.
Blandt de ting, som de internationale forskere arbejder med - bl.a. i OECD-regi - er simuleringer af brændslets reaktioner, når kølingen svigter som følge af strømsvigt.
(Link:9081)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvordan er situationen på det nærliggende Onagawa-anlæg?
Forhøjet radioaktivitet.Der blev målt højere radioaktivitet end tilladt. (Link:9047) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvordan var situationen efter to uger?
Stadig uoverskuelig.14 dage efter jordskælvet kæmpede japanske ingeniører og teknikere stadig med at undgå en katastrofe på Fukushima atomkraftværket i Japan.
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvorfor blev der udledt radioaktivt materiale?
Eksplosioner pga. overopvarmning.Overopvarmning førte til eksplosioner, der beskadigede bygninger og dele af indeslutningssystemerne. (Link:9080) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvornår skulle Fukushima I atomkraftværket lukkes ned i henhold til planen?
Marts 2011, samme måned som ulykken.Fukushima blok 1 var før jordskælvet og tsunamien planlagt til at skulle lukke netop i marts 2011. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Hvornår startede Fukushima atomulykken?
11. marts 201111. marts 2011. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kan atomkraftværket repareres?
Nej.Atomkraftværket er opgivet og bliver ikke repareret - det skades også af saltvand (Link:9076).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kan fissionsprocesser starte i dammene med radioaktive brændselsstave?
Formentlig ikke.Brændselselementerne bør i opbevaringsdammene for brugt atombrændsel ligge tilstrækkeligt langt fra hinanden, idet meget tæt pakning ville kunne starte en kædereaktion. I reaktor 4's brændselsdamme er risikoen for sådan kritikalitet ikke nul sagde firmaet, som driver Fukushima Daiichi værket. En sådan kædereaktion ville dog kunne stoppes ved at tilsætte bor til vandet (Link:9080) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kan man indblæse pulveriseret tin?
Måske.Russiske reaktoreksperter foreslog indblæsning af pulveriseret tin med helium som bæremedie. Tin er jo lige som Fe-jern nær det stabile maksimum, og det ville øge vameoverførslen fra brændslet til tryktankens yderside uden at øge mængden af aktivitet
(Link:9081) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Kunne arbejderne opholde sig i Fukushima-atomkraftværket?
Ikke hele tiden - pga. forhøjet stråling.D. 16 marts 2011 blev de ansatte flyttet til et andet kompleks på grund af stråling, men vendte senere tilbage, da strålingsniveauet faldt (Link:9063) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Ophører varmeudviklingen i brændslet automatisk, hvis man sikrer tilstrækkelig køling?
Nej.Nej. Men den vil gradvis blive lavere. Det er en nærmest eksponentielt aftagende funktion af tiden. Dette afgøres af den effektmæssigt mest dominerende isotops halveringstid. Når den brænder ud, så er der en anden isotop der bliver den dominerende.
Der vil længe være en varmeudvikling.
(Link:9081) .
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Var backup systemerne utilstrækkelige?
Nej.Der burde tydeligvis være yderligere backupsystemer i et område med tsunamirisiko. (Link:9076).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Var der skader blandt de ansatte på atomkraftværket?
Ja.IAEA oplyste d. 13 marts 2011, at fire arbejdere var blevet skadet under en eksplosion i blok 1, og tre andre var skadet andre steder. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Var Fukushima reaktor 5 og 6 i drift på jordskælvet?
Nej.Reaktor 5 var blevet lukket ned 3. jan. 2011 og reaktor 6 var blevet lukket ned 14. aug. 2010. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Ved hvilket skalaniveau er atomkraftuheldet i Fukushima?
Niveau 7.Japan Atomic Energy Agency angav d. 13. marts 2011 ulykken til en niveau-4 ulykke på International Nuclear Event Scale (INES). Senere blev det opgraderet flere gange, og endte på det højeste niveau, niveau 7. (Link:9013).
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Vil der ske radioaktiv forurening?
Ja.Stråleværnchef Steiner Bakke ved Institut for Energiteknikk i Oslo siger, at det der vil slippe ud, vil være fissionsprodukter i gasform - først og fremmest jod-137 og cæsium-137 og strontium.
»Præcis hvor meget der vil slippe ud var umuligt at forudsige, fordi det afhang af, hvor mange brændselselementer, der smelter i kernen, og hvor længe de har stået i reaktoren i drift. Koncentrationen af radioaktiv iod bygger sig op over den tid, brændslet er i reaktoren.
Ifølge Wolfgang Weisenack kan mængderne af radioaktivt udslip blive "vældig meget", og de radioaktive stoffer risikerer at regne ned over landområder. Mange af partiklerne vil forsvinde hurtigt. Halveringstiden for jod-131 medfører, at der efter tre måneder kun vil være en promille tilbage i forhold til ved udslippet. Men halveringstiden for cæsium-137 er på 30 år.
(Link:9081)
A-kraft sikkerhed: Fukushima
Vil Fukushima blive så slemt som Tjernobyl?
Formentlig ikke.Det er vanskeligt at vurdere, men økonomisk kan det måske blive i samme størrelsesorden. Det radioaktive udslip var i juli 2011 omkring 1/5 af Tjernobyludslippet. (Link:9080) .
A-kraft sikkerhed: radioaktivitet
Kan man nedsætte radioaktiviteten i madvarer?
I Hviderusland praktiserede man at lægge svampe og kød i saltet vand med eddike - en metode anbefalet af det lokale strålebeskyttelsesinstitut.Ved at lægge svampe og kød i saltet vand med eddike inden tilberedningen kan man reducere radioaktiviten i maden (ref.9272s57). Metoden bruges i Hviderusland og anbefales af det lokale strålebeskyttelsesinstitut. I Hviderusland er det nærmest en ceremoniel del af kulturen at samle bær og svampe i skoven, og dette kan ikke uden videre ændres (ref.9272s57).
A-kraft sikkerhed: risikobetragtning
Hvordan betragtes risiko?
Atomkraftfortalere fokuserer på påståede meget små sandsynligheder for store uheld. Atomkraftmodstandere fokuserer på virkningerne for lokalsamfundet i tilfælde af store uheld.Fortalerne for atomkraft fremlægger et teknisk-matematisk syn på risiko i form af et kvantitativt risikobegreb udtrykt som multiplikationsproduktet af sandsynligheden for et havari ganget med konsekvenserne af et sådant havari - som formlen: R = S x K. Dette risikobegreb blev ikke accepteret af befolkningen bredt og slet ikke af modstanderne af atomkraften. Fortalerne for atomkraft bruger de påståede meget små sandsynligheder for en stor ulykke som argumentation for at acceptere atomkraften. Modstanderne af atomkraften fokuserede på de omfattende konsekvenser af en stor ulykke. Det har efterfølgende vist sig, at fortalerne tog aldeles fejl, da de troede at der var meget lille sandsynlighed for en stor ulykke - idet en stor ulykke de følgende 25 år efter denne debat indtraf på ikke mindre end 5 reaktorer (1 i Tjernobyl og 4 i Fukushima), dvs. i gennemsnit hvert 5. år for at blive i den matematiske håndtering af sagen. Modstanderne, der fokuserede på de omfattende konsekvenser, fik delvis ret, hvis man anser det for uacceptabelt, at store områder af lokalsamfund gøres ubeboelige på grund af atomkraftulykker - svarende til, hvis f.eks. befolkningen i Sønderjylland ikke mere kunne bo i deres område. Desuden kan det hævdes, at konsekvenserne for de atomkraftulykker, der er sket, kunne være blevet meget værre, hvis særlig uheldige vejrforhold mv. tilfældigvis havde været til stede, såsom vindretninger, regn og orkaner. Desuden er der sket en række uheld i perioden, som måske ville kunne have udviklet sig til atomkraftulykker, bl.a. en hændelse på Forsmark i Sverige. (ref.9250s13)
A-kraft sikkerhed: standarder
Er der international kontrol med atomkraftværkers placering og drift?
Nogle lande vil af militære hensyn ikke tillade andre landes inspektioner. International kontrol er bl.a. relevant, fordi mange atomkraftværker ligger tæt på nabolande.Udslip fra atomkraftværker kan ikke holdes inden for landets egne grænser - men kan (som Windscale og Mont Louis fragtskibets ulykker viser) spredes via vand eller (som Tjernobyl viser) spredes via luft. Disse uheld understreger behovet for internationalt samarbejde om placeringen af atomkraftværker, designstandarder, udslipsniveauer, inspektion, overvågning og kontrol i øvrigt. Adskillige atomkraftværker i Europa ligger tæt på grænsen til et naboland. Der er også behov for international koordinering af nødprocedurer, og for aftaler om, hvordan man oplyser hinanden om fejl og uheld. Nogle lande vil af militære hensyn ikke ønske andre landes inspektioner. (ref.9251s21)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Har man konstateret arvelige virkninger hos mennesker som følge af radioaktivitet?
Radioaktivitet kan helt sikkert medføre arvelige skader, men man kan omvendt ikke bevise, at en arvelig skade netop skyldes radioaktivitet.Arvelige skader vil helt sikkert kunne opstå som følge af radioaktivitet, men på grund af, at arvelige defekter ikke er sjældne (1-3% af nyfødte har en arvelig defekt, som viser sig straks eller senere i livet) er det vanskeligt eller umuligt at påvise arvelige skader som følge af radioaktivitet(ref.9268s61).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er evakueringsplanerne ved atomkraftulykker?
Varierer meget fra land til land. I England ligger nogle atomkraftværker så tæt på byer, at evakuering i stor afstand er umulig.Sovjetunionen blev tvunget til at evakuere i en afstand på 30 km fra Tjernobyl. I USA opererede man med en 16-km evakueringsplan og i Storbritannien med en 2,4 km evakueringsplan i lignende tilfælde. I Sverige ansås evakuering mellem 40 km og 80 km at være nødvendig(9265s180). En evakuering i Storebritannien 30 km fra atomkraftværker vil være umuligt, for omkring reaktorerne ved Berkeley, Oldbury og Hartlepool bor der næsten 1 million mennesker hvert sted(9265s181).
I begyndelsen af maj 1986 blev alle byer 300-500 km fra Tjernobyl gjort klar til evakuering, incl. storbyerne Minsk, Gomel og Kiev. Tusindvis af togvogne blev kørt til området for at kunne køre folk væk(ref.9272s54).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er ioniserende stråling?
At strålingen f.eks. kan spalte elektroner fra atomer, som rammes af strålingen. Derved dannes ioner (deraf navnet).Ioniserende betyder, at når strålingen rammer atomer, kan disse blive spaltes til ioner og elektroner. Alfastråling, betastråling og gammastråling betegnes under ét som ioniserende stråling. Når disse strålingstyper bremses af et materiale, afsættes strålingens energi i materialet - altså f.eks. ved, at der dannes ioner. (ref.9264s14)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er radiofobi?
Frygt for radioaktivitet fremkaldt af upålidelige informationer.Såkaldt radiofobi er frygt fremkaldt af, at folk ikke har pålidelige informationer og viden om radioaktiviteten i deres omgivelser, og ikke ved hvor de skal henvende sig for at få sådanne oplysninger. Radiofobi gør det svært for mange at hjælpe sig selv med at komme videre med deres liv (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er risikoen for arveskader i forhold til bestrålingen?
Størst risiko for fosteret ved bestråling fra 11. dag til 16. uge, men især fra 8. til 15. uge (hvor hjernevæv dannes). Stadig en vis risiko for intelligensskader frem til 25. uge. Desuden en vis øget risiko for kræft. Pr. millisievert jævnt fordelt over hele graviditeten skønnes risikoen for skader at være 1 ud af 4000.Stråling kan ramme kønscellerne og medføre arvelige skader. Sandsynligheden for arveskader, som skyldes bestråling, vurderes til 1 ud af 100.000 pr. millisievert. Cirka halvdelen af de arvelige skader vil forekomme i 1. eller 2. generation efter at forældrene er blevet udsat for bestråling. Bestråling af et foster kan medføre misdannelser, intellligensdefekter, væksthæmning eller kræft hos barnet. Skadens art afhænger af tidspunktet i svangerskabet, hvor bestrålingen er sket. Man har ikke sikker viden om risikoen for de enkelte typer af skade. Men generelt antager man, at risikoen i de første 8-10 dage er at ægget går til grunde (idet ægget på dette tidspunkt endnu ikke har sat sig fast i livmoderen). Sandsynligheden for at ægget dør vurderes til 1 ud af 1250 pr. millisievert. Hvis ægget sætter sig fast forventes ingen misdannelser. For den efterfølgende periode frem til ca. 16 uge dannes væv og organer og der er i denne periode risiko for misdannelser og alvorlige intelligensdefekter. Sandsynligheden for misdannelser og abort ved bestråling i denne periode vurderes til 1 ud af 20.000 pr. millisievert, men måske er der her en tærskeldosis på 50 millisievert, hvor der ikke sker noget. I 8.-15. svangerskabsuge, hvor der sker væsentlige udviklingsprocesser i hjernen vurderes sandsynligheden for alvorlige intelligensdefekter til at være 1 ud af 2500 pr. millisievert. Perioden fra 16. uge og helt frem til fødslen er karakteriseret af vækst af fosteret. I perioden 16.-25. uge vurderes der dog fortsat at være risiko for alvorlige intelligensdefekter (med en sandsynlighed på 1 ud af 10.000 pr. millisievert). Misdannelser forventes ikke ved bestråling i denne periode 16.uge - fødslen, men der kan opstå væksthæmning, tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Der vurderes at være risiko for kræft hos barnet ved bestråling fra ægget har sat sig fast og frem til fødslen. Kræftrisikoen vurderes til 1 ud af 50.000 pr. millisievert (kræft i barnets første 10 leveår) og 1 ud af 100.000 pr. millisievert (kræft senere i barnets liv). Hvis der er tale om en jævn bestråling under hele svangerskabet vurderes risikoen for at barnet får en eller flere af de nævnte skader at være 1 ud af 4000 pr. millisievert (da ca. 1% af en befolkning befinder sig i fostertilstanden er risikoen for befolkningen derfor 1 ud af 400.000 pr. millisievert). (ref.9264s17-18)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er risikoen for kræftdødsfald i forhold til bestrålingen?
5% kræftdødsfald pr. sievert (det dobbelte ved stor stråledosis). Dobbelt op for børn.Internationale (og betydeligt usikre) vurderinger antager, at en stor stråledosis medfører 10% kræftdødsfald pr. sievert, og lav stråledosis medfører 5% kræftdødsfald pr. sievert. Ifølge disse tal vil en millisievert derfor medføre 0,00005% risiko for kræftdødsfald, dvs. 5 ekstra kræftdødsfald i en befolkningsgruppe på 100.000 personer, hvis den gennemsnitlige strålingsdosis til denne gruppe var 1 millisievert. Hvis den gennemsnitlige strålingsdosis til denne gruppe var 1 millisievert ville der forventes 50 ekstra kræftdødsfald i gruppen på 100.000 personer. Sandsynligheden for at dø af kræft som følge af bestrålingen øges derfor med 0,005% pr. millisievert strålingsdosis. Da 25% af alle dødsfald i Danmark skyldes kræftsygdomme øges risikoen altså fra 25% til 25,005%. En strålingsdosis på 100 millisievert vil medføre en ekstra sandsynlighed på 100 X 0,005% = 0,5% for at dø af kræft, og en persons kræftdødsrisiko vil derfor stige fra 25% til 25,5%. For børn vurderes risikoen for at være det dobbelte af de nævnte tal. (ref.9264s17)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske
6 sievert (mindre dosis er dødelig for nogle).6000 millisievert (600 rem). (ref.9250s350)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad er virkningen af kronisk radioaktiv bestråling?
Virkningen af langvarig stråling er meget større end hvis strålingen er kortvarig, selv om den kortvarige stråling er væsentlig højere.Virkningen af langvarige, lave doser kan være større end af kortvarig, høj stråling. Virkningen af en lav dosis af kronisk bestråling kan være værre end en akut dosis af større stråling. Hvis man bliver udsat for en kronisk stråling på 1 røntgen, kan det svare til en øjeblikkelig påvirkning på 100-120 røntgen (ref.9272s157).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad oplyste Hiroshimabomben om stråling?
Nærmere vurdering viste, at folk i Hiroshima udsattes for mindre stråling, end først antaget - hvorved man måtte omvurdere strålingsrisikoen til at være farligere end før antaget (da skaderne skyldtes mindre stråling).En senere rekonstruktion af Hiroshimabomben for at undersøge dens stråling, men uden at lade den sprænge, viste at befolkningen blev udsat for mindre stråling end tidligere antaget. Dette betyder, at de stråleskader, der blev følgen, altså skyldtes mindre stråling - og at stråling derfor var farligere end tidligere antaget. Årsagerne til at strålingen var blevet overvurderet var flere: Det gamle Hiroshima bestod af lette huse af træ, men da husene lå tæt sammen gav de en større beskyttelse end først antaget. Der havde været fugt i luften, som havde opsuget mere af strålingen end først antaget. Desuden havde bomben i sprængningsøjeblikket drejet opad i en 15 graders vinkel, hvorved strålingen blev ujævnt fordelt (9265s39). (ref.9265)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvad skal der til for at stoppe stråling af de forskellige typer?
Papir stopper alfastråling. 1 cm plexiglas stoffer betastråling. 2-3 m beton stopper gammastråling.Gammastråling (og neutronstråling) stoppes af 2-3 meter beton (eller adskillige meter jord) til næsten ingenting er tilbage. Betastråling stoppes af 1 cm plexiglas (eller et par meter luft). Alfastråling stoppes af et lag papir (eller af 10-20 cm luft).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvem skal have iodpiller?
Folk mindre end 10 km fra A-værket og på steder, hvor den radioaktive sky passerer. Helst ½ time eller få timer før risikoen, men stadig halv virkning 6 timer efter; dog ingen virkning dagen efter. Ophold udendørs for at skaffe piller skal undgås, hvis man derved udsætter sig for radioaktivt iod. Iodpiller beskytter kun mod radioaktiv iod.IAEA anbefaler at der kun gives iodpiller til folk, der befinder sig mindre end 10 km fra atomkraftværket. Iodtabletter har begrænset opbevaringstid. Iodpiller skal bedst indtages en halv time - få timer før risikoen for udsættelse for radioaktivt iod (iodtabletterne beskytter ikke mod anden stråling). Hvis iodpillerne tages forsinket, har de stadig 50% virkning indtil 6 timer efter. Virkningen er derimod nul, hvis pillen først tages næste dag. Iodpiller bør normalt kun tages i op til en uge. Man bør i øvrigt ikke opholde sig udendørs i forsøg på at skaffe sig iodpiller, medens en radioaktiv sky passerer. (ref.9264s17)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvilke forhåndsregler kan man tage ved risiko for radioaktiv forurening?
Undgå frugt og grøntsager fra forurenede frilandsområder.Man kan undlade af indtage frisk frugt og grøntsager - især hvis de har groet frit på marken (tomater, agurker og andre grøntsager, der har været dyrket i drivhus, er mindre udsat for radioaktivt nedfald). Grundig skylning kan kun delvis formindske risikoen. Efter et stykke tid vil den radioaktive fare være at finde i selve planterne og i dyrene. Mælken kan være forurenet. Hønseriernes produkter er mere sikre end fritgående hønseavl. Fisk kan være forurenede. Friske jordbær kan være forurenede - og jordbær på dåse kan være et bedre alternativ(9265s162).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvilke ændringer af planter kan radioaktivitet give?
Monstrøst store blade eller miniatureblade, fejlfarvning osv.Celleradiobiologi-forskeren Boris Sorotjinskij fra Institut for cellebiologi og genetik i Kiev, Ukraine, fortæller, at IAEA og WHO kun meldte om, at radioaktivitet kunne give grå stær og skjoldbruskkirtelkræft, og at andre mulige eftervirkninger ikke blev anerkendt på grund af manglende statistiske data (ref.9272s155). I lang tid var det nærmest en officiel opfattelse, at Tjernobyl ikke forårsagede genetiske ændringer.
Boris Sorotjinskij fortæller imidlertid, at der var tydelige (og naturligvis genetiske) ændringer, såsom at planter blev deforme, kunstigt gule eller på anden måde unormale (ref.9272s156). Det drejede sig om alle planter, og f.eks. både nåletræer og løvtræer. Løvfældende træer fik forstørrede blade. Nogle egeblade kunne være 10 gange større end normalt. Grannåle kunne omvendt være 3-4 gange mindre end normalt. I de mest forurenede steder - nemlig hvor man har deponeret højradioaktivt affald - kan man se morfologiske ændringer i fyrretræerne (ref.9272s156).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor giftigt er plutonium?
Plutonium udsender alfastråling, og er derfor især farligt inde i kroppen. Det udskilles meget dårligt, dvs. bliver i kroppen.Plutonium er yderst giftigt, hvis det indåndes. Det udsender alfastråling og forbliver i kroppen resten af livet. Plutonium er moderat giftigt, hvis det spises eller absorberes gennem huden. Hvis det ikke optages i kroppen, er det ikke særlig farligt, idet det hovedsagelig udsender alfastråler, som f.eks. ikke trænger igennem papir.
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor langt rækker alfastråling i luft?
Nogle centimetreAlfastråling (heliumkerner) har en rækkevidde på nogle centimeter i luft. (ref.9264s14)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor langt rækker betastråling i luft?
Nogle metreBetastråling (elektroner) har en rækkevidde på nogle meter i luft. Denne stråling kan trænge nogle millimeter ind i hud. (ref.9264s14)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor langt rækker gammastråling?
Nogle hundreder meter eller få kilometre i luft. Kan trænge gennem et vindue.Gammastråling (en type af elektromagnetisk stråling) kan trænge igennem vinduesglas og igennem menneskeligt væv. En ydermur af beton eller mursten svækker gammastråling. I luft halveres strålingsintensiteten på mindre end 100 meter. Den samlede rækkevidde af gammastråling regnes i praksis for maksimalt et pr. kilometer i fri luft. (ref.9264s14)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor langt væk fra en atomulykke kan mælk være forurenet?
Over 1000 km.Efter Tjernobyl blev mælk forbudt i Sverige 1280 km fra atomulykken og i Polen 640 km fra atomulykken(9265s180).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor meget øges sandsynligheden for kræft pr. dosis ekstra radioaktiv stråling?
1 millisievert antages at øge kræftrisikoen med 1/55 promille.Ifølge BEIR-rapporten fra 1972 (af Komiteen vedrørende Biologiske Virkninger af Ioniserende Stråling, nedsat af det amerikanske Videnskabernes Akademi samt det Nationale Forskningsråd - National Research Council) øges den normale sandsynlighed for at få kræft med 0,018% for hver rem radioaktiv stråling, som personens krop absorberer. Da 1 rem = 10 millisievert betyder det, at 1 millisievert øger kræftsandsynligheden med 0,0018% eller at 1 sievert ville øge kræftsandsynligheden med 1,8% (ref.9268s62).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvor tit har atomreaktoruheld været tæt på?
F.eks. omkring 17 gange årligt i USA i perioden 1969 til 1979 ifølge en undersøgelse.I 1982 viste en amerikansk regeringsundersøgelse, at der havde været 169 uheld i USA, der kunne have ført til en nedsmeltning - alene imellem 1969 og 1979. Der var nogle gange, hvor det havde været meget tæt på(9265s78). Den 5. okt. 1966 smeltede en del af atombrændslet i kernen i Enrico--Fermi I reaktoren lige uden for byen Detroit - en forsøgsreaktor, hvor spaltningen skete "hurtigt", dvs. med hurtige neutroner, idet reaktoren ikke indeholdt nogen moderator. Kort før katastrofen ville have indtrådt standsede processen af sig selv - ingen vidste hvad de skulle gøre(9265s78).
Den 22. marts 1975 tændte en elektriker og hans assistent på Browns Ferry Kraftværket i Alabama et stearinlys i et forsøg på at kontrollere, om tætningerne omkring kablerne under kontrolrummet var i orden. Værket var netop blevet indviet som verdens dengang største. Stearinlyset satte ild i kablerne (som dengang var af brandbart materiale), og det udviklede sig til en kæmpebrand, der hærgede i 7 timer og som satte alle de fem nødkølesystemer i den ene reaktor ud af drift(9265s78). (Yderligere fejltagelser ved Brown Ferry atomkraftværkets brand: Vagten ventede 10 minutter med at ringe til brandvæsenet, derefter ringede han først til et forkert nummer. Brandvæsenet fik i adskilllige timer forbud mod at bruge vand i stedet for kemikalier - da vandslukning blev tilladt blev branden slukket på 20 minutter; (ref.9268s77). Denne hændelse viser de nærmest uforudsigelige menneskelige fejl, som kan ske, men der skete ikke radioaktivt udslip).
Tremileø-reaktoren var kun mellem en halv time og en time fra en total nedsmeltning - og det blev vurderet, at man kun havde undgået total nedsmeltning ved rent held. En atomsikkerhedsingeniør udtalte efterfølgende, at operatørerne kun have oplevet nødsituationer via en simulator, og den ægte vare kan se helt anderledes ud. Desuden har operatøren måske kun sølle 60 sekunder til at handle i (9265s79).
Det indiske Tarapur-atomkraftværk i Maharashtra havde 344 unormale hændelser i dets første 11 år, og i 1980 forlød det, at værket var tæt på at smelte ned. Dele af værket, hvortil ansatte formentlig burde kunne opholde sig, var blevet så radioaktive, at et menneske her villle modtage en dødelig dosis radioaktivitet i løbet af ganske få minutter (9265s86). Værket har flere gange udsendt radioaktiv forurening. Andre indiske atomkraftværker har også et dårligt rygte. Et atomkraftværk Kota i Rajastan blev efter Tarapur anset for verdens mest forurenede atomkraftværk (9265s86).
Inspektører fra Det Internationale Atomenergi Agentur fandt 4000 fejl og mangler ved en planlagt atomreaktor på Philippinerne(9265s86).
Den franske regering har indrømmet, at man var tæt på en katastrofe, da der skete uheld i 1984 på et atomkraftværk ved Bugey nær grænsen til Schweiz(9265s177).
Da reaktoren i Davis Besse, USA, i 1977 var udsat for, at en aflastningsventil ikke lukkede, men forblev åben, og operatørerne reagerede ved at øge trykket ved at indsprøjte vand, skete der ikke noget. Ventilen lukkede efter 20 minutter. Men senere konkluderede en rapport, at det heldige udfald skyldtes, at anlægget kun kørte med 9% effekt, og at det ikke alene var muligt, men sandsynligt, at der var sket skade på brændslet, hvis værket havde kørt på fuld effekt. Efterfølgende skete der den fejl, at denne information ikke blev anvendt på andre tilsvarende atomkraftværker.
Tjernobyl-ulykken var også tæt på en større ulykke. Hvis temperaturen i den brændende grafit nåede 3800 grader, ville det kunne udløst endnu en eksplosion. Den varme grafit havde tilsyneladende smeltet reaktorens 1700 rør med uranbrændstof. Den smeltede uran og grafit kunne brænde sig gennem den 1,5 tykke betonplade og derefter komme i forbindelse med et vandreservoir under reaktoren, og hvis blandingen kom i forbindelse med vand kunne en kritisk masse opstå - den kritiske masse kunne potentielt være på 1400 ton, og hvis det kom til en eksplosion ville styrken ligge på 3-5 megaton, hvilket kunne destuere byer, bl.a. Minsk, der ligger i en afstand af 320 km fra Tjernobyl. (Citat af Vasilij Nesterenko, leder af de Hviderusske Institut for Strålingssikkerhed BELRAD, Minsk, Hviderusland; ref.9272s53). (ref.9265s78)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvordan beskytter man sig mod indånding af radioaktive partikler?
Et vådt klæde for næse og mund - men især ved at opholde sig indendørs.Et vådt klæde for næse og mund nedsætter indåndingen af radioaktive partikler. Indtagelse af iodtablet nedsætter optagelsen af radioaktiv iod. Desuden er den mest effektive beskyttelse at gå inden døre og lukke vinduer. Den ydre strålingsdosis fra nedfald nedsættes til mellem 1/4 og 1/10, dvs. 75-90% reduktion, ved at man går indendørs (tallet afhænger af husets byggematerialer). Den direkte stråling fra den radioaktive skys passage nedsættes kun til 1/5 - 1/2, dvs. 50-80% reduktion, fordi taget typisk beskytter mindre mod stråling end mure. (ref.9264s17)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvordan fører man radioaktivitet ud af kroppen?
Der var bl.a. en opfattelse af, at kaviar kunne fjerne radioaktivitet.I Sovjetunionen opstod mærkelige opfattelser af, hvordan man kunne føre radioaktivitet ud af kroppen. I april 1990 var der et stort TV-indsamlingsprogram for Tjernobyl-ofrene, hvor gruppen fra Hviderusland fik foræret 100 kilogram kaviar fra Fjernøsten, fordi man mente, at kaviar var med til at føre radioaktivitet ud af kroppen (ref.9272s165). (I øvrigt: Da kaviaren var på vej, fik lederen af den NGO-organisation, som havde fundet ud af, at landsbyen var blevet snydt for evakuering, besked på, at kaviaren skulle afleveres til byens administration, som så ville stå for fordelingen af kaviaren).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvordan virker plutonium i kroppen?
Som jern.Plutonium behandles af kroppen som om det var jern på grund af dets kemiske lighed. Plutonium - der ikke findes naturligt i naturen - fordeles via blodsystemet i kroppen til voksende celler og kan fremkalde blodsygdomme og kræft (ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvordan virker strontium-90 i kroppen?
Som calcium.Strontium-90 behandles af kroppen som om det var calcium (der bl.a. indgår i knogler, men også i celler) på grund af dets kemiske lighed. Strontium-90 fordeles i knoglestrukturen og kan derfor fremkalde leukæmi (idet blodcellerne dannes i de store knogler), men strontium-90 kan også fremkalde andre kræftsygdomme og talrige andre helbredsproblemer (ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvornår bør man evakuere?
Hurtigst muligt, men ikke medens den radioaktive sky passerer.Man bør undgå evakuering under passage af den radioaktive sky. Under evakuering er folk nemlig mindre beskyttet mod stråling, end hvis de blot opholder sig indendørs. (ref.9264s17)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Hvornår opstår akutte strålingsskader?
½ sievert på hele kroppen.Akutte skader ved stråling på kort tid (dvs. timer eller dage) kan give opkastning/kvalme/forbigående træthed og appetitløshed ved 500 millisievert på hele kroppen, risiko for dødsfald ved 1000 millisievert på hele kroppen (men momentan helkropsdosis på 4000-5000 millisievert giver stadig 50% sandsynlighed for at overleve, hvis personen får en beskeden medicinsk behandling), risiko for dødsfald ved 5000 millisievert på lungerne og hæmmet hormonproduktion ved 5000 millisievert på skjoldbruskkirtlen. Dog er børn mere følsomme i skjoldbruskkirtlen. Akut ophør af skoldbruskkirtlens hormonproduktion kræver mindst 500.000 millisievert. Hvis denne dosis modtages over længere tid, er virkningerne mindre.
Symptomerne ved helkropsdosis af 750 millisievert er let hovedpine, kvalme, opkastning (hos 5%). Symptomerne ved helkropsdosis af 750-2000 millisievert er hovedpine, kvalme, opkastning (hos 50%).
Symptomerne ved helkropsdosis af 2000-4500 millisievert er hovedpine, kvalme, opkastning, diarré (få tilfælde), under 50% dødelighed.
Symptomerne ved helkropsdosis af 4500-6000 millisievert er svær hovedpine, kvalme, voldsomme opkastninger, diarré, feber, dødelighed over 50%.
Symptomerne ved helkropsdosis over 6000 millisievert er langvarige opkastninger, diarré, feber, udmattelse, kramper, dødelighed nær 100%.
Ved en skjoldbruskkirteldosis på 200.000 millisievert skønnes det, at halvdelen af de bestrålede personer har varigt nedsat hormonproduktion 5 år efter bestrålingen, og ved 25.000 millisievert vil ca. 125 ud af 10.000 bestrålede personer få nedsat hormonproduktion (ref.9264s16)
A-kraft sikkerhed: Stråling
Kan planter bruges til at fjerne radioaktiv forurening?
Ærteblomstrede planter er gode hertil, f.eks. Hvid Kløver.En skolelærer i Hviderusland har gennem fire år lavet forsøg, hvor han såede 10 forskellige planter af ærteblomstfamilien og målte radioaktiviteten i jorden om foråret og om efteråret, efter at planterne havde vokset i jorden. Han målte også radioaktiviteten i planterne.
Konklusionen var, at mange planter optager de radioaktive stoffer. Lupin suger godt, men vil så ikke kunne bruges til foder bagefter. Almindelig kløver suger også godt, men det er en toårig plante. Han valgte derfor i stedet den flerårige Hvid Kløver. Den overlever godt, selv om der skulle blive trampet på den. Den er proteinrig og kan spises af alle husdyr, og den giver en god honning.
A-kraft sikkerhed: Stråling
Kan bakterier bruges til at fjerne radioaktiv forurening?
Forsøg viser, at bakterier kan fjerne cæsium fra forurenet jord.Se videoen her. Fototropiske bakterier kan optage cæsium. Negative ioner på bakterierne tiltrækker de positive cæsiumioner. Når bakterier blandes med cæsium en vandig opløsning fjernes cæsium fra opløsningen. Den japanske forsker bag metoden ønsker at afprøve metoden på jord ved Fukushima.
.
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for carbon 14C ?
5600 år med 174 GBq/gramcarbon 14C har en halveringstid på 5,6·10(3) år og en specifik aktivitet på 173,9 milliarder becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for cobolt 60Co ?
5 år med 43.300 GBq/gramcobolt 60Co har en halveringstid på 0,5·10(1) år og en specifik aktivitet på 43,3 million million becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for cæsium 137Cs ?
30 år med 3200 GBq/gramcæsium 137Cs har en halveringstid på 3,0·10(1) år og en specifik aktivitet på 3,2 million million becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for iod 131I ?
8 år med 4.700.000 GBq/gramiod 131I har en halveringstid på 0,8·10(1) dage og en specifik aktivitet på 4,7 million milliard becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for natrium 24Na ? ?
1,5 år med 329.300.000 GBq/gramnatrium 24Na har en halveringstid på 1,5·10(1) timer og en specifik aktivitet på 329,3 million milliard becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for plutonium 239Pu ?
24000 år med 2,3 GBq/gramplutonium 239Pu har en halveringstid på 2,4·10(4) år og en specifik aktivitet på 2,3 milliarder becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for radium 226Ra ?
1600 år med 36 GBq/gramradium 226Ra har en halveringstid på 1,6·10(3) år og en specifik aktivitet på 35,6 milliarder becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for strontium 90Sr ?
28 år med 5400 GBq/gramstrontium 90Sr har en halveringstid på 2,8·10(1) år og en specifik aktivitet på 5,4 million million becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for tritium 3H ?
12 år med 366.300 GBq/gramtritium 3H har en halveringstid på 1,2·10(1) år og en specifik aktivitet på 366,3 million million becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling - halveringstid
Hvad er halveringstiden og den specifikke aktivitet for uran 235U ?
700 mill. år med 81 kBq/gramuran 235U har en halveringstid på 7,1·10(8) år og en specifik aktivitet på 81,4 tusinde becquerel pr. gram (ref.9292s9)
A-kraft sikkerhed: Stråling : millisievert
Hvor stor er arbejdstageres bestråling?
Den stråling, som arbejdstagere modtager, er typisk op til 5 millisievert pr. år.Den stråling, som arbejdstagere modtager, er 0,5 - 5 millisievert (i gennemsnit i verden 0,002 millisievert pr. person). (ref.9254s58)
A-kraft sikkerhed: Stråling:
Hvad er den anbefalede øvre grænse for tilladelig bestråling?
50 mSv pr. år for atomkraftarbejdere og 1 mSv pr. år for andre.ICRP's anbefaling for højest tilladte bestråling (1989-anbefalingerne) er 50 millisievert pr. år for atomkraftarbejdere - og 1 millisievert pr. år (som gennemsnit over livet, men højest 5 millisievert på ét år) for personer, der ikke lige er atomkraftarbejdere. ICRP er International Commission on Radiological Protection. (ref.9254s37)
A-kraft sikkerhed: Stråling: baggrund
Hvad er den naturlige baggrundsstråling?
1-2 millisievert pr. år, men visse steder meget mere.Afhængig af undergrundens indhold af radioaktivt strålende stoffer er den naturlige baggrundsstråling på mellem 1-2 millisievert pr. år (= 100 og 200 mrem pr. år). [Bemærk at man undertiden medtager de gennemsnitlige medicin-betingede bestrålinger i begrebet "den naturlige baggrundsstråling"] (ref.9250s31)
A-kraft sikkerhed: Stråling: halveringstid
Hvad er halveringstiden for plutonium-239
24.000 årHalveringstiden for plutonium-239 er 24000 år. Affald med dette stof vil være farligt for mennesker i ca. 200.000 år. (ref.9250s32)
A-kraft sikkerhed: Stråling: halveringstid
Hvor stor er halveringstiden for cæsium-137
30 år.Halveringstiden for Cæsium-137 er 30 år (ref.9250s654). En gennemsnitlig atomreaktor laver 500 curie cæsium-137 om året(ref.9251s180). )
A-kraft sikkerhed: Stråling: halveringstid
Hvor stor er halveringstiden for strontium-90
28 år.28 år (ref.9250s654)
A-kraft sikkerhed: Stråling:lavdosis
Hvad er virkningen af en lille mængde stråling?
Det er muligt at mindre strålingsmængder har relativt mindre skadevirkning, men det har ikke kunnet bekræftes. Grænserne for acceptabel dosis er flere gange sat ned, dvs. strammet.Der er ikke enighed om, hvorvidt der findes en dosisgrænse, hvorunder radioaktiv stråling ikke er skadelig. I den første halvdel af 1900-tallet havde Interrnational Commission on Radiological Protection (ICRP) ellers antaget, at der findes en sådan nedre dosisgrænse. I midten af 1950'erne erkendte ICRP på baggrund af biologisk forskning, at en sådan dosisgrænse nok ikke eksisterer. Det førte til, at begrebet "tolerancedosis" blev udskiftet med begrebet "maksimal tilladelig dosis" eller "acceptabel dosis" (Bulletin of the Atomic Scientists sep 1971 side 17-24, her side 19).
I 1963 igangsatte Atomenergikommissionen et projekt, der skulle vurdere risikoen ved radioaktiv stråling.
Projektet blev udført af John W. Gofman, der var kemiker og mediciner og leder af den biomedicinske afd. på Lawrence Radiation Laboratory i Californien, samt Arthur R: Tamplin, der var biofysiker og forskningsmedarbejder ved samme laboratorium. Seks år senere, i 1969, fremlagde de deres konklusioner. De fokuserede på den dosis-guideline, som den regulerende myndighed, Federal Radiation Council, havde fastsat i 1959, og ifølge hvilken en gennemsnitsdosis på 1,7 milligray pr. år (= 170 millirad pr. år) var tilladelig [svarende til ekstra 5 rem over 30 år]. Gofman og Tamplin nåede frem til, at denne dosis ville medføre 32.000 ekstra tilfælde af kræft og leukæmi pr. år (år efter år) i USA's befolkning.
På den baggrund foreslog de, at denne guideline nedsattes med en faktor ti - samt at Atomenergikommissionens dobbeltrolle som udvikler af atomkraft og beskytter af befolkningen blev ændret til, at disse to modstridende opgaver blev varetaget af to adskilte myndighedsorganer [John W: Gofman og Arthur R. Tamplin: "Poisoned Power. The Case Against Nuclear Power Plants". Emmaus: Rodale Press Inc. 1971, 368 sider, her side 97].
I 1972 udkom den såkaldte BEIR-rapport, på initiativ af det nyoprettede EPA (Environmental Protedction Agency) i USA. Heri konkluderede uafhængige forskere, at de ekstra 1,7 gray/år (5 rem pr. 30 år) ville medføre mellem 3000 og 15000 ekstra kræfttilfælde pr. år, mest sandsynligt 6000 ekstra tilfælde pr. år. En konklusion på disse diskussioner var, at Atomenergikommissionen måtte opgive sin dobbeltrolle(ref.9250s34-37).
Prof. Karl Morgan, der er tidligere formand for IPCR (Den Internationale Strålebeskyttelses Kommission) har sammen med prof. Joseph Rotblat, den tidligere præsident for Det Britiske Radiologiske Institut, i artikler i Bulletin of the Atomic Scientists beskrevet, at ganske små strålingsdoser har en kræftfremkaldende virkning, der er større end hidtil antaget. På den baggrund foreslog de (ifølge prof. Ove Nathans artikel i Politiken 27.dec.1978), at dosisgrænsen for ansatte i atomindustrien og andre, der arbejder med stråling, skulle nedsættes fra de tilladte 50 millisievert (5 rem) pr. år til 25 millisievert (2,5 rem) pr. år. Rotblat mente, at dosis skulle nedsættes til 10 millisievert (1 rem) pr. år.
Omvendt foreslog man i BEIR II og den efterfølgende BEIR III rapport fra 1981 (Biological Effects of Ionizing Radiation), at virkningerne ved lavere doser var mindre end ved en liniær sammenhæng, og ikke højere end ved en liniær sammenhæng (ref.9250s621,622).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Anerkendte Sovjetunionen et erstatningsansvar over for nabolandene efter Tjernobyl?
Nej, USSR hævdede, at strålingen i nabolandene var ufarlig og at disse landes modforholdsregler var unødvendige.Sovjetunionen hævdede, at strålingsforureningen over nabolandene var uskadelig, og at de modforholdsregler, som nabolandene foranstaltede ved Tjernobyl-ulykken derfor var unødvendige og at Sovjetunionen derfor ikke havde noget erstatningsansvar(ref.9267s111). Før Tjernobyl havde man ikke forventet, at virkningerne af ulykken kunne være så vidt udbredt og have så stor tidsmæssig varighed (ref.9267s112).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Blev radioaktiv forurening holdt skjult i Frankrig?
Ja, man opfandt løgne og et falsk højtryk.Frankrig havde på grund af deres vinmarker og landbrug samt massive satsning på atomkraft grunde nok til at fortie radioaktiv forurening fra Tjernobyl, da skyen tog vejen over Frankrig mod England. Det lykkedes en borgergruppe at få en dommer til at beordre ransagning af dokumenter, som kunne vise, om fortielser var foregået. Der synes at have foregået ting i Frankrig, såsom at oplyse om væsentlig mindre radioaktivitet, end der faktisk måltes (ref.9272s184,185). De franske vejrudsigter blev forfalsket kort efter Tjernobyl-ulykken - man viste et falsk højtryk og fortalte på TV en løgn om, at højtrykket forhindrede den radioaktive sky i at krydse Rhinen til Frankrig (ref.9272s184-185).
På et møde i maj 1986 holdt præsident Francois Mitterand et hemmeligt møde med ministrene, hvor de fik direkte ordre om ikke at informere befolkningen (ref.9272s185).
Professor Pierre Pellerin var i 1986 leder for Det franske direktorat for atomsikkerhed. Regeringen havde kun givet dette ene institut ansvaret for at måle radioaktivitet i landet, og målingerne blev derfor aldrig tjekket af andre instanser (ref.9272s184). Desuden huskes denne professor for, at han tog afstand fra, at man evakuerede befolkningen i nærheden af atomkraftværket i Tjernobyl - han mente at doserne var for små til at retfærdiggøre en evakuering (ref.9272s184).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Bliver radioaktiviteten efterhånden mindre i jorden efter Tjernobylulykken?
97% cirkulerer.På grænsen mellem Ukraine og Hviderusland er jordene sumpede og spagnumfyldte, hvilket medfører en meget høj mobilitet af de radioaktive stoffer fra jorden til planterne, og forskere anslår, at 97% af radioaktiviteten cirkulerer mellem tørvejorden og planterne (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Er der radioaktivitet i luften uden for den lukkede zone omkring Tjernobyl?
Ved jordfygning og skovbrand.Pløjning, jorderosion og skovbrande truer lejlighedsvis med at bringe radioaktiviteten i jorden op i luften (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Er det korrekt at Tjernobyl manglede en reaktorindeslutningskonstruktion, som findes på vestlige værker?
Egentlig ikke, idet der var et stål- og et beton-indeslutningslag i Tjernobyl.Nogle af de sovjettiske atomkraftværker, bl.a. Tjernobyl, havde en indeslutningskonstruktion (9265s185), og nogle amerikanske atomkraftværker mangler en sådan indeslutning (9265s185). Tjernobyl have to indeslutningslag, hvoraf et var af stål og det andet af beton. Det første kunne modstå et tryk på 27 psi og det andet 57 psi (pound pr. kvadrattomme). De fleste reaktorindeslutninger - af hvilke nogle er af stål og andre er af armeret beton - er bygget til at modstå mellem 45 og 60 psi, men mindst to kraftværker i USA har indeslutninger, der kun tåler 12 og 15 psi(9265s186).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Er radioaktiviteten efter Tjernobyl et problem for drikkevandsforsyningen?
Dnepr-floden med bifloder, og dermed vandforsyningen.Der er en langsom radioaktiv forurening af især Dnepr-floden og dens bifloder, og dette kan true vandforsyningen for millioner af mennesker i de kommende årtier (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Fik folk at vide, at de ikke måtte spise den lokale mad?
Ja, i nogle tilfælde 2 år forsinket.I Tjetjersk-regionen i Hviderusland fik folk først i 1988, to år efter Tjernobyl-ulykken, at vide, at de ikke måtte spise den lokalt producerede mad (ref.9272s164).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Fik Hviderusland udenlandsk hjælp?
Hviderusland nægtede i hvert fald i nogle tilfælde at modtage udenlandsk hjælp bortset fra penge.Da japanerne, som havde erfaringer med Hiroshima og Nagasaki, tilbød hjælp til Hviderusland, svarede administrationen, at de kun ville have penge og selv kunne organisere det hele lokalt (ref.9272s166).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Findes der grafit-modererede A-værker i Vesten?
Der findes i hvert fald to i USA.Grafit er faktisk også i anvendelse i USA, idet et af atomkraftværkerne ved Hanford i staten Washington er grafitmodereret og et andet er placeret ved Savannahfloden i South Carolina.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Fortsatte eksporten af landbrugsvarer efter Tjernobyl-ulykken?
EU forbød import fra østbloklandene, men undtog Østtyskland.Tjernobyl-ulykken skete d. 26. april 1986. Den 10. maj 1986 besluttede EF at forbyde import af friske madvarer fra Sovjetunionen, Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Bulgarien og Joguslavien indtil udgangen af maj måned - ulogisk nok undgik Østtyskland forbudet efter pres fra Vesttyskland (9265s157). Østbloklandene tabte derved næsten 1 milliard dollar i tabt eksport.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Fortsattes driften af de tre ikke-havarerede reaktorer i Tjernobyl?
Ja, frem til år 2000.Frem til år 2000 benyttede man de tre ikke-havarerede reaktorer i Tjernobylværket til at lave strøm (9272s72). Der var ansat 11.000 mennesker i den radioaktive, afspærrede zone. Arbejderne pendlede til en ukrainsk by, Slavutitj, 50 km fra værket. Efter nedlukningen af værket tog det 15 år, før alt var afkølet - på grund af henfaldsvarmen (9272s72). Man kan ikke fjerne atombrændslet i den havarerede reaktor 4 i de næste 100 år. Det betyder, at man har brug for vedligeholdelse i de næste 100 år.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Fungerede nødkølesystemet i Tjernobyl ikke?
Nødkølesystemet kunne ikke nå at virke.Ingeniørerne havde ikke forudset den type havari, som skete i Tjernobyl. Eksplosionen skete hurtigere end nødkølesystemet kunne virke, og eksplosionen skete ikke det sted, hvor man troede at noget kunne gå galt (nemlig som en lækage i de vandrette trykrør nær bunden af reaktoren(9265s128).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl forurenet fiskene?
Opkoncentreres i fisk, og ophobes i slam.Eftersom radioaktive stoffer er blevet koncentreret i bundslammet i søer og damme sker der til stadighed en radioaktiv forurening af fiskene, som viderebringes til de mennesker, som spiser fiskene (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl forurenet grundvandet?
10-100 gange forhøjet radioaktivitet.Den gennemsnitlige koncentration af radionuklider i grundvandet er steget 10-100 gange (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført diabetes?
I området steg forekomsten af sukkersyge med 28%, årsagen kan ikke påvises.UNICEF har rapporteret, at i perioden 1990-94 voksede hyppigheden af diabetes i de ramte områder med 28% (ref.9272s189). (At det skyldes radioaktivitet kan ikke bekræftes).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført fertilitetsproblemer?
Unge mænd fra Ukraine skulle have den højeste ufrugtbarhed i verden.Halvdelen af alle ukrainske mænd mellem 13 og 29 år har fertilitetsproblemer, hvilket er den højeste ufrugtbarhedsfrekvens i verden (ref.9272s188).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført genetiske sygdomme?
Kromosomskader hos børn er 7-doblet ifølge en israelsk-ukrainsk undersøgelse.I 2001 offentliggjorde Royal Society of Medicine i London en israelsk-ukrainsk undersøgelse, som konkluderede, at antallet af kromosomskader blandt børn af Tjernobyl-likvidatorer er 7 gange højere end hos de af deres søskende, der er født før Tjernobyl-ulykken (ref.9272s188).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført hjertekarsygdomme?
I området steg forekomsten af psykiske lidelser med 43%, årsagen kan ikke påvises.UNICEF har rapporteret, at i perioden 1990-94 voksede hyppigheden af hjertekarsygdomme i de ramte områder med 43% (ref.9272s189). (At det skyldes radioaktivitet kan ikke bekræftes). Hjertesygdomme i Hviderusland er firedoblet siden katastrofen som følge af ophobning af radioaktivt cæsium i hjertemusklen, og der er rapporteret om høj hyppighed af multidefekter i hjertet - en tilstand, som er kendt som "Tjernobyl-hjerte" (ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført knogleskader?
Ja, en fordobling hos børn en halv snes år efter ulykken.I midten af 1990'erne var de onkologiske sygdomme (knoglesygdomme) fordoblet hos børn i Ukraine siden 1986 (ref.9272s188).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført leukæmitilfælde?
Ja, ifølge bl.a. en amerikansk-ukrainsk forskning.Flere end 10.000 børn fra Ukraine har været i Cuba for at blive behandlet for leukæmi og andre sygdomme (ref.9272s188). En amerikansk-ukrainsk peer-review vurderet undersøgelse fra 2001 konkluderede, at der var en markant højere hyppighed af "akut lymfoblast-leukæmi" blandt børn i det nordlige Ukraine sammenlignet med det relativt ikke-forurenede sydlige Ukraine - og at blodprøver fra børn viste, at de var blevet bestrålet i livmoderen (ref.9272s188). I 2005 rapporterede lokale børnelæger med speciale i kræft, at der var en betydelig vækst i "akut lymfoblast-leukæmi" blandt børn i de mest isolerede og mest forurenede landsbyer langs den hviderussiske grænse (ref.9272s188).
I Goel-regionen i Hviderusland (der ligger tættest på Tjernobyl) er hyppigheden af leukæmi øget 50% blandt børn og voksne(ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført muskelsygdomme?
I området steg forekomsten af muskellidelser med 62%, årsagen kan ikke påvises.UNICEF har rapporteret, at i perioden 1990-94 voksede hyppigheden af muskelsygdomme i de ramte områder med 62% (ref.9272s189). (At det skyldes radioaktivitet kan ikke bekræftes).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført psykiske lidelser?
I området steg forekomsten af hjerte/kar-sygdomme med 43%, årsagen kan ikke påvises.UNICEF har rapporteret, at i perioden 1990-94 voksede hyppigheden af psykiske lidelser i de ramte områder med 43% (ref.9272s189). (At det skyldes radioaktivitet kan ikke bekræftes).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyl medført stigning i den samlede forekomst af kræft?
I området steg forekomsten af kræft med 40% i Hviderusland, årsagen kan ikke påvises.Et schweizisk studie rapporterede om en 40% stigning inden for alle kræftformer samlet i Hviderusland i perioden 1990-2000 (ref.9272s189). (De fleste strålingsforårsagede kræfttyper viser sig ikke før efter 10-20 år, og kræftspecialister frygter, at nye kræftsygdomme kan dukke op efter 20-30 år (ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Har Tjernobyt givet sygdomme hos husdyrene?
Leukæmi hos kvæg.I 2006 (20 år efter Tjernobylulykken) udsendte dyrlæger i Rivne-provinsen advarsler om, at næsten to-trediedele af malkekøerne i de nordlige, forurenede landsbyer i Ukraine lider af leukæmi som følge af radioaktiv forurening, samt at man ikke burde bruge mælk fra disse køer (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Havde der været ulykker på Tjernobyl før 1986-katastrofen?
Der har været tidligere radioaktivt udslip flere gange.Undersøgelser af asfalten i byen Pripjat viser gentagne lag - som i en lagkage - af forurenede og uforurenede lag. Hver gang der har været udslip fra Tjernobylværket, har man altså lagt et nyt, uforurenet lag asfalt ovenpå (9272s89).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hjælper vodka mod stråling?
Nej.Den er populært at tro, at vodka hjælper mod stråling, men vodka hjælper ikke mod stråling (ref.9272s108).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Holdt de franske og britiske myndigheder information om Tjernobyl hemmelig?
Frankrig holdt de forhøjere radioaktivitetsmålinger skjult og i England fortiede man, at visse egne var særlig ramt.Frankrig indrømmede senere, at der var blevet målt radioaktivitet på op til 400 gange den normale baggrundsstråling, men at resultaterne var blevet holdt skjult(9265s176,234). Det britiske landsbrugsministerium udsendte gennemsnitlige strålingsniveauer i mælk, hvorved man fortiede de langt højere mængder, der var måt i visse egne af landet(9265s234).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad betød radioaktiviteten fra Tjernobyl for lapper / samer med rensdyr?
Ændret livsstil - man kunne ikke mere slagte, når man ville, men kun på bestemte tidspunkter - og fik kun kompensation, hvis kødet blev solgt. Man måtte investere i køleanlæg til kødet. Dyrene skulle nu have tørfoder før slagtning.Radioaktiviteten blev opsuget i de lav (bl.a. rensdyrlav) som rensdyr æder. Mange rensdyr måtte slås ned. Den svenske stat gav kompensation, men hele den ældgamle kultur blev truet. Der kom også ekstra arbejde, fordi rensdyrene nu skulle have specielt foder, så de ikke absorberede for meget cæsium, og medens man tidligere kunne slagte dyrene, når man ville, måtte man nu kun slagte dyrene på bestemte tidspunkter af året. Alt skulle pludselig planlægges efter nye mønstre. Samerne måtte nu investere i store køleanlæg for at kunne opbevare kødet efter slagtningen. 20 år efter var situationen den samme.
Samerne får kompensation for det ekstra foder, men først efter at kødet er solgt - så hvis kødet ikke bliver solgt, er der ingen kompensation. Hvis man ikke giver dyrene tørfoder, må man ikke sælge dem.
I 2003 steg mængden af cæsium pludselig i de laplandske fjelde. Mange samer måtte så slagte og begrave deres dyr, denne gang uden kompensation. Årsagen til stigningen i 2003 mener forskerne skyldtes den store mængde svampe dette år.
Samerne var ikke sikker på, at det var årsagen, fordi fisk også måtte kasseres (ref.9272s144).
I 1986 troede man, at det højeste niveau, som man ville finde, var 300 becquerel, men året efter blev fødevarestandarderne ændret til 1500 becquerel (ref.9272s145).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad betød Tjernobyl for fåreavlerne i Wales?
At fårene ikke kunne sælges, ikke måtte slagtes, eller flyttes, og at der fremover skulle ansøges om målinger udført af officielt målepersonale før hver slagtning.Wales ligger 2300 km fra Tjernobyl, men på grund af regnvejr, da den radioaktive sky passerede, er der stadig 25 år efter en del radioaktivitet på markerne, hvor fårene græsser. Skyen havde været over alperne og Frankrig, før den nåede Storbritannien seks dage senere. I løbet af et par dage regnede skyens cæsium-indhold ned over Wales, Cumbria (med Lake Distriktet) og det sydlige Skotland.
I juni 1986 fandt man ud af, at der i de højest beliggende områder i bjergene var små områder, hvor forureningen overskred de tilladte grænser.
I et område på 4100 kvadratkilometer blev det forbudt at flytte får eller at slagte dem. Der var to millioner får i området. I fårekødet måltes op til 4216 becquerel pr. kg.
5100 gårde i den nordlige Wales fik pålagt restriktioner. Fårene måtte ikke flyttes til andre græsgange. Efter et stykke tid var der derfor ikke mere græs til dem at spise. Forårs-lam måtte ikke slagtes. Derfor kom de to generationer hurtigt til at konkurrere om det græs, der var tilbage. Dyrene måtte fodres med hø og ensilage, som skulle have været brugt som vinterfoder.
Dyrene kunne ikke sælges, fåreavlerne blev frustrerede og gik i demonstration. En fåreavler fortæller, at fra april til september vidste han ikke, om han var bankerot eller kunne køre driften videre. Efter at autoriteterne var blevet råbt op, fik man etableret et system, hvor fårene kunne blive scannet for forureningen, og det blev fastlagt at dyrene kunne sælges, hvis forureningen var under et bestemt niveau. Kødet var dog svært at sælge og måtte sælges til nedsat pris på grund af manglende tillid hos forbrugerne. Scanningssystemet var først helt på plads i december, og 20 år efter var det stadig kompliceret at være fåreavler disse steder. Der skal ved hver slagtning ansøges om, at folk fra landbrugsministeriet kan komme ud med målere. Instrumentet placeres på fårets ryg, og instrumentet printer en udskrift ud med resultatet. De dyr, der har over 1000 becquerel pr. kg, bliver mærket med rød maling på dyrets nakke. Får med rød mærkning kan kun slagtes, hvis de scannes nærmere, hvorefter de øremærkes. Dyr uden denne øremærkning må de ikke slagtes.
I 1987 steg antallet af fødsler med lavere fødselsvægt. I 1989 kunne man se en stigning i kræft hos walisiske børn i forhold til de mindre forurenede områder. Der er ifølge videnskabelige rapporter 20% flere kræfttilfælde i Wales efter 10 år(ref.9272s48). Der er meget spagnum (tørvemos) i jorden, og cæsium har tendens til at cirkulere fra jord til planter og retur i den slags jord, hvor det ikke bliver bundet til jorden.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad brugte man helikoptere til på Tjernobyl?
I løbet af ca. 17 dage nedkastedes omtrent 5000 tons sand, ler, kalk, bly og bor fra helikopterne for at slukke branden, dæmpe kædereaktioner og lukke hullet i reaktortaget.Helikopterne blev sendt af sted 35 timer efter en første telefonkonktakt lørdag d. 26. april 1986. Medens de fløj gennem den stærkt radioaktive sky over det brændende værk "bombede" de værket med sand, ler og dolomitkalk (for at binde materialerne sammen) samt bly (mod gammastrålingen) og neutronabsorberende bor (for at hindre neutroner i at starte en ny kædereaktion). Helikopterpiloterne skulle forsøge at ramme et meget begrænset mål, der var skjult af røg og murbrokker, samtidig med at de skulle bevæge helikopteren i slalom omkring skorstenen og de høje bygninger ved reaktor 1 og 2j(9265s197). Den første dag fløj piloterne ud 93 gange, og den anden dag 186 gange. De første gange blev en enkelt sæk smidt ud med håndkraft, senere fandt man på at slynge 6-8 sække ud fra et net under helikopteren - og man fandt efterhånden også på at bruge provisoriske blyforklæder og blyskjolde mod strålingen. Da den sidste åbning til reaktoren var blevet lukket, havde helikopterne nedkastet omtrent 5000 tons. Missionen endte d. 13. maj 1986.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er "Den røde skov"?
Fyrreskov nær atomkraftværket, der straks døde af strålingen.Det første radioaktive udslip faldt på en fyrretræ-skov i umiddelbar nærhed af kraftværket. Fyrretræerne blev røde og døde med det samme. Løvtræerne på stedet skete der ikke noget med (ref.9272s155). De døde fyrretræer blev gravet ned. Året efter opdagede man, at plutonium fra træerne var sivet ned til grundvandet, som bevægede sig mod Pripjat-floden, og derfra ad Dnepr-floden mod Kiev, hovedstaden i Ukraine (ref.9272s156).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er "Tjernobyl-hjerte"
Multidefekt hjerte.UNICEF har rapporteret, at i perioden 1990-94 voksede hyppigheden af hjertekarsygdomme i de ramte områder med 43% (ref.9272s189). (At det skyldes radioaktivitet kan ikke bekræftes). Hjertesygdomme i Hviderusland er firedoblet siden katastrofen som følge af ophobning af radioaktivt cæsium i hjertemusklen, og der er rapporteret om høj hyppighed af multidefekter i hjertet - en tilstand, som er kendt som "Tjernobyl-hjerte" (ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er kronologien i Tjernobylulykken?
Der gives i denne artikel en lang række data, fra 1972, hvor beslutningen om at bygge Tjernobylværket tages, til 2004, hvor svenske forskere rapporterer, at de har fundet en statistisk sammenhæng mellem omfanget af radioaktivt nedfald og stigning i antallet af kræfttilfælde.Beslutningen om at bygge Tjernobylværket tages i 1972 af Sovjetunionens ministerråd. I 1979 får KGB information om kritisable designafvigelser ved den 2. reaktor. Reaktor 4 er færdig 20.dec.1983. Året efter får KGB informationer om dårlig kvalitet af udstyr importeret fra Joguslavien samt om fejl i reaktor 3 og 4. Tre måneder efter at reaktor 4 er kommet i drift har den produceret en million kilowatttimer, selv om alle komponenter ikke er færdigtestede.
En sovjettisk journalist skriver 27. marts 1986, at Tjernobyl er en tikkende bombe på grund af ringe kvalitet af bl.a. beton, tyverier og bureaukratisk inkompetence.
Reaktor 4 eksploderer 26. apr.1986 kl. 1:23:44. Tre brandbiler ankommer kl. 1:25. Militæret sendes til stedet kl. 3:12. 186 brandmænd ankommer kl. 6:35.
Det meste radioaktivitet slipper ud inden for perioden 26. april - 5. maj. Der er mange lokale regnbyger. 75% af den samlede radioaktivitet ender på jordene i Hviderusland.
Den 27. apr. stoppes reaktor 1 og 2. Regeringen i Moskva er for evakuering af Pripjat, og alle er enige, men professor Iljin, der er formand for det sovjettiske råd for strålingsbeskyttelse, tror, at situationen med stråling vil forbedre sig.
Fra 27. apr. til 1. maj kaster 1800 helikoptere ca. 5000 ton brandslukkende materiale over reaktor 4.
Man evakuerer ca. 50.000 mennesker i 10 km radius, dvs. byerne Pripjat og Janov. Fra 27. apr. og frem til dec. 1986 mobiliseres hundredetusinder af mennesker fra hele Sovjetunionen til at rydde op efter katastrofen. Flere end 650.000 hjælper i de første par år.
Det vurderes at 8-10.000 dør på grund af den stråling, de udsættes for.
Den 28.apr. registreres høj radioaktiv stråling i Sverige, samme dag kl. 20 udsender Radio Moskva en kort meddelelse. Den 29. april meddeler TV-nyhederne ("Vremja"), at Pripjat er blevet evakueret og en del af reaktoren er ødelagt samt at to er døde. En amerikansk rekognoscreringssatellit opdager, at reaktorens tag er blæst af. Røg på billedet censureres væk, før billederne vises. Den 29. apr. beslutter polske myndigheder at uddele iodpiller til spædbørn og børn i den nordøstlige del af Polen.
1.maj afholdes tradionelle parader i Kiev (Ukraine) og Minsk (Hviderusland).
I maj måned registrerer man i Canada, at regnen i Ottawa indeholder 6 gange mere radioaktivt jod end tilladt for drikkevand. Børn i Kiev og Gomel sendes til andre steder i landet. 11 dage efter ulykken advares folk over Kiev radio mod at spise grøntsager og at holde sig mest muligt indendørs. Nye brande og radioaktivt udslip sker.
Den sovjettiske regeringskomité beordrer uddeling af jodpiller - for sent til at have nogen virkning. I juni fjernes næsten hele reaktorledelsen pga. "ansvarsløshed og mangel på kontrol". I august rapporteres, at estiske militærreservister har nægtet at tage til Tjernobyl, og at 12 personer vil blive henrettet for ulydighed. I september startes reaktor 1 igen.
I oktober genoptages det afbrudte arbejde med at bygge en reaktor 5 og 6 på stedet. I november genstartes reaktor 2.
I december bliver betonsarkofagen over reaktor 4 færdig. Der er brugt 300.000 tons beton og 6000 tons metalkonstruktioner. I april 1987 startes reaktor 3.
Den 23. maj 1987 besluttes det at opgive byggeriet af en reaktor 5 og 6.
I maj 1987 forhøjer Sverige grænsen for tilladt radioaktivitet i rensdyrkød fra 300 becquerel pr. kilo til 1500 Bg/kg, så samerne kan sælge kødet.
I juli 1987 idømmes Tjernobyls direktor og vicedirektører 10 års fængsel, men frigives i slutningen af 1990 efter 3 år.
I sep. 1987 afslører en sovjettisk embedsmand, at Tjernobylulykken koster Sovjetunionen 351 milliarder dollar.
I dec. 1987 er der stadig problemer med radioaktivt udslip fra reaktor 4. I aug.
1988 forhøjer Norge den tilladte grænse for cæsium i rensdyrkød til 6000 becquerel pr. kilo (de fleste andre lande har grænsen ved 600 Bg/kg).
I sep. 1988 beslutter Sovjetunionen, at den forbudte zone skal være naturpark med forbud mod landbrug og anden aktivitet. I 1989 foretages den anden genhusningsfase, hvorunder ca. 100.000 mennesker må flytte fra deres landsbyer.
I feb. 1989 besøger Mikhail Gorbatjov zonen for første gang - i en time. De første kort over radioaktiv forurening trykkes i sovjettiske medier.
I maj 1989 meddeler det norske landbrugsuniversitet, at 95% af de radioaktive stoffer stadig findes i de øverste jordlag, og at nedbrydningsprocesser inden for de kommende fem år vil øge optagelsen af radioaktive stoffer i fødekæden.
I 1990 indsamles 100 millioner dollar under en 24 timers Tjernobyl-fjernsyns-maratonudsendelse. I 1990 bliver computerdata om sundhedssituationen og strålingsniveauer i den østlige del af Hviderusland stjålet i Minsk.
I 1991 bliver endnu 120.000 mennesker evakueret. I 1992 evakueres endnu 12.000.
Rygter om, at sovjettiske militære flyvemaskiner fremkaldte regn over Hviderusland og Rusland fra radioaktive skyer, der var på vej mod Moskva, bekræftes af sovjettiske videnskabsmænd på en konference i Berlin (ref.9272s205).
I maj 1991 udgiver IAEA/IAC en rapport, hvori det konkluderes, at der ikke har været nogle sygdomme, som direkte kunne påvises at have forbindelse med radioaktivitet, bortset fra negative psykologiske konsekvenser.
I august 1991 erklærer Ukraine sig uafhængigt. I oktober 1991 bliver reaktor 2 lukket for bestandigt efter en brand. I december 1991 idømmes to eksministre i Bulgarien 2 og 3 års fængsel for at have neddysset faren fra Tjernobyl overfor den bulgarske befolkning.
I maj-aug.1992 frembringer skovbrande øget strålingsniveau i Hviderusland.
I jan. 1993 etableres Otto Hug Strahlen-instituttet fra München et skjoldbruskkirtelcenter i Gomel.
I feb. 1994 udgiver MIT en rapport, der konkluderer, at udslippet af radioaktivitet var fem gange højere end vurderet af IAEA.
I marts 1995 konkluderer WHO i British Medical Journal, at der er 100 gange flere skjoldbruskkirteltilfælde i Gomel end oprindeligt antaget.
I 1995 rapporterer Ukraines sundhedsminister, at 125.000 personerr er døde på grund af Tjernobyl, at 432.000 er under behandling og at 3,66 millioner er påvirket (ref.9272s208).
I nov. 1995 rapporteres om ny forskning ved en WHO-kongres i Geneve - bl.a. om at radioaktivitet øger antallet af slagtilfælde, hjerteanfald og leversygdomme samt skader fosterhjerner.
I apr. 1996 rapporteres, at genetiske mutationer forekommer dobbelt så hyppigt hos børn i familier, der påvirkes af stråling (ref.9272s209).
I 1996 konkluderer IAEA, WHO og EU, at dødeligheden blandt oprydningsarbejdere ikke er højere end hos mennesker i en tilsvarende alder. Den eneste erkendte sundhedseffekt af stråling er skjoldbruskkirtelkræft hos børn. I apr.1996 erkender den franske regering, at den franske befolkning fik forkert information om påvirkning af Tjernobylulykken.
I apr.1996 lukkes reaktor 1, kun reaktor 3 bruges stadig.
I nov. 1996 konstateres en 200 % stigning af skjoldbruskkirtelkræft blandt børn i Ukraine, Hviderusland og Rusland i forhold til 1980'erne. I 1997 bruger Hviderusland 25% af sit årlige nationalbudget på eftervirkninger efter ulykken 11 år før. I juni 1997 siger præsidenten i Ukraine, at de bruger 1 milliard dollar om året på Tjernobylkonsekvenser.
I apr. 1999 begynder man at ombygge dele af sarkofagen.
I nov. 1999 idømmes den kritiske prof. Juriy Bandazhevskij i Hviderusland 8 års fængsel på falske anklager - han frigives efter 4 års fængsel.
I dec. 2000 lukkes den sidste reaktor i Tjernobyl, reaktor 3. Værket kan tidligst afvikles om 30-100 år.
I marts 2002 påstår en tysk dokumentarfilm, "Tschernobyl - Der Millionensarg", at det er unødvendigt med en ny indkapsling, idet det påstås, at der næsten ikke er noget radioaktivitet tilbage på stedet.
I juni 2003 etableres International Chernobyl Research and Information Network (ICRIN) i Geneve med det formål at gøre forskningsresultater om Tjernobyl tilgængelige for befolkningen og identificere huller i de eksisterende forskningsresultater.
I nov. 2004 rapporterer svenske forskere, at de har fundet en statistisk sammenhæng mellem omfanget af radioaktivt nedfald og stigning i antallet af kræfttilfælde.
I sep. 2005 konkluderer en undersøgelse "Chernobyl's Legacy: Health, Environment and Socio-Economic Impacts", at sandhedseffekten har været meget mindre end forventet.
I nov. 2005 er 11 landbrug med i alt 11.300 hektar jord i Skotland stadig så radioaktivt forurenet, at fårene ikke er egnede til menneskeføde.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er liquidatorer?
Folk, der arbejdede i de radioaktivt forurenede områder ved Tjernobylværket.Efter Tjernobyl-ulykken skulle man hurtigt bruge mange mennesker. Da de baltiske lande Estland, Letland og Litauen lå relativt tæt ved, blev mange unge mænd fra disse steder bragt til Tjernobyl-området. Alle, der arbejdede i den forurenede zone mellem 1986 og 1990, fik status som "likvidatorer" med ret til efterfølgende sociale ydelser. Afhængigt af kilden drejede det sig om mellem 300.000 mennesker og 900.000 mennesker. Der blev holdt øje med strålingsdoserne, men hvis doserne blev for store, undlod man at registrere dem. Den ansvarlige for målingerne kunne nemlig miste sit job og sin anciennitet, hvis de reelle doser kom frem (ref.9272s68).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er RBMK-reaktoren?
Tjernobyl-reaktoren, der ikke eksporteres af russerne, fordi den kan bruges til produktion af våbenplutonium. Den er letvandskølet og grafitmodereret.RBMK-reaktoren er en russisk letvandskølet, grafitmoderet "kanal"-type reaktor, hvor "kanalerne" eller rørene, der udgør reaktorkernen, kan udskiftes uden at hele reaktoren må nedlukkes, hvorved lavberiget atombrændsel kan udnyttes effektivt og det i brændslet dannede plutonium bliver udnyttet (ensbetydende med at reaktoren vil kunne bruges til fremstilling af plutonium til våbenbrug, og de hyppige udskiftninger af brændselsstavene er netop nødvendig for at begrænse dannelsen af de isotoper, der er uønskede i plutonium til våben. Netop fordi RBMK-reaktoren kan bruges til at lave våben-plutonium eksporterede Sovjetunionen ikke denne reaktortype. Russerne eksporterede udelukkende trykvandsreaktorer. I 1983 var der 28 RBMK-reaktorer i drift inden for Sovjetunionens grænser (9265s109).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er The Chernobyl Shelter Fund?
Fond til finansiering af reaktorens indkapsling og overvågning.The Chernobyl Shelter Fund blev etableret i 1997 for ar organisere finansieringen af et omfattende program om de langsigtede farer, der er forbundet med Tjernobylulykken, bl.a. indkapsling af reaktoren, et overvågningssystem for radioaktiv lækage mv. I 2005 var fonden fået løfter om ca. 720 millioner euro fra Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD), G7-landene, EU og andre (ref.9272s193).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er Tjernobyl-AIDS?
Påstand om at radioaktivitet medfører en erhvervet immundefekt. Næppe et anerkendt begreb.Biokemikeren Sergiy Komisarenko fra Ukraine påviste, at antallet af immunceller, der er ansvarlige for den såkaldte naturlige immunitet og som bekæmper virus og kræft, var faldet drastisk ved den radioaktive påvirkning, som arbejdere havde været udsat for i Tjerrnobylzonen. Biokemikeren havde målt før og efter, at de havde været i Tjernobylzonen, og der skulle holdes skarp kontrol med, at de ikke var blevet udsat for over de 25 baer (biologisk dosis radioaktivitet), som man anså for at være en sikker dosis. Biokemikerens opdagelse blev mødt af stor modstand, og chefen for den sovjettiske hærs lægekorps fik besked på at afslutte samarbejdet - hvilket han dog nægtede. Sundhedsministeren benægtede resultaterne og Moskva-regeringen blev meget vred. Biokemikeren fandt på udtrykket Tjernobyl-AIDS for at gøre opmærksom på forholdet. Det var ligesom AIDS en "erhvervet immundefekt", blot fremkaldt af radioaktiv stråling(ref.9272s33). Begrebet har formentlig ikke opnået almindelig anerkendelse.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad er Tjernobyl-skat?
Virksomhedsskat på 18-19%, senere faldet.Ukraine og Hviderusland opkræver en Tjernobyl-skat for at afhjælpe virkningerne efter katastrofen. Oprindeligt måtte alle virksomheder (bortset fra landbrugssektoren) betale 18-19% af deres lønomkostninger til staten. Denne skat er i Hviderusland senere faldet til 4%. I Rusland blev der aldrig opkrævet en sådan skat, - i stedet blev statens udgifter finansieret ved hjælp af låneaktiviteter (ref.9272s193).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad gik forsøget i Tjernobyl ud på?
Hvor længe rest-energien i stoppede turbiner kunne give energi til kølevandspumperne.Det forsøg, som udløste Tjernobylkatastrofen, gik ud på at teste, om reaktorens turbiner kunne producere energi nok til at holde pumper med kølevand kørende i tilfælde af strømsvigt indtil en dieseldrevet nødgenerator kunne aktiveres.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad gik galt i Tjernobyl?
Under et forsøg blev reaktoren lukket ned, selv om dette ikke var meningen. Da man forsøgte at rette op på dette ved at sætte gang i reaktoren igen, opstod en ustabil tilstand, som førte til en voldsom eksplosion.Værket kørte som det skulle, men man ville lave et forsøg. Hvis elektriciteten blev afbrudt, ville turbinerne fortsætte med at rotere et stykke tid, og så længe de bevæger sig, ville der stadig blive produceret strøm. Men fordi de ikke roterede som normalt, ville energiproduktionen dog være faldende. Forsøget skulle vise, hvor længe turbinerne ville blive ved med at rotere og i hvor høj grad de derved ville kunne producere en acceptabel mængde energi før backup-generatorerne kunne overtage nødforsyningen (eller rettede sagt: om man ville kunne udnytte denne energi i den tid det tog for backup-generatorerne at komme op på fuld kraft).
24 timer før forsøget blev sat i gang, arbejdede reaktoren på halv kapacitet og i den periode var der nogle affaldsstoffer, som absorberede neutronerne. Da operatørerne begyndte at nedsætte reaktorens styrke ifølge forsøgsplanen, skulle de have stoppet, da styrken var nået ned på 700-1000 megawatt, men reaktoren blev næsten lukket helt ned.
Lederen af forsøget ville øge reaktorens styrke og beordrede alle kontrolstængerne taget ud af den aktive zone, hvor brændselselementerne sidder. Men fordi reaktoren var forgiftet af de neutronabsorberende stoffer, kunne reaktorens styrke kun øges til 160-200 megawatt. Derved blev forsøget foretaget anderledes end planlagt, nemlig ikke medens styrken faldt, men medens styrken steg. Medens styrken faldt, burde kontrolstængerne have været indført i den aktive zone. Nu da de var ført helt ud, var der intet, der kunne forhindre reaktionen i at stige hurtigt (9272s74-75). (Dette er den russiske atomfysiker Konstantin Tjetjerovs forklaring)
En elektroingeniør-rådgiver designede et forsøg på Tjernobyl-reaktoren, hvor han gik ud fra, at reaktoren ville være lukket ned, når forsøget blev udført. Han overvejede derfor ikke, hvilke virkninger forsøget ville have, hvis det faktisk var i drift. Operatørerne holdt atomkraftværket kørende på lav effekt - mod reglerne - måske for at være i stand til at foretage forsøget mere end en gang, hvis det første forsøg skulle mislykkes.
Medlemmerne af statens inspektører, Gosatomenergoadzor, var alle gået til en lokal medicinsk klinik for en lægeundersøgelse d. 25. april, så der var ingen på stedet, som kunne forhindre, at man overtrådte reglerne for normal drift af reaktoren. Et krav i sidste øjeblik fra det lokale elektricitetskontrolcenter medførte, at atomkraftreaktoren blev holdt på halv effekt i 9 timer, hvorved reaktorens brændselstilstand ændredes afgørende.
Forsøget var planlagt til at blive udført om eftermiddagen d. 25. april, men blev først udført i de første tider af næste dag, hvor de fleste af ingeniørerne havde forladt kontrolrummet og hvor operatørerne nok også var trætte, da det var tidligt på natten.
Ulykkerne på både Tjernobyl, Three Mile Island og kemifabrikken i Bhopal startede i de tidlige timer af morgenen.
Operatørerne overhørte - dvs. tog sig ikke af - de mange kommandoer, som kom fra forskellige dele af værket, og faktisk var hele processen med at holde atomreaktoren i drift for at kunne gentage forsøget om nødvendigt ikke en del af testprogrammet.
Testen kunne være udført straks efter, at reaktorens var standsel under anvendelse af henfaldsvarmen fra atombrændselet.
En sekvens af begivenheder svarende til de tidlige stadier af Tjernobylulykken var sket på det tilsvarende RBMK-værk i Leningrad (St.Petersburg) i 1982, hvilket operatørerne ikke syntes at være bekendt med (ref.9270s160). Operatørerne blev ikke kun udvalgt til jobbet ud fra deres dygtighed, men også ud fra deres loyalitet over for kommunistpartiet.
Procedurer for driften stammere mere fra designfasen end fra erfaringerne ved driften, og procedurerne skulle følges efter bogen. Hvis man i opposition gjorde anderledes var det ensbetydende med afskedigelse med mulighed for at stille sig i kø i 25 år for en lejlighed (ref.9270s160).
Samtidig blev operatørerne dog hele tiden udsat for ordrer, som betød at de måtte afvige fra standardprocedurerne - som hvis en borgmester f.eks. forlangte ekstra energi under en kold nat - hvilket man så gjorde, uanset hvad der stod i bogen. Operatørerne blev derfor dagligt frataget modet til at gøre noget på eget initiativ og til at tage personligt ansvar for sikkerheden. De var meget vant til at bøje regler og procedurer.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad har Tjernobyl-ulykken betydet for børnene?
Øget børnedødelighed, mener man.I Gomel-regionen i Hviderusland er der 9 børn, der fødes, og 14 børn, der dør, for hver 1000 indbyggere. Området har haft negativ befolkningsvækst i 7 år(ref.9272s61). Der er 10 millioner mennesker i Hviderusland, og hvert år mindskes befolkningen med 50.000 - 70.000 mennesker. Lederen af det uafhængige Hviderussiske institut for strålebeskyttelse siger, at "antallet af dem, der dør, vil vokse: I den første generation er antallet af genetiske forstyrrelser højt, men de efterfølgende generationer vil have endnu flere genetiske forstyrrelser, hvis man ikke fjerner kilden til befolkningens helbredsproblemer" (nemlig den radioaktive forurening af maden). (ref.9272s61).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad har været den værste atomkraftulykke?
Tjernobyl 1986I Tjernobyl 1986 i det daværende Sovjetunion (Link:9080)
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad kostede Tjernobyl-ulykken?
Ganske meget. I Hviderusland vurderedes det, at hvis en "nødvendig indsats" skulle gøres, ville det kræve 32 gange nationalbudgettet (samtidig med at folk misinformeres om, at ulykken ikke havde nogen konsekvenser for landet).Det Hviderussiske Videnskabsakademis Økonomiske Institut vurderer, at landets økonomi i 30-årsperioden 1986-2015 vil blive påført et tab på 1473 milliarder kr, svarende til over 32 årlige statsbudgetter. I 1991 belastede Tjernobyl-relaterede udgifter statsbudgettet i Hviderusland med 16,8%.Tallet for 10,9% i 1996, ti år efter ulykken. Tyve år efter Tjernobylulykken investerede Hviderusland stadig ca. 6% af statsbudgettet i det officielle Tjernobylprogram (ref.9272s193).
Det Hviderussiske Institut for Økonomi har således beregnet, at den nødvendige indsats til Tjernobyl-relaterede programmer med den nødvendige indsats ville løbe op i 235 milliarder US-dollar over en periode på 30 år, svarende til 32 gange nationalbudgettet for 1985, året før Tjernobyl-ulykken. Det har Hviderusland ikke råd til, og der udføres kun 1/10 af "den nødvendige indsats", men det svarer alligevel til 20% af det årlige budget i landet.
I Ukraine og Rusland har lægerne erkendt, at det er nødvendigt at bruge forskellige kosttilskud, som kan drive radioaktiviteten ud af kroppen(ref.9272s60).
Det gælder ikke for Hviderusland, der har et diktatorisk styre, og hvor oplysninger om strålingsfare opfattes som en kritik af styret, der siden juli 1994 er blevet ledet af præsident Lukashenko. Selv Sundhedsministeriet i Hviderusland støtter misinformationen om, at Tjernobyl ikke havde nogen konsekvenser for Hviderusland(ref.9272s60).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad medførte den radioaktive forurening?
Invaliditet.I Hviderusland beretter en børnelæge, at 40% af de unge mænd fik sygdomme, så de ikke kunne aftjene deres værnepligt, og at andre 30% af de unge mænd kun kunne erklæres delvis egnede til militæret (ref.9272s176). I 2003 var der 477.000 invalide i Hviderusland, svarende til knapt 5% af befolkningen (ref.9272s176). Tidligere havde man ikke børn på 14-15 år, der blev erklæret invalide, siger børnelægen. Man forsøgte at få alle unge mødre i de forurenede områder til at bruge modermælkserstatning, fordi modermælken var for radioaktiv (ref.9272s176).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad var skadeomkostningerne ved Tjernobyl?
Enorme - milliarder af dollar.Tjernobyl skabte skader for milliarder af dollar, såvel lokalt som over hele Europa (ref.9267s135). Omkostningerne ved skaderne var langt større end man på forhånd havde forventet kunne ske ved en atomulykke(ref.9267s145). Ingen havde f.eks. forventet, at en atomulykke i Ukraine kunne medføre tab for landmænd i Wales eller det nordlige Skandinavien. Ingen havde heller forestillet sig de store økonomiske skader, som kunne ramme handelen og turisterhvervet.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvad ville der ske med ingeniører, hvis de nægtede at tage til Tjernobylværket efter ulykken?
4 års fængsel.Der var efter Tjernobylulykken undtagelsestilstand, og hvis man som ingeniør fik ordre om at tage til Tjernobylværket, ville det koste 4 år i fængsel at nægte, idet man ville blive betragtet som desertør (ref.9272s105).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvilke løgne leverede de sovjettiske myndigheder?
Bl.a. at folk havde brug for noget mere radioaktivitet.Først sagde myndighederne, at reaktor 4 ikke var skadet. Senere udtalte den ukrainske sundhedsminister, at folk havde brug for et forhøjet radioaktivitetsniveau, fordi deres kroppe manglede det (!) (ref.9272s108).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvilke områder af Hviderusland blev mest forurenet ved Tjernobyl-ulykken?
Det sydøstlige område.Især det sydøstlige Hviderusland blev radioaktivt forurenet (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvilke områder af Ukraine blev mest forurenet ved Tjernobyl-ulykken?
Det nordlige af landet.Især det nordlige Ukraine blev radioaktivt forurenet (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvilke områder blev evakueret i Ukraine efter Tjernobyl?
Et område, der bugter sig fra 30 til 60 km fra Tjernobyl er mest forurenet. Desuden er der 3 kategorier af mindre forurede områder. Zone 1 og 2 blev evakueret.Man indførte i Ukraine et klassificeringsystem, hvor zone 1 = "eksklusionszonen", dvs. den lukkede zone, var et område, der bugtede sig i en radius fra 30 (mod syd, nord og øst) til 60 km (mod vest) omkring den eksploderede reaktor. Alle der boede her blev evakueret og zonen er i dag 25 år efter relativt øde. Kun omkring 450 mennesker har fået lov at vende tilbage. Zonen blev udsat for stråling på 5 millirøntgen pr. time, men ujævnt spredt, så nogle områder har fået mere forurening end dette, andre mindre (9272s132).
Zone 2 er steder med cæsium-koncentrationer på over 15 curie pr. kvadratkilometer, strontium-koncentrationer på 3 curie/kvadratkilometer og plutonium-koncentrationer på 0,1 curie pr. kvadratkilometer (ref.9272s132), og radioaktiviteten i disse områder er over 5 millisievert om året (ref.9272s132). Også fra denne zone var evakuering obligatorisk, men allgevel blev mange boende, men der er ingen skoler og ingen klinikker, og der sker ingen forbedringer af infrastrukturen.
I 2004 blev klassificeringen ændret, så nogle af de områder, der var zone 2 før, blev ændret til zone 3.
Zone 3 har ret til støtte. Det er en zone, hvor evakuering er frivillig. I zone 3 er radioaktiviteten fra 1 til 5 millisievert om året (ref.9272s132).
I zone 4 er radioaktiviteten fra 0,5 til 1 millisievert om året. Hovedparten af befolkningen i Polesien (et område af Ukraine) bor i et zone 4 område (ref.9272s132). I hele Ukraine har 2261 landsbyer og byer status som zone 4, og 300 landsbyer er i den mere forurenede zone 3.
1500 mennesker bor uofficielt i zone 1 eller 2 (ref.9272s132).
I området, hvor byen Jelno ligger, stammer 80-90% af befolkningens kontaminering fra maden, og 5-20% fra ekstern stråling. Mælk står for 53% af den radioaktive forurening til befolkningen. De forarbejdede mælkevarer, såsom yoghurt og ost, er renere, fordi det radioaktive cæsium bliver i vallen (ref.9272s132). Mælken forurenes, fordi køerne spiser græs på enge, dvs. mosejord der er forurenet. Da jorden ikke er drænet, har man svært ved at bruge maskiner, eller man har ikke råd til det, også heller ikke råd til gødning. Radioaktiviteten ligger i det øverste jordlag, hvor planternes rødder er. Hvis landet var rigere, så man kunne pløje jorden, ville man kunne formindske koncentrationen tre gange (ref.9272s136). Man ville også kunne formindske mobiliteten af det radioaktive cæsium, hvis der var rigeligt kalium til stede, altså hvis man gødede med kalium, fordi planterne så ville optage mindre cæsium og i stedet optage gødnings-kalium (ref.9272s136.
Der findes også forskellige foderstoftilsætninger, som man kan give dyrene, så de radioaktive stoffer ikke optages i blodet (ref.9272s136). I Jelno er mælken 8-10 gange mere forurenet end det tilladte niveau.
92% af de dyrkede kartofler er forurenede, fordi de bliver dyrket i moserne med tørvejord, der ikke binder cæsium. Svinenes kød er egentlig mindre forurenet end andre typer kød, men da svinene får kartofler som foder bliver de også radioaktive.
Mest forurenet er svampene. Det maksimalt tilladte er 2000 becquerel pr. kilogram svampe, men ved Jelno er der ca. 44.000 becquerel pr. kilogram, og der er fundet svampe med en kontaminering på 200.000 becquerel pr. kilogram. Det er helt uegnet til menneskeføde, men uden pengeøkonomi i området har man ikke valget at købe produkter udefra, og svampesamling er en nærmest kulturel ting mange steder i Østeuropa. Folk får penge ved at samle bær og svampe, som de sælger til opkøbere, der bringer dem videre til markeder eller fabrikker.
IAEA har et projekt, hvor man i én landsby i hver af landene Hviderusland, Ukraine (byen Jelno) og Rusland, undersøger, hvilken pløjemetode og dyrkningsmetode som bedst fjerner forureningen. Nogle marker pløjes f.eks., så radioaktiviteten i de øverste 5 cm fordeles i de øverste 20 cm (ref.9272s136). På kort sigt bliver forureningen mindre, men det er spørgsmålet om metoden virker over længere tid.
Folk får Tjernobyl-kompensation, som i folkemunde går under betegnelsen "kiste-penge" og som i Ukraine kun udgør 2 hryvnia (2,5 kr) pr. måned (ref.9272s137).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvilke ulykker har der været på sovjettiske atomkraftværker før Tjernobyl?
Dårligt kendt, bl.a. en brand i elektriske installationer til et A-værk i det senere Armenien.I 1982 bekræftedes det fra uofficielle kilder i Sovjetunionen, at der havde været en ulykke i en af enhederne på trykvandsreaktorerne i Rovno. I 1983 rapporteredes om en brand på Armenskaja-værket i sovjettisk Armenien - branden var i elektriske installationer, som forsynede reaktorkontrolanlægget (9265s113).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvilket ministerium styrede det sovjettiske atomenergiprogram?
Ministeriet for maskineri i mellemstørrelseMinisteriet, der styrede det sovjettiske atomenergiprogram, havde det besynderlige navn "Ministeriet for maskineri i mellemstørrelse" (9272s104).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange blev akut strålesyge efter Tjernobyl?
Tusinder ifølge nogle kilder.Tusinder af børn og voksne blev akut strålesyge med opkast, hårtab og udslæt (ref.9272s188).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange blev tvunget til at forlade deres hjem efter Tjernobylulykken?
400000Efter Tjernobylulykken blev næsten 400.000 mennesker tvunget til at forlade deres hjem som "miljøflygtninge" (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange landsbrugsjorde blev radioaktivt forurenet i Hviderusland?
21% af landets landbrugsjord er stadig forurenet en snes år efter.I Hviderusland var 21% af den bedste landbrugsjord i landet stadig stærkt forurenet af bl.a. plutonium tyve år efter ulykken (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange landsbrugsjorde blev radioaktivt forurenet i Ukraine?
4.600.000 ha.I Ukraine blev 4,6 millioner hektar land forurenet, hvoraf en del var noget at de bedste landbrugsjord i verden (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange landsbyer blev jævnet med jorden som et resultat af Tjernobylulykken?
Over 2000Over 2000 byer og landsbyer blev jævnet med jorden og endnu nogle hundreder blev forladt. Nogle af de forladte landsbyer blev overtaget af flygtninge, som kom så langt væk fra som Kasakhstan, Usbekistan og Aserbadsjan og som var flygtet fra krig og konflikter. De ville hellere bo i de radioaktivt forurenede områder end i deres urolige hjemlande. For de oprindelige beboere af disse landsbyer forøgede det kun deres sorg og frustrationer at se, at andre overtog deres fødehjem og huse (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange likvidatorer er døde?
40.000 op til 20 år efter.I løbet af perioden fra 10 til 20 år efter Tjernobylulykken er ca. 40.000 likvidatorer døde - hovedsageligt mænd i 30'erne eller 40'erne (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange mennesker blev evakueret efter Tjernobylulykken?
En halv million.Omkring en halv million mennesker blev evakueret efter ulykken, og 140.000 af disse mennesker fik ikke lov at vende tilbage (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange mennesker boede i ulykkesområdet ved Tjernobyl?
7 mill.På ulykkestidspunktet boede der omkring 7 millioner mennesker i de forurenede områder i Hviderusland, Ukraine og Rusland (ref.9272s116). Heraf var 3 millioner børn. I dag bor der 5,5 millioner mennesker, hvoraf børnene udgør lidt over 1 million. De bor fortsat i de forurenede zoner (ref.9272s116).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange mennesker boede i ulykkesområdet ved Tjernobyl?
Reaktor Bolshoy Moshchnosti Kanalniy (reaktor med stor effekt og kanaltype) .RBMK-reaktortypen (Tjernobyltypen) står for "Reaktor Bolshoy Moshchnosti Kanalniy" (reaktor med stor effekt og kanaltype) .
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange mennesker lever i områder, der er radioaktivt forurenede efter Tjernobylulykken?
1,2 mill.1,2 millioner mennesker fordelt på ca. 1800 byer og landsbyer fortsætter med at leve i områder uden for den lukkede zone - og i områder, der er forurenet af "lavt niveau af radioaktivitet" (ref.9272s192).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange personer var der normalt på Tjernobylværket?
6000 personer, heraf 4 i hvert kontrolrum.I kontrolrummet var der normalt 4 personer: En der havde ansvaret for reaktoren, en der stod for styringen af det termiske system, en der holdt opsyn med turbinerne og en holdleder (ref.9272s120). På hele værket var der tilknyttet 6000 personer.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange regioner blev evakueret i Hviderusland?
3 regioner.Kun tre regioner i Hviderusland blev evakueret (ref.9272s166). Marker med 80 curie pr. kvadratkilometer blev høstet (ref.9272s166).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor mange virksomheder måtte lukke i Hviderusland som følge af Tjernobyl?
63 store virksomheder.Ifølge UNDP og UNICEF måtte 54 store virksomheder inden for landbrug eller skovbrug lukkes i Hviderusland. Desuden måtte 9 industrivirksomheder lukkes i Hviderusland. I Ukraine måtte 20 landbrugskooperativer lukkes. Desuden måtte 13 virksomheder i Ukraine lukkes (ref.9272s193).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor meget blev Hviderusland ramt af radioaktivitet?
I 1100 landsbyer måtte børn ikke drikke lokal mælk 20 år efter.3700 landsbyer i Hviderusland var blevet radioaktivt forurenet, omfattende 2,5 mill. mennesker, heraf 500.000 børn (ref.9272s56). Vasilij Nesterenko fik etableret 90 centre i landsbyskoler (senere udvidet til 370 centre, men senere igen skåret ned til 160 i 1993, til 90 i 1994 og 20 år efter var der kun 40 centre tilbage med støtte fra vestlige lande), hvor alle familier gratis kunne få tjekket deres mad for radioaktivitet.
I
Man har senere i Hviderusland etableret 12 mobile laboratorier i minibusser og lavet et kort over den forurening, som befolkningen bærer rundt på i kroppen. Med en speciel stol kan man måle folks radioaktive forurening. Stolen er afskærmet mod stråling bagfra, og under sædet sidder en krystal, som udsender lys hver gang den rammes af et radioaktivt stof, og en computer kan så ud fra lysglimtenes karakter beregne, hvilke radioaktive stoffer, man har i kroppen (ref.9272s57).
21 regioner i Hviderusland er ramt, heraf 5 i særlig grad. I 1100 landsbyer måtte børn ikke drikke mælk 20 år efter (ref.9272s60). Børn bør ikke drikke mælk med mere end 37 becquerel. Målingerne viser, at alles niveau ligger over 100 becquerel(ref.9272s60). Se billeder fra Pripjat her: https://picasaweb.google.com/Bubbione/ChernobylOgPripyat20101022#)
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor meget radioaktivitet var der i Tjernobyl-reaktoren, da den eksploderede?
Måske 24 x 10(18) becquerel.Ingen ved nøjagtig hvor meget radioaktivitet der var i Tjernobylreaktoren. Seks ledende svenske forskere anslog, at der kunne have været 24.252.000.000.000.000.000 becquerel, med en margin til hver side på en trillion becquerel eller to (9265s230).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor meget steg forekomsten af skjoldbruskkræft efter Tjernobylulykken?
Op til 100 gange forøgelse.I Hviderusland var der en vækst på 2400% ( dvs. 24 gange forøgelse) af hyppigheden af skjoldbruskkirtelkræft i forhold til situationen før Tjernobylulykken, hvor der var færre end ét tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft om året(ref.9272s188). I Gomel-regionen i Hviderusland (der ligger tættest på Tjernobyl) har forøgelsen være på 100 gange(ref.9272s189). Over hele Hviderusland var denne kræftform i 1990 (allerede 4 år efter ulykken) 30 gange højere end før Tjernobylulykken(ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor stor var branden på Tjernobyl?
Røgpartiklerne sendtes næsten 1 km op.Man vurderer at flammen over Tjernobyl var 500 m høj, og at skyen med radioaktive partikler var over 900 meter høj - sendt op af skorstenseffekten fra det 2500 grader varme, brændende grafit (9265s196).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvor stor var den samlede mængde af frigivet radioaktivitet efter Tjernobylulykken?
260 mill. curie.Den samlede mængde af frigivet radioaktivitet efter Tjernobylulykken blev oprindelig af sovjetmyndighederne opgjort til 50 millioner curie, men senere, dvs. 10-20 år efter ulykken, er der kommet nye beregninger, som har konkluderet, at udslippet var op mod 260 millioner curie (ref.9272s190).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan behandler myndighederne i Hviderusland oplysninger om skader efter radioaktivitet?
De forfalskes.Eftersom det er en fordel for myndighederne at hemmeligholde information - fordi man så kan undgå at investere i løsninger, når ingen kender problemet - kan myndighederne i Hviderusland finde på at kalde lægernes data for forkerte og kræve dem destrueret, og så bagefter finde på andre tal (ref.9272s171). En børnelæge fortalte, at geigertællere blev taget fra dem under løgnagtigt påskud af, at de var gamle og viste forkerte målinger (ref.9272s173).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan behandles kritiske læger i Hviderusland?
De risikerer mangeårigt fængsel.Forskeren Jurij Bandazhevskij blev fængslet i 8 år, da kan kritiserede, at der ikke blev udført korrekt forskning om ofrene for Tjernobylulykken (ref.9272s91-101). Amnesty International og EU-kommissionen gik ind i sagen. Han blev løsladt 5. aug. 2005 og har siden arbejdet på oprettelsen af et nyt forskningslaboratorium.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan byggede man sarkofagen omkring Tjernobyl?
Med tunnelbygning etableredes et 30x30 betonfundament, hvorpå præfabrikerede betonkonstruktioner blev opsat ved fjernbetjening.Betonsarkofagen omkring Tjernobyl er måske en af de vanskeligste byggeopgaver, man kan forestille sig. Man gravede først en tunnel hele vejen under den intakte 3. reaktor og sluttende lige under den ødelagte 4. reaktor. Her gravede man så jord væk og konstruerede en kvadratisk betonplade på 30x30 meter. Desuden byggede man en indvendig vægadskillelse mellem den intakte 3. og den havarerede 4. reaktor - og da de to reaktorer lå i samme bygning måtte man skære rør, ventilationssystemer og elektriske installationer over. Udenfor gik man så i gang med at rejse kraner, der ved fjernbetjening kunne rejse støbte betonkonstruktioner på plads på den højradioaktive byggeplads. Strålingen forhindrede, at man kunne lave udførlige undersøgelser af stabiliteten af de eksisterende strukturer. Konstruktionen blev bygget på ½ år (ref.9272s36-40).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan fik man adskilt Tjernobyl reaktor 3 fra den havarerede reaktor 4?
Ved at bygge nye mure imellem dem, og etablere nye kabelsystemer, ventilationssystemer, varmesystemer osv.Reaktor 3 og 4 var tvillinganlæg i samme bygning og havde fælles tekniske installationer. Man måtte separere alle fælles maskiners kabelsystemer, ventilationssystemer osv og udvikle et varmesystem og et system, hvorigennem brændstoffet kunne føres til den 3. reaktor, idet det tidligere system førte brændstoffet til både reaktor 2 og 4 fra samme sted (ref.9272s105). At bygge mure (man kunne ikke bare bygge én mur) foregik ved, at en mand tog en mursten, løb hen og anbragte den og skyndte sig tilbage. Selv inden for denne korte tid fik personen meget høje strålingsdoser. Nogle steder brugte man træplader belagt med en blyplade som beskyttelse mod strålingen (ref.9272s108). Arbejderne kunne registrere, hvor store doser de fik, ved den følelse de fik i øjnene, idet det føltes som der blev skåret i øjnene (på grund af den kraftige betastråling) (ref.9272s106).
Folk kom til at hoste, fordi stemmebåndene ikke kunne tåle radioaktiviteten. Ved den mindste anstrengelse kunne folk falde om. De svedte meget på grund af at stofskiftet blev stimuleret - måske som kroppens forsøg på at føre radioaktiviteten ud af kroppen (ref.9272s106). Tænder faldt ud. Der kom strålesygesymptomer fra tarm og mave, hjertekarsygdomme og øjensygdomme. Man bliver ældet tre gange hurtigere end normalt (ref.9272s108). Der opstår ledsygdomme (ref.9272s116).
Arbejderne havde et dosimeter på sig, men de kunne ikke se, hvad det angav. Det blev afleveret og undersøgt i et apparat, og lederen skrev så et tal ned, som kunne være 10 gange mindre end det korrekte tal, fordi lederen så en fordel i, at arbejderen blev længere på jobbet - folk skulle nemlig helst blive i mindst en måned, havde man som mål. Dosen var i forvejen 250 gange højere, end hvad der er tilladt ifølge lovgivningen i dag (ref.9272s106).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan foregik evakueringerne?
Nogle blev bildt ind, at det blot var en øvelse.Nogle steder fik folk at vide, at der var tale om en katastrofeøvelse (ref.9272s164). Børnene af lederne fra administrationen og kommunistpartiet blev sendt afsted før alle andre (ref.9272s164).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan hindrede man, at regnvand sendte radioaktivitet fra Tjernobylreaktoren ud i Pripjatfloden?
Ved at bygge en 7½ km dæmning rundt om reaktoren.Man byggede en 7,5 km dæmning rundt om reaktoren - og var heldig at det holdt tørvejr medens dette arbejde stod påj(9265s204).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan kunne man forstærke jorden under Tjernobylreaktoren?
Der blev boret en 135 m tunnet 5,4 m under reaktoren, idet den sumpede jord blev gjort stiv ved at fryde den med indsprøjtet flydende kvælstof.Der var behov for at forstærke cementplatformen under reaktoren for at den kunne holde til trykket fra indkapslingen i en cement-sarkofag. Jorden i området er sumpet, men på baggrund af erfaringer fra Leningrad, hvor undergrunden også kan være sumpet, borede man huller i en relativ spids vinkel, hvorigennem man indsprøjtede flydende kvælstof, som er ekstremt koldt og derfor frøs jorden til, således at tunnelskæremaskinens tænder kunne få fat. Der blev bygget en 135 meter lang tunnel 5,4 meter under reaktorenj(9265s203).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan påvirkede den radioaktiv forurening områderne ved Tjernobyl?
De veluddannede flyttede og der kom lægemangel.De veluddannende forlod områderne. Der blev mangel på læger.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan skal man oversætte "vegetativ dystoni"?
USSR's standarddiagnose til stråleskadede (for at skjule årsagen), kan oversættes ved "sammenbrug af de vækstfremmende processer".Vegetativ dystoni (Sovjetunionens standarddiagnose til stråleskadede) kan oversættes til "sammenbrug af de vækstfremmende processer" (9272s92). Der kom også problemer med immunforsvaret. Sygdomme, som plejede at forsvinde hurtigt, blev kroniske (9272s92). Bronkitis videreudvikledes til lungebetændelse. Tilstanden "forstørrede lymfeknuder" blev mere almindelig. Der var tilfælde af forstyrret hjerterytme - også hos børn ned til 6 år. Der var autoimmune sygdomme, såsom Systematisk Lupus Erythematosus (SLE), "reumatisk bindevævsbetændelse", som normalt er en meget sjælden sygdom, men i Gomel var der adskillige SLE-patienter, heriblandt også børn.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan skete evakueringen ved Tjernobyl?
Ulykken skete tidlig natten til lørdag. I løbet af lørdagen evakueredes en arbejderbebyggelse 1,6 km fra værket. Søndag evakueredes byen Pripjat. 9 dage efter ulykken evakueredes den større by ved navn Tjernobyl. Evakueringen skete med busser.Ulykken skete natten til lørdag 27. april 1986. 2½ time efter eksplosionen fik militsen paniske telefonopkald fra værket og midt om natten foranstaltede generalmajor Gennadij Berdov fra militsen vejeafspærringer, så folk ikke kunne komme ud på weekendudflugt i skovene. Lørdag eftermiddag blev omkring 1000 familier, bosiddende i den nærliggende arbejderbebyggelse 1,6 km fra værket, evakueret, dvs. 12 timer efter ulykken. Det skete ved brug af lokale transportmidler og via en militær-pontonbro over Pripjatfloden for at undgå at skulle køre igennem et stærkt forurenet område. Resten af Pripjats befolkning blev evakueret næste dag, om søndagen. Da der blev indkaldt til masseevakuering, opstod der panik, og en delegation af borgere gik til regionalrådet for at protestere. Den person som fik til opgave at tale til delegationen fra byen var generalmajor Gennadij Berdov. Han besluttede at tage sin generaluniform på med kasket, guldtresser og sildesalat. Det virkede - folk var harmdirrende, men blev hurtigt klar over situationens alvor. 20.000 fra Pripjat og ca. 26.000 fra oplandet blev evakueret ved hjælp af 1100 busser(9265s189)). Evakueringen fandt sted søndag d. 27. april 1986. For at forhindre trafikpropper blev det forbudt at bruge privatbiler. Militsen fik ordre på at gennemgå hver eneste lejlighed for at sikre sig, at alle var kommet ud. På gårdene gemte nogen sig i kældrene, eller bønfaldt om at få lov at blive for at kunne fodre hønsene og ænderne - eller omfavnede grædende deres hund som et sidste farvel. Den første konvoj af busser ankom til Pripjat søndag kl. 14. Klokken 16.30 var alle i byen evakueret. 150 arbejdere var blevet på værket for at nedtrappe de tre andre atomreaktorer og holde sikkerhedssystemerne i gang. Reaktor 3 havde fælles skorsten med den havarerede reaktor 4. Dens hovedbygning udgjorde en del af det samme bygningskompleks. Der var kun en række ikke alt for tykke skillevægge. der adskilte dette sted fra der, hvor det brændte. Evakueringskonvojen strakte sig over 20 km. De evakuerede blev anbragt i private hjem, som ikke var forberedt herpå. Evakueringen skete uden at Vesten blev opmærksom på det. Evakueringszonen blev efter 6 dage udvidet, så den også omfattede byen Tjernobyl, og denne by blev evakueret 9 dage efter ulykken, idet 30.000 mennesker fra Tjernobyl by og en række nærliggende kollektivbrug blev evakueret.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvordan undervises i radioaktivitet i østeuropa nær Tjerrnobyl?
Der sker ingen eller meget lidt undervisning i radioaktivitet, i hvert fald i Hviderusland.Den pensionerede skolelærer Aleksander Filippov fra landsbyen Babitji i Hviderusland fik skolebørnene til at måle, hvilke steder i skoven, der var mindre forurening og derfor sikrest at samle bær. Han udgav små bøger om, hvordan man skulle forholde sig af hensyn til forureningen, men bøgerne udkom kun i 300-500 eksemplarer. Regeringen udgav ikke bøger om emnet, og der er ingen systematiseret undervisning om radioaktivitet i skolerne i Hviderusland. Ifølge ham er saften fra birketræer ren for radioaktivitet, selv om der på jorden bag skolen var 4 curie, var der ikke noget i birkesaften på denne jord. Årsagen er at birketræernes rødder ligger dybere end de 15 cm, som radioaktiviteten er i.
Ifølge denne lærer er folk sløsede med hensyn til radioaktiviteten. Da lader små børn spise forurenede ting.
Skolelæreren mener, at man vil kunne bruge planter til at rense jorden for radioaktivitet. Nogle steder i Hviderusland spreder man calcium, dolomit og kalium ud på markerne for derved at blokere for strontium (der er calciumlignende) og cæsium (der er kaliumlignende). Det nedsætter optagelsen af disse stoffer, men de radioaktive stoffer bliver jo i jorden. Skolelæreren har gennem fire år lavet et forsøg, hvor man såede 10 forskellige planter af ærteblomstfamilien og målte radioaktiviteten i jorden om foråret og om efteråret, efter at planterne havde vokset i jorden. Man målte også radioaktiviteten i planterne.
Konklusionen var, at mange planter optager de radioaktive stoffer. Lupin suger godt, men vil så ikke kunne bruges til foder bagefter. Almindelig kløver suger også godt, men det er en toårig plante. Man valgte derfor i stedet den flerårige Hvid Kløver. Den overlever godt, selv om der skulle blive trampet på den. Den er proteinrig og kan spises af alle dyr, og den giver en god honning.
Landsbyen Babitji i Hviderusland har 50 køer. Tidligere var der 300-400 køer. Tre ud af fire køer gik tidligere i de skove, der omkranser landsbyen, hvorved de kunne give dobbelt så meget mælk, men efter Tjernobyl blev nogle af køerne ligefrem syge af en blodsygdom, især hvis de græssede i skovene.
Skolelæreren havde etableret et lille laboratorium, hvor han kunne måle radioaktivitet. Hans landsby blev derfor ikke - som andre landsbyer i samme område - erklæret ren for forurening. De andre landsbyer havde ingen, som kunne påvise at dette dekret fra myndighederne i Hviderusland var forkert (ref.9272s153). De radiologer, der arbejder inden for radiologi, er meget loyale mod regeringen i Hviderusland - dvs. at de producerer de data, som regeringen vil have, siger skolelæreren, der faktisk er uddannet agronom og har en uddannelse i økologi og biologi.
Når strontium henfalder, dannes ameritium. Når plutonium henfalder, dannes yttrium. Disse elementer er endnu mere farlige end de oprindelige strontium og plutonium (ref.9272s153). De har desuden en meget længere levetid. De regeringstro radiologer fortæller regeringen og befolkningen, at mængden af strontium og plutonium er formindsket, men fortier at der derved er dannet andre farlige stoffer.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvorfor var der en sø under Tjernobyl-reaktoren?
Til at opsamle det radiioaktive vand, hvis der skulle opstå en lækage i kølevandssystemet.Under kernen i Tjernobylreaktoren var der en sø, som skulle opfange det vand, der ville slippe ud, hvis der opstår en kølevandslækage. Da helikopterne have dumpet 5000 ton materialer oven på reaktoren blev man bekymret for, om det ekstra tryk kunne presse atomkraftværket ned i søen og udløse en ny eksplosion. Vandet blev derfor pumpet op ved hjælp af hundredevis af brandbiler fra hele Kiev-regionen. For at slippe af med det sidste vand var det nødvendigt at åbne to ventiler, som var i passager, der var oversvømmet af radioaktivt vand. Tre mænd udførte dette arbejde. Mindst to af dem døde efterfølgende af strålingen.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvornår ankom lederen til det havarerede Tjernobylværk?
20 min. efter eksplosionen.Den tidligere direktør for Tjernobylværket, Sergei Parashin, blev ringet op 20 minutter efter, at eksplosionen skete (den skete kl. 1.23 tidlig lørdag morgen 26.apr.1986). Han ankom til værket kl. 2.15. Der var direktøren, lederen af byens partiafdeling og sikkerhedschefen samlet. Direktøren besluttede at bygge en underjordisk bunker, hvorfra man kunne styre situationen (ref.9272s121). Der var ca. 200 mennesker på kraftværket den nat.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvornår opdagedes Tjernobyl-ulykken i Vesten?
I løbet af mandagen, som ulykken var sket natten til lørdag.Lørdag morgen d. 26. april 1986 registrerede lederen af den meteorologiske vejrstation ved byen Tjernobyl, meteorolog Zinaida Kordyk, at hendes geigertæller var gået amok - den viste en pludselig og alvorlig stigning i strålingsniveauet. Hun var den første uden for reaktoren, som opdagede atomulykken. I Vesten blev radioaktiviteten først opdaget mandag d. 28. april 1986 kl. 9 om morgenen, hvor en medarbejder ankom til Forsmark Atomkraftværket nord for Stockholm, da han stak fødderne rutinemæssigt i værkets strålingsdetektor og udløste en alarm - selv om han var på vej IND i værket. Der kunne ikke være tale om en udsivende underjordisk atombombesprængning - som amerikanerne foreslog - dels var der ikke registreret en seismisk rystelse og dels viste sammensætningen af visse isotoper af kobolt, iod og cæsium, at det ikke var fra en atombombe(9265s137). Den svenske teknik- og forskningsattaché i Moskva spurgte mandag middag i det sovjettiske ministerium for anvendt atomenergi, men fik at vide, at oplysninger var utilgængelige. Mandag aften spurgte den svenske ambassadør en embedsmand i det sovjettiske udenrigsministerium, som noterede spørgsmålet og senere på aftenen, kl. 21.02, kom oplysningen i Moskva-nyhedsudsendelsen Vremja (Tid): "En ulykke har fundet sted på Tjernobyl kraftværket og en af reaktorerne blev skadet. Der tages skridt til at afhjælpe konsekvenserne af ulykken. De personer der er berørt får hjælp. Et regeringsudvalg er nedsat"(9265s138). Da svenskerne udbad sig flere oplysninger hos en embedsmand i udenrigsministeriet var svaret "Jeg har ikke flere oplysninger". En masseevakuering af over 40.000 mennesker (ca. 20.000 fra Pripjat og ca. 26000 fra oplandet ved hjælp af 1100 busser(9265s189)) fandt sted søndag d. 27. april 1986 uden at Vesten blev opmærksom på det.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Hvornår var branden på Tjernobyl under kontrol?
Efter 2 uger.Branden på reaktor 4 i Tjernobyl var først bragt endeligt under kontrol d. 9. maj 1986. Ulykken skete d. 26. april. Det er 14 dage efter, men den egentlige brand, der sendte radioaktivitet højt op i luften, varede i 10 dage(ref.9272s54).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Kom IAEA-kommissionen til de forurenede områder i Hviderusland?
Ja, men det blev saboteret af de lokale myndigheder.Det lykkedes en ihærdig og tapper NGO-organisation i Hviderusland at få IAEA-kommissionen til et forurenet område, som var blevet løjet evakueret. Imidlertid foranstaltede de lokale myndigheder, at der på dagen, hvor IAEA skulle komme, var blevet udskænket så meget vodka under harmonika-spil, at det hele gik op i fest og ingen havde grund til at klage (ref.9272s167).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Kontrollerede IAEA det sovjettiske atomkraftværker?
Det blev nægtet IAEA.IAEA fik ikke mulighed for at kontrollere de sovjettiske atomkraftværker (ref.9272s104).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Kunne man bruge vand til at slukke branden på Tjernobyl?
Man ville ikke kunne bruge vand i tilstrækkeligt omfattende mængder til at slukke branden.Ved Windscale i England havde man haft held med at slukke en grafitbrand med en mur af vand. I Tjernobyl ville man kun kunne pøse vand på i små portioner, som ville gøre problemerne større, end de var. Der ville kunne dannes brint under mødet med den rødglødende grafit med risiko for en eksplosion, som også kunne ødelægge reaktoren endnu mere 3(9265s197). Derfor valgte man at bruge andre materialer til at lukke iltens tilgang, så man undgik at bruge vand.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Medførte Tjernobyl dødfødsler?
Ja, ifølge bl.a. forskere fra et japansk universitet i Hiroshima.I 1994 analyserede forskere fra Hiroshimas universitet data om nyførte og 30.000 dødfødte fostre i Hviderusland og konkluderede, at antallet af fødselsdefekter var næsten fordoblet siden 1986 (ref.9272s188). Fem år efter Tjernobylulykken rapporterede Ukraine om tre ganges forøgelse af hyppigheden af deformiteter og udviklingsproblemer hos nyfødte børn, samt stigning i antallet af ufrivillige aborter, tidlige fødsler og dødfødsler (ref.9272s189).
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Skete en nedsmeltning i Tjernobyl?
Tjernobylreaktortypen har opdeling af brændslet i mange kanaler, hvilket letter løbende udskiftning af brændslet, men gør nedsmeltning sværere. Der skete ingen nedsmeltning, men man frygtede noget i den retning.Der skete ikke en kernenedsmeltning i Tjernobyl, hvilket kan skyldes at denne reaktortype har en opdeling af brændslet i mange forskellige kanaler, hvilket gør en fuldstændig nedsmeltning usandsynlig(9265s132). Til sammenligning har trykvandsreaktoren alt sit brændsel i "en stor gryde" som derfor er langt mere sårbar over for en fuldstændig nedsmeltning.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl
Var der korruption i forbindelse med oprydningen efter Tjernobyl-ulykken?
Nogle modtog evakueringspenge uden at evakueringen blev gennemført. Folk fra ikke-forurenede huse blev evakueret, og husene flyttet til Sortehavet og solgt som rene sommerhuse.Der var mindst 4 landsbyer i Hviderusland med ikke-forurenede huse, som blev evakueret (indbyggerne blev flyttet til Tjetjersk og nærliggende landsbyer), og hvor de rene huse derefter blev transporteret til Sortehavet og solgt som sommerhuse (ref.9272s163). Der har også været eksempler på dokumenter, hvoraf det fremgik at nogle bestemte landsbyer var evakueret og folk genhuset, selv om dette ikke var sket (ref.9272s163). Tjetjersk-landsbyen og området herom blev officielt evakueret i august 1986, fordi området var stærkt forurenet. Myndighederne modtog ekstra udbetalinger og mad, som beboerne aldrig så, og området blev ikke evakueret. Først 4 år efter Tjernobyl-ulykken, i april 1990, arrangeredes en TV-indsamling, som man ellers nu holder hver gang der er en større katastrofe. Mange af de mennesker, der sidder i adminstrationen, har papirer på, at de er invalider - selv om det er løgn - fordi de så har ret til kompensationer.
A-kraft sikkerhed: Tjernobyl: evakuering
Hvor hurtigt blev der evakueret ved Tjernobyl-ulykken?
Eksplosionen i Tjernobyl-værket skete kort efter midnat d. 26. apr. 1986. Der skete ingen evakuering af den nærliggende by Pripjat d. 26. apr., men evakuering af byen skete 27.-28. april. I Hviderusland evakueredes børn fra d. 3.maj.Tjernobyl-eksplosionen skete d. 26. april 1986 kort efter midnat. Tjernobyl-ulykken blev holdt hemmelig for befolkningen i den nærliggende by Pripjat. Byen blev derfor ikke straks evakueret, men blev dog evakueret 27.-28. april 1986. Omverdenen fik intet at vide. Telefonsystemet for private blev med vilje sat ud af kraft.
Evakueringen af børn begyndte i Hviderusland d. 3. maj. Over 100.000 børn blev kørt væk fra området. Denne evakuering skulle have været foretaget den første dag. Forældre overlod deres børn til sygeplejesker på jernbanestationen i bl.a. Gommel. Vasilij Nesterenko, leder af den hviderussiske inst. for strålingssikkerhed, blev ved med at skrive til regeringen med forslag om at evakuere 50 mindre landsbyer, især børn. Det endte med, at han blev fyret fra et job, hvor det var hans job at arbejde på et mobilt atomkraftværk (ref.9272s54).
I maj 1989 besluttede Sovjetunionens øverste råd at offentliggøre alle dokumenter med relation til Tjernobyl-ulykken, bl.a. Vasilij Nesterenko's kort over radioaktivitet i forskellige områder. Det fik Hviderusland til at destruere alle dokumenter, der var særlig negative, bl.a. fire tykke mapper, som udgjorde korrespondencen mellem regeringen og Vasilij Nesterenko. Inden destruktionen fik han dog lov at se dem og fik faktisk en fotograf til at affotografere dem. De vigtigste af dem blev senere offentliggjort i bladet "Rodnik" i 1990 under titlen "Tjernobyl-katastrofekrøniken" (ref.9272s55).
Vasilij Nesterenko fik med tiden sit eget institut for strålingssikkerhed, bl.a. med støtte fra Andrej Sakharov, der fik Nobels fredspris.
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Havde man forudset det uheld, som skete på Tremileøen?
Nej, men dele af uheldet var faktisk sket før på lignende værker.0
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Holdt man noget hemmeligt ved uheldet på Tremileøen
En brintgaseksplosion hemmeligholdtes i 3 døgn.I tre døgn hemmeligholdt myndighederne, at der var sket en eksplosion i en stærkt radioaktiv sky af brintgas inde i den ulykkesramte atomreaktor på Three Mile Island i USA. (ref.9250s341)
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvad kostede uheldet på Tremileøen?
5 mia. kr til oprydning plus 5 mia. kr til afskrivning af et nyt A-værk samt udgifter til sikkerhedskrav ved bygning af nye værker.Uheldet på Tremileøen i USA var det første større uheld på et moderne atomkraftværk af kommerciel størrelse. De direkte omkostninger for oprydningen vurderedes til ca. 1000 milllioner dollar (nedrivning af værket er ikke med i dette tal, da værket jo alligevel på et tidspunkt skulle nedrives). Da uheldet skete kun 1 år efter, at værket første gang leverede strøm, er der selvfølgelig en stor udgift til afskrivning af et så nyt værk - igen 1000 milllion dollars eller måske tre gange dette tal. Dertil skal så lægges, at naboreaktoren i en række år ikke fik lov at køre. Endelig kan dertil - for hele atomkraftindustrien - lægges den udgift, som den delvise Tremileø-reaktornedsmeltning medførte i form af øgede sikkerhedskrav samt stop for eller i hvert fald udsættelse af bygning af nye atomkraftværker (ref.9259s74)
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvad skete på Tremileøen?
En række hændelser, bl.a. en ikke-lukket ventil, og operatørernes misforståelser, men især at der kom så mange og hurtige fejlmeddelelser, at overblikket forsvandt.Havariet begyndte 36 sekunder efter kl. 4 d. 28. marts med at nogle pumper standsede. Pumperne forsynede værkets dampgenerator med vand til fremstilling af dampen til turbinen, der igen drev den generator, der fremstillede elektriciteten. 14 sekunder inde i havariet gik tre hjælpepumper automatisk i gang. Operatøren i kontrolrummet bemærkede ikke, at afspærringsventilerne på disse fødevandslinier var lukkede. (En nærmere beskrivelse er ikke medtaget her). 75% af reaktorkernen smeltede. De radioaktive stoffer, der var frigjort ved kernenedsmeltningen blev tilbageholdt i reaktorindeslutningen.
Ved uheldet blev både teknikken og operatørerne overbelastet med information. Printeren, som skulle printe alarmmeddelelser og fejl ud, modtog f.eks. over 100 meddelelser i minuttet - langt over dens kapacitet (9270s151). Efterhånden kom printeren 30 minutter bagud, og operatørerne måtte springe mange fejlmeddelelser over for at komme a jour. Et andet problem var, at måleren, som viste temperaturen i tanken for reaktorens kølevæskeafløb (som indirekte kunne have vist operatørerne, at der var et problem med en ventil, som ikke havde lukket sig), sad på bagsiden af hovedkontrolpanelet, og altså ude af syne for operatørerne. (ref.9250s392-393)
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvad var den vigtigste menneskelige fejl ved Tremileø-havariet?
Tab af kølevand blev misforstået.Operatørerne var ikke i stand til at erkende, at der blev tabt kølevand (ref.9276s96).
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvilket beløb udbetalte forsikringsselskaberne efter Tremileø-ulykken i USA?
Over 25 mill. dollar, især til evakueringsudgifter.Forsikringsselskaberne udbetalte over 25 million dollar efter ulykken på Tremileøen i 1979, selv om der ikke udsendtes radioaktivitet til omgivelserne af betydning. Beløbet gik hovedsagelig til omkostningerne i forbindelse med evakueringer(ref.9267s135).
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvor lang tid tog det at rense reaktor 2 på Tremileøen?
Over 10 år.Oprensningen tog over 10 år og kostede over 1 milliard kr (ref.9276s99). Det højradioaktive, flydende affald blev transporteret til et lager i det sydøstlige Utah. Det flydende metal, som bruges til varmeoverførsel under normal drift, var det farligste, fordi det vil brænde eksplosionsagtigt, hvis det udsættes for vand. Det blev transporteret 32 km i særlige containere på lastvogn til et sted, hvor man kemisk kunne gøre stoffet inaktivt, hvorefter det blev fortyndet, indtil det kom ind under betegnelsen "lavradioaktivt materiale" og kunne sendes med tog 4000 km til Utah til et slutdepot der.
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvor mange erstatningssager blev der ført efter Tremileøen?
2000Den amerikanske højesteret besluttede i 1996 at godkende, at 2000 erstatningssager (2000 claiments) var berettigede at blive ført mod ejerne af Tremileøen (ref.9276s99).
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvor stor var radioaktiviteten i omgivelserne uden for atomkraftværket på Tremileøen?
I størrelsesordenen af den almindelige baggrundsstråling, der er på stedet pr. år, men fordelt på den korte tid hændelsen skete.Onsdag d. 28. marts hvor havariet skete blev der målt et strålingsniveau på 0,030 millisievert (3 millirem) pr. time ved jordoverfladen ca. 500 m fra anlægget. Indtil fredag 30. marts var det cirka samme niveau, der blev målt. Om fredagen måttes umiddelbart uden for anlægget et niveau på 0,200-0,250 millisievert (20-25 millirem) pr. time. Om lørdagen blev der målt 0,020 millisievert (2 millirem) pr. time fra fly. D. 7. april var strålingen fra reaktorbygningen ikke til at måle længere. En person, som teoretisk havde opholdt sig på stedet i hele perioden ville i alt have modtaget ca. 0,900 millisievert (90 millirem). Den naturlige baggrundsstråling på stedet er ca. 1,200 millisievert (120 millirem) pr. år. Den ekstra stråling ville have givet en stråling, som var under den statistiske forekomst for 1 ekstra kræfttilfælde over 30 år. (ref.9250s358)
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Hvor stor var radioaktiviteten inde i bygningen i atomkraftværket på Tremileøen?
Hvad der ville svare til 300 sievert.Der blev målt 300.000 millisievert (30000 rem i timen) i den forulykkede reaktorbygning på Tremileøen - mere end 1000 gange højere end normalt og mere end 50 gange så højt som en tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske (som vurderes til at være 6000 millisievert (600 rem).
Atomenergikommmissionens repræsentanter på værket udtalte, at der kunne måles 30000 røntgen inde i bygningen. (ref.9250s350)
A-kraft sikkerhed: Tremileøen
Kunne havariet på Tremileøen have være undgået?
Ja, hvis operatørerne havde været trænet i at undgå de uheld, som tidligere var sket på andre A-værker af samme opbygning.Det kunne det faktisk, idet et andet atomkraftrværk havde haft tilløb til et tilsvarende uheld, som man dengang indså tidligt nok til at forhindre det i at udvikle sig. Så hvis man havde haft et effektivt system til at dele erfaringer blandt operatørerne på tilsvarende atomkraftværktyper, og hvis man havde haft et system til at sortere de væsentligste driftserfaringer ud af den store mængde, der kommer, så kunne havariet i princippet være undgået. (ref.9250s435)
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-0 atomkrafthændelse?
En tilladt uregelmæssighed.Niveau 0 kaldes "Afvigelse". Der har været en uregelmæssighed der ikke overskrider det tilladte og som er uden sikkerhedsmæssig betydning(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-1atomkrafthændelse?
En ikke-tilladt uregelmæssighed.Niveau 1 kaldes "Uregelmæssighed". Der har været en uregelmæssighed der overskrider det tilladte(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-2 atomkrafthændelse?
Store svigt i sikkerhedsforhold, men uden at nærme sig en alvorlig ulykke.Niveau 2 kaldes "Hændelse". Der har været store svigt i sikkerhedsforholdene, men med tilstrækkelig dybdeforsvar tilbage til at kunne klare yderligere svigt. En eller flere arbejdere kan have fået en dosis over de tilladte årlige grænseværdier(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-3 atomkrafthændelse?
En hændelse uden risiko for omgivelserne, men hvor svigt af sikkerhedssystemer ville have medført en alvorlig ulykke.Niveau 3 kaldes "Alvorlig hændelse" og eksempler er Vandellos atomkraftværket i Spanien i 1989. Der kan være udslip af radioaktivt materiale til omgivelserne over de tilladte værdier som resulterer i en helkropsdosis (effektiv dosisækvivalent) til den mest udsatte person uden for anlægget på nogle tiendedele af en millisievert. Det er en hændelse, hvor yderligere svigt af sikkerhedssystemer kunne have ført til en ulykkessituation. Nogle tusinde terabecquerel radioaktivitet kan være frigivet inden for anlægget(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-4 atomkrafthændelse?
Ingen risiko for omgivelserne, men evt. dødelig bestråling af arbejdere inde på A-værket.Niveau 4 kaldes "Ulykke uden risiko for omgivelserne" og eksempler er Windscale oparbejdningsanlægget i 1973, St.Laurent atomkraftværket i Frankrig 1980, og Buenos Aires Kritisk opstilling i Argentina i 1983. Der kan være udslip af radioaktivt materiale som resulterer i en helkropsdosis (effektiv dosisækvivalent) til den mest udsatte person uden for anlægge på nogle få millisievert. Der er næppe brug for at iværksætte lokale beregningsplanter, men måske lokal fødevarekontrol. Der er større skade på det nukleare anlæg - måske delvis kernenedsmeltning. Der kan være bestråling af en eller flere arbejdere på anlægget, som medfører en stor sandsynlighed for en for tidlig død(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-5 atomkraftulykke?
Risiko for udslip af op til 10.000 terabecquerel med risiko for stråleskader.Niveau 5 kaldes "ulykke med risiko for omgivelserne" og eksempler er Windscale Pile i England i 1957 og Three Mile Island i USA i 1979. Dette niveau omfatter udslip til omgivelserne af radiologiske mængder, der svarer til mellem 100 og 1000 terabecquerel (10(12) Bq) iod-131 og behov for delvise modforholdsregler for at modvirke alvorlige stråleskader. Der kan være alvorlig skade på det nukleare anlæg, evt. brand der frigiver større mængder radioaktivitet inden for anlægget(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-6 atomkraftulykke?
Risiko for udslip af op til 1000 terabecquerel med risiko for stråleskader.Niveau 6 kaldes "alvorlig ulykke" og eksempler er Kyshtum-oparbejdningsanlægget i Sovjetunionen i 1957. Dette niveau omfatter udslip til omgivelserne af radiologiske mængder, der svarer til mellem 1000 og 10.000 terabecquerel (10(12) Bq) iod-131 og behov for modforholdsregler for at modvirke alvorlige stråleskader(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er en trin-7 atomkraft-ulykke.
Et ulykke, hvor der er mulighed for udslip af en stor del af det radioaktive materiale.Niveau 7 kaldes "katastrofe" og eksempler er Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011. Dette niveau omfatter muligheden for udslip til omgivelserne af en stor del af det radioaktive materiale, typisk som en blanding af kortlivede og langlivede radioaktive fissionsprodukter med mulighed for akutte stråleskader og sene stråleskader og længerevarende miljøkonsekvenser(ref.9264s48).
A-kraft sikkerhed: Ulykkestrin
Hvad er skalaen for atomkraftværkulykker?
Skalaen har 7 trin, og kaldes International Nuclear Event Scale (INES). 7 er største uheld.FN's atomenerggiagentur (IAEA) har i samarbejde med OECD's atomkraftorganisation NEA i 1990 udarbejdet en international skala for uheld på atomkraftværker. Skalaen kaldes International Nuclear Event Scale (INES). Den består af 7 klasser: INES-7: katastrofe. INES-6: Alvorlig ulykke. INES-5: Ulykke meed risiko for omgivelserne. INES-4: Ulykke uden risiko for omgivelserne. INES-3: Alvorlig hændelse. INES-2: Hændelse. INES-1: Uregelmæssighed. Tjernobyl-havariet og Fukushima-havariet var en INES-7 og Tremileø-havariet var en INES-5. (ref.9250s)
A-kraft sikkerhed: Windscale
Hvad skete ved Windscale-uheldet i okt. 1957?
Grafit (der brugtes til at bremse neutronerne ned til fissionsaktiv hastighed) antændtes. Metalboksene med uranpulver revnede. Radioaktivitet slap ud i en radius af over 100 km.Windscale nær Sellafield på nordvestkysten af England blev bygget i midten af 1940'erne. Det skulle producere plutonium til det britiske atombombeprogram. Elektricitetsproduktionen var et biprodukt. Reaktoren var bygget på grundlag af erfaringerne fra den første "nuclear pile" (atomstabel), som Enrico Fermi byggede i Chicago. Brændselskilden var derfor uran-238, og man brugte grafit som kontrolmateriale og luft som kølemiddel (ref.9276s97). I oktober 1957 antændtes noget af grafitten. Før man kunne inddæmme branden, var nogle af metalboksene, der indeholdt uranpulver, revnet. Atommaterialet blev spredt i skyen af røg fra branden. Myndighederne beordrede, at man ikke måtte bruge mælk fra køer inden for en radius af 160 km i et år efter uheldet (ref.9276s97). Millioner af liter mælk blev smidt ud i Nordsøen.
A-kraft sikkerhed: Windscale
Hvor meget radioaktivitet slap ud fra Windscale / Sellafield (England)
Bl.a. et kvart ton plutonium. Under en brand i 1957 medførte nogle filtre, at man undgik et stort radioaktivt udslip.En kvart ton plutonium er blevet udledt fra Windscale / Sellafield til Det irske hav gennem årene. I 1986 skete f.eks. flere uheld - udledning af et halvt ton uran til Det irske hav, lækage af plutoniumnitrat inden for anlægget (som forurenede flere arbejdere) og udledning af forurenet vand via en lækage i et rør(ref.9251s6). Den 8. oktober 1957 begik en fysiker, der var ansvarlig for Windscales plutoniumproducerende reaktor 1, en fejl, idet han for tidligt slog en kontakt til under en rutineoperation, hvor han ikke havde en instruktionsbog at gå efter, og hvor vigtige instrumenter ikke var tilstrækkeligt nøjagtigt indstillet til, at han kunne aflæse præcise målinger. Det medførte en brand, som hurtigt bredte sig til hele reaktoren og som i 42 timer var uden for kontrol. Uranbrændselsindkapslingen og grafikken brændte. De ansatte forsøgte uden held at slukke blanden med kuldioxyd. De overvejede at bruge vand, men vidste at dette ville kunne medføre en eksplosion, som ville kunne sprænge reaktoren fra hinanden. Det omgivende samfund blev ikke informeret. Den 11. oktober 1957 kl. 8.55 besluttede atomcheferne alligevel at bruge "en mur af vand", og dette hasardspil lykkedes og branden, der var på vej til at udvikle sig til en kernenedsmeltning, blev slukket. Senere viste det sig, at man kun på grund af nogle filtre, der opsamlede hovedparten af de radioaktive isotoper, havde undgået et stort radioaktivt udslip. Disse filtre var kun blevet indsat på grund af en enkelt eksperts insisteren på denne ekstra sikkerhedsforanstalting, hvilket hans kolleger havde opfattet som en latterlig idé og givet et øgenavn (ref.9265s69-70). .
A-kraft sikkerhed: Windscale
Var der øget forekomst af leukæmi ved Windscale / Sellafield (England)?
10 gange højere.En rapport, kaldet The Black Report (HMSO, 1984), berettede, at forekomsten af leukæmi ved Seascale-distriktet fra 1968 til 1978 var 10 gange højere end gennemsnitligt for Storbritannien. I Millon-distriktet var det 4 gange højere end gennemsnitligt for Storbritannien. (ref.9251s7)
A-kraft økonomi
Er vindkraft billigere end kulkraft pr. kilowatttime?
Vindkraft koster det halve af kulkraft, når miljøbelastning medregnes.En undersøgelse foretaget af kommunernes forskningsinstitut har vist, at når de samfundsøkonomiske omkostninger (sundhedsskader og miljøskader) medregnes, var prisen i 1995-priser pr. kilowatttime følgende: Vindkraft 26-34 øre, naturgas 32-39 øre, kul 45-55 øre. En rapport fra EU (projekt ExternE 2001 "New research reveals the real costs of electricity in Europe") beregnede de reelle omkostninger til elektricitet til følgende: Kulkraftprisen skulle øges med 40 øre/kilowatttime. Vindkraftprisen skulle kun øges med 0,7 øre pr. kilowatttime. Ifølge dette EU-projekt burde prisen på kul og olie stige med 50% og naturgasprisen med 30%, hvis blot nogle af miljøomkostningerne skulle dækkes af elprisen (ref.9262s68)
A-kraft økonomi
Hvad er priserne på nedlukning af atomkraftværker?
Måske 200-500 mia. kr.I England er omkostningen ved at rive et atomkraftværk ned vurderet til 56 milliarder britiske pund (Link:9076).
A-kraft økonomi
Hvad er økonomien ved atomkraft?
Hvis man realistisk skal sammenligne økonomien, skal alle udgifter i A-værkernes levetid fra uranbrydning til slutdeponering, herunder også udgifter ved uheld, medtages i regnestykket (uheld-udgifter afholdes i dag i praksis af staten, og de nabostater, som berøres af uheldet).Den samlede udgift, målt over hele livscyklussen for et atomkraftværk, afhænger af opførelsestiden for atomkraftværket, levetiden for atomkraftværket, prisudviklingen for andre energikilder, renteudviklingen, kapacitetsudnyttelsen gennem atomkraftværkets levetid, uforudsete nedlukninger, omkostninger ved eventuelle ulykker og havarier incl. (de potentielt ekstremt høje) omkostningerne for det berørte samfund, omkostninger ved behandling og slutdeponering af det brugte uranbrændsel, omkostninger ved demontering af værker, der er udtjent, udgifter til uddannelser, sikkerhedsfolk, transport osv. - samt hvis der ønskes en sammenligning med andre energikilder også de tilsvarende udgifter ved andre energikilder. (ref.9250s630)
A-kraft økonomi
Hvor længe kan et atomkraftværk fungere?
40 år - men ikke sjældent gives tilladelse til forlængelse i mange år.Atomkraftværkernes planlagte levetid er typisk på ca. 40 år. I praksis sker der imidlertid - i forskellige lande - levetidsforlængelser, så atomkraftværkerne f.eks. får lov at køre i 60 år. Dette gør atomkraftværkerne farligere. Omkring 45% af alle verdens atomreaktorer er allerede nu ældre end 25 år, og 90% er ældre end 15 år. Blot for at holde samme atomkraft-nettokapacitet skal der altså om ret få år bygges nye værker. (ref.9262s59)
A-kraft økonomi
Hvor meget atombrændsel bruger en atomreaktor?
Cirka 130 ton naturlig uran pr. år.En letvandsreaktor på 1000 megawatt energiproduktion, der er i drift i 30 år med 70% "load factor", forbruger ca. 4000 ton naturlig uran i sin levetid. (ref.9252s35)
A-kraft økonomi
Hvor meget brændsel kræver et atomkraftværk?
30 ton/ år.1-million kilowatt atomkraftværk kræver 30 ton atombrændsel pr. år, medens et kraftværk på olie kræver 1,4 millioner ton oil Link:9054) .
A-kraft økonomi
Hvor stor udnyttelsesgrad har atomkraftværkerne?
Et år har 365*24 timer, dvs. 8760 timer. Et A-værk udnyttes dog kun ca. 4000 timer pr. år.En atomkraftreaktor udnyttes kun 4000 timer om året (ud af mulige 8760 timer). (ref.9251s74)
A-kraft og atombombe-spredning
Blev hemmeligheden ved atomvåbnet afsløret efter krigen?
Amerikanerne besluttede at forsøge at holde oplysningerne om nuklearbombernes fremstilling hemmelig.En Leslie Groves (der havde titel af Lieutenant General) og især Henry D. Smyth (en fysiker på Manhattan projektet i Chicago) havde løbende noteret forløbet med udviklingen af atombomben, og allerede en uge efter, at bomberne var kastet over Japan med den japanske kapitulation til følge, var de klar til at publicere en artikel, som ikke alene forklarede funktionen af uran-235 og plutonium i bomberne, men også procedurerne, hvormed man kunne øge andelen af uran-235 i den naturlige uran-235/238 blanding.
Oplysningerne ville gøre det muligt for videnskabsmænd i andre lande at bygge deres egne atombomber. Forholdet til Sovjetunionen var køligt, fordi Sovjetunionen havde indtaget en række lande (bl.a. de baltiske lande og Polen). Nogle mente, at man kunne få en bedre forhold til Sovjetunionen (i modsætning til den begyndende konfrontation) ved at give Sovjetunionen alle de nødvendige oplysninger til selv at lave atombomber (som de under alle omstændigheder nok ville få).
I okt. 1945 besluttede den amerikanske præsident Truman dog, at alle informationer om atomvåben skulle holdes hemmelige - også for de andre allierede lande.
Henry D. Smyth, der havde skrevet rapporten, som ville afsløre hele hemmeligheden om at fremstille atombomber, fik i stedet en prestigefuld post i den amerikanske regering og i FN's atomenergikommission (ref.9276s65).
A-kraft og atombombe-spredning
Har Frankrig atombomber?
Ja, siden 1960.Frankrig afprøvede deres første atombombe i 1960
A-kraft og atombombe-spredning
Har Ægypten uran?
Ægypten har visse, begrænsede uran-reserverÆgypten har visse uran-reserver, men måske ikke nok til at dække landets behov ved planlagt atomkraft. (ref.9258s349)
A-kraft og atombombe-spredning
Hvad er nuklear fusion?
Sammenstød af to lette atomer af hydrogentypen, hvorved disse danner det tungere helium.Fusion er når to lette atomer, såsom hydrogen (evt. deuterium) eller lithium mødes under dannelse af helium. Den energi, der derved frigives, er mange hundrede gange større end den energi, der udløses ved en atomfission.
A-kraft og atombombe-spredning
Hvad går kritikken af MOx-reaktorer ud på?
Da de bruger plutonium som brændsel indebærer det plutoniumtransport, dvs. med risiko for at det kan stjæles til våben. Det brugte brændsel skal opbevares længere tid før deponering er muligt. Reaktortypen er vanskeligere at styre.MOx-reaktorer bruger plutonium som brændsel (og/eller uran). Kritikere mener, at dette vil indebære transport af plutonium, der relativt let vil kunne stjæles og anvendes til våben. Der er diskussion om dette synspunkt.
Et andet kritikpunkt er, at det brugte brændsel fra MOx-reaktorer indeholder betragteligt større andele af aktinider såsom curium-244, plutonium-238 og americium-241 og producerer derfor mere varme og kræver af denne grund længere midlertidig oplagring end almindeligt reaktorbrændsel.
Et tredie kritikpunkt er, at den mere vanskelige reaktorfysik ved anvendelse af MOx (sammenlignet med anvendelse af uranbrændsel) gør det vanskeligere at styre en sådan atomreaktor (ref.9270s140).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvad var Hiroshima-bomben?
En uranbombe, som under 2. verdenskrig blev kastet 16. juli 1945 over den japanske by Hiroshima og dræbte 140.000 mennesker. Tre dage efter kastedes en plutoniumbombe over Nagasaki, og Japan kapitulerede.Den 16. juli 1945 blev verdens første atomprøvesprængning gennemført. Det skete i New Mexicos ørken i USA. Tre uger senere blev den første atombombe (uranbombe) kastet over den japanske by Hiroshima, hvor den dræbte 140.000 mennesker. Tre dage efter kastedes en anden type atombombe (denne gang en plutoniumbombe) over byen Nagasaki. Dermed sluttede 2. verdenskrig. (Hiroshima-bomben blev kaldt "Little Boy" med henvisning til Franklin D. Roosevelt og Nagasaki-bomben blev kaldt "Fat Man" med henvisning til Winston Churchill). Disse bomber var også forløberen for atomkraft. Verdens første atomkraftværk, der leverede elektricitet til et lands strømforsyning, blev sat i drift ved Calder Hall i England i 1956. Fire år senere åbnede det første atomkraftværk i USA (ref.9263s12)
A-kraft og atombombe-spredning
Hvor blev brintbomben først afprøvet?
På koraløer i Stillehavet (Eniwetok-øgruppen).Det var på grund af brintbombens eksplosionskraft ikke muligt at afprøve den i en ørken i USA. Derfor blev den afprøvet ved sprængning på koraløer i Stillehavet. Brintbomben blev første gang bragt til sprængning på en ø i Eniwetok-øgruppen. Lederen af atomenergikommissionen skrev til Præsident Dwight D. Eisenhower 31.okt.1951 "The Island of Elugelal is missing" (ref.9276s86).
Da Sovjetunionen i 1957 dramatisk demonstrerede, at de kunne sende sattelitten Sputnik i omkreds om Jorden, blev det klart, at USA ikke kunne holde et teknologisk forspring fast. Desuden havde Sovjetunionen allerede atomvåben i 1949. Et medlem af Los Alamos teamet, Klaus Fuchs, blev i 1950 dømt for spionage til fordel for Sovjetunionen - men al videnskabelig viden, der var nødvendig for at bygge en atombombe, var allerede til stede og kendt af videnskaben i 1930'erne - så historikerne mener nu, at spionage kun udgjorde en ubetydelig del i, at Sovjetunionen udviklede deres egen atombombe og brintbombe (ref.9276s87)).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvor blev brintbomben først udviklet?
I USA på Los Alamos, Sandia National Laboratories og Lawrence Livermore National Laboratory.Udviklingen af brintbomben skete på Los Alamos, Sandia National Laboratories og Lawrence Livermore National Laboratory. Især forskeren Edward Teller pressede på for at udvikle brintbomben (ref.9276s86).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvor meget uran-235 er der i en uran-atombombe?
Mindst 90% (i atombrændsel er der kun 3-5%).Der skal være mindst 90% uran-235 i uran-atombomben for at den kan eksplodere i en kædereaktion. (Derfor kan der ikke ske en atombombeeksplosion i beriget uran, der f.eks. indeholder 3-5% uran-235 - og en atombombeeksplosion i plutoniumoxid-piller, der bruges som reaktorbrændsel er tilsvarende ikke mulig.).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvor stor er koncentrationen af plutonium i våben-plutonium?
93% af plutonium-239. Til en atombombe skal blot bruges ca. 4 kg plutonium.Plutonium er særlig anvendeligt til atombomber. Våbenanvendeligt plutonium indeholder mindst 93% af plutonium-239. Dette er sædvanligvis produceret ved at holde uran-238 holdigt brændsel i en atomreaktorkerne (evt. i specielle reaktorer til dette formål) i en relativ kort periode, typisk ca. 3 måneder (ref.9270s136). Det plutonium, som findes i det brugte brændsel fra en normal atomreaktor, og som typisk har været i reaktorkernen i ca. 5 år, vil indeholde betragtelige mængder af tungere plutonium-isotoper, især plutonium-240. plutonium-241 og plutonium-242. Tilstedeværelsen af disse tungere plutonium-isotoper kan gøre det vanskeligere at fremstille en atombombe, men umuliggør det ikke. En ton plutonium er nok til at fremstille mellem 200 og 300 atombomber. Afmonteringen af atombomber i forbindelse med nedrustningsaftaler har i øvrigt frigjort betragtelige mængder af militært plutonium, som skal håndteres, f.eks. bruges som atombrændsel.
A-kraft og atombombe-spredning
Hvordan har man forsøgt at begrænse brugen af atomvåben?
Med en række internationale traktater, som rettede sig mod enkeltområder, såsom prøvesprængninger i atmosfæren, antal atommissiler osv.FN dannede i juli 1957 International Atomic Energy Agency, som skulle begrænse udbredelsen af atomvåben. I stedet for at forsøge med store målsætninger, valgte man de små skridts vej. I aug. 1963 lykkedes det således at få etableret et internationalt forbud mod atomprøvesprængninger i atmosfæren (ratificeret af 70 lande i okt. 1963). I feb. 1967 kom Treaty of Tlatelolco, som forbød alle lande i Latinamerika at have atombomber.
Senere kom forbud mod atombombesprængninger i rummet, på havbunden og på Antarktis.
Atombombesprængningerne fortsatte imidlertid - blot nu underjordisk. USA foretog 360 underjordiske prøvesprængninger mellem 1963 og 1979 (før 1979 havde USA foretaget næsten 900 atomeksplosioner i Nevada-ørkenen (ref.9276s130).
Sovjetunionen foretog 162 underjordiske sprængninger (ref.9276s116).
Man gik over til bilaterale aftaler, idet det var lettere at opnå enighed mellem USA og Sovjetunionen alene. I 1972 etableredes SALT ABM aftalen (Strategic Arms Limitation Treaty on Anti-Ballistic Missiles).
I juli 1974 etableredes en enighed om at begrænse størrelse af de underjordiske atomsprængninger (Threshold Test Ban Treaty).
I juni 1979 etableredes SALT II (øvre grænse for antal og størrelse af ballistiske missiler).
I 1998 udførte Indien og Pakistan underjordiske atomsprængninger.
Det vurderes at alene USA på højden af den kolde krig måske have 40.000 atombomber (ref.9276s124).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvordan opdagede USA, at nazi-Tyskland forsøgte at udvikle en atombombe?
Nazisterne valgte at afskedige en hollandsk forsker, der var leder af et institut, som de ville bruge til atombombeforskningen. Han emigrerede til USA og fortalte om nazisternes hensigt.Nazityskerne valgte Kaiser Wilhelm Instituttet i Berlin til at være center for fissionsforskningen. Lederen af dette institut var dengang en hollandsk forsker, Peter Debye. Tyskerne ville ikke have, at en ikke-tysker skulle være administrator på et sted, der skulle udføre hemmelig våbenforskning. Peter Debye blev bedt om at sige sin stilling op. Han emigrerede snart efter til USA og var med til at henlede amerikanerne på de tyske hensigter om at lave en atombombe (ref.9276s38).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvordan virker brintbomben?
Konventionelle eksplosioner presser plutonium sammen til en kritisk masse, der ved denne sekundære eksplosion presser hydrogenatomer (eller lithiumatomer) til en fusionseksplosion.Brintbombens udløsning sker i tre trin: Først driver konventionelle eksplosiver sektioner af metallisk plutonium sammen. Derved opstår en kritisk masse. Plutonium er i bomben placeret som en slags kugleskal rundt om en kerne af koncentreret hydrogen/lithium eller lignende og bringes til sprængning. Derved presses hydrogen- og lithiumatomerne sammen. I nogle meget små fraktioner af et sekund udløses derved en varme ved denne tredie antænding, der overstiger temperaturen i Solen (ref.9276s85).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvorfor forsøgte nazi-Tyskland at få tungt vand fra Norge?
Tungt vand fra den norske gødningsfabrik (hvor det var et biprodukt) kunne bruges til at udvikle en tysk atombombe.I Norge var der en stor gødningsfabrik i Rjukan. Som et biprodukt ved produktionen af gødning fik man tungt vand. Nazi-Tyskland sendte en tysk delegation til stedet med ønske om at købe hele lageret af tungt vand. Tyskerne kunne ikke så godt sige, at det skulle bruges til at lave en atombombe. Tyskerne forsøgte også at få fabrikken til at 10-doble produktionen af gødning (hvorved der ville blive lavet mere af det ønskede tunge vand. Da den franske regering opsnappede, at tyskerne ønskede at købe tungt vand, udledte man deraf, at tyskerne var i gang med at lave en atomreaktor. Frankrig sendte straks en fransk repræsentant til fabrikken. Franskmanden var tilfældigvis samtidig delvis ejer af fabrikken. Han overtalte fabrikken til at sende det tunge vand til Frankrig i stedet for til Tyskland. I foråret 1940 blev Frankrig besat af Tyskland. Selv om tyskerne hurtigt nåede Paris, lykkedes det franskmændene at flytte det tunge vand over på et engelsk skib, som sejlede det tunge vand samt de franske fysikere til England (ref.9276s39-40).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvorfor kastede amerikanerne to nukleare bomber over Hiroshima og Nagasaki i 1945?
For at undgå at skulle foretage en invasion af de japanske øer, som ville have kostet måske 200.000 soldater livet.Efter at nazi-Tyskland havde overgivet sig, var der fortsat krig mellem Japan og USA mv. Japan startede krigen mod USA ved uden varsel at bombe USA's flådebase i Pearl Harbor.
USA havde i 1945 lavet 3 nukleare bomber. Den første havde de afprøvet ved en prøvesprængning i et ørkenområde i juli 1945 i New Mexico. USA's militære analytikere var nået frem til, at det ville kræve en invasion af de japanske øer, hvis man skulle tvinge Japan til kapitulation, og at en sådan invasion ville koste ca. 200.000 soldater livet på den amerikanske/allierede side. Derfor blev det besluttet at forsøge at undgå dette ved at true med det nye våben.
Japan lod sig ikke stoppe af de advarsler om det nye våben, som de fik af amerikanerne. Den første bombe blev kastet over Hiroshima og forvoldte total skade her. Japan lod sig stadig ikke stoppe af advarslen om, at en ny bombe ville blive kastet, hvis de ikke kapitulerede. Den anden bombe blev kastet over Nagasaki og forvoldte igen total skade her.
Amerikanerne havde dermed ikke flere bomber, men det vidste japanerne ikke, og de kapitulerede. Mange unge japanske officerer var imod denne overgivelse. Den amerikanske præsident Truman havde i øvrigt fået det råd af sine rådgivere, at ved at vise villighed til at bruge atomvåben ville USA få en stærk politisk position, når der skulle laves politiske aftaler efter afslutningen af Anden Verdenskrig - dvs. at USA ville stå stærkere overfor Sovjetunionen, hvis diktatoriske leder Stalin man ikke havde tiltro til (ref.9276s62-63).
A-kraft og atombombe-spredning
Hvorfor lykkedes det ikke nazi-Tyskland at lave en atombombe?
De overvurderede, hvor meget uran-237, der skulle bruges.Da den 2. verdenskrig brød ud, havde Tyskland flere atomfysikere end noget andet land i verden. Men det lykkedes alligevel ikke at bygge en tysk atombombe. Der var flere medvirkende årsager: Tysk bureaukrati begyndte at konkurrrere mod hinanden. En anden årsag var, at tyskerne overvurderede, hvor meget uran-237, der ville kræves i en atombombe. Bomben var lettere at lave end de troede.
A-kraft og atombombe-spredning
Hvornår blev brintbomben foreslået?
1943Allerede i 1943 var der videnskabsmænd i Los Alamos, som havde luftet tanker om, at man burde kunne lave en nuklear bombe baseret på den fusionskraft, som foregår i Solen. Faktisk var fusionsprocessen mere forstået end fissionsprocessen. Teknisk var det et problem, at der skulle bruges stor energi til at presse fusionen igang - men dertil ville man kunne bruge en atombombes energi.
A-kraft og atombombe-spredning
Hvornår fik andre lande atombomber?
Sovjetunionen 1949, England 1952, Frankrig 1960, Kina 1964, Indien 1974 og senere kom Pakistan, Israel og Nordkorea til.Enrico Fermi var idemanden bag atombomben. Men allerede den 11. oktober 1939 fik Franklin Roosevelt overrakt et brev fra Albert Einstein, som omtalte mulighederne for at lave en atombombe. Atombombeprojektet er kendt som "Manhattan-projektet", og påbegyndtes i august 1942 i USA, idet man samlede videnskabsmænd fra hele verden i ikke-iøjnefaldende bygninger i Los Alamos i New Mexico, for at lave en allieret atombombe før tyskerne.
Robert Oppenheimer var leder af projektet. Den 2. december 1942 lykkedes det at etablere den første kontrollerede atomreaktion. Den 16. juli 1945 blev den første atombombe bragt til sprængning. Det skete ved Alamogordo i en ørken i New Mexico.
Den amerikanske krydser Indinapolis sejlede den 16. juli 1945 med Hiroshima-bomben, og ankom 26. juli 1945 til Tinian.
Hiroshima-bomben blev kastet fra et fly den 6. august 1945. Det var den første atombombe der blev brugt militært. Den 9. august 1945 blev endnu en bombe sprængt over Nagasaki.
Harry Truman meddelte den 8. oktober 1945, at viden om konstruktion af atomvåben kun vil blive delt med Canada og England.
Den 24. januar 1946 dannede FN en atomenergikommission (The International Atomic Energy Commission).
Den 30. juni 1946 gik amerikanerne i gang med de første større forsøg med atomvåben på Bikini-atollen. Den 1. juli 1946 blev en atombombe kastet her, - den fjerde bombe som nogensinde var blevet bragt til sprængning.
Den 5. juli 1946 blev bikinien introduceret af modeskaberen Louis Reyar. Den var opkaldt efter Bikini-atollen, hvor amerikanerne sprængte atombomber.
Den 31. januar 1949 udtalte Winston Churchill, at atombomben var det eneste, der afholdt Sovjetunionen fra at indtage Europa. Den 29. august 1949 sprængte Sovjetunionen dets første atombombe. Den kolde krig var dermed godt i gang. Mange blev faktisk bange for at en atomkrig mellem Sovjetunionen og USA snart ville bryde ud. Velhavende mennesker byggede atombombeskjul med overlevelsesrationer. Skolebørn blev trænet i at gemme sig under deres skolepult. Den 6. oktober 1951 proklamerede Josef Stalin, at Sovjetunionen havde atombomben.
Den 30. november 1950 truede Harry Truman Kina med atomvåben.
Den 26. februar 1952 meddelte Winston Churchill, at England havde dets egen atombombe, og England foretog dets første vellykkede atomprøvesprængning den 3. oktober 1952.
I USA, d. 19. juli 1957, blev den første raket affyret med et atomsprænghoved (i Yucca Flat, Nevada). Den 25. februar 1958 meddelte Nikita Khrushchev, at Sovjetunionen havde langdistanceraketter med mulighed for at disse kunne medbringe atomvåben.
Den 13. februar 1960 sprængte Frankrig dets første atombombe i Sahara-ørkenen (ref.9276s81), og den 22. november 1960 besluttede Frankrigs nationale forsamling, at Frankrig skulle fremstille sine egne atomvåben.
Den 2. marts 1962 meddelte John F. Kennedy, at USA ville genoptage atomprøvesprængninger over jordoverfladen, men den 5. august 1963 underskrev England, USA og Sovjetunionen et forbud mod atombombesprængninger i atmosfæren.
Den 16. oktober 1964 sprængte Kina dets første atombombe og blev dermed verdens femte atommagt.
Den 18. maj 1974 sprængte Indien dets første atombombe.
Den 18. juni 1979 underskrev præsident Jimmy Carter fra USA og Leonid Brezhnev fra Sovjetunionen SALT II-aftalen, der begrænsede antallet af atommissiler med flere atomsprænghoveder.
Den 18. november 1983 offentliggjorde Argentina, at landet kunne producere beriget uran.
Den 8. december 1987 underskrev Ronald Reagan fra USA og Mikhail Gorbachev fra Sovjetunionen en aftale, der skulle eliminere atomvåben på mellemdistanceraketter.
Den 29. januar 1992 stillede den russiske præsident Boris Jeltsin et forslag om, at USA og Rusland skulle lave et fælles forsvarssystem imod kernevåben.
Den 3. januar 1993 underskrev George Bush fra USA og Boris Jeltsin fra Rusland nedrustningsaftalen START II, hvorefter to-trediedele af stormagternes strategiske kernevåben skulle kasseres.
Den 29. januar 1996 meddelte Jacques Chirac, at Frankrig ville indstille atomprøvesprængninger i Stillehavet, efter at Frankrig på trods af mange internationale protester havde gennemført 6 atomprøvesprængninger i Fransk Polynesien med start den 5. september 1995. (ref.9277).
A-kraft og atombombe-spredning
Kan anvendelse af atomkraft til udvikling af atomvåben forhindres?
Flere internationale aftaler har ikke kunnet forhindre dette, men har nok begrænset antallet af nye atomvåbenlande.I 1975 etableredes "London Suppliers Club", som etablerede en række retningslinier (code of conduct) for, at lande, som modtager atombrændsel, skal undgå at disse ender i atomvåben. De oprindelige deltagere var Canada, Frankrig, Vesttyskland, Japan, USA og USSR. Senere kom andre lande til, såsom Belgien, Tjekkoslovakiet, Østtyskland, Italien, Holland, Polen, Sverige og Schweiz. Trods retningslinierne kunne man imidlertid ikke forhindre lande i at eksportere atomteknologi til atomvåbenproduktion.
Et andet forsøg på at forhindre spredningen af atomvåben er "Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons (NPT) i 1968. Formålet var her at fastfryse antallet af atomvåbennationer, som dengang var fem nationer (USA, USSR, Storbritannien, Frankrig og Kina). Denne traktat kunne imidlertid ikke forhindre en række lande i at få atomvåben, såsom Indien, Pakistan, Israel og Nordkorea. (ref.9258s185-186)
A-kraft og atombombe-spredning
Kan spredning af atomvåben til flere lande undgås?
Jo mere verden anvender atombrændsel, jo sværere til spredning af atomvåben blive.En beslutsom stat - eller måske endog en fraktion af en stat - vil med næsten sikkerhed kunne skaffe sig atomvåben (ref.9270s144), Selv med 1940'ernes teknologi tog dette kun 2½ år fra en atom-kædereaktion blev demonstreret første gang til man kunne smide en atombombe over et fjendeland. Det vil end ikke være nødvendigt at have reaktorer i landet. Eksistensen af en stor verdensomspændende atomindustri ville kunne gøre det meget lettere for en sådan spredning af atomvåben at ske (ref.9270s144). Mængden af fissionsegnet materialet ville være stort i en sådan verden. Det ville blive transporteret, og ville derved let kunne stjæles. Der ville være mange mennesker i verden med den nødvendige viden - og erfaringerne har vist, at nogle villigt vil lade sig købe af andre lande til at fremstille atombomber. Brugt affald, der indeholder plutonium, er umiddelbart for radioaktivt til at blive håndteret som våbenmateriale, men den mest kraftige radioaktivitet er også den, der forsvinder hurtigst. Med tiden - over nogle århundreder - vil det brugte atombrændsel derfor blive stadig lettere at bruge som våbenmateriale.
A-kraft og atombombe-spredning
Vil thorium-reaktorer give mindre risiko for spredning af våbenbrugbart nukleært materiale?
Thorium kan omdannes til spalteligt uran, der kan anvendes til atombomber.Thorium-232 er ikke i sig selv spalteligt, men det kan opfange neutroner og derved blive omdannet til uran-233, som er spalteligt. En blanding af thorium-232 med en neutronkilde såsom uran-235 eller plutonium-239 kan derfor anvendes som reaktorbrændstof (ref.9270s141). Imidlertid er uran-233 temmelig anvendeligt til fremstilling af atombomber. Thorium-atomkraft kan ikke betegnes som sikker mod spredning af materiale til atombomber (ref.9270s141).
"A-kraft og atombombe-spredning "
Hvad er IAEA
International Atomic Energy Agency, en FN-organisation, der også arbejder for at fremme atomkraft.IAEA, International Atomic Energy Agency, er en FN-organisation, som blev oprettet i 1957 som en del af "Atoms for peace" programmet. IAEA kritiseres af miljøorganisationer for at være en organisation, som arbejder for at udbrede og fremme atomkraftindustrien.
A-kraft og terror/krig
Er der en sammenhæng mellem atomkraft til fredelige formål og muligheden for at skaffe sig atombomber?
Indien viste tydeligt, at der er en sammenhæng mellem atomkraftteknologien og et lands evne til at lave atombomber. (Atomkraft er ikke nødvendig, idet Nordkorea har udviklet atombomber uden at bruge atomkraftværker til elektricitet, og Nordkorea har forsøgt at eksportere atombombeteknologien til bl.a. Syrien).Prof. Ove Nathan skrev "En atomkraftudbygning giver et know-how, der gør springet ret let til fremstilling af atomvåben. Indien er et eksempel, for præcis sådan foregik det der. Landet startede tidligt et ambitiøst atomkraftprogram og uddannede ingeniører og teknikere til at håndtere reaktorer og nukleare materialer. Derfor havde Indien en solid teknisk baggrund for også at bruge særlige reaktorer til produktion af våbenplutonium og for at opføre en særlig kemisk fabrik til renfremstilling af stoffet. Indiens prøvesprængning i 1974 blev kun mødt med en bovlam protest fra Vesten. - (Brasilien får leveret et komplet udstyr fra Tyskland, inklusive oparbejdningsfabrik til plutonium og berigningsanlæg til uran), Libyen opgav i 2004 sit atomvåbenprogram. Syrien har haft et atomvåbenprogram med hjælp fra Nordkorea, indtil israelske fly bombede anlægget. (ref.9250s626)
A-kraft og terror/krig
Hvordan passer atomkraft sammen med social uro?
Fattigdom og politisk uro kan udgøre en trussel for sikkerheden ved et atomkraftværk.Atomreaktorer i Den Tredie Verden kan være forbundet med særlig risiko, fordi fattigdøm ofte er ensbetydende med politisk uro, og en atomreaktor er med sit truende indhold et oplagt mål for fjendtlige aktioner. (9265s86) (ref.9265)
A-kraftens samspil med eller mod udvikling af vedvarende energi
Har atomkraft opnået større statsstøtte end vedvarende energi?
Målt pr. kilowatttime har atomkraften klart modtaget mest støtte, men det skyldes i høj grad, at udvikling af en ny teknologi har meget store startomkostninger. Stabil statsstøtte er i øvrigt meget mere værd end skiftende statsstøtte.En amerikansk undersøgelse fra 2000 af værdien af statslig støtte til forskellige energiteknologier viste, at atomkraft var den energiform, der i USA suverænt havde modtaget den største offentlige støtte målt i absolutte tal. Målt over de første 25 år, fra energiindustrien begyndte at modtage støtte (1947 til 1971 for atomkraftens vedkommende og 1975-1999 for vindkraftens vedkommende, modtog atomkraften ca. 4,8 kr. i støtte pr. samlet produceret kilowatttime fra atomkraft, medens vindkraften kun modtog ca. 28 øre pr. produceret kilowatttime ved vindkraft. Tallene viser, at atomkraften i USA har fået klart mere i støtte end vindkraften, hvis man sammenligner støtten pr. kilowatttimer over en kortere årrække.
Men hvis man ser over et længere tidsperspektiv, falder støtten pr. produceret kilowatttime drastisk - hvilket naturligvis også ville gælde for vindkraftteknologien set over en længere årrække. Det er kort og godt meget omkostningskrævende at etablere en helt ny teknologi.
I foråret 2002 udsendte de økonomiske vismænd i Danmark en analyse af vindkraften med konklusionen, at den samfundsøkonomisk havde været en fiasko. Vismændenes rapport blev netop af ovenstående grund kritiseret meget voldsomt - nemlig at opstartomkostninger af en ny teknologi skal vurderes over lang tid. (Ikke desto mindre droppede den nye VK-regering tre ud af fem vindmølleparker på havet, hvilket man senere indrømmede havde været en fejl. Fejlen kunne - hvis den var blevet begået nogle år tidligere - have været katastrofal for den danske vindmølleindustri, som var afhængig af et indenlandsk marked, men dog nu havde opnået et udenlandsk marked af en vis størrelse og derfor var blevet mindre følsom for politikernes benspænd. Det havde været afgørende for successen for dansk vindkraft, at de ca. 0,5 milliard kr. som Danmark brugte på udvikling af vindkraftteknologien var et stabilt tilskud. I USA brugte man mere end det dobbelte beløb, men da de amerikanske bevillingers størrelse skiftede dramatisk fra år til år, spildte man stort set alle pengene. I en amerikansk analyse af, hvorfor vindkraftudviklingen lykkedes i Danmark (i hvert fald var Danmark på et tidspunkt klart førende på globalt plan), konkluderes, at det skyldtes den stabile offentlige støtte til forskning og udvikling i Danmark, samt et stabilt hjemmemarked drevet af tilskud og faste afregningsregler, og at der var blevet stillet krav til elværkerne om at købe vindkraft, samt industriel standardisering i Danmark samt et folkeligt engagement og en klar politisk målsætning. Danske turbiner repræsenterede i hvert fald på et tidspunkt mere end halvdelen af verdens samlede vindkraftkapacitet. Den amerikanske føderale regering investerede mere end det dobbelte af Danmark i udvikling af vindkraftteknologi, men havde trods dette i 1999 kun 9% ar verdensmarkedet mod at de dansk-producerede turbiner havde 65% af verdensmarkedet. Når det alligevel kan gå ned ad bakke for dansk vindkraft i forhold til udlandet er det, fordi der stadig skal videreudvikles inden for vindkraftteknologien, som derfor fortsat skal støttes med et stabilt indre marked (ref.9261s294,298)
A-kraftens samspil med eller mod udvikling af vedvarende energi
Spænder atomkraft ben for udviklingen af vedvarende energi?
Erfaringen viser, at atomkraft i høj grad spænder ben for udvikling af vedvarende energi - bl.a. danske erfaringer indtil atomkraften blev opgivet.I Tyskland har elgiganterne og de to borgerlige partier Unionspartiet og det liberale FDP bekæmpet afviklingen af atomkraft og saboteret investeringer i vedvarende energi (ref.9273). Prof. Frede Hvelplund skriver i sin disputats "Erkendelse og forandring", at der igennem 30 år i dansk energipolitik er taget utrolig mange usaglige regeringsbeslutninger af de skiftende regeringer, og han forklarer årsagen hertil sådan: Egeninteressen hos indflydelsesrige enkeltpersoner og hos de store energiselskaber har ofte vejet tungere end nøgterne beregninger, sund fornuft og påtrængende nybrud. Tit har aktørerne været spundet ind i netværk af ikke mindst økonomiske interesser - aldeles skjulte for offentligheden. Disse ting er ikke blevet drøftet i politisk-økonomiske sammenhænge, hvilket ville have været afgørende for, at der på demokratisk vis ville kunne føres en fremadrettet, fornuftsbåren politik.
Ved en vedholdende forskningsindsats fra Frede Hvelplunds side er det lykkedes at afdække dette: Eksempler er: Udbygning af kulkraft (udbygning af Skærbækværket og store kraftværker i Nordjylland) på tidspunkter, hvor samfundet i stedet burde have sat ind med energibesparelser (overkapaciteten kostede samfundet 5 milliarder kr. og nedprioriterede groft udviklingen af vedvarende energi og energibesparelser), forhaling af udbygningen af kraftvarme fra elværkerne, alt for vidtspredt levering af naturgas til privatkunder helt ud til parcelhusene (gav et tab på flere hundrede millioner), forbud mod at indføre vedvarende energi eller energibesparelser i lokalsamfund (fordi naturgassen nu skulle bruges, da den var bragt ud til parcelhuset), sendrægtig integrering af vindkraften, en ikke grundigt forundersøgt privatisering.
I alle disse cases lykkedes det for de største aktører på markedet at få myndighederne til at overtage disse store selskabers opfattelse (deres "erkendelsesopfattelse"), hvilket resulterede i meget store samfundsøkonomiske tab samt mistede teknologiske udviklingsmuligheder.
Casenes virkelighed viste overraskende, at vurderingen af de tekniske muligheder er interessepolitisk farvet i meget høj grad - og så meget, at man som økonom vil være på Herrens mark, hvis man ikke har et samarbejde med kritiske og udviklingsorienterede ingeniører.
Da regeringen opgav at bygge atomkraftværker blev decentral kraftvarme mere interessant, men kraftvarmen måtte endelig ikke komme i konflikt med selskabernes ønske om udbygning med nye, store kulkraftværker. Elværksledelsen (og folketingsflertallet) vurderede derfor, at der kun var et lille behov for decentral kraftvarme. Da der kom en ny regering (hvorved venstreminister Svend Erik Hovmand blev afløst af den radikale Jens Bilgrav-Nielsen som energiminister) fik Energistyrelsen pludselig frihed til at foretage en mere objektiv vurdering - og pludselig steg behovet for decentral kraftvarme til det tredobbelte. Behovet blev senere igen skåret ned (da den konservative Anne Birgitte Lundholt blev energiminister), hvorved ELSAM fik tilladelse til at bygge for 5 milliarder kr nye kulkraftværker, som ville have været overflødige, hvis den billige decentrale kraftvarme i stedet var blevet udbygget inden for samme tidsrum. Når det trods disse talrige skandaler, som prof. Frede Hvelplund fremdrog (og som indirekte viser, hvilken virkning indførelse af atomkraft i Danmark ville have medført, såsom benspænd for vedvarende energi og indførelse af energibesparelser), lykkedes udviklingen af bl.a. vindkraften - men kun på grund af en række uafhængige universitetsforskere, støttet af græsrodsbevægelser folkelige protester, og nogle få progressive energi- og miljøministre. Det lykkedes at få i hvert fald nogle fremadskuende energiplaner sat i søen - herunder vindkraften. Forandringer sker kun som resultat af en stærk og uafhængig politisk proces - i kombination med en fri erkendelsesproces - som gør, at konkrete forandringstanker bliver mulige. I 1975 havde vindmøllefabrikkerne ingen stemme, da de endnu ikke eksisterede (de var fremtidens erhvervsliv, som "erhvervslivet" på energiområdet dengang kæmpede imod. Senere fik vindmøllebranchen ca. 20.000 ansatte og en årsomsætning på 20 milliarder kr. (Se også prof. Henrik Lunds disputats "Choice Awareness and Renewable Energy, 2009). (ref.9262s48-51)
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Er der færdige atomkraftværker, der ikke er taget i drift?
Zwentendorf-atomkraftværket i Østrig blev ved en folkeafstemning forhindret i at starte.Den 5. nov. 1978 stemte østrigerne nej til indførelse af atomkraft og 723 MW atomkraftværket til 378 mill. euro i Zwentendorf, 35 km fra Wien, der skulle dække 10% af elforsyningen i Østrig, kom ikke i drift - selv om værket var færdigbygget. [http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/23/Abstimm2.gif] [http://de.wikipedia.org/wiki/Kernkraftwerk_Zwentendorf] (ref.9250s328)
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvad er atomkraftfortalernes argumenter?
Atomkraftmodstandere fokuserer på: Risikoen ved krig og terror, at atomkraft bremser andre energiformer, som ville give bedre forsyningssikkerhed, at prisen ikke medtager alle udgifter, og antal ulykker incl. fra affald kan have meget omfattende virkninger på lokalsamfund, monopolisering af energiforsyningen, risiko for spredning af atomvåbenteknologi, forladen sig på fremtidige generationers oprydning, behov for hemmeligheder og forvanskninger, uegnethed for fattige lande, ufleksibel teknologi der fastlægger energisektoren et halvt århundrede frem og bremser udvikling af mere vedvarende energiformer.Atomkraftfortalernes argumenter går på at sammenligne enkeltområder: Antal dødsfald pr. kilowatttime for forskellige energiformer [sammenligning med antal døde i kulminer, antal døde som følge af kulstøvforurening, faldulykker fra tage med solfangere]. Risikoen for store ulykker - målt i antal døde - ved forskellige energiformer, incl. risikoen for ulykker som følge af terrorhandlinger [muligt antal døde ved dæmningsbrud, olieanlægseksplosioner etc.]. Risikoen fra affald [kulaffald kontra forventeligt sikkert deponeret radioaktivt affald]. Miljøpåvirkning [CO2-udsendelse, forbrug af landoverflade, transport]. Forsyningssikkerhed [uranressourcer i stabile lande - modsiges af, at forbedret energieffektivitet og vedvarende energi også giver større forsyningssikkerhed].
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvad er atomkraftmodstandernes argumenter?
Atomkraftfortalere fokuserer på: Forsyningssikkerhed, pris og antal dødsfald pr. kWt for forskellige energityper ved ulykker incl. fra affald. (Samt som nyere - kontroversielt - argument: CO2-udledning).Atomkraftmodstandernes argumenter går på at sammenligne større samfundsforhold og længere tidsrum: Hæmning i udvikling af vedvarende energi og energibesparelser [som økonomisk set er direkte ufordelagtige for atomkraftindustrien]. Monopoliseret, ikke-lokal styret, magtcentreret og storkapitalstyret [modsætter sig folkelige tiltag, lokalt ansvar, nye energitiltag, overruler lokale ønsker]. Risiko for store samfundspåvirkninger [forurening af store landområder - evt. hele landsdele eller storbyer/hovedstæder [ved Tjernobyl opsendtes fly, som fremkaldte regn, da den radioaktive sky havde retning mod Moskva - resultatet var et stærkt forurenet område i Hviderusland 200 km fra Tjernobyl (ref.9272s20)]. Risiko for nødvendigheden af evakueringer over lang tid med store psykologisk/sociale virkninger. Risiko for at blive påført langtidsgener fra andre lande. Risiko for spredning af atomvåbenteknologi og know-how om misbrug af nukleart materiale [berigningsanlæg, atomtransporter, eksport af atomvåbenpotentiale og -knowhow]. Behov for at fremtidige generationer vil og kan påtage sig at sikre håndtering af radioaktivt affald [risiko for spredning til miljøet, risiko ved terror og krig, risiko for radioaktiv forurening under naturkatastrofer, risiko for at øge antallet af stater med atomvåben]. Uoverskueligheden når ulykker indtræffer. Risikoen for at områder bliver så forurenede, at de bliver ubeboelige eller utilgængelige. Konstateringen af, at atomkraftulykker faktisk indtræder - og overrasker planlæggerne. Konstateringen af, at oplysninger forfalskes eller hemmeligholdes. Konstateringen af, at atomkraft er uegnede i fattige lande med svagt elnetværk og dårlig uddannet befolkning. Manglende evne til hurtig omstilling af energileverencen og derfor dårligt samspil med sol- og vindenergi. De meget store startomkostninger ved atomkraftværker binder energiforsyningen til en bestemt type i meget lang tid på en ufleksibel og irreversibel måde [og for at holde omkostningerne nede vælger man undertiden at bygge 2, 4, 6 eller endog 8 atomkraftreaktorer ved siden af hinanden]. Udviklingen af atomkraft har lagt bånd på enorme ressourcer, som også kunne være brugt til alternative energisystemer. I mange udviklede lande er det blevet sværere at overbevise unge ingeniører om at de skal satse på atomkraftspecialer i deres karriereplanlægning. Risikoen for terrorhandlinger er efter 11. sep. 2001 blevet mere påtrængende. Atomkraft er ikke anvendeligt i lande under revolution (som i 2011 i mange arabiske lande) og i de såkaldte fejlslagne stater.
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvilke lande er imod atomkraft?
Størst modstand er der nok i Østrig, Danmark, Norge, Grækenland, Irland, Luxembourg, Portugal samt New Zealand og Australien.Lande som Østrig, Danmark, Norge, Grækenland, Irland, Luxembourg, Portugal samt New Zealand og Australien er imod at have egne atomkraftværker. (Australien sælger dog uran). http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_energy_policy
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvor længe varede atomdebatten i Danmark
12 år.Atomkraftdebatten i Danmark varede i 12 år. Den er beskrevet grundigt i bogen "Atomkraften under pres - dansk debat om atomkraft 1974-85" af Oluf Danielsen, Roskilde Universitetsforlag 2006.
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvor mange lande har atomkraft?
31 lande (i 2007).I 2007 havde 31 lande atomkraftværker i drift.http://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_energy_policy
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvordan er atomkraftmodstanderne blevet behandlet i Frankrig?
Lovlige franske demonstrationer er blevet mødt med voldsom brutalitet af sikkerhedspolitiet og i 1977 blev en demonstrant dræbt og adskillige såret.Det franske politi, især det frygtede Compagnie Républicaine de Sëcurité (CRS), har faret frem med voldsom brutalitet mod lovlige demonstrationer mod atomkraft, og i 1977 blev en demonstrant dræbt og adskillige såret (Creys-Malville atomkraftværket / Flammanville-reaktoren). (ref.9251s79)
A-kraftens indflydelse på landenes energipolitik, energibesparelser og energiforskning
Hvornår blev OOA stiftet?
Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, blev af atomkraftkritikere stiftet d. 31. jan. 1974Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, blev af atomkraftkritikere stiftet d. 31. jan. 1974. OOA opfordrede til, at de igangværende planer om etablering af atomkraft i Danmark blev udskudt, indtil man havde en løsning på affaldsproblemet, sikkerheden ved nødkølesystemerne, risikoen for terror og sabotagehandlinger, virkningen af det stadig voksende energiforbrug og vurdering af andre mulige energiformer og etablering af en langsigtet energipolitik. (ref.9250s79)
A-kraft teknologi
Formeringsreaktorer
Producerer mere spalteligt atombrændsel end de forbruger, bl.a. plutonium.Formeringsreaktorer er en speciel type atomkraftværk med langt bedre brændselsøkonomi end konventionelle atomreaktorer, fordi de producerer mere spalteligt atombrændsel, end de forbruger. Kun ved at bruge såkaldt "hurtige reaktorer" kan man få en meget effektiv formeringsreaktor, og sådanne reaktorer kaldes "hurtige formeringsreaktorer" (på engelsk: Fast Breeder Reactors). Med "hurtig" menes, at neutronerne, der bruges til fissionsprocessen, ikke bremses ned.
Vand kan ikke anvendes som kølemiddel, fordi vand virker neutronbremsende, og det mest almindelige er at anvende flydende natrium. Blandt andet dette forhold gør, at sikkerhedsproblemerne ved formeringsreaktorer er langt større end ved konventionelle reaktorer, og de kan rent fysisk eksplodere atombombeagtigt, men med mindre sprængkraft.
Affaldsproblemerne er nogenlunde de samme, men problemerne med plutonium er langt større, eftersom formeringsreaktorer producerer og derfor indeholder langt større mængder af det farlige plutonium, som ud over at være ekstremt giftigt ved indånding kan anvendes til atombomber.
A-kraft teknologi
Hvad er AGR?
Avanceret gaskølet reaktor, der bruger beriget uran, og CO2 som kølemiddel og til varmetransporten til det sekundære vandcirkulationsanlæg, der danner damp til turbinerne.AGR-atomreaktorer kaldes gaskølede reaktorer (AGR = avancerede gaskølede reaktorer). Forløberne kaldtes Magnox-reaktorer. Som navnet siger er de kølet af gas, nemlig CO2. Magnox-reaktorer blev fodret med den naturlige form for uran (med 0,7% Uran-235). AGR-reaktorer blev fodret med beriget uran, nemlig med ca. 3% uran-235. (ref.9263s15)
A-kraft teknologi
Hvad er CANDU-reaktorer?
Canadisk deuterium-uran reaktor, der bruger tungt vand som moderator til neutronbremsning, og som kan bruge uberiget uran som brændsel.CANDU-atomreaktorer ("Canadisk deuterium-uran reaktor") bruger tungt vand som moderator (det stof, der bremser neutronerne så sandsynligheden for sammenstød med uranatomerne øges). Tungt vand er vand, hvor brintatomerne har fået tilføjet en ekstra neutron til kernen. Dette gør vandet "tungere" og bedre egnet til at bremse de neutroner, der kommer forbi. CANDU-reaktoren kan bruge uberiget, naturligt uran som brændsel. D109 (ref.9263s15)
A-kraft teknologi
Hvad er en fast breeder reaktor?
En atomreaktor, der er "fast" (dvs. kan bruge hurtige, ikke-modererede neutroner) og "breeder" (dvs. danner mere plutonium undervejs). En almindelig (termisk) reaktortype kan også anvende det plutonium, som den frembringer, men kun plutonium-239, og jo længere brændslet forbliver i reaktoren, jo større mængde plutonium-240 og plutonium-241 osv. vil blive dannet og ophobet. Disse plutonium-typer repræsenterer brændsel for breeder-reaktoren.En "fast breeder" er "hurtig", fordi den kan bruge hurtige neutroner til at spalte uranatomerne. Den kan danne ca. 50 gange mere varmeenergi pr. ton naturligt uran. Dette gør denne reaktortype ved at omdanne ikke-spalteligt uran-238 til plutonium, som kan spaltes. Faktisk kan der derved dannes mere spalteligt plutonium-239 end det uran, som forbruges ("breeder"). For at opnå denne 50-ganges forøgelse af energiudbyttet af et ton naturligt uran, må der anvendes "reprocessing", hvorunder plutonium kan separeres i ren form. Dette plutonium er dog også militært anvendeligt, hvilket har medført modstand mod fast-breeder teknologien.
Når forholdet mellem plutonium og uran er 20:80 vil kædereaktionen forløbe (og uden at neutronerne skal bremses (dvs. "modereres"). Når plutonium-239 spaltes, frigives flere neutroner end når uran-235 spaltes i en almindelig (termisk) reaktor. Når disse neutroner absorberes af uran-238, bliver resultatet dannelse af mere plutonium. I fast-breeder reaktoren spaltes altså plutonium til varmeafgivelse - plus at noget af det tilstedeværende uran-238 omdannes til plutonium. Denne reaktortype "brænder" plutonium, og danner samtidig mere plutonium, end der var oprindelig. Den kaldes derfor en breeder-reaktor. (En termisk reaktortype kan også anvende det plutonium, som den frembringer, men den kan kun bruge plutonium-239, og jo længere brændslet forbliver i reaktoren, jo større mængde plutonium-240 og plutonium-241 osv. vil blive dannet og ophobet. Disse plutonium-typer repræsenterer brændsel for breeder-reaktoren. Frankrig har udviklet en fast-breeder reaktor (SuperPhénix anlægget) (ref.9258s8, 146, 177)
A-kraft teknologi
Hvad er en magnox-reaktor?
Bruger CO2 som kølemiddel og til varmetransporten til det sekundære vandcirkulationsanlæg, der danner damp til turbinerne.En magnox-reaktor anvender (ligesom AGR-reaktoren, "Advanced Gas-cooled Reactor") kuldioxid-gas som kølemiddel og til at transportere varmen væk. Der bruges desuden et sekundært vandcirkulationsanlæg, som opvarmes af den varme gas. Derved dannes damp til turbinerne, som laver elektricitet. (ref.9258s168)
A-kraft teknologi
Hvad er en moderator?
Et stof (f.eks. vand, kul, beryllium), der bremser neutroner uden at absorbere dem. Bremsede neutroner optages lettere i uran-235, så dette atom bliver ustabilt og spaltes i en fissionsproces.En moderator er et stof, som bremser neutroner (men som ikke absorberer dem). Stoffer der har moderator-virkning, er vand (brinten i vandet) men også kulbrinter, beryllium og kulstof. Neutronbremsning er en neutronreflektion, som er en nuklear proces (og ikke en kemisk proces). Moderatoren, der møder en hurtig neutron, bliver selv hurtigere (og neutronen bliver langsommere) - dvs. at moderatoren bliver varmere, og neutronen bliver koldere. Dermed kan neutronen lettere blive optaget i en uran-235 atomkerne, så denne kan blive ustabil og spaltes (i en fissionsproces).
A-kraft teknologi
Hvad er en termisk reaktor (thermal reactor)?
Bruger langsomme neutroner ("termiske" neutroner) til uranspaltningen.En termisk reaktor (thermal reactor) er en reaktor, hvor der til uranspaltningen bruges "termiske neutroner", dvs. neutroner, som er gjort relativt langsomme. Til de termiske reaktorer hører bl.a. kogendevandsreaktoren (BWR), trykvandsreaktoren (PWR) og magnox-reaktoren. (ref.9258s168)
A-kraft teknologi
Hvad er en trykvandsreaktor?
Letvandsreaktor med alm. vand under tryk som kølemiddel og neutronbremser.En trykvandsreaktor (pressure water reactor, PWR) anvender letvand (alm. vand) under højt tryk som både moderator (neutronbremser) og som kølemiddel (ref.9258s168). I trykvandsatomreaktorer (PWR-atomreaktorer, pressure water reactors) sendes det ophedede vand igennem en varmeveksler. Det betyder, at turbinerne ikke bliver radioaktive. I trykvandsreaktoren er trykket inde i tanken så højt, at vandet ikke kommer i kog. Derfor er der indskudt en varmeveksler (en dampgenerator) imellem reaktor og turbine. Den damp, der driver turbinen, dannes altså i dampgeneratoren. (ref.9263s14)
A-kraft teknologi
Hvad er formeringsreaktorer?
A-værker, der endnu er for dyre at bruge kommercielt. De bruger hurtige neutroner, og indebærer en plutonium-økonomi.Formeringsreaktorerne har man i de seneste 30 år forsøgt at udvikle til kommercielt brug. Hvis de på et tidspunkt kommer frem til at kunne anvendes kommercielt, vil de have den bivirkning, at man får meget store mængder af våbenegnet plutonium til at cirkulere i mange lande. Indtil videre er formeringsreaktorerne særdeles dyre i drift. Formeringsreaktorer kan bruge både plutonium og beriget uran som brændsel. Her bruges ikke nogen moderator, dvs. at man udnytter neutroner, der suser rundt i stor fart. (ref.9262s59)
A-kraft teknologi
Hvad er forskellen på kraft og energi?
Kraft er f.eks. det elektricitetsbehov (i kilowatt), der kræves i øjeblikket, medens forbruget er den anvendte energi over en tidsperiode (målt i kilowatttimer).Kraft (power) måles i kilowatt, medens energi (energy) måles i kilowatttimer. Inden for elektricitetssektoren måles behov (demand) som kraft (kilowatt). Forbrug (consumption) eller "elektrisk energi" måles i kilowatttimer. (ref.9258s68)
A-kraft teknologi
Hvad er forskellen på uran-238 og uran-235?
Begge har 92 protoner, men U-238 har 3 ekstra neutroner. U-235 er spalteligt.Uran-238 har 92 protoner og 146 neutroner. Uran-235 har ligeledes 92 protoner men kun 143 neutroner (ref.9254s48). Uran af typen uran-235 er spalteligt. Uberiget atombrændsel indeholder dog kun ca. 0,7% af uran-235. Det meste er nemlig uran-238. I de mest udbredte A-værker, letvandsreaktorerne, bruges beriget uran, hvor indholdet af U-235 er forøget til 3-5% i store, komplicerede berigningsanlæg.
A-kraft teknologi
Hvad er kogendevandsreaktoren, varmtvandsreaktoren, BWR?
Letvandsreaktor med alm. vand under normalt tryk som kølemiddel og neutronbremser, og uden sekundært kredsløb til dampfrembringelse, dvs. uden varmeveksler.BWR-atomreaktorer kaldes kogendevandsreaktorer (varmvandsreaktorer, boiling water reactors). I varmtvandsreaktoren dannes dampen direkte i reaktortanken. Her sendes det ophedede vand og damp direkte ind i turbinerne i stedet for at skulle igennem en varmeveksler. Det betyder så, at turbinerne også bliver radioaktive. Man må derfor skærme turbinerne godt af, så der ikke slipper radioaktivitet ud. Kedelen i et konventionelt kraftværk er her erstattet af en reaktortank, hvori uranbrændslet befinder sig, dækket af vand. Ved at passere brændslet kommer kølevandet i kog, og dampen ledes ud i turbinekredsløbet. Efter kondensering pumpes det tilbage som vand til reaktortanken. (ref.9263s14). En kogendevandsreaktor (boiling water reactor, BWR) anvender letvand (alm. vand) under som både moderator (neutronbremser) og som kølemiddel. Kogendevandsreaktoren bruger damp, som dannes ved køleprocessen, og behøver derfor ikke et sekundært kredsløb. (ref.9258s168)
A-kraft teknologi
Hvad er kontrolstængerne lavet af?
Cadmium.Kontrolstængerne er normalt lavet af cadmium, der (ligesom f.eks. bor) absorberer neutroner.
A-kraft teknologi
Hvad er langsomme neutroner?
Neutroner, der er blevet bremset i deres hastighed (dvs. blevet koldere), hvorved de lettere optages af uran-235 atomet, så dette bliver ustabilt og spaltes.Det lettest spaltelige atom er uran-235. Det kan spaltes af både langsomme og hurtige neutroner. Uran-238 og thorium-232 er vanskelige at spalte og kan kun spaltes af hurtige neutroner. Langsomme neutroner er ikke så besværlige at have med at gøre som de hurtige neutroner. Det er derfor betydeligt lettere at konstruere atomreaktorer, der er baseret på uran.235 end at konstruere de såkaldt "hurtige" reaktorer, der udnytter uran-238.
A-kraft teknologi
Hvad er reaktorkernen?
3-4 meter høj beholder med uranbrændslet.En såkaldt reaktorkerne er 3-4 meter høj og cirka 270 grader varm.
Det er her uran-brændslet er - og det er her, der produceres radioaktive stoffer, der giver høj varme i kernen
Reaktorkernen er normalt dækket af vand. (Link:9031) .
A-kraft teknologi
Hvad er thorium-reaktorer?
A-værker, der endnu er for dyre at bruge kommercielt. De bruger thorium som brændsel i stedet for uran.Reaktorer, der bruger thorium som brændsel, vil - hvis de kan udvikles til konkurrencedygtig produktion af elektricitet - ikke kunne komme til at spille en stor rolle som energiproducent inden for en rimelig tidshorizont. Dette skyldes, at det er forbundet med betydelige tekniske, økonomiske og sikkerhedsmæssige problemer at anvende thorium som brændsel. (ref.9262s59)
A-kraft teknologi
Hvad er tungt vand?
Vand med hydrogen, der indeholder en neutron (denne hydrogentype kaldes deuterium). Vandmolekylet er opbygget af et oxygenatom og to hydrogenatomer.Tungt vand er deuteriumoxid. Deuterium er en stabil isotop af hydrogen, som ud over en proton også har en neutron i atomkernen. CANDU-reaktoren bruger tungt vand. (ref.9258s168)
A-kraft teknologi
Hvad er xenon-forgiftning?
Xenon er en luftart, som dannes ved henfald af iod-135. Hvis der dannes meget xenon-135 vil atomkraftværket ikke kunne startes, fordi xenon absorberer neutroner. Man må så vente i flere dage.Med xenon-forgiftning menes forgiftning af atomkraftværkets kædereaktion, idet xenon-135 (en luftart, der udvikles inden i en reaktor, når uranspaltningsproduktet iod-135 henfalder) absorberer neutroner, som udgør livsnerven i kernespaltning. Uden neutroner, ingen kædereaktion. Hvis reaktoren lukkes ned, vil det tilstedeværende jod-135 stille og roligt henfalde til xenon. Når der således har ophobet sig xenon nok, vil kædereaktionen ikke kunne startes op. (Nærmest som når chokeren har druknet motoren på en bil) (ref.9265).
A-kraft teknologi
Hvad er zirkon (zirkonium, zirconium, zircaloy)?
En metallegering, der bruges i brændselspillers indkapsling (tåler korrosion).Zirkon er en blød, hvid metallegering, der anvendes i brændelsindkapsling i mange reaktortyper. Det bruges fordi det kan modstå korrosion fra varmt vand. Ved ekstremt høje temperaturer på over 1000 grader Celsius (som der var i Tjernobyl-værket) kan det gå i kemisk forbindelse med trykvandet eller med den overhedede damp og danne brint. Brint er - sammen med ilt - potentielt eksplosionsfarlig. (Det er brint/ilt-blandinger der driver de største amerikanske rumfærger)(9265).
A-kraft teknologi
Hvad sker der, når en neutron optages i uran-235 atomkernen?
Uran-235 spaltes og frigiver 2-3 neutroner.Når uran-235 optager en neutron spaltes den i to mere eller mindre ens stykker og frigør samtidig 2-3 neutroner pr. atom. Lidt under halvdelen af disse neutroner bruges (efter at deres hastighed er bremset af en moderator) til at spalte endnu et uran-235 atom.
Processen er altså selvforstærkende, men da en del af de neutroner, der opstår under fissionen, bliver noget forsinkede i deres frigørelse er der god tid til at føre kontrolstængerne ind eller ud af reaktoren for at styre processen, så den ikke løber løbsk. (I formeringsreaktoren sker følgende:
Den anden halvdel af de frigjorte neutroner ender med at blive absorberet af uran-238, som derved bliver til uran-239 (altså uden at blive spaltet), og denne uranisotop (som er ustabil) spytter straks en elektron ud, hvorved stoffet ændres til neptunium-239 (Np-239), der igen spytter en elektron ud og bliver til plutonium-239 (Pu-239).
Plutonium-239 har spaltningsegenskaber, som helt ligner dem, som uran-235 har, men plutonium-239 kan spaltes af både hurtige og langsomme neutroner.
Plutonium-239 frigiver noget mere end 2 neutroner pr. spaltning i gennemsnit. Ændring af uran-238 til plutonium-239 kan fortsætte, indtil der hverken er uran-235 eller uran-238 tilbage i reaktoren. Formeringen mislykkes, hvis andre atomkerner end uran-238 (nemlig affaldsprodukter fra uranspaltningen) får lejlighed til at opsluge de overskydende neutroner. Man må så underkaste atombrændslet en såkaldt oparbejdningsproces. Et andet problem for formeringsreaktortypen er, at i 30% af tilfældene, hvor plutonium-239 optager en langsom neutron, dannes isotopen plutonium-240, som ikke spaltes).
A-kraft teknologi
Hvad skete med formeringsreaktoren SuperPhenix?
Den blev lukket i 1998 efter i sine 13 års levetid kun at have produceret 8 terawatttimer.Hvis plutonium separeres fra det brugte brændsel, kan det anvendes i en anden type reaktor, der kaldes en formeringsreaktor ("breeder reactor"). Dette kan i princippet øge energiudnyttelsen med en faktor 60 (efter at der er taget højde for den energi, der skal bruges til plutoniumseparationen). Superphénix var verdens eneste kommercielle formeringsreaktor. Den blev lukket i 1998. Den havde i sine 13 års levetid kun produceret 8 terawatttimer. Dens forløber, Phénix, havde været mere succesfuld. En russisk formeringsreaktor, 600 MW "BN-600", i Beloyarsk var mere succesfuld, men blev siden påfyldt højt beriget uran. I Japan blev en 250-MW forsknings-formeringsreaktor i Monju lukket i 1995, i hvert fald midlertidigt. Projekter med formeringsreaktorer er blevet lukket i Storbritannien, Tyskland, Belgien og USA.
A-kraft teknologi
Hvilke atomforsøgsreaktorer havde man i Risø?
Man havde 3 forsøgsreaktorer.Atomreaktorerne på Risø er nu stoppet. Den største af atomreaktorerne på Risø, kaldet DR3, fungerede frem til 2001. Den mellemste, kaldet DR2, blev standset allerede i 1975. Den mindste forsøgsreaktor, DR1, blev især benyttet til undervisningsformål.
A-kraft teknologi
Hvilke reaktortyper kan bruge naturligt uran (uberiget uran)?
Den britiske magnox-reaktor og den canadiske CANDU-reaktorDen britiske magnox-reaktor og den canadiske CANDU-reaktor bruger naturligt uran som brændsel. (ref.9258s168)
A-kraft teknologi
Hvilke stoffer absorberer neutroner?
Mange stoffer. I kontrolstænger i en atomreaktor bruges f.eks. cadmium.Stoffer, der absorberer neutroner, fjerner dem fra kædeprocessen (fissionen). Bor, cadmium og hafnium kan f.eks. absorbere neutroner, men mange stoffer kan absorbere neutroner. Neutronabsorberende materialer bruges i kontrolstænger, der bremser reaktorens kædereaktioner, når kontrolstængerne bliver ført ind i reaktoren.
A-kraft teknologi
Hvilken funktion har neutroner i atomkernen?
At holde sammen på atomet, især kræves et overskud af neutroner, når atomet har mere end 15 protoner (som jo elektrisk frastøder hinanden, fordi de alle er positive).Neutroner har samme vægt som protoner. Neutronerne er altså årsagen til den ekstra vægt i atomer ud over protonernes vægt i atomet. Hydrogen i normalformen har kun én proton og ingen neutron. Protoner er positivt ladede, neutroner er neutrale (deraf navnet).
Protonernes ens positive ladning frastøder hinanden, så neutronerne er med til at holde sammen på atomet.
Når der er over ca. 15 protoner i atomkernen, er et overskud af neutroner nødvendig for at opnå denne bindingsfunktion. F.eks. har bly 82 protoner, men har brug for i alt 125 neutroner for at atomet kan lade sig holde sammen. Som en konsekvens heraf kan atomvægten for bly udregnes som 82+125 = 207 (eftersom protoner og neutroner som nævnt har samme vægt) (ref.9276s28).
A-kraft teknologi
Hvilken rolle spiller vand?
Danner damp og bremser neutroner, så de ikke er for hurtige til at fremkalde fission.Vand danner damp, som driver turbiner til elproduktion, men van er også en "moderator", som gør at uranfissionen kan forløbe - idet vand bremser neutronerne. (Link:9080) .
A-kraft teknologi
Hvor sidder kontrolstængerne?
Over reaktoren i trykvandsreaktoren, under reaktoren i kogendevandsreaktortypen.I en trykvandsreaktor sidder kontrolstængerne lodret (så de ved egen vægt falder ned, hvis elektromagneterne, der får strøm fra værket selv, mister deres strømtilførsel). I kogendevandsreaktoren føres kontrolstængerne ind nedefra ved hjælp af et hydraulisk system.
A-kraft teknologi
Hvordan opdagede man at langsomme neutroner øger fissionsmuligheden?
Enrico Fermi opdagede at ved at bestråle et stof under forhold, hvor lette stoffer som hydrogen (eller et træbord) var til stede, påvirkedes det mere (fordi de lette atomer bremsede neutronerne).Den italiensk-amerikanske forsker Enrico Fermi opdagede, at når et stof, der lå på et træbord, blev bestrålet, blev det påvirket mere, end hvis stoffet lå på et marmorbord. Han satte barrierer op foran stoffet og kunne vise, at hvis barrieren indeholdt hydrogen eller andre lette atomer, forøgedes virkningen af neutronerne (det var fordi de blev bremset). Når neutronerne var langsomme, kunne de lettere optages af målstoffet.
Enrico Fermi var født i Rom 1901. Han samlede sin egen geigertæller i 1932 (ref.9276s30). Lise Meitner fra Østrig viste i laboratorieforsøg, at neutroner kunne spalte et uranatom. I foråret 1938 blev Østrig indtaget af Tyskland, idet nazisterne gik over den ikke-forsvarede grænse. Lise Meitner var jøde og flygtede senere samme år til Danmark og videre til Sverige.
Man havde kunne få uran til at optage neutroner, men ingen havde forestillet sig, at man kunne få uran til at spaltes til mindre atomer, f.eks. til barium. Man opdagede, at fissionsprocessen også kunne bringes under menneskelig kontrol. Det var svært at forstå, hvad der skete - årsagen til disse forståelsesmæssige vanskeligheder for forskerne var, at de datterstoffer, som dannedes ved fissionen af uran, selv henfaldt til andre stoffer, så man stod pludselig med f.eks. otte stoffer, som tilsyneladende var resultatet af neutronoptagelsen (ref.9276s34).
A-kraft teknologi
Hvordan opstår kritikalitet?
For tætpakning af potentielt fissionsmateriale.Ved Tokai-Mura forsøgsreaktoren i Japan skete i sep. 1999 en ulykke, hvor to arbejdere døde som følge af kritikalitet: De hældte en opløsning indeholdende beriget uran fra en stålbeholder (steel bucket) til en tank (containment tank). Derved kom de for meget fissilt materiale sammen i et lille rum, hvilket resulterede i en kædereaktion, idet der opstod kritikalitet. Der produceredes derved varme og dødelig stråling (ref.9270s164).
A-kraft teknologi
Hvordan produceres elektricitet i et atomkraftværk?
Vand bringes i kog.Typisk omgives reaktorkernens brændsel af vand, som bringes i kog af kernereaktionerne og dampen ledes til turbiner, der ved deres omdrejninger danner elektricitet. (Link:9080) .
A-kraft teknologi
Hvornår blev Risø startet?
1958I 1955 nedsattes en dansk atomenergikommission, og Risø blev indviet i 1958.
A-kraft teknologi
Kan atomkraft bruges til fly og satellitter?
Det er foreslået, men opgivet.Man har faktisk haft forslag fremme om at bruge atomdrevne fly og atomdrevne rumraketter (ref.9276s88). Nødvendigheden af et meget kraftigt beskyttende skjold mellem atomreaktoren og besætningen dræbte denne idé, fordi vægten i et fly ville blive voldsom stor, og der måtte nødvendigvis være en vis afstand fra reaktoren til besætningen, hvorved der ikke også kunne blive plads til passagerer.
Andre ideer som aldrig blev til noget: Brug af atomenergien til minedrift, til konstruktion af kanaler, til etablering af underjordiske lagerrum til olie og naturgas.
Derimod blev atomubåde til virkelighed i 1954 (USS Nautilus, jan.1954). Under den kolde krig havde USA ikke mindre end 95 atomubåde (ref.9276s91).
A-kraft teknologi
Kan atomkraft bruges til sejlads?
Siden 1954 brugt i atomubåde.USA byggede sin første atomubåd i januar 1954. Den fik navnet USS Nautilus. Under den kolde krig havde USA ikke mindre end 95 atomubåde (ref.9276s91). Senere er tallet faldet til et halvt hundrede.
Radioaktivitet
Enheden becquerel
Enheden Bq er mål for antallet af radioaktive henfald.I Sverige målte man i svensk mælk op til 1000 becquerel efter Tjernobyl-ulykken (9265s169). I Skotland målte man en uge efter Tjernobylulykken da den radioaktive sky nåede landet - op til 440 becquerel pr. liter mælk. Dette er knapt det halve af det af IAEA fastsatte fareniveau på 1000 becquerel for børn(9265s178). I Nordirland måltes 350 becquerel, i Lake-distriktet syd for Skotland 370 Bq, i jod-131 niveauet i mælk. Det var områder, hvor det havde regnet meget. På grøntsager, der var smuglet ud af Kiev efter Tjernobyl-ulykken, måltes op til 1.300.000 becquerel pr. kg, dvs. 13 gange over det niveau, hvor fødevarer skulle være destrueret (9265s.233). I et område syd for Gävle i Sverige, ca. 150 km vest for Stockholm, nåede mængden af cæsium-137 op på 137.000 becquerel pr. kvadratmeter (9265s234).
Radioaktivitet
Enheden milli-coulomb pr. kg:
7 coulomb pr. kg er dødelig på ½ minut for et menneske.7740 milli-coulomb pr. kg vil udsætte mennesker for en dødelig dosis på 30 sekunder. (ref.9250s350)
Radioaktivitet
Enheden rem
Enhed for biologisk virkning af stråling. (Afløst af sievert)De naturlige strålingskilder (solen, klipperne under jorden og radioaktive gasser fra byggematerialer og jorden giver en gennemsnitlig årlig dosis på næsten 2 mSv/år = 200 mrem pr. år (0,2 rem pr. år, 2 millisievert pr. år). Visse steder og ved visse situationer (såsom manglende ventilation) 3-5 mSv/år = 300-500 mrem (0,3 - 0,5 rem, 3-5 millisievert) (9265s155).
Et røntgenbillede af brystet bliver lungerne en dosis på 0,050 rem (50 mrem, 0,5 millisievert) eller måske 0,200 rem (200 millirem, 2 millisievert). En flyvning tværs over USA giver passagerne en ekstra påvirkning på 0,005 rem (5 mrem, 0,05 millisievert). En seer med farvefjernsyn modtager årligt omkring 0,001 rem (1 mrem, 0,01 millisievert)(ref.9268s57). Den kosmiske stråling øges i højtliggende områder idet dosen fordobles for hver 2 km i højden (ref.9268s57). I Colorado og Wyoming i USA udgør den kosmiske stråling 0,035 rem pr. år (35 mrem pr. år, 0,35 millisievert pr. år). Gennemsnitligt kommer 0,010 rem (10 mrem, 0,1 sievert) pr. år fra jorden, og 0,005 rem (5 mrem, 0,05 sievert) pr. år fra luften. (Internationale har The International Commission on Radiological Protection fastsat, at den højest tilladelige dosis radioaktiv stråling, som nogen person må udsættes for, er 0,5 rem pr. år (500 mrem, 5 millisievert). Der findes områder i Indien og Brasilien, hvor befolkningen som følge af uran- eller thoriumholdige sandlag udsættes for 1,5 rem pr. år (1500 mrem, 15 millisievert). I 1988 var en tilladte strålingsdosis for en fastansat på et atomkraft 22,3 millisievert (medens en løst ansat måtte få 31,3 (43,3?) millisievert (ref.9271). Senere blev disse tal nedsat kraftigt (ref.9271): De fastansatte måtte i 2005 udsættes for en årlig radioaktiv stråling på 2,5 millisievert og den løse medhjælp på de tyske atomkraftværker måtte i 2005 udsættes for en årlig stråling på 18,3 millisievert pr. år(ref.9271). De fastansatte måtte i 2009 udsættes for en årlig radioaktiv stråling på 1,7 millisievert og den løse medhjælp på de tyske atomkraftværker måtte i 2009 udsættes for en årlig stråling på 12,8 millisievert pr. år(ref.9271) [30.000 løsarbejdere turer rundt i campingvogne mellem Frankrigs 59 atomkraftværker, og i Tyskland er der på landets 17 atomkraftværker 6000 fastansatte og 24.000 løsarbejdere (ref.9271). Da der ikke er en fælles bestrålingspas for EU kan de have flere pas og dermed være udsat for højere doser end tilladt]. Ved en strålingsdosis på 100 millisievert (10 rem, 10.000 millirem) udvikler 1% kræft (ref.9271).
En dosis på 1500 mrem (1,5 rem, 15 millisievert) er farlig og det dobbelte er ekstremt farligt for et menneske, hvis det modtaget over en kort periode. Disse 3000 millirem (3 rem, 30 millisievert) på kort tid svarer til 30.000 gange den normale baggrundsstråling. Den 15. marts 2011 udsendtes 400 millisievert fra en reaktor i Fukushima (ref.9271).
80.000 mrem (80 rem, 800 millisievert) var den bestråling, som en indført australsk befolkningsgruppe blev udsat for under en britisk atomprøvesprængning under dårlige vejrforhold, hvorved der udsendtes en 150 km lang nordgående cigarformet sky - de indfødte fik opkastninger og blev blinde (9265s72) - ved samme lejlighed blev piloter i flyet, som skulle måle strålingen udsat for 50 rem (500 millisievert).
Strålesyge opstår ved bestrålinger, der overstiger 100 rem (100.000 mrem; 1000 millisievert), hvorved knoglemarven, som danner de hvide blodlegemer kan ødelægges (ref.9268s61). 24.000 japanere udsattes i gennemsnit for 130 rem (130.000 mrem; 1300 millisievert) i 1945 i Hiroshima og Nagasaki (ref.9268s62). Ved bestrålinger på ca. 400 rem (400.000 mrem; 4000 millisievert) vil halvdelen af de bestrålede dø - hos dem, der overlever, forsvinder alle strålesygesymptomerne i løbet af få uger - alle tidlige dødsfald skyldes strålesyge, alle sene dødsfald skyldes kræftsygdom (ref.9268s61). 200 rem (2000 millisievert) er den stråling, som kan medføre øjensygdommen grå stær (ref.9265s101). 600.000 mrem (600 rem, 6000 millisievert) er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske (1rem = 10 millisievert) ref.9250s350.
Radioaktivitet
Enheden røntgen (røntgen):
Røntgen er en gammel enhed. 500 røntgen i 5 timer er dødelig.30000 røntgen vil udsætte mennesker for en dødelig dosis på 30 sekunder. (30000 røntgen = 7740 milli-coulomb pr. kg tør luft). (ref.9250s350).
En dosis på 500 røntgen inden for 5 timer er dødelig for mennesker. Interessant nok kræves 2,5 gange større dosis for at dræbe en høne, og over 100 gange mere for at dræbe en kakerlak. (500 røntgen = 129 milli-coulomb pr. kg tør luft).
I Danmark er baggrundsstrålingen 20 mikrorøntgen i timen. I Kiev vil en geigertæller måle omkring 12-16 mikrorøntgen per time. I et typisk by i Rusland og Amerika kan der være 10-12 mikrorøntgen per time. I centrum af mange europæiske byer er baggrundsstrålningen 20 mikrorøntgen pr. time. 1000 mikrorøntgen er lig med 1 millirøntgen og 1000 millirøntgen er lig med 1 røntgen. Så 1 røntgen er 100.000 gange den gennemsnitlige stråling i en typisk by. (ref.9280) (ref.9250s350).
Radioaktivitet
Enheden sievert (millisievert):
Enhed for biologisk virkning af stråling.6000 millisievert er tilstrækkelig stråling til omgående at dræbe et menneske (ref.9250s350)
Radioaktivitet
Er gammastråler elektrisk positive eller negative?
De er neutrale.Gammastråler er neutrale, altså ikke elektrisk positive eller negative(ref.9276s107).
Radioaktivitet
Er røntgenstråler elektrisk positive eller negative?
De er neutrale.Røntgenstråler er neutrale, altså hverken elektrisk positive eller negative(ref.9276s107).
Radioaktivitet
Er udsendelse af elektroner det samme som radioaktivitet?
Nej, f.eks. er elektricitet eller lysafgivelse ikke radioaktivitet.I et lysstofrør og i en laser frembringes lyset eller laserlyset ved, at hurtige elektroner fra den ene ende af røret til den anden ende undervejs støder ind i den luftarts atomer, der findes i røret. Derved slås nogle elektroner løse, og når elektronerne finder tilbage til deres plads i atomets grundopbygning, udsendes lys. I et lysstofrør sendes lyset i alle retninger, men i en laser ordnes lyset, så det bliver kanaliseret ud gennem den ene ende af laserrøret. Der er ingen radioaktive processer forbundet med dette (ref.9274s26).
Processer såsom hvidglødende luftarter i højtrykslamper, varme glødetråde i glødepærer og elektroners bevægelse i lysstofrør og laserrør hører til atomernes ydre, og har - ligesom de frie elektroner vi kender til i dagligdagen som statisk elektricitet (med en begrænset rækkevidde på nogle centimeter) - intet med radioaktivitet at gøre, da der på intet tidspunkt laves indgreb i atomernes kerner.
Radioaktivitet
Fransk fysiker, som beskrev radioaktivitet.
Fransk fysiker, som beskrev radioaktivitet.Hvem var Henri Becquerel?
Radioaktivitet
Har naturlig baggrundsstråling og kunstige radioaktive materialer samme biologiske virkninger?
Kunstige radioaktive stoffer har større tendens til at ophobe sig i kroppen.Der er diskussion om naturlig baggrundsstråling og kunstige radioaktive materialer har samme biologiske virkninger - ikke sådan forstået at kroppen kan skelne mellem, om en bestemt stråling kommer fra den ene eller den anden kilde, men de kunstige radioaktive materialer som cæsium-137, strontium-90 og plutonium har en tendens til at ophobe sig i væv og det er en komplicerende faktor (ref.9270s152).
Radioaktivitet
Hvad består en atomkerne af?
Protoner og neutroner.Man troede indtil 1932, at atomkerner kun består af protroner, som er elektrisk positive. Men i 1932 opdagede man, at der i atomkerner også findes elektrisk neutrale "neutroner" med samme masse som protonerne. Neutronerne gør atomkernen tungere uden at ændre på dens elektricitet.
Radioaktivitet
Hvad bruges protonstråler til?
Bl.a. til bekæmpelse af kræft, da protonstråler kan retningsstyres ved hjælp af magnetiske poler.Protonstråler er elektrisk positive - dvs. ikke neutrale som gammastråler og røntgenstråler. Protonstråler er derfor lettere at styre, både med hensyn til dosis og med hensyn til, hvor dybt i vævet strålerne skal nå ind(ref.9276s107). Dette kan styres med magnetiske spoler, der virker, som om de var linser, og hvorigennem protonstrålerne kan fokuseres. Protonstrålerne kan fokuseres meget på et målområde og reagere kraftigt med nærliggende atomer. Hvis disse atomer er en del af en kræftcelle, kan reaktionen skade kræftcellen så meget, at den dør. Det raske væv, der ligger få millimeter fra målområdet, bliver ikke påvirket.
Radioaktivitet
Hvad bruges stråling til inden for medicinsk terapi?
Kræftbehandling af bl.a. brystkræft og skjoldbruskkirtelkræft.Kræftceller er meget følsomme for stråling, og altså mere følsomme end raske celler. Kraftig bestråling bruges til at ødelægge tumorvæv. Man kan enten bestråle området, eller man kan indgive radioaktive stoffer, som rammer kræftvævet, f.eks. bruge iod-131 til at bestråle skjoldbruskkirtel-kræft. (ref.9254s55).
Hvis man får konstateret kræft, behandles man ofte med stråler, idet radioaktiv stråling også kan bruges mod kræft. Det er f.eks. standardbehandling efter at en kvinde har fået fjernet en brystkræft-knude tidligt. Hvis der ikke er tegn på, at brystkræften har spredt sig (til de nærmeste lymfeknuder), gives ikke kemoterapi, men der gives strålebehandling, f.eks. 15-25 gange. På Rigshospitalet gav man tidligere 25 gange, men nu giver man 15 gange, nemlig 15 gange á 2,67 Gy delbrystbestråling (40 Gy) i forhold til 25 gange á 2 Gy helbrystbestråling (50 Gy)(ref.9317). 5% af hjertet må max få 35 Gy40 Gy ved 25 ganges behandling.; 10% af hjertet max 17 Gy 20 Gy ved 25 ganges behandling
Virkningen på kræftcellerne skulle være sammenlignelig. Patienterne og hospitalet kommer hurtigere igennem behandlingen, når det kan gøres på 15 gange. Bivirkningerne er ens: Hudrødme og hudafskalning, sjældnere kvalme, træthed, hårtab eller fibrose.
Radioaktivitet
Hvad er "dosismængdernes hierarki"?
Der skelnes mellem "absorberet dosis af radioaktivitet", "dosisækvivalent" (dvs. vægtet for strålingstypens skadelighed) og "effektiv dosisækvivalent" (dvs. vægtet også får vævets følsomhed).1: Absorberet dosis (den ekstra energi, som radioaktiviteten tilfører en masseenhed væv). 2: Dosisækvivalent (den absorberede dosis vægtet for skadeligheden af forskellige strålingstyper, idet f.eks. alfastråler (heliumkerner) har en vægtningsfaktor på 20, medens betastråler (elektroner) kun vægtningsfaktoren 1). 3: Effektiv dosisækvivalent (dosisækvivalent vægtet for følsomhed for at skade i forskellige væv - ifølge en risikovægtningsfaktor for vævet: risikovægtningsfaktoren er f.eks. 0,12 for rød knoglemarv, 0,15 for brystet, 0,12 for lungerne, 0,25 for ovarier og testikler, 0,03 for knogleoverflader, 0,03 for skjoldbruskkirtlen og 0,3 for resten af kroppens væv = 1,00 for hele kroppen). Kollektiv effektiv dosisækvivalent = effektiv dosisækvivalent til en gruppe, der er udsat for en strålingskilde. (ref.9254s50)
Radioaktivitet
Hvad er baer?
Biologisk ækvivalent til røntgenBaer er en enhed for strålingsdosis - den såkaldt biologiske ækvivalent til røntgen, en akkumuleret dosis, som folk modtager over et stykke tid. Før Tjernobyl blev 25 baer anset for en strålingsdosis, som var sikker (ref.9272s32).
Radioaktivitet
Hvad er cobolt-60?
Stof der udsender tæt stråle af gammastråler. Brugt i kræftterapi.Stråler fra det radioaktive cobolt-60 kan - fordi det danner en tæt stråle af gammastråler - trænge igennem huden uden at skade. Cobolt-60 blev derfor det dominerende middel til brug som radioaktivt middel mod kræft (ref.9276s103).
Radioaktivitet
Hvad er en gammakniv?
Krydsende gammastråler, der hvor de krydser kan ødelægge svulstvæv, f.eks. i hjernen.En gammakniv (engelsk: gamma knife) er en teknik, hvor to eller tre relativt lavenergiholdige gammastråler krydser hinanden på et præcist område i kræftvæv. Når dette målområde bombarderes med de kombinerede gammastråler forøges den kræftdræbende virkning. Metoden er særlig anvendelig mod hjernesvulster, hvor man skal undgå at ødelægge nabovævet(ref.9276s107).
Radioaktivitet
Hvad er en kilowatttime (udtrykt i joule)?
3,6 mill. J.En kilowatttime er lig med 3.600.000 joule. Kilowatttime forkortes kWh. Watt er en enhed for effekt (og ikke en enhed for energi). Effekt defineres som det arbejde, der udføres pr. tidsenhed. Begrebet effekt hænger altså sammen med den hastighed, hvormed et arbejde bliver udført. (Et "arbejde" kan i denne sammenhæng f.eks. være at løfte et kilo en meter op - det ville være "arbejdet 1 kilogrammeter").
Radioaktivitet
Hvad er en positron?
En positiv elektron.Den amerikanske fysiker Carl Anderson opdagede i 1932 positronen, da han med et Wilsonian-røgkammer forsøgte at registrere kosmiske stråler på toppen af et bjerg. Positroner er "positive elektroner". Under en normal henfaldssekvens udsender alle isotoper nogle positroner. Hver positron kolliderer hurtigt med en nærliggende elektron. hvorved der dannes to fotoner (lysenergipartikler) (ref.9276s113). (Nogle forskere fik den tanke, at der måske så også kunne findes negativt ladede protoner, og at man kunne tænke sig hele galakser, der således var lavet af antistof (antimatter) med antiatomer, hvor elektronerne er positive og atomkernerne er negative, altså det modsatte af et almindeligt atom (ref.9276s140).
Radioaktivitet
Hvad er en stokastisk størrelse?
En tilfældig størrelse, dvs. som forekommer med en vis sandsynlighed. F.eks. radioaktivt henfald.Det radioaktive henfald er et stokastisk fænomen: Begrebet "stokastisk" kan oversættes med "tilfældig". Det kan være en proces eller et fænomen, der er styret af tilfældigheder, eller som forekommer med en vis sandsynlighed (i modsætning til et ikke-stokastisk fænomen, der også kaldes et deterministisk fænomen).
Værdien af en stokastisk størrelse kan ikke forudsiges eksakt, men den kan bestemmes med en vis målefejl. Ved gentagne målinger af en stokastisk størrelse grupperer de enkelte målinger sig nemlig omkring en middelværdi. Såfremt antallet af enkeltobservationer går mod uendeligt, nærmer middelværdien sig derfor forventningsværdien svarende til den pågældende stokastiske størrelse.
Ved gentagne målinger af radioaktive henfald (i perioder af en længde svarende til tidsenheden) af antal henfald (disintegrationer) i et radioaktivt præparat (hvis aktivitet kan regnes for at være konstant inden for observationsperioden) vil måleresultaterne fordele sig omkring en middelværdi.
Forventningsværdien af antal henfald pr. tidsenhed er det samme som det radioaktive stofs "aktivitet".
Til at beskrive resultatet af ioniserende strålings vekselvirkning med stof anvendes tre fundamentale fysiske størrelser: "kerma" (Kinetisk Energi-Release pr. MAsseenhed, også kaldet "første-kollisions-dosis"), "absorberet dosis" og "eksponering".
Disse tre størrelser er ikke-stokastiske størrelser, men de defineres på grundlag af stokastiske størrelser, nemlig "overført energi" (der for eksterne strålingsfelter kun er defineret for indirekte ioniserende stråling med røntgen-, gamma- og neutronstråling) og "afsat energi" (Ioniserende stråling afsætter sin energi som resultat af vekselvirkninger med atomerne i det stof, som strålingen passerer). Såkaldt "specifik overført energi" og "specifik afsat energi" har SI-enheden J·kg-1, som har fået navnet gray (Gy). Enheden for absorberet dosis er gray (Gy) og er lig med den energi pr. masseenhed, som forbliver (absorberes) i stoffet og derfor kan forårsage en strålingsvirkning her. Den absorberede dosis er den vigtigste fysiske størrelse inden for strålingsbiologien (ref.9293, 9292)
Radioaktivitet
Hvad er et radioaktivt stof?
Et grundstof med en ustabil atomkerne, der spontant henfalder, og derved omdannes til et andet grundstof.Radioaktive stoffer er karakteriseret ved, at deres atomkerner er ustabile. De går i stykker ("henfalder") spontant. Ved dette henfald omdannes stoffet til et andet grundstof. Disse datterstoffer kan også være radioaktive i nogle tilfælde. Samtidig med henfaldet udsendes "stråling". (ref.9264s11)
Radioaktivitet
Hvad er halveringstid?
Hastigheden for et radioaktivt stofs henfald kaldes stoffets "aktivitet" og angives i halveringstider, dvs. den tid der går, før halvdelen af stoffet er henfaldet.Forskellige radionuklider har halveringstider fra sekunder til årmillioner. Efter at der er gået én halveringstid er 50 ud af 100 atomer stadig uændrede (dvs. at der er sket en halvering i antallet af radionuklider, idet den anden halvdel er henfaldet til et andet stof). Efter to halveringstider er der 25 ud af de 100 oprindelige tilbage, osv. Henfaldet kaldes "transformationer". Hastigheden for disse henfald kaldes stoffets "aktivitet". (ref.9254s49). Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid der går, før aktiviteten af en mængde af stoffet er faldet til det halve. Forskellige isotoper af samme stof kan have vidt forskellig halveringstid. (ref.9264s14)
Radioaktivitet
Hvad er isotoper?
Atomer af et stof, der adskiller sig i antallet af neutroner.Et grundstofs isotoper er atomer med samme atomnummer og derfor med samme kemiske egenskaber men med forskellige massetal. Isotoper af det samme grundstof har samme antal protoner, men forskelligt antal neutroner i deres atomkerner.
Radioaktivitet
Hvad er isotoper?
Varianter af et grundstof, der adskiller sig i antal neutroner.Isotoper er atomer, som har færre eller flere neutroner end deres forældregrundstof (ref.9276s103). Nogle af disse isotoper er radioaktive.
Radioaktivitet
Hvad er kosmiske stråler?
Mange kosmiske stråler er ekstremt energirige protoner fra rummet.Den tyske fysiker Victor Hess studerede den naturlige stråling fra jordoverfladen i begyndelsen af 1900-tallet. Han lod sig løfte op i en ballon medbringende sit røgkammer til påvisning af radioaktivitet. Radioaktivitetsintensiteten faldt, jo højere han kom væk fra jordoverfladen - indtil et punkt, hvor radioaktivitets-intensiteten igen blev kraftigere (på grund af bestråling fra rummet). Han kaldte denne ydre bestråling for kosmiske stråler. Deres oprindelse er ukendt, men det vides, at mange af partiklerne i de kosmiske stråler er ekstremt energirige protoner (langt mere energirige end dem, som kan frembringes i partikel-acceleratorer). Der er imidlertid - i antal - kun få kosmiske stråler, og derfor er de ikke noget problem for planter og dyr på Jorden (og Jordens atmosfære bremser dem eller ligefrem absorberer nogle af dem). (ref.9276s139).
Radioaktivitet
Hvad er MRI?
Magnetic resonance imaging. En relativ kostbar scanning, hvor hydrogenatomkerner ved magnetisk påvirkning bringes til at stille sig på ordnet måde. Signalet fra tilbagefaldet til oprindelig placering af hydrogenatomkernerne opfanges og behandles af en computer, og giver et billede af organet.MRI står for magnetic resonance imaging. Ved denne sofistikerede teknik bruges yderst kraftige elektromagneter (ca.60.000 gange Jordens eget magnetfelt (ref.9276s113)). Alle magnetisk-følsomme objekter skal fjernes, før man kommer ind på et MRI-laboratorium. Mennesker med pacemakere må ikke komme i et MRI-laboratorium. Magnetfeltet dannes af spoler, der er superledende ved nedkøling til minus 270 grader Celsius (ved hjælp af flydende helium). Den superledende egenskab betyder, at der ikke er nogen modstand mod den elektriske strøm. Efter aktivering behøver den elektromagnetiske spole derfor ingen yderligere elektrisk strøm og kan frembringe et stærkt magnetisk felt. MRI-teknikken er baseret på det forhold, at kernen i ethvert hydrogenatom er magnetisk og vil stille sig på en ordnet måde, når det udsættes for et stærkt magnetisk felt.
De elektromagnetiske spoler omgiver patientens krop.
Den ordnede stilling af hydrogenatomernes kerner ændres, når en meget mindre kraftig radiofrekvens er rettet mod patientens krop. Den radiofrekvens, som anvendes i MRI-scanning, pulserer fra spoler, som er placeret mellem patienten og de stærke elektromagnetiske spoler. Timing af radiofrekvensen styres af en computer, som også styrer scanningssekvensen af målorganet.
Når radiofrekvensen afbrydes, falder hydrogenatomkernerne tilbage til deres tidligere orientering. De signaler, som sendes af disse atomkerners ændrede orientering, opfanges og behandles af computeren, som derefter viser et billede af den fysiske tilstand af det organ, som scannes.
Metoden er så følsom, at MRI-scanning af hjernen kan påvise ændringer i patientens tankemønster. Hvis patienten får vist følelsesmæssigt aktive billeder (f.eks. billedet af en baby eller en voldsom krigsscene) vil der ses ændringer i MRI-scanningen (ref.9276s114). MRI-scanning er relativt kostbar.
Radioaktivitet
Hvad er målet for, hvor hurtigt en atomkerne henfalder (hvilken enhed bruges?).
1 Bq er 1 henfald pr. sekund.Hyppigheden, hvormed atomkernerne i et radioaktivt stof henfalder, kaldes "aktiviteten" af det radioaktive stof og måles i becquerel (Bq), idet 1 Bq simpelthen er 1 henfald pr. sekund. (ref.9264s11)
Radioaktivitet
Hvad er PET?
Positron emission tomografi. Positroner er positive elektroner (der dannes, når isotoper henfalder). Danner lyspartikler ved kollision med en normal elektron, og kan registreres ligesom røntgenstråler.PET står for positron emission tomography. Til medicinsk diagnose bruges undertiden kombinationen CT/PET, hvor CT står for computerized tomography. Positroner er de "positive elektroner". Under en normal henfaldssekvens udsender alle isotoper nogle positroner. Hver positron kolliderer imidlertid hurtigt med en nærliggende elektron. Derved dannes to fotoner (lysenergipartikler). Strålerne kan trænge igennem væv, og energien kan registreres af det samme udstyr, som man kan bruge til at registrere røntgenstråler (ref.9276s113).
Radioaktivitet
Hvad er radon?
Radioaktiv gas, der er et af de stoffer, der dannes i henfaldskæden af uran.Radon er en radioaktiv gas, der dannes når uran henfalder. Udsættelse for radon kan fremkalde lungekræft og andre lungesygdomme.
Radioaktivitet
Hvad er RGB-faktoren?
Relative Biological Effectiveness - den relative biologiske virkning af en stråling ud fra dennes strålingskvalitet. Neutronstråling har 5-20 gange større biologisk virkning en elektronstråling og fotonstråling såsom røntgen- eller gammastråling.RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness) udtrykker den relative biologiske virkning af en stråling ud fra dennes strålingskvalitet. Med "strålingskvalitet" menes, at virkningen af strålingen afhænger af arten og energien af strålingen (f.eks. om der er tale om røntgenstråling eller neutronstråling). Den større biologiske effektivitet, som nogle strålingstyper har, f.eks. neutronstråling, til frembringelse af skader kan for hver enkelt strålingstype (og skadetype) beskrives ved en såkaldt RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness). De kan udtrykkes som kvalitetsfaktorer og strålingsvægtfaktorer.
Der er strålingsvægtfaktorer for en række strålingstyper: Fotoner uanset deres energi har strålingsvægtfaktor = 1
Elektroner af alle energier har strålingsvægtfaktor = 1
Neutroner med energi under 10 keV har strålingsvægtfaktor = 5
Neutroner med energi mellem 10 keV og 100 keV har strålingsvægtfaktor = 10
Neutroner med energi mellem 100 keV og 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 20
Neutroner med energi mellem 2 MeV og 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 10
Neutroner med energi over 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 5
Protoner med energi under 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 5
Alfa partikler (heliumkerner) og fissionsfragmenter og tunge atomkerner har strålingsvægtfaktor = 20.
Hvis en person har modtaget 0,001 gray gammastråling helkropsdosis og 0,001 gray helkropsdosis af hurtige neutroner på 20.000 elektronvolt, så har personen modtaget som en samlet ækvivalent-dosis 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 1 + 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 10 dvs. i alt 0,011 sievert (idet enheden, når der tages hensyn til strålingsvægtfaktoren er sievert). (ref.9292s16)
Radioaktivitet
Hvad er sammenhængen mellem enheden "røntgen" og enheden "gray"?
1 røntgen svarer til 0,00877 gray og 1 gray svarer til 114 røntgen. (Da kroppen dæmper strålingen vil en helkropsdosis give omregningen 1 gray = 167 røntgen).Den gamle betegnelse "røntgen" var et mål for eksponeringen - som defineres som fotostrålingen i luft (som ioniseringsækvivalenten, dvs. den samlede ladning af ioner i luften, når alle de (negative og positive) elektroner, som fotonerne har dannet i luften, tænkes at være bragt til fuldstændig standsning). Enheden er Coulomb pr. kilogram tør luft (C/kg). 1 røntgen svarer til 0,00877 gray og 1 gray svarer til 114 røntgen.
Den absorberede dosis i luft fra fotonstråling er cirka lig med den absorberede dosis i muskelvæv for foton-energier, der er over 100.000 elektronvolt (hvis der ses bort fra dæmpningen af feltet i det bestrålede væv. Men en person, der befinder sig i et foton-strålingsfelt, vil imidlertid dæmpe feltet ind gennem kroppen til ca. 70% for de mest relevante foton-energier, og en helkropsdosis til en person kan derfor tilnærmet beskrives som dosis-absorberet-af-hele-kroppen pr. eksponeringsenhed = 70% af 0,00877 gray pr. røntgen = cirka 0,006 gray pr. røntgen (Svarende til at 1 gray så svarer til 167 røntgen, eller 1 røntgen så svarer til 0,006 gray). Se omregning mellem røntgen og gray her. (ref.9292s15)
Radioaktivitet
Hvad er spallation?
Strømme af neutroner, der kan bruges til at se ekstremt små afstande, såsom afstande mellem atomerne i et molekyle.Spallation er en metode til frembringelse af strømme af neutroner. Neutronstrømme kan bruges til at analyse materialer i fine detaljer (helt ned til placeringen af enkelte atomer i komplekse molekyler). Neutroner vibrerer med meget lille bølgelængde (vibrationen er mindre end afstanden mellem atomerne i et molekyle, og denne egenskab gør det muligt for neutronerne at "se" så små detaljer).
Radioaktivitet
Hvad er strålingsvægtfaktorer og ækvivalent-dosis?
Strålingsvægtfaktoren angiver den pågældende strålings biologiske effekt. To situationer med stråling giver samme biologisk skade, hvis der er tale om samme ækvivalentdosis.Strålingsvægtfaktorer er et udtryk for strålingstypens RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness), der udtrykker den relative biologiske virkning af en stråling ud fra dennes strålingskvalitet. Med "strålingskvalitet" menes, at virkningen af strålingen afhænger af arten og energien af strålingen (f.eks. om der er tale om røntgenstråling eller neutronstråling). Den større biologiske effektivitet, som nogle strålingstyper har, f.eks. neutronstråling, til frembringelse af skader kan for hver enkelt strålingstype (og skadetype) beskrives ved en såkaldt RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness). De kan udtrykkes som kvalitetsfaktorer og strålingsvægtfaktorer.
Her er strålingsvægtfaktorer for en række strålingstyper: Fotoner uanset deres energi har strålingsvægtfaktor = 1 // Elektroner af alle energier har strålingsvægtfaktor = 1 // Neutroner med energi under 10 keV har strålingsvægtfaktor = 5 // neutroner med energi mellem 10 keV og 100 keV har strålingsvægtfaktor = 10 // neutroner med energi mellem 100 keV og 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 20 // neutroner med energi mellem 2 MeV og 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 10 // neutroner med energi over 20 MeV har strålingsvægtfaktor = 5 // Protoner med energi under 2 MeV har strålingsvægtfaktor = 5 // Alfa partikler og fissionsfragmenter og tunge atomkerner har strålingsvægtfaktor = 20.
Begrebet "ækvivalent dosis" kan ikke anvendes ved store doser, hvor der kan optræde strålingssyge og hudrødme (idet strålingsvægtfaktorerne kun er fastsat til beskrivelse af skader ved lave doser, som stokastisk-tilfældigt har en vis sandsynlighed for at optræde, hvorimod f.eks. hudrødmen ved udsættelse for en stor dosis af stråling ikke vil optræde tilfældigt, men med sikkerhed vil optræde).
Hvis en person har modtaget 0,001 gray gammastråling helkropsdosis og 0,001 gray helkropsdosis af hurtige neutroner på 20.000 elektronvolt, så har personen modtaget som en samlet ækvivalent-dosis 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 1 + 0,001 gray x strålingsvægtfaktoren 10 dvs. i alt 0,011 sievert (idet enheden, når der tages hensyn til strålingsvægtfaktoren er sievert). (ref.9292)
Radioaktivitet
Hvad forstås ved et radioaktivt stofs "aktivitet" og "specifikke aktivitet"?
Aktivitet er antallet af radioaktive henfald pr. tidsenhed, medens den specifikke aktivitet er aktiviteten af 1 gram af stoffet, angivet som antal henfald pr. sekund af 1 gram.Et radioaktivt stofs "aktivitet" er et mål for antallet af radioaktive henfald pr. tidsenhed i stoffet. SI-enheden for et radioaktivt stofs aktivitet er s-1, hvilket har fået navnet becquerel (Bq). (Hvis man kalder det radioaktive stofs aktivitet for "Q", så er Q = dN / dt, hvor dt er et tidsinterval, og dN er den forventede værdi af antallet af spontane kerneomdannelser i tidsintervallet dt).
Et stofs "specifikke aktivitet" er aktiviteten af et gram af stoffet (becquerel pr. gram; Bq/g), det vil altså sige antallet af radioaktive henfald pr. sekund af et gram af det pågældende stof.
Ud fra et stofs specifikke aktivitet (altså pr. gram) kan man så udregne aktiviteten er en bestemt mængde af stoffet. (F.eks. bliver aktiviteten dobbelt så stor, når vi taler om aktiviteten af 2 gram af stoffet i forhold til stoffets specifikke aktivitet (som jo var aktiviteten af 1 gram af stoffet)).
Uran af typen 235U har en halveringstid på 7,1·10(8) år og en specifik aktivitet på 81,4 tusinde becquerel pr. gram .
Plutonium af typen 239Pu har en halveringstid på 2,4·10(4) år og en specifik aktivitet på 2,3 milliarder becquerel pr. gram .
Carbon af typen 14C har en halveringstid på 5,6·10(3) år og en specifik aktivitet på 173,9 milliarder becquerel pr. gram.
Radium af typen 226Ra har en halveringstid på 1,6·10(3) år og en specifik aktivitet på 35,6 milliarder becquerel pr. gram.
Strontium af typen 90Sr har en halveringstid på 2,8·10(1) år og en specifik aktivitet på 5,4 million million becquerel pr. gram.
Cæsium af typen 137Cs har en halveringstid på 3,0·10(1) år og en specifik aktivitet på 3,2 million million becquerel pr. gram.
Tritium 3H har en halveringstid på 1,2·10(1) år og en specifik aktivitet på 366,3 million million becquerel pr. gram.
Cobolt af typen 60Co har en halveringstid på 0,5·10(1) år og en specifik aktivitet på 43,3 million million becquerel pr. gram.
Iod af typen 131I har en halveringstid på 0,8·10(1) dage og en specifik aktivitet på 4,7 million milliard becquerel pr. gram.
Natrium af typen 24Na har en halveringstid på 1,5·10(1) timer og en specifik aktivitet på 329,3 million milliard becquerel pr. gram. (ref.9292s9)
Radioaktivitet
Hvad meget stråling har atomvåben-prøvesprængningerne givet?
Bl.a. 3 ton plutonium-239 over landområder. I 1963 blev der indgået en international aftale om at forbyde nukleare forsøgssprængninger i atmosfæren.Især indtil omkring 1963 blev der sprængt en del atombomber i atmosfæren, indtil der blev lavet en international aftale om at forbyde dette (nogle lande har ikke tilsluttet sig dette forbud). Disse prøvesprængninger spredte 3 ton plutonium-239 over landområder. Dertil kom mange andre radionuklider, såsom carbon-14, strontium-90, cæsium-137. (ref.9254s55)
Radioaktivitet
Hvad menes med "strålingskvalitet" ?
Hermed menes at en strålingstype kan have en anden virkning en end anden strålingstype (neutronstråling kan f.eks. give større biologisk skadevirkning).Med "strålingskvalitet" menes, at virkningen af strålingen afhænger af arten og energien af strålingen (f.eks. om der er tale om røntgenstråling eller neutronstråling). Den større biologiske effektivitet, som nogle strålingstyper har, f.eks. neutronstråling, til frembringelse af skader kan for hver enkelt strålingstype (og skadetype) beskrives ved en såkaldt RBE-faktor (Relative Biological Effectiveness). De kan udtrykkes som kvalitetsfaktorer og strålingsvægtfaktorer. (ref.9292s16)
Radioaktivitet
Hvad menes med vævsvægtfaktor?
Organets skade set i forhold til hele kroppens skade.Vævsvægtfaktorerne defineres som forholdet mellem det enkelte organs skaderisiko pr. ækvivalent dosisenhed og summen af den samlede risiko for alle kroppens organer. (Vævsvægtfaktoren = organets skade / kroppens skade). (ref.9292)
Radioaktivitet
Hvem opdagede røntgenstrålerne?
Hr. Röntgen i 1895. Året efter fandt hr. Becquerel de lignende, men mere energirige gammastråler.Røntgenstråler blev opdaget i 1895 af Röntgen. Det blev brugt til påvisning af knoglesygdomme, men også af amatører, som misbrugte røntgenstrålerne.
I 1896 fandt Antoine-Henri Becquerel et alternativ til røntgenstrålerne ved at opdage mineralsk radioaktivitet. Han var den første, der påviste, at uransalte har naturlig stråling. Man opdagede, at gammastråling har mange ligheder med røntgenstråling (begge frembæres af fotoner ligesom lys og radiobølger). Gammastråler er mere energirige end røntgenstråler (ref.9276s102).
Radioaktivitet
Hvem var Marie Curie?
Hun opdagede det radioaktive radium.Marie Curie blev inspireret af Antoine-Henri Becquerel's opdagelse i 1896 af mineralsk radioaktivitet fra uran. I 1902 isolerede og opdagede hun radium. Flere franske forskere var fascineret af radium, som udsendte blåt lys. De brugte det mod hudsygdomme. Radium kan kurere hudkræft, men brugt på en grov måde er der måske større risiko for at det ligefrem fremkalder hudkræft (ref.9276s102).
Radioaktivitet
Hvilke radioaktive isotoper bruges medicinsk?
Thallium- og technetium-isotoper og 40 andre isotoper.Siden 1960'erne har man i nuklearmedicin arbejdet på at finde radioaktive isotoper, som kan bruges til at lave billeder af organer i kroppen på en ikke-skadelig måde. Man kender nu over 40 forskellige kunstige isotoper, som kan bruges af læger eller i biomedicinsk forskning. F.eks. er radioaktive isotoper af thallium og technetium gode til at lave billeder af hjertekar-arterierne, som bringer blod til hjertemusklen(ref.9276s106). Andre stoffer bruges til kræftbehandling
Radioaktivitet
Hvilken stråling kommer fra jorden?
Den vigtigste kilde til baggrundsstrålingen er radon. Radon og dets radioaktive datterprodukter bidrager med ca. 3/4 af den årlige dosis radioaktivitet, som en person i gennemsnit udsættes for fra jordiske kilder. Radon dannes ved radioaktivt henfald af uran. Mennesker er især udsat for radon, når de befinder sig indendørs i et hus.Jordskorpen er radioaktiv. De vigtigste kilder til radioaktivitet er uran, thorium og kalium-40. Eftersom bygningsmaterialer er lavet af materialer fra jordskorpen, er bygningsmaterialer også radioaktive i et vist omfang. Nedbrydningsprodukter af de radioaktive stoffer kan også være radioaktive. Det radioaktive nedbrydningsprodukt, som udgør hovedkilden til indre bestråling i kroppen, er kalium-40. Carbon-14 dannes i atmosfæren af kosmiske stråler, og bidrager også til den indre bestråling. Den vigtigste kilde til baggrundsstrålingen er radon. Radon og dets radioaktive datterprodukter bidrager med ca. 3/4 af den årlige dosis radioaktivitet, som en person i gennemsnit udsættes for fra jordiske kilder. Radon dannes ved radioaktivt henfald af uran. Mennesker er især udsat for radon, når de befinder sig indendørs i et hus. Høj isolering af huset kan spare energi, men kan også få radonkoncentrationen til at stige. Nogle huse er bygget af mere radon-holdige materialer end normalt. Nogle lokaliteter indeholder mere radon i jorden end andre. (ref.9254s53)
Radioaktivitet
Hvilken stråling kommer fra selvlysende ure?
Tidligere brugtes radium, som bestrålede personen med gennemtrængende stråling. Senere gik man over til at bruge tritium eller prometheum-147.Selvlysende ure var tidligere meget udbredte. I begyndelsen anvendtes radium, som bestrålede personen med gennemtrængende stråling. Senere gik man over til at bruge tritium eller prometheum-147, som giver meget mindre stråledosis. Radionuklider bruges også til at gøre udgangsskilte selvlysende, samt til kompasser, våbensigter, tal på telefoner osv. (ref.9254s57)
Radioaktivitet
Hvilken stråling udsættes flypersonale for?
1-2 mSv / år.Man udsættes for flere kosmiske stråler, jo højere man befinder sig over Jorden (og jo højere over vandoverfladen). Piloter og stewardesser er derfor mere udsat for kosmiske stråler. De modtager i gennemsnit mellem 1 og 2 ekstra millisievert pr. år. (ref.9254s57)
Radioaktivitet
Hvor kommer de kosmiske stråler fra?
Nogle af de kosmiske stråler dannes af solen (de er hyppigere i perioder med soludbrud). Andre kosmiske stråler stammer enten fra galaksen eller endnu længere væk.Nogle af de kosmiske stråler dannes af solen (og disse kosmiske stråler er hyppigere i perioder med soludbrud). Andre kosmiske stråler stammer enten fra galaksen eller endnu længere væk. De kosmiske stråler absorberes i en vis grad i atmosfæren, derfor er deres dosis mindre, jo tættere man kommer på jordens havniveau. (ref.9254s52)
Radioaktivitet
Hvor meget kalium indeholder menneskekroppen, og hvor meget radioaktivitet afgiver det?
140 gram, heraf 0,017 gram radioaktivt kalium-40 med 4 kBq pr. gram.I gennemsnit indeholder det menneskelige legeme 140 gram kalium, hvoraf ca. 0,012 % er den radioaktive 40K, som har en halveringstid på 1,3 milliarder år. Det radioaktive K-40 bidrager med 4000 becquerel "specifik aktivitet". (ref.9292s9)
Radioaktivitet
Hvor stor er baggrundsstrålingen?
I gennemsnit 2,4 mSv.Den naturlige baggrundsstråling er 1-5 millisievert (i gennemsnit i verden 2,4 millisievert pr. person. (ref.9254s58). Der er ret stor forskel på baggrundsstrålingen forskellige steder på Jorden, og man har ikke kunnet påvise flere helbredsskader på steder med høj baggrundsstråling (ref.9179). (Man har forsøg i gang for at påvise en skadevirkning ved radon-eksponering fra huse).
Danskere udsættes i gennemsnit for en strålingsdosis på ca. 4 milli-sievert pr. år (0,4 rem/år): Nemlig ca. 2 milli-sievert pr. år (0,2 rem/år) fra udsivning fra byggematerialer af den radioaktive gas radon, ca. 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) fra naturlige kilder (fordelt på 0,3 milli-sievert pr. år (0,03 rem/år) fra kosmisk stråling, 0,3 milli-sievert pr. år (0,03 rem/år) fra jorden og knapt 0,4 milli-sievert pr. år (0,04 rem/år) fra radioaktive stoffer i kroppen), samt ca. 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) gennemsnitligt fra medicinsk diagnostik.
Den nævnte 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) til hver dansker i gennemsnit fra medicinsk diagnostik kan f.eks. være fra røntgenundersøgelser (ref.9162,9029) :
? arme og ben (0,01 mSv (0,001 rem))
? lunger (0,1 mSv(0,01 rem))
? ryg (1 mSv (0,1 rem))
? mave-tarm (2-10 mSv (0,2-1 rem))
? CT-scanning (1-10 mSv (0,1-1 rem) afhængig af scannet areal).
Radioaktivitet
Hvor stor er den medicinsk strålingspåvirkning?
I gennemsnit modtager hver dansker 1 mSv pr. år fra medicinsk diagnostik såsom røntgenundersøgelser.Den medicinske stråling til diagnoser er 0,1 - 10 millisievert (i gennemsnit i verden 0,4 - 1 millisievert pr. person) (ref.9254s58). I gennemsnit modtager hver dansker 1 milli-sievert pr. år (0,1 rem/år) fra medicinsk diagnostik såsom røntgenundersøgelser (ref.9162,9029):
? arme og ben (0,01 mSv (0,001 rem))
? lunger (0,1 mSv(0,01 rem))
? ryg (1 mSv (0,1 rem))
? mave-tarm (2-10 mSv (0,2-1 rem))
? CT-scanning (1-10 mSv (0,1-1 rem) afhængig af scannet areal).
Radioaktivitet
Hvor stor er strålingen fra atomvåbentest?
0,91 millisievert pr. personDen bestråling, som alle atomvåbentest samlet har bevirket, er 0,91 millisievert pr. person. (ref.9254s58)
Radioaktivitet
Hvor stor er strålingen fra gødning?
Fosfatgødning fra fosfatholdige klipper er lidt radioaktive, men denne radioaktive forurening er normalt meget lille.Fosfat-gødning fås fra fosfatholdige klipper, som typisk også indeholder høje koncentrationer af uran. Gødningsstofferne er selv radioaktive og kan forurene mad. Denne forurening er normalt meget lille, men kan tænkes at forøges, hvis gødningsstoffet udspredes på jorden i flydende form eller hvis phosphatprodukterne gives direkte til husdyr. (ref.9254s55)
Radioaktivitet
Hvordan kan blødt væv påvises på røntgenbilleder?
Ved at lade radioaktivt stof fordele sig i vævet.Røntgenbilleder kan dårligt vise blødt væv, men billeder af blødt væv kan opnås, hvis man kan få et radioaktivt stof til at fordele sig i vævet. F.eks. bruges iod-131 til at lave billeder af skjoldbruskkirtlen (ref.9276s104). Iod-131 optages i cellerne og udsender gammastråler. (Iod-131 optages ikke af andre vævstyper, hvorved billedet bliver skarpt). Metoden har den fordel sikkerhedsmæssigt, at overskydende iod hurtigt udskilles med urinen.
Radioaktivitet
Hvordan separeres isotoper?
Ved at udnytte vægtforskellen eller forskel på hvilke lysfrekvenser, der absorberes.Kemisk har isotoper af samme grundstof ens egenskaber. For at adskille isotoperne af et grundstof bruger man derfor vægtforskellen, som dog kan være meget lille. Man benytter f.eks., at de lette isotoper bevæger sig hurtigere eller lettere trænger igennem et filter. Omvendt bruger man, at de tungere isotoper lettere kan slynges ud i en hurtigkørende centrifuge. Senere fandt man på at bruge lasere (laser isotop separation, LIS), som ved opvarmning indtil fordampning i en laserstråle (dvs. en stærk lyskilde), der er indstillet sådan, at den ønskede isotop absorberer lysfrekvensen, medens modergrundstoffet ikke påvirkes og derfor uhindret kan passere laserstrålen (alle stoffer og deres isotoper absorberer nogle lysfrekvenser og reflekterer andre lysfrekvenser) - og energien fra laseren driver en negativt ladet elektron fra hver af mål-isotoperne, således at disse atomer bliver positivt ladede og derved kan tiltrækkes til en negativt ladet opsamlerplade. Lasermetoden kan bruges til fremstilling af medicinsk anvendelige isotoper, men metoden kan uheldigvis også bruges til produktion af atomvåben-anvendeligt materiale (ref.9276s108-111).
Radioaktivitet
Hvorfor er radioaktivitet dårligt for hjertet?
Hjertecellerne har brug for meget energi, og radioaktivitet kan ødelægge hjertecellernes energisystemer, mitokondrierne.Kroppen kan oplagre radioaktivt cæsium-137 i lang tid. Selv en relativ lille radioaktiv forurening af cæsium i et barns krop på 50 becquerel pr. kilogram væv kan forårsage alvorlige helbredsproblemer. Det optages via føden og oplagres i forskellige organer, hvor skjoldbruskkirtlen og hjertet er særligt sårbare. I hjertet ødelægger stoffet energisystemet i hjertecellerne, idet mitokondrierne i cellerne dør. Mitokondrierne er cellens kraftværker. Det medfører problemer med hjerterytmen og kan give hjerteanfald.
I Hviderusland er antallet af hjertetilfælde firedoblet siden Tjernobylulykken på grund af cæsium-137 i hjertemusklen (ref.9272s116).
Nyrerne udskiller radioaktive stoffer, men nefronerne kan blive overbelastede og dø. Der er 1 million af disse nefroner i hver nyre, og hvis nefronerne dør, opstår nyresvigt (ref.9272s96).
Radioaktivitet
Hvornår må begrebet "ækvivalent dosis" ikke anvendes?
Ikke ved store doser, hvor strålingssyge forekommer, idet strålingsvægtfaktorer kun er defineret for lave strålingsdoser.Begrebet "ækvivalent dosis" kan ikke anvendes ved store doser, hvor der kan optræde strålingssyge og hudrødme (idet strålingsvægtfaktorerne kun er fastsat til beskrivelse af skader ved lave doser, som stokastisk-tilfældigt har en vis sandsynlighed for at optræde, hvorimod f.eks. hudrødmen ved udsættelse for en stor dosis af stråling ikke vil optræde tilfældigt men med sikkerhed vil optræde). Man kan altså f.eks. ikke tale om "at dosen var 200.000 millisievert". Ved så høje doser kan man kun tale om doser i enheden gray (altså her 200.000 milligray (ref.9292s17)
Radioaktivitet
Hvornår optræder radioaktivitet?
Når atomkerner går i stykker.Radioaktivitet optræder, når særlige forhold får en atomkerne til at ændre sig. Der kan være tale om, at lette atomkerner smelter sammen (fusion), som det sker i Solen, nemlig hvor brint (grundstof nr. 1) smelter sammen på grund af højt tryk og megen varme og danner helium (grundstof nr. 2). Denne proces udsender stråling, altså radioaktivitet.
Når meget tunge atomkerner går i stykker (især atomkerner, der er får tunge til at være naturlige) - og det gør de spontant i naturen og på kontrolleret måde i en reaktor - så deler den store atomkerne (f.eks. uran) sig i to eller tre lettere, nye atomkerner, der derved bliver til noget andet (end f.eks. uran). Samtidig udsendes der stråling, altså radioaktivitet.
Der skal altså ske et indgreb i selve kernen af et atom, og dermed en ændring af grundstoffet til dannelse af et eller flere andre grundstoffer for, at der kan forekomme en radioaktiv stråling. Det er ikke nok, at der bare udsendes elektroner (ref.9274s26).
Radioaktivitet
Nuklearmedicinsk forskning på Risø
Foregår på Havesy-laboratoriet, opkaldt efter en ungarer, der i 1930'erne arbejdede på Niels Bohr Instituttet.På Risø's Havesy-laboratorium foretages nuklearmedicinske studier, især kræftstudier. Laboratoriet er opkaldt efter ungareren George de Havesy, der i 1943 modtog Nobelprisen for sin opdagelse af, hvordan man via radioaktive sporstoffer kan studere kemiske processer i biologiske systemer, herunder den menneskelige organisme. I 1930'erne arbejdede denne ungarer på Niels Bohr Instituttet, og derfor fandt man det naturligt at opkalde instituttet efter ham (ref.9287).
Gå til hovedsiden her