GRØNLANDSDEBAT OM GRØNLANDS POLITIK
PRESSEMEDDELELSER OG ARTIKLER
Navne- og telefonliste over Grønlandsdebattører (se nederst).
Se evt. også: GRØNLANDSDEBAT OM GRØNLANDS NATUR
Keld Askær, Koncernchef i Royal Greenland
Tale ved konferencen "Danmark, Grønland og Fremtiden" 9. januar 2003.
Forudsætningen for øget selvstændighed er øget produktivitet
Da jeg blev spurgt om jeg ville holde et oplæg på denne konference, var udgangspunktet at jeg skulle fortælle om fisk. Det vil jeg ikke. Jeg vil derimod gerne bidrage med mine personlige betragtninger om erhvervsforholdene og erhvervsmulighederne i Grønland.
Vi mennesker er gode til at definere ønsker - opstille mål. Men vi har ikke altid modet til at drage de fornødne konsekvenser - viljen til at foretage de nødvendige forandringer for at nå disse mål.
I Grønland er målet for de fleste selvstændighed. Naturligvis. Selvstændighed må være et naturligt krav for ethvert folk. Men vil vi foretage de nødvendige forandringer for at få øget selvstændighed? Forandringer og strukturtilpasninger, der kræver indsats, målrettethed og vedholdenhed? Ja, kræver mod. Ikke mindst politisk mod? Vil vi det?
Det spørger jeg om, for mangel på mod til at foretage de nødvendige forandringer er efter min mening den eneste hindring for at Grønland kan skabe øget produktivitet - og dermed øget selvstændighed.
Jeg henviser til den seneste OECD-rapport, der dokumenterer at produktiviteten i Grønland er meget lavere end i de lande, vi gerne vil sammenlignes med.
Forudsætningen for øget produktivitet er, at flere familier fungerer bedre
En lands erhvervsmuligheder kan ikke ses adskilt fra andre samfundsområder som social-, sundheds-, børne- og uddannelsespolitik. Når jeg i dette erhvervsindlæg også har valgt at sætte familien i centrum, er det fordi en forøgelse af produktiviteten ikke er realistisk, medmindre der fokuseres på de tunge sociale problemer, der desværre findes i mange familier i dag.
Vores medarbejdere kan umuligt yde en tilfredsstillende indsats på arbejdspladsen hvis:
· Man uge efter uge skal arbejde side om side med en voldsramt kollega.
· Man er vidende om at ens arbejdskammeraters børn udsættes for psykiske og/eller fysiske overgreb.
· Man er bange for at ens ægtefælle har drukket ugelønnen op når man kommer hjem.
· Man som barn har været udsat for omsorgssvigt i en grad der har fjernet både selvtillid og evne til at gennemføre en uddannelse eller påtage sig et arbejde.
Antallet af udsatte familier, og dermed børn og unge der udsættes for omsorgssvigt, stiger. Det er faktorer, vi må forholde os til - og gøre noget ved. Også som virksomhed. På grund af de store sociale problemer er det nødvendigt at anbringe flere og flere børn i døgninstitutioner. Om et par år vil tallet være mellem 350 og 400.
370 børn anbragt på børnehjem koster det samme som 7400 fuldtidsarbejdende SIK'ere betaler i skat pr. år.
Uanset hvad virksomhederne kaster af sig i form af skatter og udbytter, vil disse beløb aldrig kunne finansiere en fortsat stigning i behandlingstiltag og overførselsindkomster. En investering i forebyggelse af omsorgssvigt er en afgørende forudsætning for at indfri målene om et økonomisk og politisk mere uafhængigt Grønland.
Det er i virksomhedernes interesse at søge medansvar og indflydelse på at løse de sociale problemer
Hvis vi ønsker øget produktivitet og bedre anvendelse af vores økonomiske midler, skal alle kræfter forenes med henblik på at investere i effektiv forebyggelse. Men det kræver at vi tør se problemerne i øjnene og tør tage diskussionen.
Så længe at alt for mange skal forsørges, så længe må vi vente på øget produktivitet. Så længe den laveste fællesnævner er udgangspunktet i samfundet kører vi fortsat baglæns. Så længe byer og bygder opretholdes uden muligheder for udvikling af selvbærende økonomi og beskæftigelse - ja, så længe prioriterer vi en defensiv, passiv forsørgelse frem for en aktiv, offensiv fremtid baseret på egne kræfter. Efter min mening kan vi glemme alt om selvstændighed før vi for alvor tør tage fat på en fordomsfri prioriteringsdebat. Tør tage beslutninger. Og gennemføre dem. Nu må vi handle.
Er målet politisk og økonomisk selvstændighed?
Vil vi selvstændighed må vi ændre den måde vi i dag forvalter vores ca. 5-6 milliarder kr. på. Vi må udfordre hinanden og lære at stille de nærgående og ubehagelige spørgsmål. Fx disse:
Er det nødvendigt at sende 30.000 mennesker over Atlanten på det offentliges regning til en samlet pris på 360 mio.? Om året!
Kan vi i længden tillade os at fastholde det nuværende bosætningsmønster - og vende det blinde øje til - hvis det er rigtigt at de sociale omkostninger er højere, uddannelses - og beskæftigelsesmulighederne mindre og de generelle livsvilkår dårligere i en del af de små byer og bygder end i resten af landet?
Hvor længe endnu skal vi bilde hinanden ind, at det er samfunds-økonomisk rentabelt at opretholde lufthavnene i Qaanaaq, Maniitsoq, Qaarsut, Upernavik, og efterfølgende investere hundredvis af millioner på etablering af lufthavne uden et lønsomt passagergrundlag, fx i Paamiut og Qaqortoq?
Hvor længe vil vi holde fast i troen på, at vore skolebørns resultater er proportionel med hvor nye bygningerne er - og stille krav om renovering, modernisering og nybyggeri for den milliard kroner vi ikke råder over? Så længe helt basale forudsætninger for en god skole mangler, hjælper selv optimale fysiske rammer ikke.
Hvor længe endnu vil vi fastholde en kommunal struktur der bl.a. indebærer løn- og driftsudgifter til over 100 forvaltnings-enheder med chefer og personale, 18 borgmestre, 130 kommunalbestyrelsesmedlemmer og ca. 150 bygdebestyrelsesmedlemmer? Når vi ved at afholdelse af et enkelt kommunalbestyrelsesmøde kan koste en kommune hvad der svarer til 1 skatteprocent?
Er det nødvendigt at drive et Landstingsbureau med et udgifts-niveau på 70 millioner kr. (i 1996 var det 30 mio.) og et ønske om et nyt 7000 m2 mødesals- og kontorkompleks til 150 mio kr.?
Jeg minder om at vi altså kun er 56.000 indbyggere, og selv om landet er stort og har en besværlig geografi og infrastruktur - ja, så er vi i den grad overadministrerede.
Vi må rationalisere og sammenlægge.
Der må gøres op med den offentlige dominans og kontrol i alle hjørner af samfundet. Hvor længe skal vi fx opretholde 16-18 hjemmestyre-ejede selskaber, der tilsammen omsætter for 8-9 mia. kr. og ledes af ca. 70 direktører og 90 honorarbetalte bestyrelsesmedlemmer?
Det kan fx undre at Grønland har behov for 2 offentlige aktie-selskaber, der begge sejler med henholdsvis fragt og passagerer og i øvrigt har kontorer ved siden af hinanden. Begge selskaber har en direktion og bestyrelse - og en teknisk afdeling.
Og nu hvor vi er ved det glade vanvid: Vi har hele 3 udviklings-selskaber. Et til turisme, et til erhvervsudvikling inden for mineraler og bemanding af basen i Pittufik samt et generelt erhvervs -udviklingsselskab. Alle med direktion, bestyrelse og hovedkvarter. Og nu snakker man om regionale udviklingsselskaber tillige. Et samlet selskab vil efter min overbevisning kunne udføre et mere meningsfyldt arbejde - og med en langt bedre økonomi.
Kom nu i gang med disse sammenlægninger - og gerne privatiseringer hvor det er muligt. Hellere i dag end i morgen.
Derudover må vi stoppe investeringerne i flere prestigeprojekter som kunstmuseum, universitetspark, ny landstingssal og nye urentable landingsbaner - samt nye fly, passagerskibe og havneudvidelser. Endelig må vi stoppe uhensigtsmæssige krydssubsidierings - ordninger indenfor f.eks. turisme, øl- og sodavandsproduktion, olieforsyning og boligbyggeri.
Uddannelse, uddannelse, uddannelse - og så kan I selv bestemme rækkefølgen!
Et af de andre grundlæggende problemer for en selvstændig økonomi er, at kun ca. halvdelen af en årgang, der forlader folkeskolen, kommer i nærheden af optagelse på gymnasium eller en erhvervsmæssig grunduddannelse. Men det er værre endnu:
Af de ca. 50% falder ca. halvdelen fra i løbet af studietiden, primært på grund af personlige problemer som følge af omsorgssvigt og/eller alkohol-, hash og/eller kombinationsmisbrug. Skal vi acceptere den lave kvalitet på de videregående uddannelser og dette rekordhøje frafald?
Meget tyder på at det er svært at opretholde det krævede faglige niveau i undervisningen på de erhvervsmæssige uddannelser. På grund af for små hold, manglende lærerkræfter til de mange lokale erhvervsskoler - samt manglende faglige og sociale kompetencer hos de elever der optages fra folkeskolen.
En nedlæggelse af nogle af de videregående uddannelser bør overvejes. Ved at udnytte tilsvarende uddannelsestilbud i Danmark opnår de studerende en bedre uddannelse, større personlig modenhed og udsyn - og får chancen for i en periode at komme væk fra et udynamisk lokalt uddannelsesmiljø uden de store udfordringer.
De store beløb der herved spares, kan investeres i at virkeliggøre målene i den ny folkeskolereform. Det er ellers svært at se, hvor midlerne til denne omfattende omlægning ellers skal komme fra - bl.a. til rekruttering af de ca. 400 lærere der i dag mangler.
En samlet uddannelsespolitik handler om livslang uddannelse, der til målrettes og tilpasses samfundets og virksomhedernes behov.
"Spørg ikke om, hvad jeg kan blive, men hvad mit land har brug for" (frit efter John F. Kennedy)
Lad os få lavet en grundig analyse af arbejdsmarkedet og en langsigtet, strategi for uddannelse - med fokus på, at vores egne unge kvalificeres til de jobs, der i dag udføres af tilkaldte.
Men det skal være muligt at få overblik, både for de unge og os andre. Derfor bør der udarbejdes en bog, der beskriver de enkelte uddannelser (krav, uddannelsessteder, jobmuligheder osv.). Et sådant værktøj har man andre steder, og i Grønland har vi måske mere end andre steder brug for det.
Men hvordan sikrer vi så, at folk både gennemfører en uddannelse og vil bruge den i Grønland? Også her skal vi stille krav. Vi har ikke råd til den intelligensflugt, vi har set i mange år. Uden at gå på kompromis med menneskerettighederne skal vi lave en form for kontrakt med de unge, som vil tage en uddannelse - uanset hvor. Hvis Hjemmestyret finansierer en uddannelse, forpligtes man til at anvende uddannelsen i Grønland i et antal år. I modsat fald kræves en del af uddannelsesstøtten tilbage.
Vi skal blive bedre til at motivere vore unge til at tage de uddannelser, som samfundet har brug for. Ellers får vi aldrig begrænset omfanget af tilkaldt arbejdskraft og de kostbare konsulent - og vikarordninger.
I mit tidligere job i KNI satsede vi målrettet på uddannelse som løftestang for den turn-aroundproces vi gennemførte med succes.
Derfor er det også noget vi nu gør meget ud af i Royal Greenland, hvor de første resultater allerede er begyndt at vise sig.
Og når jeg siger resultater mener jeg både økonomiske resultater og sociale resultater, herunder det at føle ans var for sig selv og sin virksomhed - og stolthed over at være en del af noget der lykkes.
Hvor længe vil Danmark foretage passive investeringer i Grønland?
Jeg er fuld af respekt for den danske regering. Ikke mindst afviklingen af formandskabet i EU er dygtigt politisk håndværk og har aftvunget respekt. Også hos mig.
Derfor ser jeg frem til at man med samme dygtighed og entusiasme, som man håndterede EU-udvidelsen, vil hjælpe Grønland et stort skridt fremad mod at klare sig selv - uanset selvstændighed eller ej.
Når jeg ser de mange bevidste tiltag og den stramme økonomiske politik, som I fører her i Danmark, så kan jeg simpelthen ikke begribe, hvorfor I betaler ca. 3.5 mia. kr. om året til afholdelse af udgifter og bloktilskud til Grønland. Uden at stille krav. Krav om udvikling, en på sigt delvis selvbærende økonomi. Krav om et samfund, der målrettet prioriterer uddannelse og vækst højere end en forsørgerpolitik, der kvæler initiativ og ansvarlighed - og i stedet fremkalder passiv opgivenhed - og underlegenhed. Og skaber flere og flere sociale tabere.
Det er det vi i min branche kalder dårlig købmandskab! Men det er faktisk værre end det. Det er uværdigt.
Det er ikke værdigt at fastholde et land og et folk i en tilskudsfælde. Den politik har skabt alt for mange ofre. Både blandt voksne og børn. Det er ikke værdigt. Ikke for Danmark og slet ikke for os i Grønland.
Rigsfællesskabets nye mål og nye veje
Rigsfællesskabet skal have tilført ny saft, kraft og udfordringer. Bæredygtigheden i partnerskab kan ikke i længden basere sig på at den ene part står for udgifterne, som den anden part stiller krav om at bruge efter forgodtbefindende.
Den måde vi forvalter vores rigsfællesskab på i dag er simpelthen uinspirerende. Angsten for at blande sig i hinandens anliggender er til skade for begge parter og skaber grobund for gensidig mistænkeliggørelse og har intet med partnerskabsidealet at gøre. Begge lande har interesse i at arbejde for, at Grønland opnår større økonomisk uafhængighed. Vi skal (i modsætning til nu) udfordre, forpligtige og invitere hinanden til at udvikle nye fælles visioner og mål - med fokus på øget økonomisk uafhængighed.
Vi skal med andre ord have genetableret lysten til at tage et fælles ansvar for Grønlands udvikling, som tidligere var det bærende i forholdet mellem vore 2 lande.
Jeg har et forslag:
Rentable virksomheder er den eneste vej til en sund økonomi, der igen er en forudsætning for selvstændighed. I Grønland som alle andre steder i verden. Derfor skal vi have sat en helt ny dagsorden for erhvervslivet i Grønland. Vi skal udvikle nye virksomheder, der ikke skal leve af offentlige tilskud. Virksomheder, der er brug for, og som derfor kan klare sig selv og skabe arbejdspladser. Det kræver investeringer, men de penge kan vi finde i fællesskab...
En erhvervsfond, der både kan og vil
Lad os i fællesskab, Grønland og Danmark, stifte en fond og indskyde kapital efter følgende retningslinjer: Over en årrække er det Grønlands opgave at spare op via det nuværende bloktilskud. For hver krone Grønland kan spare op bidrager Danmark (ud over det normale bloktilskud) med en krone.
Disse midler placeres i denne fond, der skal udvikle og igangsætte større erhvervsprojekter i og uden for Grønland. Fonden ledes af en bestyrelse med indgående kendskab til erhvervslivet i og uden for Grønland.
Statsministeren har stillet et udmærket forslag om nedsættelse af en højst tiltrængt arbejdsgruppe vedr. erhvervsudviklingen i Grønland. Den her nævnte erhvervsfond kan passende indgå i arbejdsgrundlaget for denne arbejdsgruppe.
Kan vi blot spare 3% på bloktilskuddet er det ca. 100 mio. kr. - der så suppleres med et tilsvarende beløb fra den danske stat. Således har vi 200 mio. kr. om året. Det er mange penge i Grønland - og for Danmark er det penge, der kommer mange gange igen...
Men kan Grønland spare 3% af bloktilskuddet?
Selvfølgelig kan vi det! I virkeligheden bør ambitionen være at sætte et 0 bag ved 3-tallet.
Jeg har været inde på en lang række forslag, der ikke alene betyder besparelser men også øget produktivitet - og dermed øget indtjening.
Efter mine 8 år i Grønland er det min faste overbevisning at disse forslag ikke er spor urealistiske, men tværtimod vil give samfundet langt mere dynamik, optimisme og selvværd. Og lad nu være med at tro, at rationaliseringer betyder arbejdsløshed. Tværtimod vil det skabe vækst og nye arbejdspladser. Vel at mærke produktive arbejdspladser.
"At erkende en fejl er at tilstå, at man er blevet klogere"
(Johann Caspar Lavater)
Det er i orden at begå fejl. Men det er ikke så meget i orden at man skal føle sig forpligtet til at blive ved med det. Lad os lære af de dyrekøbte erfaringer og i fremtiden investere der hvor det kan betale sig - og prioritere det vi har mest brug for.
Forudsætningen for at nogen vil investere er, at investeringerne betragtes som langtidssikre. Hvis investorerne fornemmer risiko for, at tilfældige udskiftninger af politikere på centrale poster, interne partipolitiske magtkampe eller landstingsvalg kan betyde ændringer i erhvervsvilkårene, bliver det umuligt at skaffe kapital. Grønland har meget at tilbyde potentielle investorer, hvis man kan sikre den stabilitet, de stiller som betingelse.
Og der er nok at tage fat på. Jeg startede med at sige at jeg ikke ville snakke om fisk i dag. Men her er så alligevel noget, der har med fiskeriet at gøre:
Fiskeriudvikling.
Grønlands muligheder i det tidligere Østeuropa.
Indenlandsk turist- og feriecenter
Innovationscenter i Grønland
En vej fra Kangerlussuaq til Sisimiut.
Internationalt pladestudie
osv. osv.
Lad mig her blot kommentere de to første:
Fiskeriudvikling.
Grønlands suverænt vigtigste indtægtskilde er fiskeriet. Alligevel bruges der ikke en krone på at udvikle fiskeriet. Det er ikke bare underligt. Det er dumt. I Royal Greenland vil vi gerne - sammen med fiskerne og Hjemmestyret - være med til at investere i et erhvervsorienteret udviklingsinstitut, der skal forske og lave analyser med henblik på at effektivisere erhvervet, finde nye produktionsformer, alternative arter, nye fiskefelter etc. Et sådant institut kan passende indgå i et fælles udviklingsselskab.
Grønlands muligheder i det tidligere Østeuropa.
Ja, hvorfor ikke? Det kan fx ske ved en investering gennem Royal Greenland, der kan etablere en eller flere fabrikker i disse lande. Billige råvarer, relativ billig arbejdskraft - og ikke mindst vores know how - gør det muligt at producere kvalitetsprodukter, som der er stort behov for hos den lokale befolkning. Og råvarerne kan så passende være de billige fra Canada. Så slipper vi for dem på vore øvrige markeder...
Men der er mange andre oplagte idéer. Lad mig blot pege på luksusturisme, eksport af drikkevand og is, etablering af forskningsdatabase hvor al forskning i og om Grønland samles. Guld, diamanter, olie- og anden mineralefterforskning. Produktudvikling og eksport af kunsthåndværk og husflid - for slet ikke at tale om udnyttelse af julemanden som brand osv.
Det er ikke relevante projekter, vi mangler - kun bedre muligheder for at igangsætte dem. Økonomisk og politisk.
Skatteforhøjelser eller besparelser
Nu har jeg anvist en række rationaliseringer, effektiviseringer og besparelser. Derfor skurrer det i mine ører, når politikerne taler om skatteforhøjelser fordi man ikke kan få finansloven til at hænge sammen. Det er en defensiv tankegang. Nej, lad os gå den modsatte vej. Det er ikke skatterne der er for lave, men omkostningerne der er for høje.
Lad os spare på omkostningerne - og så sætte skatterne ned på lav- og mellemindkomsterne. Så fastfryser vi lønningerne og omkostningerne og styrker derved konkurrenceevnen. Det er det, vi har brug for. Selvstændighed eller ej.
Opfordring Til jer i det grønlandske landsstyre og landsting: Vis mod - og gennemfør de tiltag som I ved er nødvendige. Stå fast på jeres beslutninger, også når I møder modstand. Hav tillid til jeres egen og befolkningens sunde fornuft og dømmekraft. Skab forudsætninger for at vi kan tjene vores egne penge. Så kommer resultaterne af sig selv og dermed den selvstændighed, der nu står øverst på dagsordenen.
Til jer i den danske regering og det danske folketing: Vis respekt for vore værdier, men stil krav til os. Vær ikke formynderiske - men behandl os som jævnbyrdige partnere i et ligeværdigt samarbejde. Giv os ikke tilskud - men investér i os. Ikke for vores blå eller brune eller sorte eller skæve øjnes skyld, men fordi det kan betale sig. Både for jer og os. Det er måden hvorpå vi kan opnå selvstændighed.
INFORMATION OM GRØNLANDS NATUR:
www.greenland-wildlife.com (Siden redigeres af BæreDygtighed Aps, Kjeld Hansen
Tlf. 56 52 22 70)
Maskedanser Else Danielsen, Qeqertarsuaq (Godhavn), foto Margrethe Tjalve, guide på Grønlandsturen i 2001
HUSK TILMELDING TIL
Foredragsweekend om Grønland i Zoo, 5.-6.april 2003.
REJSEN TIL GRØNLAND 2003 (Østgrønland):
Program for turen
REJSEN TIL GRØNLAND 2002 (Sydgrønland):
Rapport fra turen 2002
REJSEN TIL GRØNLAND 2001 (Disko):
Rapport fra turen 2001
Hovedpunkter fra turen 2001
To deltageres beskrivelse af turen 2001
To deltageres fotos fra turen 2001
Flere billeder fra 2001-turen
REJSEN TIL GRØNLAND 1999 (Disko):
En deltagers beskrivelse af turen 1999
Billeder fra turen i 1999
WEEKENDMØDER I ZOOLOGISK HAVE OM GRØNLAND:
Foredragsweekend i Zoo, 5.-6.april 2003, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, 6.-7.april 2002, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, april 2001, om Grønland.
Foredragsweekenderne i Zoo, 1999 og 2000, om Grønland.
UDSTILLING OM GRØNLAND OG GRØNLANDSK KUNST:
Udstilling om Grønlandsk kunst i Brøndsalen påsken 2000
FOLKEUNIVERSITETSKURSER OM GRØNLAND:
Kursus 3.-4. marts 2001: "Grønland - et bæredygtigt samfund?" (Folkeuniversitetet i Århus)
Afholdt kursus i Folkeuniversitetet København 2000
LITTERATUR om Grønland:
“Grønlands økologi”, Atuakkiorfik forlag, 1999. 431 s. 350 kr.
“Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen, Gad forlag, 2001. 140 s.
Debatten om Grønlands natur.
Andre artikler om Grønlands natur
.
Hvor gammel er universet, Jorden og livet på Jorden?
Bemærkelsesværdig dansk forskning i Grønland
BioNyt nr.105 (pris: kr. 48.75)
Køb bladet her.
e l l e r Tegn abonnement
Navne- og telefonliste.
Jens Peter Lange, formand for UPPIK, naturfredningsforening i Grønland, uppik@greennet.gl, 00299-545459 [Ophold under Københavnsmøderne 15-19.aug.2002: Hotel Alexandra, H.C. Andersens Boulevard 8, tlf (+45) 33 74 44 44]
Frank Wille, Thorsvej 18, 4180 Sorø, 57822808, ornitolog, foreningen Timmiaq (fugleforening i Grønland; indtil 24/7-2002 boet i Nuuk)
Kjeld Hansen, gyldengroen@bog.dk, 56522270, BæreDygtighed, Tåstrupvej 31, 4672 Klippinge.
Martin Kviesgaard, formand for fugleforeningen Timmiaq. kvies@greennet.gl
Kim Carstensen, WWF, k.carstensen@wwf.dk, 35363635
Poul Henrik Harris, Danmarks Naturfredningsforening, 21 73 12 13, phh@dn.dk
Ia Brix Jensen, 39 17 40 68, ibj@dn.dk.
(Foreningen: dn@dn.dk, 39174000, Madsnedøgade 20, 2100 Ø).
Per Nukaaraq Hansen, jagtbetjent i Ivittut kommune, tlf 00299-691051 (tlf/fax), 00299-575441 (mobil), 00299-691955/eller lokal 423 (priv.), adresse: Lejl. K12, Grønnedal 3930. '
Benny Gensbøl, ornitolog, Tlf:55722480, mobiltlf. 33218025 gensboel@mail1.stofanet.dk, Dyrnæsvej 28
4700 Næstved
Knud N. Flensted, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), 33314404, direkte 33310512 (tone) 33, Mobil: 21242275, knud.flensted@dof.dk, Adr.: Vesterbrogade 140, DK-1620 København V
Jan Ejlsted, DOF, 33310512-tone-16 , 38748027 (priv)
Knud Hertling (tidl. Grønlandsminister), Herredsvej 35, 4944 Fejø, 54713005