EN DELTAGERS BESKRIVELSE FRA
NATURHISTORISK OG KULTURHISTORISK
REJSE TIL GRØNLAND 1999.

Turen var arrangeret af Biologisk Forum / BioNyt
i samarbejde med Folkeuniversitetet

Grønlandsturen 1999
Det var en underlig følelse at sidde i flyet på vej til Grønland efter at have drømt om det i 25-30 år. Ville virkeligheden svare til drømmen? Den blev meget bedre, end jeg i min vildeste fantasi havde forestillet mig. Alt var så fremmedartet, aldrig havde jeg set en sådan natur, en sådan rigdom af smukke og særprægede planter og blomster og et så spændende dyreliv.

Den bedste oplevelse er ikke til at sige. Skal jeg prøve, måtte det blive den grønlandske natur: midnatsejladsen mellem isbjergene, der havde alle mulige former og farver, morgenturen til Sermermiut ved isfjorden i Jakobshavn, tågebankerne, der drev ud og ind mellem fjeldene på sejlturen til Diskofjord og at se 500 legende sæler piske vandet til skum, fjeldvandreturen til Lyngmarksbræen med det rige blomsterliv og den mystiske stemning, når tågen rullede op i kløfterne, midnatsolen på bjergene ved indsejlingen i Søndre Strømfjord osv. osv.

Vi var i Grønland i 14 dage, og havde 13 dages solskin og varmt vejr. Man ville måske sige, at vi bare var heldige, og derfor blev turen god. Men jeg tror, at med de arrangementer, der var lavet, ville turen have været vellykket i al slags vejr, fordi hver dag var spækket med nye spændende oplevelser, som i sig selv selvfølgelig bliver mere vidunderlige i højt klart vejr, men med sikkerhed også ville have haft sin charme i mere “normalt” vejr.

Med hensyn til mad, senge og komfort på turen var det præcis, hvad jeg kunne tænke mig. Jeres arrangementer med al den grønlandske mad var vældig gode. Den smagte dejligt, og det var virkelig spændende at smage. Det var en rigtig god ide. Det var perfekt alle vegne med hensyn til senge og komfort. Den kombination af en slags vandretur men uden slæb af bagage og ikke ren telttur (som jeg ellers elsker) er vældig fin.

Turens planlægning kunne ikke have været bedre. Der var jo ikke to dage, der var ens. Hver dag havde sit meget spændende og særprægede program. Det bedste ved turen var: Hele turen.

Inge Bojesen, deltager på turen til Grønland 1999.




Maskedanser Else Danielsen, Qeqertarsuaq (Godhavn), foto Margrethe Tjalve, guide på Grønlandsturen i 2001



HUSK TILMELDING TIL
Foredragsweekend om Grønland i Zoo, 6.-7.april 2002
.

REJSEN TIL GRØNLAND 2002 (Sydgrønland):
Program for turen

REJSEN TIL GRØNLAND 2001 (Disko):
Rapport fra turen 2001
Hovedpunkter fra turen 2001
To deltageres beskrivelse af turen 2001
To deltageres fotos fra turen 2001
Flere billeder fra 2001-turen

REJSEN TIL GRØNLAND 1999 (Disko):
En deltagers beskrivelse af turen 1999
Billeder fra turen i 1999

WEEKENDMØDER I ZOOLOGISK HAVE OM GRØNLAND:
Foredragsweekend i Zoo, 6.-7.april 2002, om Grønland.
Foredragsweekend i Zoo, april 2001, om Grønland.
Foredragsweekenderne i Zoo, 1999 og 2000, om Grønland.

UDSTILLING OM GRØNLAND OG GRØNLANDSK KUNST:
Udstilling om Grønlandsk kunst i Brøndsalen påsken 2000

FOLKEUNIVERSITETSKURSER OM GRØNLAND:
Kursus 3.-4. marts 2001: "Grønland - et bæredygtigt samfund?" (Folkeuniversitetet i Århus)
Afholdt kursus i Folkeuniversitetet København 2000

LITTERATUR om Grønland:
“Grønlands økologi”, Atuakkiorfik forlag, 1999. 431 s. 350 kr.
“Farvel til Grønlands Natur”, Kjeld Hansen, Gad forlag, 2001. 140 s.
Debatten om Grønlands natur.



Hvor gammel er universet, Jorden og livet på Jorden?
Bemærkelsesværdig dansk forskning i Grønland
BioNyt nr.105 (pris: kr. 48.75)
Køb bladet her. e l l e r Tegn abonnement