|
Denne side er et supplement til BioNyt
nr.126. Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden
her! eller gå til BioNyts Internetside
her!
Vores Weblog - Nanonyt
Der er nu for første gang lavet en detaljeret genetisk sammenligning
mellem renavlede hunderacer, og det ser
ud til, at der kræves en omskrivning af lærebøgerne angående klassificering af
hundene. 85 racer af hunde blev undersøgt omhyggeligt for deres genetiske
arvemasse. Forskerne blev overraskede over at opdage hidtil ukendte tilfælde af
beslægtethed blandt hunderacerne. Helt uventede racer var nærmere beslægtede med
ulven end hunde, som ligner ulven mere. Det er en forskergruppe under ledelse af
Elaine A. Ostrander og Leonid Kruglyak (Howard Hughes Medical Institute), som
har foretaget undersøgelsen, som blev publiceret 21. maj 2004 i Science. De to nævnte
forskere er tilknyttet Fred Hutchinson Cancer Research Center, mens andre
forskere, som deltog i undersøgelsen, var fra Washington universitet og Missouri
universitet.
Hvad kan kendskabet til hundes genetik bruges til?
Den genetiske viden om hundene, som man har fået ved denne
undersøgelse, kan bruges til at forstå de mere end 350 arvelige sygdomme, som
findes hos hunde, og som omfatter bl.a. kræft, hjertesygdom, epilepsi,
blindhed, døvhed mv. Det har stor betydning for at kunne påvise genetiske sygdomme, at man har
tilstrækkeligt undersøgelsesmateriale. Med et udvidet kendskab til
beslægtethed blandt forskellige hunderacer kan man udvide gruppen af hunde, som
man kan undersøge for bestemte arvelige sygdomme. Det er specielt af betydning,
når disse sygdomme optræder blandt racer, som ikke er så udbredte og kun har
relativt få individer i racen. Disse racer vil formentlig dele deres genetiske
grundlag med andre hunderacer, som er beslægtet med dem. Ved at undersøge
en større gruppe af beslægtede hunderacer kan man få et tilstrækkeligt
stort antal hunde til at finde de gener, som er årsag til sygdommen.
Hvordan blev undersøgelsen af beslægtethed udført?
Forskerne fik ved hjælp af deltagerne fra den amerikanske kennelklub og
hundeavlere leveret mundskrab af hundene på hundeudstillinger og direkte fra
ejerne. Mundskrabet kunne bruges til at udtrække DNA, altså det genetiske
materiale fra hundene. Man undersøgte 85 racer. Der findes mange flere
racer, men alene de 20 mest udbredte hunderacer udgør ca. 70% af hundene i American Kennel
Club.
Hvordan undersøgte man DNA'et
DNA'et fra hundene blev undersøgt for små forskelle i specielle
genetiske steder, som ofte varierer, og som kaldes mikrosatellit-steder. I alt
blev DNA fra 414 hunde undersøgt. Der blev udført statistiske analyser for at
opdage mønstre i, hvordan de genetiske forskelle fordelte sig mellem
racerne.
Hvad viste DNA-undersøgelserne?
Det viste sig, at de forskellige racer var genetiske meget forskellige.
Man havde umiddelbart troet, at dette ikke var tilfældet. Det er trods alt ikke
så længe siden, at racerne blev udskilt fra hinanden. Faktisk blev racerne
først formelt stadfæstnet i det 19. århundrede. Racernes DNA er så
forskelligt, at man ved at fodre computeren med data om noget DNA kunne sige,
hvilken race det kom fra. Man kan ikke gøre det samme med mennesket, i hvert
fald slet ikke så let, idet menneskeracerne er meget mere genetisk ens end
hunderacerne.
Hvordan er racerne beslægtet indbyrdes?
Ud fra de genetiske sammenligninger grupperede forskerne hunderacerne i
grupper efter deres beslægtethed. Der blev opstillet 4 sådanne grupper.
Specielt udskilte en gruppe sig som mere tæt beslægtet med ulven end det
gjaldt for de andre racer. Denne ældre
gruppe af racer, som er avlet på for flere tusinde år siden, rummede så forskellige racer som Pekingeseren, Basenji, Saluki,
Afgansk mynde, Lhase apso, Shaepei, Shih tzu, Akita, samt Alaskan Malamute,
Siberian Husky og samoyedhund. Disse racer havde den tætteste beslægtethed til
ulven, i forhold til alle de undersøgte hunderacer.
Er faraohunden og den norske elghund gamle racer?
Nej, det var netop overraskende, at nogle racer, som er blevet anset for at være gamle
racer, bl.a. faraohunden og Ibezan hound, ikke var nært beslægtet med den
nævnte gruppe. Disse hunde er ellers blevet afbildet på ægyptiske gravvægge.
Undersøgelsen tyder altså på, at de er moderne repræsentanter for disse
hunderacer, som blev genskabt i nyere tid ud fra kombinationer af andre hunderacer.
Også den norske elghund er ikke en meget gammel race, som man har troet, men kommet til i nyere
tid.
Hvordan fordeler de moderne hunderacer sig?
Ud over den omtalte gruppe af gamle hunderacer med pekingeseren og slædehundene,
er der tre grupper af mere moderne racer, som kan samles ud fra deres genetiske slægtskab:
- mastiff-hundene, såsom Bull mastiff, Bulldog og Rottweileren.
- hyrdehundene, hvortil schæferhunden hører - selv om den ligner
en ulv meget.
- En fjerde gruppe omfatter terrierne og sporhundene.
Intelligensrangering af hunderacer.
Amerikanske
forskere har ud fra en række forsøg, bl.a. intelligenstest og
dressur, rangeret 133 hunderacer på en skala med 79 trin efter deres intelligens. Forskerne gik
ud fra tre forskellige intelligenstyper:
-
Adaptiv intelligens (evnen til at lære og løse problemer), målt
med en "IQ-test".
-
Instinktiv intelligens, ligeledes målt med en "IQ-test",
afhængig af racen.
-
Arbejds/lydigheds-intelligens. Denne er afhængig af racen..
Fra
bogen: "Din intelligente hund" af Stanley Coren
Placering
1-10: De klogeste hunde
Forståelse
for nye kommandoer: under 5 gentagelser
Adlyder
første kommando: 95% af gangene eller bedre
Placering
11-26: Gode arbejdshunde
Forståelse
for nye kommandoer: 5-15 gentagelser
Adlyder
første kommando: 85% af gangene eller bedre
Placering
27-39: Over gennemsnittet for arbejdshunde
Forståelse
for nye kommandoer: 15-25 gentagelser
Adlyder
første kommando: 70% af gangene eller bedre
Placering
40-54: Gennemsnitligt arbejde / lydighedsintelligens
Forståelse
for nye kommandoer: 25-40 gentagelser
Adlyder
første kommando: 50% af gangene eller bedre
Placering
55-69: Nogenlunde god arbejds-/lydighedsintelligens
Forståelse
for nye kommandoer: 40-80 gentagelser
Adlyder
første kommando: 30% af gangene eller bedre
Placering
70-79: Laveste grad af arbejds-/lydighedsintelligens
Forståelse
for nye kommandoer: 80-100 gentagelser eller mere
Adlyder
første kommando: 25% af gangene eller dårligere
|
Kommentar til
intelligensplaceringen
Hunde tilskrives ofte intelligens på deres hurtige reflekser eller gode sanser,
selv om "intelligens" burde betyde mentale evner. At en hund kan
forudsige, hvornår ejeren kommer hjem, og stiller sig i venteposition, er ikke
et tegn på intelligens, men svarer mere til Pavlov's reflekser (hvor en hund
ville begynde at savle på tidspunktet for fodring, hvis fodringen blev gjort
på helt faste tidspunkter). Evne til at udføre opgaver kan afhænge af andet
end intelligens. Filmoptagelser af blodhunde og beagles, som fulgte et duftspor,
viste at begge hunderacer mistede lugten samme sted, men at blodhundene så
snusede op i luften og fandt duftsporet igen, mens beagle-hundene opgav, - de
var for små. John Scott og John Fuller undersøgte 5 kuld af renavlede
hunde tilhørende racerne Beagle, Cocker spaniel, Basenjii, Sheltie og Fox
terrier. Undersøgelsen fortsatte i 12 år, og inddrog hundenes afkom. Det viste
sig, at hundene skorede meget forskelligt i forskellige test. Sheltie og Fox
terrier var de bedste i labyrinter. De undersøgte hurtigt omgivelserne, hvilket
er vigtigt for en hund som jager småvildt. Basenjii var næsten lige så god i
labyrinter, men af en anden grund - de var dårligere til at bevæge sig rundt,
men bedre til at bruge øjnene. Fox terrierne var bedre end beagle, fordi Fox
terrierne let lærer at gentage rutiner. Beaglehundene bevæger sig derimod mere
varieret og har derved sværere ved at indlære en labyrint. Hundene har ikke
forskellig intelligens, men er genetisk programmeret til at lære forskellige
opgaver mere eller mindre let.
Hvordan kan man teste hundens evne til at lære?
Man kan forsøge et simpelt indlæringsforsøg på følgende måde (vi
forudsætter at hunden kender kommandoen "sit"): Klap to gange i
hænderne og sig "sit". Giv en belønning, når hunden sætter sig.
Gentag dette ti gange. Klap nu to gange i hænderne uden at sige noget. Hvis
hunden nu har lært at sætte sig, fordi den forbinder to klap i hænderne med
kommandoen "sit", er den meget klog, - hvis det tager 50 gange er dens
hjerne udmærket fungerende. Forsøg med andre kommandoer, eller med andre tegn,
- f.eks.: hold hånden knyttet foran hunden og åbn/luk hånden hurtigt samtidig
med at man siger kommandoen "sit". En tredie opgave kan være at dyppe
et klæde i et vaniljeekstrakt - og vifte med det foran hunden, samtidig med at
der siges en kommando.
Internetkilder:
3239
(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)
|
Denne side er et supplement til BioNyt
nr.126. Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden
her! eller gå til BioNyt's Internetside
her!
| |